Formål
?
Formålet med undersøgelsen er at skabe et datasæt, som er sammenligneligt på tværs af landegrænserne i Europa, og som samtidig følger udvikling i europæernes holdninger og levekår.
Indhold
?
Den europæiske samfundsundersøgelse: 5. runde, 2009-2010 er gennemført af European Social Survey, Central Co-ordinating Team. Undersøgelsen er gennemført fire gange før nemlig i 2002, 2004, 2006 og 2008. Hver gang er undersøgelsen gennemført med nogle kernemoduler med de samme spørgsmål fra gang til gang samt nogle roterende moduler, som gentages med intervaller.
Den femte samfundsundersøgelse indeholder spørgsmål om:
Spm. A1 - spm. A10: Medievaner, social tillid
Spm. B1 - spm. B40: Politik, herunder bl.a. politisk interesse, tillid til nationale og internationale myndigheder og politikere, valgdeltagelse og andre former for politisk deltagelse, partitilknytning, samt sociopolitiske holdninger.
Spm. C1 - spm. C36: Subjektiv velvære, sociale relationer, oplevet sikkerhed, helbred, religion, oplevet diskrimination, national og etnisk identitet.
Spm. D1 - spm. D45: Moral, holdning til politiet, kontakt til politiet, oplevelse af politiets arbejde, korruption, tilfredshed med domstolene, oplevelse af domstolenes arbejde, retsfølelse
(ingen spm. E)
Spm. F1 - spm. F70 : Sociodemografisk profil, herunder husstandssammensætning, køn, alder, uddannelses- og beskæftigelsesmæssige forhold for respondenten, partneren og forældre, fagforeningsmedlemsskab, husstandsindkomst, civilstand.
Spm. G1 - spm. G88: Glæde, ligestilling, ensomhed, økonomisk tilbagegang, arbejdsforhold, jobtilfredshed, arbejdstid, husligt arbejde.
Spm. Ha - spm. Hu: Menneskelige værdier
Undersøgelsen er denne gang gennemført i 20 europæiske lande og i alle lande med det samme spørgeskema, således at man fuldstændig kan sammenligne folks svar fra land til land. DDA har i 2010 downloadet den danske del af undersøgelsen (DDA-24903: Den europæiske samfundsundersøgelse (Danmark): 5. runde, 2010) og den samlede undersøgelse fra European Social Survey''s hjemmeside (http://ess.nsd.uib.no).