Indhold
?
I 1965 gennemførte Socialforskningsinstituttet en undersøgelse af de 14-20 åriges uddannelsessituation. Som en fortsættelse af denne undersøgelse ønskede man nærmere at belyse den proces, der fører til de uddannelsesmæssige forhold, som 1965-undersøgelsen påviste. Derfor iværksatte Socialforskningsinstituttet i foråret 1968 på foranledning af Undervisningsministeriet en undersøgelse af en generation af unges uddannelses- og erhvervsvalg. # Undersøgelsen kaldes ungdomsforløbsundersøgelsen. I undersøgelsen forsøgte man at finde frem til, hvordan det kan være, at nogle får een uddannelse frem for en anden, eller eet arbejde frem for et andet. Desuden ville man finde ud af, hvorfor nogle er i uddannelse i ungdomsårene, mens andre er i arbejde. # Et sådant undersøgelsesformål kan bedst opfyldes, hvis undersøgelsen er af longitudinal karakter, dvs. en forløbsundersøgelse. Derfor består undersøgelsespopulationen af 3.100 unge, som man ville følge i ca. 6 år, fra deres 14.-15. til deres 20.-21. år. Disse unge blev i foråret 1968 udvalgt som et repræsentativt udsnit af 7. klasses-elever over hele landet. # For at gøre billedet af uddannelses- og erhvervsvalgsprocessen så fyldigt og klart som muligt prøvede man at afdække mange forskellige områder, som kunne tænkes at have indflydelse på denne proces. Dette gjorde man ved at optage interviews af forskellig art, ved at spørge de unge om forhold, som måske ikke umiddelbart syntes at have forbindelse med uddannelses- og erhvervsvalget (fx om fritidsbeskæftigelse og kontakt med jævnaldrende), samt ved at interviewe de unges forældre og lærere. # Umiddelbart kunne man tro, at det ville være nok at interviewe een gang, fx ved 25-års alderen, og så bede interviewpersonerne fortælle, hvordan det er gået dem. Når man ikke gjorde det, skyldes det, at blandt de utroligt mange forhold, der har betydning for, hvordan det går den enkelte, husker man kun nogle, og som tiden går, bliver det huskede mere og mere forvrænget. Måske svarer man, så det passer med, hvad der senere er sket. I undersøgelsen var man interesseret i, hvad der faktisk skete. Derfor var man også nødt til at spørge om det, mens det foregik, og altså måtte man interviewe flere gange under uddannelses- og erhvervsvalgsforløbet. # De første fire faser er beskrevet under DDA-1363: Ungdomsforløbsundersøgelsen, 1968-1973. # #5. fase: #Den femte interviewfase fandt sted ved mundtligt interview i november 1976, da de unge var ca. 22 år