Antal søgeresultater 145
Din søgning har givet 145 resultater.
Vi viser her de 100 mest relevante.
Du kan præcisere din søgning ved at bruge filtrene i venstre margin.
Skabt af: Ankestyrelsen.
Indberetning af statistik om kommunale afgørelser om social pension (førtidspennsion).
Match i 1 tabel: "førtidspensionssag"
Skabt af: Udbetaling Danmark.
Formålet med vidensløsningen Moxie er at samle praksis for behandling af sager i Udbetaling Danmark og gøre dem tilgængelige for Kunderådgiverne til brug i den daglige sagsbehandling. Vindesartiklerne skal sikre lovmedholdighed i forhold til afgørelser og sikre ensartet behandling af sagerne. I Moxie findes vidensartiklerne i struktureret og søgbar form og der er ikke tivil om hvilken version, der er den gældende.
• Videnløsningen er oprettet for at være kunderådgiverne i Udbetaling Danmarks primære værktøj til at dele viden og finde svar på generelle telefoniske henvendelser i sagsbehandlingen.
• Videnløsningen er oprettet som en Google søgemaskine, hvor Kunderådgivere søger svar når de har brug for det. Artiklerne er struktureret efter fagområde, dvs. at det ikke er et traditionelt sagsbehandlingssystem med sager.
Skabt af: Beskæftigelsesministeriet, Ankenævnet for ATP, Arbejdsmiljørådet, Beskæftigelsesministeriets HR-afdeling (personalesager), Beskæftigelsesministeriets HR-afdeling (generelle sager).
F2 er et fælles arkiv for alt sagsrelevant materiale. Det anvendes til dokumentation, videndeling og journalisering.
Skabt af: Danmarks Statistik.
Match i 1 tabel: LAYREGSA
Skabt af: Danmarks Statistik.
Match i 1 tabel: LAYREGSA
Skabt af: Danmarks Statistik.
Match i 1 tabel: LAYREGSA
Skabt af: Danmarks Statistik.
Match i 1 tabel: LAYREGSA
Skabt af: Danmarks Statistik.
Match i 1 tabel: LAYREGSA
Skabt af: Danmarks Statistik.
Match i 1 tabel: LAYREGSA
Skabt af: Danmarks Statistik.
Match i 1 tabel: LAYREGSA
Skabt af: Danmarks Statistik.
Match i 1 tabel: LAYREGSA
Skabt af: Danmarks Statistik.
Match i 1 tabel: LAYREGSA
Skabt af: Psykiatrisk Center København, Merete Nordentoft.
Objective: To compare the effects of five years of specialised early intervention (SEI) treatment for first episode schizophrenia spectrum disorder with the standard two years of SEI plus three years of treatment as usual.
Design: Randomised, superiority, parallel group trial with blinded outcome assessment. Randomisation was centralised and computerised with concealed randomisation sequence carried out at an external site. Setting: Participants were recruited from six
OPUS teams in Denmark between 2009 and 2012. OPUS teams provide SEI treatment to all patients diagnosed with a schizophrenia spectrum disorder in Denmark. Participants 400 participants (51% women) with a mean age of
25.6 (standard deviation 4.3) were randomised to five years of SEI (experimental intervention; n=197) or to two years of SEI plus three years of treatment as usual (control; n=203). Interventions OPUS treatment consists of three
core elements-modified assertive community treatment, family involvement, and social skill training-with a patientcase manager ratio of no more than 12:1. For participants randomised to five years of OPUS treatment, the treatment was
largely unchanged. Participants randomised to the control group were mostly referred to community health centres after two years of SEI treatment. Main outcomes:Follow-up assessments were conducted five years after start of OPUS
treatment. Primary outcome was negative symptoms measured on the scale for assessment of negative symptoms (avolition-apathy, anhedonia, alogia, and affective blunting). Secondary outcomes were remission of both negative and psychotic symptoms, psychotic
symptoms, suicidal ideation, substance abuse, compliance with medical treatment, adherence with treatment, client satisfaction, days in hospital care, and labour market affiliation. Results Levels of negative symptoms did not
differ between the intervention group and control group (1.72 v 1.81 points; estimated mean difference-0.10 (95% confidence interval 0.33 to 0.13), P=0.39). Participants receiving five years of OPUS treatment were more likely to remain in
contact with specialised mental health services (90.4% v 55.6%, P < 0.001), had higher client satisfaction (estimated mean difference 2.57 points (95% confidence interval 1.36 to 3.79), P< 0.001), and had a stronger working alliance(estimated mean difference 5.56 points (95%confidence interval 2.30 to 8.82), P=0.001) thanthe control group.
Conclusions: This trial tests SEI treatment for upto five years for patients with first episodeschizophrenia spectrum disorder; previous trialshave found treatment effects for programmeslasting from one to three years. The prolongedSEI treatment had few effects, which could bedue to the high level of treatment provided tocontrol participants and the late start ofspecialised treatment.
Match i 2 tabeller: OPUSIItilrigsarkivetklarcpr_1, OPUSIItilrigsarkivetklarcpr_4
Skabt af: Gl. Varde Kommune, Ny Varde Kommune.
Varde Kommune anvender KMD Sag EDH til registrering og styring hovedsagelig af borgersager. I KMD Sag EDH har brugerne adgang til at se/læse eller sagsbehandle sager, journalnotater, adviser (erindringer) inden for deres arbejdsområde.
Derudover modtager brugerne også ’dagens post’. Brugerne har forskellige rolleprofiler og derved har de forskellige adgange til at se/læse, registrere og sagsbehandle ind i systemet.
Skabt af: Fredericia gl. kommune, Fredericia.
I KMD Sag EDH har brugerne adgang til at se/læse eller sagsbehandle sager, journalnotater, adviser (erindringer) inden for deres arbejdsområde. Derudover modtager brugerne også ’dagens post’. Brugerne har forskellige rolleprofiler og derved har de forskellige adgange til at se/læse, registrere og sagsbehandle ind i systemet.
Skabt af: Kerteminde Gl. Kommune, Langeskov Kommune, Munkebo Kommune, Kerteminde Ny Kommune.
Kerteminde Kommune anvender KMD Sag EDH til registrering og styring hovedsagelig af borgersager. I KMD Sag EDH har brugerne adgang til at se/læse eller sagsbehandle sager, journalnotater, adviser (erindringer) inden for deres arbejdsområde.
Derudover modtager brugerne også ’dagens post’. Brugerne har forskellige rolleprofiler og derved har de forskellige adgange til at se/læse, registrere og sagsbehandle ind i systemet.
Skabt af: Danmarks Statistik.
Match i 2 tabeller: FIRM2001, ARB2001
Skabt af: Danmarks Statistik.
Match i 1 tabel: TUDT07SA
Skabt af: Danmarks Statistik.
Match i 12 tabeller: FIRM1995, ARB1995, FIRM1996, ARB1996, FIRM1997, ...
Skabt af: Danmarks Statistik.
Match i 2 tabeller: FIRM2002, ARB2002
Skabt af: Danmarks Statistik.
Match i 1 tabel: TUDT06SA
Skabt af: Danmarks Statistik.
Hovedformålet med statistikken er at belyse størrelse, sammensætning og fordeling af indkomster for familier med bopæl i Danmark. Statistikken søger at inddrage så mange væsentlige indkomstarter som muligt uden hensyn til, hvordan indkomsterne behandles skattemæssigt.
Match i 1 tabel: SA_E_FAMILIE_INDKOMST_2013
Skabt af: Ankestyrelsen.
Match i 1 tabel: NYFOPKOM
Skabt af: Danmarks Statistik.
Match i 1 tabel: TUDT01SA
Skabt af: Danmarks Statistik.
Match i 1 tabel: TUDT02SA
Skabt af: Danmarks Statistik.
Match i 1 tabel: TUDT04SA
Skabt af: Danmarks Statistik.
Match i 1 tabel: TUDT03SA
Skabt af: Danmarks Statistik.
Match i 1 tabel: TUDT05SA
Skabt af: Danmarks Statistik.
Hovedformålet med statistikken er at belyse størrelse, sammensætning og fordeling af indkomster for familier med bopæl i Danmark. Statistikken søger at inddrage så mange væsentlige indkomstarter som muligt uden hensyn til, hvordan indkomsterne behandles skattemæssigt.
Match i 1 tabel: SA_E_FAMILIE_INDKOMST_2014
Skabt af: Danmarks Statistik.
Hovedformålet med statistikken er at belyse størrelse, sammensætning og fordeling af indkomster for familier med bopæl i Danmark. Statistikken søger at inddrage så mange væsentlige indkomstarter som muligt uden hensyn til, hvordan indkomsterne behandles skattemæssigt.
Match i 1 tabel: SA_E_FAMILIE_INDKOMST_2017
Skabt af: Danmarks Statistik.
Hovedformålet med statistikken er at belyse størrelse, sammensætning og fordeling af indkomster for familier med bopæl i Danmark. Statistikken søger at inddrage så mange væsentlige indkomstarter som muligt uden hensyn til, hvordan indkomsterne behandles skattemæssigt.
Match i 1 tabel: SA_E_FAMILIE_INDKOMST_2018
Skabt af: Danmarks Statistik.
Hovedformålet med statistikken er at belyse størrelse, sammensætning og fordeling af indkomster for familier med bopæl i Danmark. Statistikken søger at inddrage så mange væsentlige indkomstarter som muligt uden hensyn til, hvordan indkomsterne behandles skattemæssigt.
Match i 1 tabel: SA_E_FAMILIE_INDKOMST_2015
Skabt af: Danmarks Statistik.
Hovedformålet med statistikken er at belyse størrelse, sammensætning og fordeling af indkomster for familier med bopæl i Danmark. Statistikken søger at inddrage så mange væsentlige indkomstarter som muligt uden hensyn til, hvordan indkomsterne behandles skattemæssigt.
Match i 1 tabel: SA_E_FAMILIE_INDKOMST_2016
Skabt af: Danmarks Statistik.
Hovedformålet med statistikken er at belyse størrelse, sammensætning og fordeling af indkomster for familier med bopæl i Danmark. Statistikken søger at inddrage så mange væsentlige indkomstarter som muligt uden hensyn til, hvordan indkomsterne behandles skattemæssigt.
Match i 1 tabel: SA_E_FAMILIE_INDKOMST_2019
Skabt af: Danmarks Statistik.
Hovedformålet med statistikken er at belyse størrelse, sammensætning og fordeling af indkomster for familier med bopæl i Danmark. Statistikken søger at inddrage så mange væsentlige indkomstarter som muligt uden hensyn til, hvordan indkomsterne behandles skattemæssigt.
Match i 1 tabel: SA_E_FAMILIE_INDKOMST_2020
Skabt af: Arbejdsdirektoratet, Arbejdsskadestyrelsen, Pensionsstyrelsen.
Registrering og genfinding af sager og dokumenter vedrørende arbejdsmarkledsrelaterede ydelser, herurnder administrationen af arbejdsløshedsdagpenge, efterløn, kontanthjælp, barselsdagpenge og sygedagpenge. Administrationen er relateret til opgaver, som vedrører kommuner og arbejdsløshedskasser.
Skabt af: Danmarks Statistik.
Match i 2 tabeller: ARB2003, FIRM2003
Skabt af: Danmarks Statistik.
Match i 2 tabeller: ARB2004, FIRM2004
Skabt af: Danmarks Statistik.
Match i 2 tabeller: ARB2005, FIRM2005
Skabt af: Danmarks Statistik.
Match i 2 tabeller: ARB2007, FIRM2007
Skabt af: Danmarks Statistik.
Match i 2 tabeller: ARB2006, FIRM2006
Skabt af: Danmarks Statistik.
Antallet af SU-modtagere er en del af statistikken over offentligt forsørgede. Statistikken indeholder oplysninger om personer over antallet af fuldtidsmodtagere af offentlige forsørgelsesydelser i de erhvervsaktive aldersgrupper, herunder deltagere i arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger. Hidtil har statistikken omfattet registrerede fuldtidsledige, fuldtidsdeltagere i forskellige aktiveringsforanstaltninger samt (passive) kontanthjælpsmodtagere, revalideringsydelse mv. Senere er også personer på efterløn, førtidspension, syge- og barselsdagpenge, samt fleksydelse inkluderet i statistikken. Som noget nyt er SU-modtagere også indeholdt i statistikken derfor denne særlige aflevering.
Fordelen ved statistikken over offentligt forsørgede er, at samtlige individbaserede datakilder bliver behandlet indbyrdes for tidsmæssige overlap. Det betyder, at den enkelte person samlet set højst kan optræde med 37 timer (svarende til en fuldtidsperson, altså en person med en deltagelsesgrad på 100 pct.), når man summerer personens ugentlige timer/deltagelsesgrader i de forskellige ydelsestyper/tilstande (ledighed, aktivering, kontanthjælp, syge/barselsdagpenge, efterløn og førtidspension mv.)
Match i 1 tabel: PUOB_SA_SU
Skabt af: Danmarks Statistik.
Match i 2 tabeller: ARB2008, FIRM2008
Skabt af: Danmarks Statistik.
Match i 2 tabeller: ARB2009, FIRM2009
Skabt af: Danmarks Statistik.
Formålet med statistikken er at give oplysninger til statistiske opgørelser vedrørende befolkningens indkomst- skatte og fradragsforhold.
Match i 1 tabel: PERSON_INDK_SA_1998
Skabt af: Danmarks Statistik.
Formålet med statistikken er at give oplysninger til statistiske opgørelser vedrørende befolkningens indkomst- skatte og fradragsforhold.
Match i 1 tabel: PERSON_INDK_SA_1999
Skabt af: Danmarks Statistik.
Formålet med statistikken er at give oplysninger til statistiske opgørelser vedrørende befolkningens indkomst- skatte og fradragsforhold.
Match i 1 tabel: PERSON_INDK_SA_2000
Skabt af: Danmarks Statistik.
Formålet med statistikken er at give oplysninger til statistiske opgørelser vedrørende befolkningens indkomst- skatte og fradragsforhold.
Match i 1 tabel: PERSON_INDK_SA_2001
Skabt af: Danmarks Statistik.
Formålet med statistikken er at give oplysninger til statistiske opgørelser vedrørende befolkningens indkomst- skatte og fradragsforhold.
Match i 1 tabel: PERSON_INDK_SA_2002
Skabt af: Danmarks Statistik.
Formålet med statistikken er at give oplysninger til statistiske opgørelser vedrørende befolkningens indkomst- skatte og fradragsforhold.
Match i 1 tabel: PERSON_INDK_SA_2003
Skabt af: Danmarks Statistik.
Formålet med statistikken er at give oplysninger til statistiske opgørelser vedrørende befolkningens indkomst- skatte og fradragsforhold.
Match i 1 tabel: PERSON_INDK_SA_2004
Skabt af: Danmarks Statistik.
Formålet med statistikken er at give oplysninger til statistiske opgørelser vedrørende befolkningens indkomst- skatte og fradragsforhold.
Match i 1 tabel: PERSON_INDK_SA_2005
Skabt af: Danmarks Statistik.
Formålet med statistikken er at give oplysninger til statistiske opgørelser vedrørende befolkningens indkomst- skatte og fradragsforhold.
Match i 1 tabel: PERSON_INDK_SA_2006
Skabt af: Danmarks Statistik.
Formålet med statistikken er at give oplysninger til statistiske opgørelser vedrørende befolkningens indkomst- skatte og fradragsforhold.
Match i 1 tabel: PERSON_INDK_SA_2007
Skabt af: Danmarks Statistik.
Formålet med statistikken er at give oplysninger til statistiske opgørelser vedrørende befolkningens indkomst- skatte og fradragsforhold.
Match i 1 tabel: PERSON_INDK_SA_2008
Skabt af: Danmarks Statistik.
Formålet med statistikken er at give oplysninger til statistiske opgørelser vedrørende befolkningens indkomst- skatte og fradragsforhold.
Match i 1 tabel: PERSON_INDK_SA_2011
Skabt af: Danmarks Statistik.
Formålet med statistikken er at give oplysninger til statistiske opgørelser vedrørende befolkningens indkomst- skatte og fradragsforhold.
Match i 1 tabel: PERSON_INDK_SA_2009
Skabt af: Danmarks Statistik.
Formålet med statistikken er at give oplysninger til statistiske opgørelser vedrørende befolkningens indkomst- skatte og fradragsforhold.
Match i 1 tabel: PERSON_INDK_SA_2010
Skabt af: Danmarks Statistik.
Hovedformålet med statistikken er at belyse størrelse, sammensætning og fordeling af indkomster for familier med bopæl i Danmark. Statistikken søger at inddrage så mange væsentlige indkomstarter som muligt uden hensyn til, hvordan indkomsterne behandles skattemæssigt.
Match i 1 tabel: SA_E_FAMILIE_INDKOMST_2011
Skabt af: Danmarks Statistik.
Hovedformålet med statistikken er at belyse størrelse, sammensætning og fordeling af indkomster for familier med bopæl i Danmark. Statistikken søger at inddrage så mange væsentlige indkomstarter som muligt uden hensyn til, hvordan indkomsterne behandles skattemæssigt.
Match i 1 tabel: SA_E_FAMILIE_INDKOMST_2005
Skabt af: Danmarks Statistik.
Hovedformålet med statistikken er at belyse størrelse, sammensætning og fordeling af indkomster for familier med bopæl i Danmark. Statistikken søger at inddrage så mange væsentlige indkomstarter som muligt uden hensyn til, hvordan indkomsterne behandles skattemæssigt.
Match i 1 tabel: SA_E_FAMILIE_INDKOMST_2006
Skabt af: Danmarks Statistik.
Hovedformålet med statistikken er at belyse størrelse, sammensætning og fordeling af indkomster for familier med bopæl i Danmark. Statistikken søger at inddrage så mange væsentlige indkomstarter som muligt uden hensyn til, hvordan indkomsterne behandles skattemæssigt.
Match i 1 tabel: SA_E_FAMILIE_INDKOMST_2007
Skabt af: Danmarks Statistik.
Hovedformålet med statistikken er at belyse størrelse, sammensætning og fordeling af indkomster for familier med bopæl i Danmark. Statistikken søger at inddrage så mange væsentlige indkomstarter som muligt uden hensyn til, hvordan indkomsterne behandles skattemæssigt.
Match i 1 tabel: SA_E_FAMILIE_INDKOMST_2008
Skabt af: Danmarks Statistik.
Hovedformålet med statistikken er at belyse størrelse, sammensætning og fordeling af indkomster for familier med bopæl i Danmark. Statistikken søger at inddrage så mange væsentlige indkomstarter som muligt uden hensyn til, hvordan indkomsterne behandles skattemæssigt.
Match i 1 tabel: SA_E_FAMILIE_INDKOMST_2009
Skabt af: Danmarks Statistik.
Hovedformålet med statistikken er at belyse størrelse, sammensætning og fordeling af indkomster for familier med bopæl i Danmark. Statistikken søger at inddrage så mange væsentlige indkomstarter som muligt uden hensyn til, hvordan indkomsterne behandles skattemæssigt.
Match i 1 tabel: SA_E_FAMILIE_INDKOMST_2004
Skabt af: Danmarks Statistik.
Hovedformålet med statistikken er at belyse størrelse, sammensætning og fordeling af indkomster for familier med bopæl i Danmark. Statistikken søger at inddrage så mange væsentlige indkomstarter som muligt uden hensyn til, hvordan indkomsterne behandles skattemæssigt.
Match i 1 tabel: SA_E_FAMILIE_INDKOMST_2010
Skabt af: Danmarks Statistik.
Formålet med statistikken er at give oplysninger til statistiske opgørelser vedrørende befolkningens indkomst- skatte og fradragsforhold.
Match i 1 tabel: PERSON_INDK_SA_1994
Skabt af: Danmarks Statistik.
Formålet med statistikken er at give oplysninger til statistiske opgørelser vedrørende befolkningens indkomst- skatte og fradragsforhold.
Match i 1 tabel: PERSON_INDK_SA_1995
Skabt af: Danmarks Statistik.
Formålet med statistikken er at give oplysninger til statistiske opgørelser vedrørende befolkningens indkomst- skatte og fradragsforhold.
Match i 1 tabel: PERSON_INDK_SA_1996
Skabt af: Danmarks Statistik.
Formålet med statistikken er at give oplysninger til statistiske opgørelser vedrørende befolkningens indkomst- skatte og fradragsforhold.
Match i 1 tabel: PERSON_INDK_SA_1997
Skabt af: Danmarks Statistik.
Formålet med statistikken er at give oplysninger til statistiske opgørelser vedrørende befolkningens indkomst- skatte og fradragsforhold.
Match i 1 tabel: PERSON_INDK_SA_2012
Skabt af: Danmarks Statistik.
Hovedformålet med statistikken er at belyse størrelse, sammensætning og fordeling af indkomster for familier med bopæl i Danmark. Statistikken søger at inddrage så mange væsentlige indkomstarter som muligt uden hensyn til, hvordan indkomsterne behandles skattemæssigt.
Match i 1 tabel: SA_E_FAMILIE_INDKOMST_2012
Skabt af: Danmarks Statistik.
Formålet med statistikken er at give oplysninger til statistiske opgørelser vedrørende befolkningens indkomst- skatte og fradragsforhold.
Match i 1 tabel: PERSON_INDK_SA_2013
Skabt af: Danmarks Statistik.
Match i 1 tabel: TUDT84SA
Skabt af: Danmarks Statistik.
Match i 1 tabel: TUDT85SA
Skabt af: Danmarks Statistik.
Match i 1 tabel: TUDT86SA
Skabt af: Danmarks Statistik.
Match i 1 tabel: TUDT87SA
Skabt af: Danmarks Statistik.
Match i 1 tabel: TUDT88SA
Skabt af: Danmarks Statistik.
Match i 1 tabel: TUDT89SA
Skabt af: Danmarks Statistik.
Match i 1 tabel: TUDT90SA
Skabt af: Danmarks Statistik.
Match i 1 tabel: TUDT91SA
Skabt af: Danmarks Statistik.
Match i 1 tabel: TUDT92SA
Skabt af: Danmarks Statistik.
Match i 1 tabel: TUDT93SA
Skabt af: Danmarks Statistik.
Formålet med statistikken er at give oplysninger til statistiske opgørelser vedrørende befolkningens indkomst- skatte og fradragsforhold.
Match i 1 tabel: PERSON_INDK_SA_1980
Skabt af: Danmarks Statistik.
Formålet med statistikken er at give oplysninger til statistiske opgørelser vedrørende befolkningens indkomst- skatte og fradragsforhold.
Match i 1 tabel: PERSON_INDK_SA_1981
Skabt af: Danmarks Statistik.
Formålet med statistikken er at give oplysninger til statistiske opgørelser vedrørende befolkningens indkomst- skatte og fradragsforhold.
Match i 1 tabel: PERSON_INDK_SA_1983
Skabt af: Danmarks Statistik.
Formålet med statistikken er at give oplysninger til statistiske opgørelser vedrørende befolkningens indkomst- skatte og fradragsforhold.
Match i 1 tabel: PERSON_INDK_SA_1982
Skabt af: Danmarks Statistik.
Formålet med Regnskabsstatistik er at belyse det danske erhvervsliv og danne grundlag for driftsøkonomiske analyser,
erhvervspolitiske beslutninger og for evaluering af den førte erhvervspolitik. Herudover er regnskabsstatistikken et meget væsentligt input til opgørelsen af nationalregnskabet.
Match i 2 tabeller: FIRMAER2018, ARBEJDSSTEDER2018
Skabt af: Danmarks Statistik.
Formålet med Regnskabsstatistik er at belyse det danske erhvervsliv og danne grundlag for driftsøkonomiske analyser,
erhvervspolitiske beslutninger og for evaluering af den førte erhvervspolitik. Herudover er regnskabsstatistikken et meget væsentligt input til opgørelsen af nationalregnskabet.
Match i 2 tabeller: FIRMAER2014, ARBEJDSSTEDER2014
Skabt af: Danmarks Statistik.
Formålet med Regnskabsstatistik er at belyse det danske erhvervsliv og danne grundlag for driftsøkonomiske analyser,
erhvervspolitiske beslutninger og for evaluering af den førte erhvervspolitik. Herudover er regnskabsstatistikken et meget væsentligt input til opgørelsen af nationalregnskabet.
Match i 2 tabeller: FIRMAER2015, ARBEJDSSTEDER2015
Skabt af: Danmarks Statistik.
Formålet med Regnskabsstatistik er at belyse det danske erhvervsliv og danne grundlag for driftsøkonomiske analyser,
erhvervspolitiske beslutninger og for evaluering af den førte erhvervspolitik. Herudover er regnskabsstatistikken et meget væsentligt input til opgørelsen af nationalregnskabet.
Match i 2 tabeller: FIRMAER2016, ARBEJDSSTEDER2016
Skabt af: Danmarks Statistik.
Statistikken indeholder oplysninger om personer over antallet af fuldtidsmodtagere af offentlige forsørgelsesydelser i de erhvervsaktive aldersgrupper, herunder deltagere i arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger. Hidtil har statistikken omfattet registrerede fuldtidsledige, fuldtidsdeltagere i forskellige aktiveringsforanstaltninger samt (passive) kontanthjælpsmodtagere, revalideringsydelse mv. Senere er også personer på efterløn, førtidspension, syge- og barselsdagpenge, samt fleksydelse inkluderet i statistikken.
Fordelen ved statistikken over offentligt forsørgede er, at samtlige individbaserede datakilder bliver behandlet indbyrdes for tidsmæssige overlap. Det betyder, at den enkelte person samlet set højst kan optræde med 37 timer (svarende til en fuldtidsperson, altså en person med en deltagelsesgrad på 100 pct.), når man summerer personens ugentlige timer/deltagelsesgrader i de forskellige ydelsestyper/tilstande (ledighed, aktivering, kontanthjælp, syge/barselsdagpenge, efterløn og førtidspension mv.)
Match i 1 tabel: PUOB_SA_2007
Skabt af: Danmarks Statistik.
Statistikken indeholder oplysninger om personer over antallet af fuldtidsmodtagere af offentlige forsørgelsesydelser i de erhvervsaktive aldersgrupper, herunder deltagere i arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger. Hidtil har statistikken omfattet registrerede fuldtidsledige, fuldtidsdeltagere i forskellige aktiveringsforanstaltninger samt (passive) kontanthjælpsmodtagere, revalideringsydelse mv. Senere er også personer på efterløn, førtidspension, syge- og barselsdagpenge, samt fleksydelse inkluderet i statistikken.
Fordelen ved statistikken over offentligt forsørgede er, at samtlige individbaserede datakilder bliver behandlet indbyrdes for tidsmæssige overlap. Det betyder, at den enkelte person samlet set højst kan optræde med 37 timer (svarende til en fuldtidsperson, altså en person med en deltagelsesgrad på 100 pct.), når man summerer personens ugentlige timer/deltagelsesgrader i de forskellige ydelsestyper/tilstande (ledighed, aktivering, kontanthjælp, syge/barselsdagpenge, efterløn og førtidspension mv.)
Match i 1 tabel: PUOB_SA_2008
Skabt af: Danmarks Statistik.
Statistikken indeholder oplysninger om personer over antallet af fuldtidsmodtagere af offentlige forsørgelsesydelser i de erhvervsaktive aldersgrupper, herunder deltagere i arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger. Hidtil har statistikken omfattet registrerede fuldtidsledige, fuldtidsdeltagere i forskellige aktiveringsforanstaltninger samt (passive) kontanthjælpsmodtagere, revalideringsydelse mv. Senere er også personer på efterløn, førtidspension, syge- og barselsdagpenge, samt fleksydelse inkluderet i statistikken.
Fordelen ved statistikken over offentligt forsørgede er, at samtlige individbaserede datakilder bliver behandlet indbyrdes for tidsmæssige overlap. Det betyder, at den enkelte person samlet set højst kan optræde med 37 timer (svarende til en fuldtidsperson, altså en person med en deltagelsesgrad på 100 pct.), når man summerer personens ugentlige timer/deltagelsesgrader i de forskellige ydelsestyper/tilstande (ledighed, aktivering, kontanthjælp, syge/barselsdagpenge, efterløn og førtidspension mv.)
Match i 1 tabel: PUOB_SA_2009
Skabt af: Danmarks Statistik.
Statistikken indeholder oplysninger om personer over antallet af fuldtidsmodtagere af offentlige forsørgelsesydelser i de erhvervsaktive aldersgrupper, herunder deltagere i arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger. Hidtil har statistikken omfattet registrerede fuldtidsledige, fuldtidsdeltagere i forskellige aktiveringsforanstaltninger samt (passive) kontanthjælpsmodtagere, revalideringsydelse mv. Senere er også personer på efterløn, førtidspension, syge- og barselsdagpenge, samt fleksydelse inkluderet i statistikken.
Fordelen ved statistikken over offentligt forsørgede er, at samtlige individbaserede datakilder bliver behandlet indbyrdes for tidsmæssige overlap. Det betyder, at den enkelte person samlet set højst kan optræde med 37 timer (svarende til en fuldtidsperson, altså en person med en deltagelsesgrad på 100 pct.), når man summerer personens ugentlige timer/deltagelsesgrader i de forskellige ydelsestyper/tilstande (ledighed, aktivering, kontanthjælp, syge/barselsdagpenge, efterløn og førtidspension mv.)
Match i 1 tabel: PUOB_SA_2010
Skabt af: Danmarks Statistik.
Statistikken indeholder oplysninger om personer over antallet af fuldtidsmodtagere af offentlige forsørgelsesydelser i de erhvervsaktive aldersgrupper, herunder deltagere i arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger. Hidtil har statistikken omfattet registrerede fuldtidsledige, fuldtidsdeltagere i forskellige aktiveringsforanstaltninger samt (passive) kontanthjælpsmodtagere, revalideringsydelse mv. Senere er også personer på efterløn, førtidspension, syge- og barselsdagpenge, samt fleksydelse inkluderet i statistikken.
Fordelen ved statistikken over offentligt forsørgede er, at samtlige individbaserede datakilder bliver behandlet indbyrdes for tidsmæssige overlap. Det betyder, at den enkelte person samlet set højst kan optræde med 37 timer (svarende til en fuldtidsperson, altså en person med en deltagelsesgrad på 100 pct.), når man summerer personens ugentlige timer/deltagelsesgrader i de forskellige ydelsestyper/tilstande (ledighed, aktivering, kontanthjælp, syge/barselsdagpenge, efterløn og førtidspension mv.)
Match i 1 tabel: PUOB_SA_2011
Skabt af: Danmarks Statistik.
Statistikken indeholder oplysninger om personer over antallet af fuldtidsmodtagere af offentlige forsørgelsesydelser i de erhvervsaktive aldersgrupper, herunder deltagere i arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger. Hidtil har statistikken omfattet registrerede fuldtidsledige, fuldtidsdeltagere i forskellige aktiveringsforanstaltninger samt (passive) kontanthjælpsmodtagere, revalideringsydelse mv. Senere er også personer på efterløn, førtidspension, syge- og barselsdagpenge, fleksydelse, jobrotation samt SU-modtagere inkluderet i statistikken. Fordelen ved statistikken over offentligt forsørgede er, at samtlige individbaserede datakilder bliver behandlet indbyrdes for tidsmæssige overlap. Det betyder, at den enkelte person samlet set højst kan optræde med 37 timer (svarende til en fuldtidsperson, altså en person med en deltagelsesgrad på 100 pct.), når man summerer personens ugentlige timer/deltagelsesgrader i de forskellige ydelsestyper/tilstande (ledighed, aktivering, kontanthjælp, syge/barselsdagpenge, efterløn og førtidspension mv.)
Match i 1 tabel: PUOB_SA_2012