Indhold
?
Danskernes syn på samfundet ændrer sig hurtigt i disse år. Tit kan det være svært at følge med i, hvad almindelige
mennesker mener. Derfor har Socialforskningsinstituttet gennemført denne interviewundersøgelse ''Den europæiske
samfundsundersøgelse (Danmark): 2. runde, 2004'' , der skal belyse danskernes syn på forskellige samfundsforhold. Undersøgelse er den anden i rækken. I 2002 gennemførte Socialforskningsinstituttet en lignende undersøgelse (DDA-13016) med deltagelse fra 22 europæiske lande.
Undersøgelsen indeholder spørgsmål om: Spm. A1 - spm. A10: Medievaner, tillid til medmennesker. Spm. B1 - spm. B35: Politik: herunder bl.a. politisk interesse, virkningsgrad, tillid til offentlige institutioner og myndigheder, valgdeltagelse samt andre former for politisk deltagelse, parti loyalitet, socio-politisk evaluering/placering og regering. Spm. B35 - spm. B40: Holdninger til og konsekvenser af immigration i Danmark. Spm. C1 - spm. C28: Subjektiv velvære og social udelukkelse, religion, opfattet diskrimination, national og etnisk identitet. Spm. D1 - spm. D30: Sundhed og medicin: herunder alternativ medicin og alternative behandlere. Spm. E1 - spm. E30: Medborgerskab; herunder at være gode samfundsborgere.
Spm. F1 - spm. F70: Socio-demografisk profil, herunder husstandssammensætning, køn,
alder, uddannelses- og beskæftigelsesmæssige forhold for respondenten, partneren og forældre,
fagforeningsmedlemsskab, husstandsindkomst, civilstand.
Spm. G1 - spm. G124: Menneskelige værdier; arbejdsfordelingen mellem kønnene i hjemmet , arbejds- og uddannelsesmiljø, famliebinding.
Undersøgelsen er denne gang gennemført i 17 europæiske lande og i alle lande med det samme spørgeskema, således at man fuldstændig kan sammenligne folks svar fra land til land. DDA har i 2005 downloadet den danske del af undersøgelsen og den samlede undersøgelse ''DDA-18752: Den europæiske samfundsundersøgelse: 2. runde, 2004-2005'' fra European Social Survey''s hjemmeside (http://ess.nsd.uib.no).
Deltagere i den danske del af undersøgelsen er personer på 15 år og derover, som er bosat i Danmark, uden hensyntagen til deres nationalitet, statsborgerskab og sprog.