FORTOV_BREDDE |
Fortovbredde i decimeter. Hvis der er tvivl om et element henregnes som fortov eller cykelsti, registreres det som fortov. Såfremt der er foretaget en skiltning, skal denne følges. Hvis et areal anvendes som både fortov og cykelsti og der ikke forefindes skillelinje, rapporteres arealet som fortov. |
RABAT_BREDDE2 |
Bredden mellem elementerne fortov og cykelsti. Måles i decimeter. Husk, der forekommer andre rabatbredder i tværsnitsregistret. |
CYKELSTI_BREDDE |
Cykelstibredde målt i decimeter. Se også fortovbredde. |
RABAT_BREDDE1 |
Bredden mellem elementerne cykelsti og belagt bredde. Måles i decimeter. Husk, der forekommer andre rabatbredder i tværsnitsregistret. |
RENDESTENS_BREDDE |
Bredde målt i decimeter af flad rendesten. Bemærk, hører ikke med til vejens areal. |
BELAGT_BREDDE |
Bredde målt i decimeter af den samlede belagte bredde excl. eventuel flad rendesten. |
KOEREBANE_KILE |
Bruges til at angive om bredden varierer eller har konstant bredde. Der angives en kode for kørebanekile. |
MIDTRABAT_BREDDE |
Bredden målt i decimeter af det ikke-trafikerbare areal (heller mv.), som ved veje med flere kørebaner adskiller kørebanerne (i hver sin retning). Midterrabat er ikke rabatter der adskiller kørebaner med samme trafikretning. |
YDERAREAL_BREDDE |
Yderarealet er afstanden i decimeter fra belægningskant til kronekant. Indeholder evt. cykelsti, fortov, flad rendesten og rabatter. Må ikke forveksles med yderrabat, som er indeholdt heri. Hvis kronekant ikke kan defineres anføres 999. |
RABAT_BREDDE3 |
Bredden mellem elementerne yderareal total (ved kronekant) og fortov. Måles i decimeter. Husk, der forekommer andre rabatbredder i tværsnitsregistret. |
MIDTRABAT_KILE |
Bruges til at angive om midterrabatbredden er konstant eller varierer. Midterrabatkile beskrives vha. tilhørende kodetabel. |
FRA_DATO |
Dato for seneste ændring |
VEJ_BEST |
Bestyrer af vejen eller vejbestyrelsen. En vejbetyrer kan f.eks. være Vejdirektoratet, et amt eller en kommune. |
VEJ_NR |
Vejens nummer i henhold til det officielle vejregister. |
VEJ_DEL |
Vejens del angiver normalt et nummer mellem 0 og 8, der kan være knyttet til strækninger, hvor vejlængden er forskellig afhængig af køreretning. Som hovedregel anvendes ulige numre for veje, der er ensrettet med kilometreringen og lige numre for veje, der er ensrettet mod kilometreringen. Veje uden ensretning har normalt vejdel 0.
Fra og med sept. 2003 er fleksibiliteten øget, så alle anvendte vejdelsformater kan indgå i VIS. Det betyder bl.a., at det nu er muligt at indberette sideanlægstilslutninger som selvstændige vejdele ved brug af 2 cifre. Vejdelsfeltet er nu blevet på 8 karakterer, så forskellige former af nummerering af kommuneveje også kan bevares ved oprettelse af disse i VIS.
0: Normalt vejforløb
1: Dele af normalt vejforløb (ved delt tracé højre vejside)
2: Dele af normalt vejforløb (ved delt tracé venstre vejside)
3: Rampe frakørsel højre vejside
4: Rampe frakørsel venstre vejside
5: Rampe tilkørsel højre vejside
6: Rampe tilkørsel venstre vejside
7: Parallelbaner med videre, højre vejside
8: Parallelbaner med videre, venstre vejside
11 (+ evt. bogstav): større sideanlæg højre side (typisk motorveje)
12 (+ evt. bogstav): større sideanlæg venstre side (typisk motorveje)
13 til 19: anvendes som 11 og 12, men til fri anvendelse af andre sideanlæg med selvstændig ind- og udkørsel.
21 til 29: kan anvendes til stier i eget tracé, der ønskes inddateret som selvstændige vejdele.
|
FRAKMT |
Kilometrering hvorfra en oplysning er gældende (i forbindelse med ajourføring) eller ønskes (i forbindelse med udtræk). |
TILKMT |
Kilometrering hvortil en oplysning er gældende (i forbindelse med ajourføring) eller ønskes (i forbindelse med udtræk). |
VEJSIDE |
Tværsnitsdata er i VIS opdelt i en vejs højre og venstre vejside. Dvs. at data registreres og udtrækkes med vejsiden som en nødvendig parameter. For strækninger uden midterrabat er hele den belagte bredde registreret under højre vejside. |