Indhold
?
Socialforskningsinstituttet iværksatte i foråret 1968 på foranledning af Undervisningsministeriet en undersøgelse af en generation af unges uddannelses- og erhvervsvalg. Undersøgelsen kaldes Ungdomsforløbsundersøgelsen. I undersøgelsen forsøgte man at finde frem til, hvordan det kan være, at nogle får een uddannelse frem for en anden, eller eet arbejde frem for et andet. Desuden ville man finde ud af, hvorfor nogle er i uddannelse i ungdomsårene, mens andre er i arbejde. De unge blev i foråret 1968 udvalgt som et repræsentativt udsnit af 7. klasses-elever over hele landet.
1. fase:
Det første interview med de unge fandt sted i maj 1968, hvor de unge foruden et spørgeskema (elevskema A) hovedsagelig vedrørende social baggrund, skoleforhold og fritidsaktiviteter også besvarede et spørgeskema (elevskema B) til belysning af forskellige sociale attituder samt et spørgeskema med tre færdighedsprøver. I den første fase gennemførte man desuden i maj 1968 interviews med de unges klasselærere ved hjælp af et selvadministreret spørgeskema.
2. fase:
Et noget kortere skema end det ved første fase anvendte blev besvaret af de udvalgte unge i 1970. Da en temmelig stor del af de unge nu var gået ud af skolen, besluttede man at gennemføre den anden interviewfase i to omgange og ved to forskellige metoder. De unge, der stadig gik i skole, blev i marts udspurgt ved gruppeinterview på skolen under en lærers opsyn, mens de unge, der var gået ud af skolen, i maj måned blev interviewet på deres bopæl af Socialforskningsinstituttets interviewere.
3. fase:
Tredje interviewfase blev gennemført ved mundtlige interviews i maj 1971, da de unge var omkring 17 år. Denne gang interviewede man kun de unge, der ikke gik i skole, dvs. dem, der var gået ud af skolen efter 7., 8. eller 9. klassetrin. Foruden spørgsmål om arbejde og uddannelse spurgtes der fx om de unges fritidsbeskæftigelse, deres kammerater, holdning til forældre og fremtidsønsker, og ligesom ved det mundtlige interview i maj 1970 fik interviewpersonen et tomt spørgeskema at følge med i under interviewet.
4. fase:
I februar 1973 blev alle de udvalgte unge interviewet; de var nu omkring 19 år, og de fleste var gået ud af skolen, mens en del dog endnu gik i gymnasiet. Foruden mange spørgsmål om uddannelse, arbejde og fremtidsplaner spurgtes der om forældre og kammerater m.v., ligesom der også var en hel del spørgsmål om de unges meninger om forskellige forhold, fx om hvad der er af betydning ved det fremtidige arbejde, og om hvorledes de opfatter sig selv selv.
5. fase Den femte fase fandt sted ved mundtligt interview i november 1976, da de unge var omkring 22 år. Denne femte fase er beskrevet under DDA-1364: Ungdomsforløbsundersøgelsen, 1976.
6. fase:
Den sjette interviewfase fandt sted ved mundtligt interview i oktober 1992, da de unge var i 38 års alderen. 2958 personer af de oprindelige 3151 havde stadig bopæl i Danmark, og 90% lod sig interviewe. Den sjette fase er beskrevet under DDA-2190: Ungdomsforløbsundersøgelse, 1992.
7. fase:
Den syvende interviewfase fandt sted ved mundtligt interview fra 9. april til 10. juni 2001, da interviewpersonerne var i 47 års alderen. Undersøgelsen giver et billede af "den sociale arv" og forholdet mellem generationerne. Det centrale tema er sammenhængen mellem opvækstvilkår i bred forstand og den efterfølgende situation med hensyn til familiedannelse, uddannelse, arbejdsmarkedstilknytning og relationen mellem børn forældre og bedsteforældre. 2507 respondenter ud af oprindelig 3151 lod sig interviewe. Den syvende fase er beskrevet i nærværende undersøgelse.