Skabt af: VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, Leif Olsen.

Denne kortlægning er en del af projektet ’Faglige pejlemærker for øget kvalitet i den socialpædagogiske bistand’, som er iværksat og finansieret af Socialstyrelsen. ’Faglige pejlemærker for øget kvalitet i den socialpædagogiske bistand’ er et led i Socialstyrelsens samlede initiativ ’En styrket indsats i kvaliteten i socialpsykiatrien’, som forløber i årene 2019-2022. Kortlægningen har til formål at give et praksisindblik i, hvordan kommuner arbejder med udvikling og kvalitet i tilrettelæggelse og udførelse af socialpædagogisk bistand efter servicelovens § 85, således at dette indblik kan bidrage med eksempler og inspiration til kommuners arbejde med kvalitetsudvikling af bostøtte i Danmark. Kortlægningen har desuden bidraget til Socialstyrelsens arbejdsgruppe, der har fået til opgave at udarbejde faglige pejlemærker for øget kvalitet i den socialpædagogiske bistand efter § 85 i serviceloven til borgere med psykiske vanskeligheder, som bor i egen bolig. I daglig tale og skrift bruges i udbredt omfang den kortere betegnelse ”bostøtte” om servicelovens § 85, og derfor har vi også valgt at bruge den kortere betegnelse bostøtte i denne kortlægning. Emnet for kortlægningen er komplekst, da både kvalitet og bostøtte indeholder mange mulige og relevante dimensioner, der kan vurderes og prioriteres ud fra mange forskellige perspektiver, fx borgere, pårørende, medarbejdere, ledere og politikere. Kortlægningen afspejler denne kompleksitet, samtidig med at der er foretaget nogle vigtige valg i dialog med Socialstyrelsen, fx at det i særlig grad er prioriteret at arbejde med kvalitetsaspekter, der knytter sig til recovery, rehabilitering, Socialtilsynets kvalitetsmodel og kriterierne for lovende praksis. Kortlægningen er samtidig gennemført med en åbenhed, i forhold til at de forskellige involverede parter, borgere, fageksperter, medarbejdere og ledere er blevet inviteret til at pege på væsentlige kvalitetsaspekter. Kortlægningen har i særlig grad fokus på relevans i forhold til at kunne bidrage til det praktiske arbejde med at understøtte udviklingen af kvalitet i kommunernes bostøtte til borgere, der bor i egen bolig.

Skabt af: Svendborg Kommune.

Systemet er brugt til dokumentation i Myndighedsarbejdet på socialrådgiver niveau. Anvendt af Svendborg Kommunes socialrådgivere.

Skabt af: Region Sjælland, Bo og Naboskab Sydlolland, Botilbud Else Hus, Bo- og aflastningstilbud Skelbakken, Den Sikrede Institution Stevnsfortet, Forsorgshjemmet Roskildehjemmet, Glim Refugium, Himmelev - Et behandlingstilbud til børn og unge, Kofoedsminde, Marjatta, Platangårdens Ungdomscenter, Bakkegården, Synscenter Refsnæs.

Daglig dokumentation af sundhedsfaglig og pædagogisk praksis. Dokumentation af terapeutisk behandling samt fremmøde. Personalerelaterede dokumenter, samt arbejdsgangsbeskrivelser, herunder retningslinjer, procedurebeskrivelser, instrukser og vejledninger.

Skabt af: Center for Handicap og Psykiatri, Hvidovre Kommune.

Sensum InCorp: Systemet har været anvendt til journalisering og udarbejdelse af VUM- udredning, udarbejdelse af indsatsmål, sociale handleplaner jf. §§ 85, 96, 97, 100, 101, 103, 104, 107, 108, 109 og 110

Skabt af: Hvidovre Kommune, Center for Handicap og Psykiatri, Bofællesskabet Holmelunden, Lille Friheden, Bofællesskabet Hvidovregade, Klub Hvid, Socialpsykiatrien - bostøtten.

Sensum Bosted har været anvendt til dokumentation på borgere samt opbevaring af dokumenter

Skabt af: Dansk Epilepsiforening.

Skabt af: VASUafdeling Nord - Horsens, Horsens Kommune.

Formålet med it-systemet er at samle dokumentation vedr. sagsbehandling, ydelser, intern kommunikation m.v. i forhold til borgere, der modtager ydelser inden for serviceloven, sundhedsloven og dagtilbudsloven. Derudover kunne kommunikere elektronisk med sygehuse, læger, apoteker, andre kommuner i forhold til de gældende sundhedsaftaler. Kunne levere elektronisk data til Danmarks Statistik om borgernes ydelser m.m. samt danne grundlag for styring af økonomi og ressourcer

Skabt af: Nordfyns Kommune.

Formålet med it-systemet er at samle dokumentation vedr. sagsbehandling, ydelser, intern kommunikation m.v. i forhold til borgere, der modtager ydelser inden for serviceloven, sundhedsloven og dagtilbudsloven. Derudover kunne kommunikere elektronisk med sygehuse, læger, apoteker, andre kommuner i forhold til de gældende sundhedsaftaler. Kunne levere elektronisk data til Danmarks Statistik om borgernes ydelser m.m. samt danne grundlag for styring af økonomi og ressourcer

Skabt af: Region Hovedstaden, Københavns Amtskommune, AKUcenter, Boligerne Brøndbyøstervej, Den Sociale Virksomhed, Boligerne Gl. Lyngevej, Klintegården, Lionslund, Lunden-Gnisten, Rosenfeldthusene, Skibbyhøj, Skovgården, Specialbørnehaven i Frederikssund, 3kløveren, Bredegaard, Børneungecentret, Center for Forsorg og Behandling Solvang, Center for Forsorg og Behandling, Hulegården, Jonstrupvang, Kamager, Lunden, Lyngdal, Nødebogård, Orion, Røde Kors Herberg for Kvindere, Rønnegård, Psykiatrisk Center Sct. Hans, Solgaven, Svendebjerggård, Sølager, Geelsgårdskolen.

Formålet med it-systemet er at samle dokumentation vedr. sagsbehandling, tildelte ydelser, individuelle planer, daglig journalføring, medicinregistrering m.v. i forhold til borgere, der modtager ydelser inden for serviceloven, sundhedsloven, folkeskoleloven og lov om specialundervisning. Derudover er formålet for it-systemet at danne grundlag for styring af økonomi og ressourcer.

Skabt af: Brøndby Kommune, Bofællesskabet Albjergparken, Bofællesskabet Lundedammen, Bofællesskabet Tranumparken, Boligerne Brøndbyøstervej, Lionslund, Job og aktivitetscenter Vestegnen.

Formålet med it-systemet er at samle dokumentation vedr. sagsbehandling, ydelser, intern kommunikation m.v. i forhold til borgere, der modtager ydelser inden for serviceloven, sundhedsloven og dagtilbudsloven. Derudover kunne kommunikere elektronisk med sygehuse, læger, apoteker, andre kommuner i forhold til de gældende sundhedsaftaler. Kunne levere elektronisk data til Danmarks Statistik om borgernes ydelser m.m. samt danne grundlag for styring af økonomi og ressourcer.

Skabt af: Vesthimmerlands Kommune.

Formålet med it-systemet er at samle dokumentation vedr. sagsbehandling, ydelser, intern kommunikation m.v. i forhold til borgere, der modtager ydelser inden for serviceloven, sundhedsloven og dagtilbudsloven. Derudover kunne kommunikere elektronisk med sygehuse, læger, apoteker, andre kommuner i forhold til de gældende sundhedsaftaler. Kunne levere elektronisk data til Danmarks Statistik om borgernes ydelser m.m. samt danne grundlag for styring af økonomi og ressourcer.

Skabt af: Glostrup.

Formålet med it-systemet er at samle dokumentation vedr. sagsbehandling, ydelser, intern kommunikation m.v. i forhold til borgere, der modtager ydelser inden for serviceloven, sundhedsloven og dagtilbudsloven. Derudover kunne kommunikere elektronisk med sygehuse, læger, apoteker, andre kommuner i forhold til de gældende sundhedsaftaler. Kunne levere elektronisk data til Danmarks Statistik om borgernes ydelser m.m. samt danne grundlag for styring af økonomi og ressourcer.

Skabt af: Holstebro Kommune.

Formålet med it-systemet er at samle dokumentation vedr. sagsbehandling, ydelser, intern kommunikation m.v. i forhold til borgere, der modtager ydelser inden for serviceloven, sundhedsloven og dagtilbudsloven. Derudover kunne kommunikere elektronisk med sygehuse, læger, apoteker, andre kommuner i forhold til de gældende sundhedsaftaler. Kunne levere elektronisk data til Danmarks Statistik om borgernes ydelser m.m. samt danne grundlag for styring af økonomi og ressourcer.

Skabt af: Herning Kommune.

Formålet med it-systemet er at samle dokumentation vedr. sagsbehandling, ydelser, intern kommunikation m.v. i forhold til borgere, der modtager ydelser inden for ser-viceloven, sundhedsloven og dagtilbudsloven. Derudover kunne kommunikere elektronisk med sygehuse, læger, apoteker, andre kommuner i forhold til de gældende sundhedsaftaler. Kunne levere elektronisk data til Dan-marks Statistik om borgernes ydelser m.m. samt danne grundlag for styring af økonomi og ressourcer.

Skabt af: Svendborg Kommune, Bofællesskabet Søndergade, Botilbud Høje Bøgevej, Botilbud Skovsbovej, Botilbud Vestereng, Café Aroma, Forsorgscenter Sydfyn, Grønnemoseværkstederne, Handicapcenter Sydøstfyn, Sydbo, Kursuscenter Impuls, Støttecenter Anemonen, Støttecenter Bryggerlunden, Støttecenter Gl. Skårupvej, Støttecenter Kærvej, Støttecenter Lyøvej, Støttecenter Skovbrynet, Støttecenter Skovsbovej, Støttecenter Solsikkevej, Støttecenter Storkehaven.

Systematisk og elektronisk dokumentation i Bosted i forhold til den daglige arbejde i udførerleddet.

Skabt af: Social - og Boligstyrelsen.

Evalueringen af de reviderede magtanvendelsesregler er ét ud af tre delelementer under Opfølgning af revision af magtanvendelsesreglerne i aftalegrundlaget for satspuljen 2019. Evalueringens overordnede formål er at skabe viden om konsekvenserne af lovændringen, herunder i hvilket omfang de reviderede regler for magtanvendelse er implementeret, samt om de nye regler opfylder deres formål. Evalueringen skal bidrage til at skabe grundlag for en politisk opfølgning på regelændringerne ved at undersøge: 1) udviklingen i indberetningen af magtanvendelser, 2) i hvor høj grad de ændrede regler er kendte og bruges af ledere og medarbejdere, 3) hvilke konsekvenser regelændringerne har haft for borgere og personale og 4) erfaringerne med det nyoprettede råd; Rådet for Tryghedsskabende Velfærdsteknologi (kaldet Rådet).

Skabt af: Herning Kommune, Herning Kommune.

Formålet med it-systemet er at samle dokumentation vedr. sagsbehandling, ydelser, intern kommunikation m.v. i forhold til borgere, der modtager ydelser inden for serviceloven, sundhedsloven og dagtilbudsloven. Derudover kunne kommunikere elektronisk med sygehuse, læger, apoteker, andre kommuner i forhold til de gældende sundhedsaftaler. Kunne levere elektronisk data til Danmarks Statistik om borgernes ydelser m.m. samt danne grundlag for styring af økonomi og ressourcer.

Skabt af: Kalundborg Kommune.

Formålet med it-systemet er at samle dokumentation vedr. sagsbehandling, ydelser, intern kommunikation m.v. i forhold til borgere, der modtager ydelser inden for serviceloven, sundhedsloven og dagtilbudsloven. Derudover kunne kommunikere elektronisk med sygehuse, læger, apoteker, andre kommuner i forhold til de gældende sundhedsaftaler. Kunne levere elektronisk data til Danmarks Statistik om borgernes ydelser m.m. samt danne grundlag for styring af økonomi og ressourcer.

Skabt af: Ankestyrelsen.

Systemet skal registrere sager i styrelsen fra modtagelse og oprettelse til sagens afslutning og herunder den registreringspraksis, der skal understøtte en effektiv sagsbehandling, herunder kunne fremvise hvem der har ansvar og kompetence til at gøre det. Sagsbehandlingen og registreringen skal sikre og dokumentere grundlaget for styrelsens sagsbehandling. Ankestyrelsen er en offentlig myndighed, hvor en række lovbestemmelser kræver at journalisering finder sted. Journaliseringen skal sikre og dokumentere grundlaget for styrelsens sagsbehandling. Ankestyrelsens arbejdsrutiner skal leve op til de myndighedskrav som stilles fra Rigsarkivet og Datatilsynet.

Skabt af: Gedved Kommune, Brædstrup Kommune, Gl. Horsens Kommune, Horsens Kommune, Samsø Kommune, Odder Kommune.

Løsningen er anvendt til registrering af sundhedsfaglige data i Horsens Kommunes myndigheds- og udførerled samt socialfaglige data i Horsens Kommunes myndigheds- og udførerled.