Indhold
?
Den europæiske samfundsundersøgelse (Danmark): 5. runde, 2010 er gennemført af Torben Fridberg. Undersøgelsen er gennemført fire gange før nemlig i 2002 (DDA-13016), i 2004 (DDA-18455), i 2006 (DDA-21490) samt i 2008 (DDA-22995). Hver gang er undersøgelsen gennemført med nogle kernemoduler med de samme spørgsmål fra gang til gang samt nogle roterende moduler, som gentages med intervaller. Undersøgelsen indeholder spørgsmål om: Spm. A1 - spm. A10: Medievaner; social tillid Spm. B1 - spm. B40: Politik, herunder bl.a. politisk interesse; det politiske systems virkeevne; tillid; valgdeltagelse og andre former for deltagelse; partitilknytning samt sociopolitiske holdninger. Spm. C1 - spm. C36: Subjektiv velvære; social udstødelse; religion; oplevet diskrimination; national og etnisk identitet. Spm. D1 - spm. D45: Tillid til retsvæsenet, herunder tillid til politi og domstole; samarbejde med politi og domstole; kontakt med politiet og holdninger til straf. Spm. F1 - spm. F70: Sociodemografisk profil, herunder husstandssammensætning; køn; alder; områdetype; respondentens uddannelse og beskæftigelse; partner; forældre; fagforeningsmedlemsskab; indkomst og civilstand. Spm. G1 - spm. G88: Arbejde; familie og velvære, herunder konsekvenserne af den økonomiske afmatning i husholdninger og arbejdspladsen; jobsikkerhed; husligt arbejde; velvære; erfaringer med arbejdsløshed og balancen mellem arbejde og privatliv. Spm. HF 1 og 2: Skala for menneskelige værdier.
Undersøgelsen er denne gang gennemført i 31 europæiske lande og i alle lande med det samme spørgeskema, således at man fuldstændig kan sammenligne folks svar fra land til land. DDA har i 2011 downloadet den danske del af undersøgelsen og den samlede undersøgelse ''DDA-25808: Den europæiske samfundsundersøgelse: 5. runde, 2010'' fra European Social Survey''s hjemmeside (http://ess.nsd.uib.no).
Deltagere i den danske del af undersøgelsen er personer på 15 år og derover, som er bosat i Danmark uden hensyntagen til deres nationalitet, statsborgerskab og sprog.