Skabt af: Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (VIVE), Martin Sandberg Buch.

VIVE har af Region Syddanmark fået til opgave at skabe viden om effekterne af den hurtige psykiatriske udredning: hvordan det sikres, at ordningen kommer patienter og fagpersoner mest muligt til gavn, hvorvidt ordningen egner sig til at blive udbredt på regionalt niveau, samt i hvilket omfang ordningen er sammenlignelig med de § 66- ordninger, som hhv. Region Midtjylland, Sjælland og Hovedstaden har etableret med henblik på at aflaste den regionale psykiatri. Evalueringen hviler på tre ben, der tilsammen afdækker patienter og fagpersoners perspektiver på Hurtig udredning, samt ordningens effekter på henviste patienters forbrug af overførselsindkomster og sundhedsydelser og de afledte omkostninger heraf.

Skabt af: VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, Vibeke Myrup Jensen.

Formålet med projektet er at undersøge og formidle viden om implementeringen og betydningen af en længere og mere varieret skoledag.

Skabt af: VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, Vibeke Myrup Jensen.

Formålet med dette projekt er at give elevernes syn på skoledagen efter folkeskolereformen anno 2014 blev indført. Projektet bygger i overvejende grad på eksisterende kvantitative data fra Danmarks Statistisk og Styrelsen for It og læring. VIVE har, som en del af dette projekt, også indsamlet en række interview med elever og lærere. Det er disse kvalitative data, der arkiveres her, mens de kvantitative data kan bestilles via Styrelsen for It og Læring eller Danmarks Statistik.

Skabt af: Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA), Malene Friis Andersen.

I marts 2020 blev arbejdslivet vendt på hovedet for mange arbejdstagere i Danmark. Som følge af ny coronavirus i Danmark, måtte en stor del afden danske arbejdsstyrke fra den ene dag til den anden arbejde hjemmefra, og kun udvalgte erhverv måtte møde ind på arbejde, forudsat at de overholdte de officielle restriktioner. Den ukendte situation gjorde det særligt relevant at håndtere og forebygge mental sundhed samt løse arbejdsopgaverne blandt både medarbejdere og ledere. Der var derfor behov for forskningsbaseret viden, som kunne bidrage til forståelsen af den ekstraordinære situation,som medarbejdere og ledere stod i, samt praktiske redskaber, som arbejdspladserne kunne bruge til at understøtte og håndtere udfordringe rmed opgaveløsning og mental sundhed under coronakrisen. For at kunne afdække den ukendte og ekstraordinære situation bedst muligt, gennemførte forskningsprojektet semistrukturerede interviews med ledere og medarbejdere fra små- og mellemstore private virksomheder. Formålet med projektet var at undersøge, hvordan både medarbejdere og lederes arbejdssituation blev forandret under coronakrisen, og hvordan de oplevede, at disse forandringer påvirkede deres mentale sundhedog opgaveløsning, samt hvilken læring deønskede at tage med sig fra coronakrisen. Fokus var både på medarbejdere og ledere, der pludselig skulle arbejde på distancen samt på medarbejdere og ledere, der skulle møde fysisk ind på arbejdspladsen i en forandret verden. Projektet er et kvalitativt forskningsprojekt baseret på 120 telefoninterviews med ledere(med personaleansvar) og medarbejdere i små og mellemstore private virksomheder (2-499 ansatte), som arbejdede enten på distancen eller mødte ind på arbejde under de første måneder af coronakrisen. Der blev gennemført semistruktureredeinterviews af 40-55 minutters varighed på telefon af fire forskningspersonaler i perioden22.04.2020-04.06-2020. Der blev udviklet en interviewguide til ledere og en til medarbejdere,som indeholdt spørgsmål vedr. opgaveløsning ogarbejdsfællesskabet under coronakrisen. Af de 120 interviews indgik 116 interviews i den videre databearbejdning, da de resterende fire interviews ikke levede op til inklusionskriterierne. De 116 interviews blev transskriberet enten i Word eller NVivo efter en detaljerettransskriberingsguide. De transskriberede interviews blev efterfølgende kodet idatabehandlingssystemet NVivo. Koderne blev udviklet gennem dialog, diskussion og en række prøvekodninger i forskningsgruppen. Der er derefter lavet tematisk analyse i koderne. Resultaterne fra forskningsprojektet er præsenteret på hjemmesiden www.coronatrivsel.dk , som blev udviklet som en del af projektet, samt i to videnskabelige artikler, hvoraf den ene er udgivet og den anden er under review.

Skabt af: Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, Iben Louise Karlsen.

AVATAR-projektets formål er at skabe og formidle viden om fordele og ulemper ved brugen af apps i arbejdspladsernes trivsels- og arbejdsmiljøarbejde, samt at levere anbefalinger til god praksis på området. I projektet besvares følgende forskningsspørgsmål: 1. Hvordan vurderes apps som virkemiddel på arbejdspladser, der har implementeret dem, og hvilke erfaringer – positive som negative - har arbejdspladserne opnået i processen? 2. Påvirkes medarbejdernes trivsel og psykiske arbejdsmiljø i positiv retning, når der implementeres en app til måling af trivsel? 3. Hvilke forhold præger i praksis arbejdspladsernes tilgang til at udvælge og implementere arbejdsmiljøapps, og hvordan påvirkes forståelsen og håndtering en af arbejdsmiljøet som en konsekvens heraf?