Skabt af: Told- og Skattestyrelsen.

SLUTsystemet har til formål at sikre en korrekt og rettidig skatteansættelse af fysiske borgere vedr. personskat, AM-bidrag og ejendomsværdiskat, beregnet på grundlag af opgørelse over skattepligtig indkomst og ejendomsvurdering. Ejendomsskat er dog ike en del af CSR-L, men findes i Ejendomsværdiskattesystemet, EVS. Selve enendomsvurderignen findes i Statens Vurderingssystem, SVUR.

Skabt af: Told- og Skattestyrelsen.

SLUTsystemet har til formål at sikre en korrekt og rettidig skatteansættelse af fysiske borgere vedr. personskat, AM-bidrag og ejendomsværdiskat, beregnet på grundlag af opgørelse over skattepligtig indkomst og ejendomsvurdering. Ejendomsskat er dog ike en del af CSR-L, men findes i Ejendomsværdiskattesystemet, EVS. Selve enendomsvurderignen findes i Statens Vurderingssystem, SVUR.

Skabt af: Told- og Skattestyrelsen.

SLUTsystemet har til formål at sikre en korrekt og rettidig skatteansættelse af fysiske borgere vedr. personskat, AM-bidrag og ejendomsværdiskat, beregnet på grundlag af opgørelse over skattepligtig indkomst og ejendomsvurdering. Ejendomsskat er dog ike en del af CSR-L, men findes i Ejendomsværdiskattesystemet, EVS. Selve enendomsvurderignen findes i Statens Vurderingssystem, SVUR.

Skabt af: Told- og Skattestyrelsen.

SLUTsystemet har til formål at sikre en korrekt og rettidig skatteansættelse af fysiske borgere vedr. personskat, AM-bidrag og ejendomsværdiskat, beregnet på grundlag af opgørelse over skattepligtig indkomst og ejendomsvurdering. Ejendomsskat er dog ike en del af CSR-L, men findes i Ejendomsværdiskattesystemet, EVS. Selve enendomsvurderignen findes i Statens Vurderingssystem, SVUR.

Skabt af: Told- og Skattestyrelsen.

SLUTsystemet har til formål at sikre en korrekt og rettidig skatteansættelse af fysiske borgere vedr. personskat, AM-bidrag og ejendomsværdiskat, beregnet på grundlag af opgørelse over skattepligtig indkomst og ejendomsvurdering. Ejendomsskat er dog ike en del af CSR-L, men findes i Ejendomsværdiskattesystemet, EVS. Selve enendomsvurderignen findes i Statens Vurderingssystem, SVUR.

Skabt af: Told- og Skattestyrelsen.

SLUTsystemet har til formål at sikre en korrekt og rettidig skatteansættelse af fysiske borgere vedr. personskat, AM-bidrag og ejendomsværdiskat, beregnet på grundlag af opgørelse over skattepligtig indkomst og ejendomsvurdering. Ejendomsskat er dog ike en del af CSR-L, men findes i Ejendomsværdiskattesystemet, EVS. Selve enendomsvurderignen findes i Statens Vurderingssystem, SVUR.

Skabt af: Told- og Skattestyrelsen.

SLUTsystemet har til formål at sikre en korrekt og rettidig skatteansættelse af fysiske borgere vedr. personskat, AM-bidrag og ejendomsværdiskat, beregnet på grundlag af opgørelse over skattepligtig indkomst og ejendomsvurdering. Ejendomsskat er dog ike en del af CSR-L, men findes i Ejendomsværdiskattesystemet, EVS. Selve enendomsvurderignen findes i Statens Vurderingssystem, SVUR.

Skabt af: Told- og Skattestyrelsen.

SLUTsystemet har til formål at sikre en korrekt og rettidig skatteansættelse af fysiske borgere vedr. personskat, AM-bidrag og ejendomsværdiskat, beregnet på grundlag af opgørelse over skattepligtig indkomst og ejendomsvurdering. Ejendomsskat er dog ike en del af CSR-L, men findes i Ejendomsværdiskattesystemet, EVS. Selve enendomsvurderignen findes i Statens Vurderingssystem, SVUR.

Skabt af: Told- og Skattestyrelsen.

SLUTsystemet har til formål at sikre en korrekt og rettidig skatteansættelse af fysiske borgere vedr. personskat, AM-bidrag og ejendomsværdiskat, beregnet på grundlag af opgørelse over skattepligtig indkomst og ejendomsvurdering. Ejendomsskat er dog ike en del af CSR-L, men findes i Ejendomsværdiskattesystemet, EVS. Selve enendomsvurderignen findes i Statens Vurderingssystem, SVUR.

Skabt af: Told- og Skattestyrelsen.

SLUTsystemet har til formål at sikre en korrekt og rettidig skatteansættelse af fysiske borgere vedr. personskat, AM-bidrag og ejendomsværdiskat, beregnet på grundlag af opgørelse over skattepligtig indkomst og ejendomsvurdering. Ejendomsskat er dog ike en del af CSR-L, men findes i Ejendomsværdiskattesystemet, EVS. Selve enendomsvurderignen findes i Statens Vurderingssystem, SVUR.

Skabt af: Told- og Skattestyrelsen.

SLUTsystemet har til formål at sikre en korrekt og rettidig skatteansættelse af fysiske borgere vedr. personskat, AM-bidrag og ejendomsværdiskat, beregnet på grundlag af opgørelse over skattepligtig indkomst og ejendomsvurdering. Ejendomsskat er dog ike en del af CSR-L, men findes i Ejendomsværdiskattesystemet, EVS. Selve enendomsvurderignen findes i Statens Vurderingssystem, SVUR.

Skabt af: Told- og Skattestyrelsen.

SLUTsystemet har til formål at sikre en korrekt og rettidig skatteansættelse af fysiske borgere vedr. personskat, AM-bidrag og ejendomsværdiskat, beregnet på grundlag af opgørelse over skattepligtig indkomst og ejendomsvurdering. Ejendomsskat er dog ike en del af CSR-L, men findes i Ejendomsværdiskattesystemet, EVS. Selve enendomsvurderignen findes i Statens Vurderingssystem, SVUR.

Skabt af: Told- og Skattestyrelsen.

SLUTsystemet har til formål at sikre en korrekt og rettidig skatteansættelse af fysiske borgere vedr. personskat, AM-bidrag og ejendomsværdiskat, beregnet på grundlag af opgørelse over skattepligtig indkomst og ejendomsvurdering. Ejendomsskat er dog ike en del af CSR-L, men findes i Ejendomsværdiskattesystemet, EVS. Selve enendomsvurderignen findes i Statens Vurderingssystem, SVUR.

Skabt af: Told- og Skattestyrelsen.

SLUTsystemet har til formål at sikre en korrekt og rettidig skatteansættelse af fysiske borgere vedr. personskat, AM-bidrag og ejendomsværdiskat, beregnet på grundlag af opgørelse over skattepligtig indkomst og ejendomsvurdering. Ejendomsskat er dog ike en del af CSR-L, men findes i Ejendomsværdiskattesystemet, EVS. Selve enendomsvurderignen findes i Statens Vurderingssystem, SVUR.

Skabt af: Told- og Skattestyrelsen.

SLUTsystemet har til formål at sikre en korrekt og rettidig skatteansættelse af fysiske borgere vedr. personskat, AM-bidrag og ejendomsværdiskat, beregnet på grundlag af opgørelse over skattepligtig indkomst og ejendomsvurdering. Ejendomsskat er dog ike en del af CSR-L, men findes i Ejendomsværdiskattesystemet, EVS. Selve enendomsvurderignen findes i Statens Vurderingssystem, SVUR.

Skabt af: Told- og Skattestyrelsen.

SLUTsystemet har til formål at sikre en korrekt og rettidig skatteansættelse af fysiske borgere vedr. personskat, AM-bidrag og ejendomsværdiskat, beregnet på grundlag af opgørelse over skattepligtig indkomst og ejendomsvurdering. Ejendomsskat er dog ike en del af CSR-L, men findes i Ejendomsværdiskattesystemet, EVS. Selve enendomsvurderignen findes i Statens Vurderingssystem, SVUR.

Skabt af: Told- og Skattestyrelsen.

SLUTsystemet har til formål at sikre en korrekt og rettidig skatteansættelse af fysiske borgere vedr. personskat, AM-bidrag og ejendomsværdiskat, beregnet på grundlag af opgørelse over skattepligtig indkomst og ejendomsvurdering. Ejendomsskat er dog ike en del af CSR-L, men findes i Ejendomsværdiskattesystemet, EVS. Selve enendomsvurderignen findes i Statens Vurderingssystem, SVUR.

Skabt af: Told- og Skattestyrelsen.

SLUTsystemet har til formål at sikre en korrekt og rettidig skatteansættelse af fysiske borgere vedr. personskat, AM-bidrag og ejendomsværdiskat, beregnet på grundlag af opgørelse over skattepligtig indkomst og ejendomsvurdering. Ejendomsskat er dog ike en del af CSR-L, men findes i Ejendomsværdiskattesystemet, EVS. Selve enendomsvurderignen findes i Statens Vurderingssystem, SVUR.

Skabt af: Told- og Skattestyrelsen.

SLUTsystemet har til formål at sikre en korrekt og rettidig skatteansættelse af fysiske borgere vedr. personskat, AM-bidrag og ejendomsværdiskat, beregnet på grundlag af opgørelse over skattepligtig indkomst og ejendomsvurdering. Ejendomsskat er dog ike en del af CSR-L, men findes i Ejendomsværdiskattesystemet, EVS. Selve enendomsvurderignen findes i Statens Vurderingssystem, SVUR.

Skabt af: Told- og Skattestyrelsen.

SLUTsystemet har til formål at sikre en korrekt og rettidig skatteansættelse af fysiske borgere vedr. personskat, AM-bidrag og ejendomsværdiskat, beregnet på grundlag af opgørelse over skattepligtig indkomst og ejendomsvurdering. Ejendomsskat er dog ike en del af CSR-L, men findes i Ejendomsværdiskattesystemet, EVS. Selve enendomsvurderignen findes i Statens Vurderingssystem, SVUR.

Skabt af: Told- og Skattestyrelsen.

SLUTsystemet har til formål at sikre en korrekt og rettidig skatteansættelse af fysiske borgere vedr. personskat, AM-bidrag og ejendomsværdiskat, beregnet på grundlag af opgørelse over skattepligtig indkomst og ejendomsvurdering. Ejendomsskat er dog ike en del af CSR-L, men findes i Ejendomsværdiskattesystemet, EVS. Selve enendomsvurderignen findes i Statens Vurderingssystem, SVUR.

Skabt af: Told- og Skattestyrelsen.

SLUTsystemet har til formål at sikre en korrekt og rettidig skatteansættelse af fysiske borgere vedr. personskat, AM-bidrag og ejendomsværdiskat, beregnet på grundlag af opgørelse over skattepligtig indkomst og ejendomsvurdering. Ejendomsskat er dog ike en del af CSR-L, men findes i Ejendomsværdiskattesystemet, EVS. Selve enendomsvurderignen findes i Statens Vurderingssystem, SVUR.

Skabt af: Told- og Skattestyrelsen.

SLUTsystemet har til formål at sikre en korrekt og rettidig skatteansættelse af fysiske borgere vedr. personskat, AM-bidrag og ejendomsværdiskat, beregnet på grundlag af opgørelse over skattepligtig indkomst og ejendomsvurdering. Ejendomsskat er dog ike en del af CSR-L, men findes i Ejendomsværdiskattesystemet, EVS. Selve enendomsvurderignen findes i Statens Vurderingssystem, SVUR.

Skabt af: Skov- og Naturstyrelsen.

Skabt af: Dansk Institut for Klinisk Epidemiologi.

Skabt af: Danmarks Statistik.

Uddannelser der indgår i uddannelsesstatistikken er registreret i Uddannelsesregistret. Dette register identificerer de enkelte uddannelse og de af uddannelserne resulterende kvalifikationer samt beskriver en række aspekter ved uddannelserne og deres kvalifikationer.

Skabt af: Gentofte Hospital, Odense Universitetshospital, Århus Universitetshospital, Bispebjerg Hospital, Roskilde Sygehus, Hudklinikken Amagerbrogade 13, 2300 KBH S, Hudklinikken, Lyngby Hovedgade 27, 2800 Lyngby, Hudklinikken i Det gamle apotek, 2970 Hørsholm, Hudklinikken, Gammel Hovedgade 14, 2970, Hudklinikken, Rådhustorvet 15, 8700 Horsens, Hudklinikken Roskildevej 264, 2610 Rødovre, Hudklinikken Herning, Dalgas pl 7B, 7400 Herning, Hudklinikken Sankt Anne Pl. 4, 5000 Odense, Hudlægecenter Nord, Fyrkildevej 7, 9220 Ålborg, Hudklinikken Vedelsgade 1, 7100 Vejle, Bagsværd Hudklinik, Bindeledet 15, 2880 Bagsværd, Hudklinikken, Banegårdspladsen 1 4400 Kalundborg, Hudklinikken Panoptikon, 1570 København K, Hudklinikken Det Gule Pakhus, 5700 Svendborg.

Forskning i årsager til kontaktallergi og følge trends i hyppigheder af allergi over for enkelte stoffer, stofgrupper. -at monitorere og forbedre kvaliteten af udredning og behandling af patienter med kontaktallergi og kontakteksem i hospitalssektoren samt i dermatologisk speciallægepraksis. -at identificere nye betydende allergener, følge udviklingen i allergi og dokumentere eventuel effekt af forebyggelse og intervention.

Skabt af: SHIRBRIG.

Skabt af: Rigsarkivet, Dansk Dataarkiv.

Styring af og dokumentation for indsamling af forskningsdatasæt.

Skabt af: UdviklingsCenter for Beskæftigelse på Særlige Vilkår, UdviklingsCenter for Beskæftigelse på Særlige Vilkår, Center for aktiv beskæftigelsesindsats.

Sags- og dokumenthåndtering, dokumentation, vidensdeling

Skabt af: Fiskeridirektoratet.

Danmarks Erhvervsfiskerikontrol og Centraleregister af Fartøjregisteringer,

Skabt af: NaturErhvervstyrelsen, Fiskeriministeriet, Fiskeridirektoratet.

Danmarks Erhvervsfiskerikontrol og Centraleregister af Fartøjregisteringer,

Skabt af: SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd.

Skabt af: Erik Jørgen Hansen.

Skabt af: Kildeskattedirektoratet.

Skabt af: Kildeskattedirektoratet.

Skabt af: Handelshøjskolen i København.

Skabt af: Justitsministeriets Forskningsenhed, Emilie Terp Jensen.

Justitsministeriet har siden 2021 gennemført en spørgeskemaundersøgelse om tryghed og tillid til politiet blandt borgerne i Danmark. Undersøgelsen er en videreførelse af PolitietsTryghedsundersøgelse, som Rigspolitiet gennemførte syv gange i perioden fra 2013 til 2019. Spørgeskemaundersøgelsen indeholder spørgsmål om borgernes grundlæggende tryghed i deres nabolag og deres tillid til politiet.Undersøgelsen er derudover udvidet med en række spørgsmål vedrørende typer af steder og adfærd, som de adspurgte kan føle sig utrygge ved. Formålet med undersøgelsen er at afdække borgernes grundlæggende tryghed og tillid til politiet på tværs af Danmark og i bestemte geografiske områder. Det er desuden et formål med undersøgelsen, at den gennemføres løbende over år, så eventuelle udviklinger i den grundlæggende tryghed eller i tilliden til politietkan afdækkes.

Skabt af: Statens Jordbrugsøkonomiske Institut.

Skabt af: Statens Jordbrugsøkonomiske Institut.

Skabt af: Statens Jordbrugsøkonomiske Institut.

Skabt af: Statens Jordbrugsøkonomiske Institut.

Skabt af: Statens Jordbrugsøkonomiske Institut.

Skabt af: Told- og Skattestyrelsen.

Skabt af: Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, Lars L. Andersen.

Formålet med projektet er at kortlægge de fysiske belastninger under arbejde i dagligvarebutikker på tværs af kæder, og at undersøge hvordan god praksis kan spredes på tværs af kæderne og butikkerne. Konkret vil projektet i Fase 1 kortlægge de fysiske belastninger med tekniske målinger (muskelaktivitet, kropspositioner, video) under dagligdags arbejde i dagligvarebutikker på tværs af kæderne. Resultaterne af disse målinger vil i Fase 2 i samarbejde med udvalgte arbejdsmiljøansvarlige, distriktschefer og butikschefer blive omsat til brugervenligt informationsmateriale. Endeligt gennemføres i Fase 3 deltager involverende workshops hvor alle arbejdsmiljøansvarlige og distriktschefer på tværs af kæderne inviteres med, samt udvalgte butikschefer, med efterfølgende implementering af god praksis i egne kæder og butikker.

Skabt af: Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, Lars L. Andersen.

I nærværende projekt introducerer vi et nyt motionskoncept - ”Intelligent Motion”, der kompenserer for fysiske belastninger i arbejdet. Ved Intelligent Motion forstår vi motion, der tilpasses den enkelte arbejdstagers ressourcer (fysisk kapacitet og sundhedsstatus, herunder omfang af muskel-skeletbesvær samt adfærd overfor smerter) i forhold til personens arbejdsbelastninger, og som gennemføres for at opnå en specifik effekt – i dette tilfælde reduceret forekomst af nakke-skuldersmerter. Projektets overordnede formål er at skabe øget viden om, hvordan Intelligent Motion i praksis kan implementeres og gennemføres, så der opnås en optimal effekt mht. prævention eller reduktion af nakke-skuldersmerter ved computerarbejde samt ved industrielt EGA. For at opnå dette skal virksomhederne have betydelige medindflydelse på tilrettelæggelse og implementering af Intelligent Motion, som herved gøres participatorisk. Samtidigt sikres, at virksomhedens ledelse og medarbejdere får ejerskab af den Intelligente Motion. Projektets overordnede antagelse er, at Intelligent Motion kan nedbringe forekomsten af nakke-skulderbesvær såvel ved omfattende computerarbejde som ved industrielt EGA. Projektet har derfor fokus på tilrettelæggelsen og implementeringen af interventioner i tre typer af virksomheder: 2 forskellige industrielle virksomheder med EGA og en virksomhed med mange kontoransatte med omfattende computerarbejde.

Skabt af: Statsskattedirektoratet.

Skabt af: Told- og Skattestyrelsen.

Skabt af: Andreas Dammann Andersen.

Nærværende undersøgelse er foretaget som et eksperiment, hvor der ses på biomarkører hos patienter med svær eller mild grad af parkinsons sygdom. Undersøgelsens er foretaget med tidsmæssigt perspektiv, hvor der tages prøver et år efter første prøvetagning. Derudover sammenlignes, der med patienter, der ikke lider af parkinsons sygdom og patienter med Alzheimer’s Demens.

Skabt af: Institut for Tværfaglige og Regionale Studier, Peter Birkelund Andersen.

Projektet ligger i forlængelse af tidligere surveys i scientology i Danmark og opdaterer på den måde tidligere fund. Denne indsamling satte fokus på scientologernes utilitaristiske verdenssyn, som blev udfoldet i forhold til deres sociale aktiviteter og syn på kollektiv versus individuel handling.

Skabt af: Københavns Universitet.

Skabt af: Birgitte Weile.

Skabt af: FødevareErheverv.

Skabt af: Told- og Skattestyrelsen, SKAT.

Skabt af: Kildeskattedirektoratet.

Skabt af: Statsskattedirektoratet.

Skabt af: Statsskattedirektoratet.

Skabt af: Statsskattedirektoratet.

Skabt af: Kildeskattedirektoratet.

Skabt af: Statsskattedirektoratet.

Skabt af: Statsskattedirektoratet.

Skabt af: Statsskattedirektoratet.

Skabt af: Kildeskattedirektoratet.

Skabt af: Statsskattedirektoratet.

Skabt af: Statsskattedirektoratet.

Skabt af: Statsskattedirektoratet.

Skabt af: Statsskattedirektoratet.

Skabt af: Statsskattedirektoratet.

Skabt af: Kildeskattedirektoratet.

Skabt af: Kjeld Schmiegelow, Ole Raaschou-Nielsen, Mette Sørensen, Flemming Gjerris, Henrik Carstensen, Tine M. Bernhardtsen, Thomas L. Jensen.

Skabt af: Told- og Skattestyrelsen, SKAT.

Skabt af: SKAT.

SAP 38 anvendes til regnskabsaflæggelse af statens indtægter og balanceposter for alle told, skatter og afgifter der opkræves i henhold til finanslovens § 37 og 38 med flere. Herudover anvendes systemet til regnskabsaflæggelse til statsregnskabet.

Skabt af: SKAT.

SAP 38 anvendes til regnskabsaflæggelse af statens indtægter og balanceposter for alle told, skatter og afgifter der opkræves i henhold til finanslovens § 37 og 38 med flere. Herudover anvendes systemet til regnskabsaflæggelse til statsregnskabet.

Skabt af: SKAT.

SAP 38 anvendes til regnskabsaflaeggelse af statens indtaegter og balanceposter for alle told, skatter og afgifter der opkraeves i henhold til finanslovens Par. 37 og 38 med flere. Herudover anvendes systemet til regnskabsaflaeggelse til statsregnskabet.

Skabt af: SKAT.

SAP 38 anvendes til regnskabsaflaeggelse af statens indtaegter og balanceposter for alle told, skatter og afgifter der opkraeves i henhold til finanslovens Par. 37 og 38 med flere. Herudover anvendes systemet til regnskabsaflaeggelse til statsregnskabet.

Skabt af: SKAT.

SAP 38 anvendes til regnskabsaflaeggelse af statens indtaegter og balanceposter for alle told, skatter og afgifter der opkraeves i henhold til finanslovens Par. 37 og 38 med flere. Herudover anvendes systemet til regnskabsaflaeggelse til statsregnskabet.

Skabt af: Skatteforvaltningen.

SAP 38 anvendes til regnskabsaflaeggelse af statens indtaegter og balanceposter for alle told, skatter og afgifter der opkraeves i henhold til finanslovens Par. 37 og 38 med flere. Herudover anvendes systemet til regnskabsaflaeggelse til statsregnskabet.

Skabt af: Skatteforvaltningen.

SAP 38 anvendes til regnskabsaflæggelse af statens indtægter og balanceposter for alle told, skatter og afgifter der opkræves i henhold til finanslovens § 37 og 38 med flere. Herudover anvendes systemet til regnskabsaflæggelse til statsregnskabet.

Skabt af: SKAT.

SAP 38 anvendes til regnskabsaflæggelse af statens indtægter og balanceposter for alle told, skatter og afgifter der opkræves i henhold til finanslovens § 37 og 38 med flere. Herudover anvendes systemet til regnskabsaflæggelse til statsregnskabet.

Skabt af: SKAT.

SAP 38 anvendes til regnskabsaflæggelse af statens indtægter og balanceposter for alle told, skatter og afgifter der opkræves i henhold til finanslovens § 37 og 38 med flere. Herudover anvendes systemet til regnskabsaflæggelse til statsregnskabet.

Skabt af: Skatteforvaltningen.

SAP 38 anvendes til regnskabsaflæggelse af statens indtægter og balanceposter for alle told, skatter og afgifter der opkræves i henhold til finanslovens § 37 og 38 med flere. Herudover anvendes systemet til regnskabsaflæggelse til statsregnskabet

Skabt af: Skatteforvaltningen.

SAP38 anvendes til regnskabsaflæggelse af statens indtægter og balanceposter for alle told, skatter og afgifter der opkræves i henhold til finanslovens § 37 og 38 med flere. Herudover anvendes systemet til regnskabsaflæggelse til statsregnskabet

Skabt af: Skatteforvaltningen.

SAP38 anvendes til regnskabsaflæggelse af statens indtægter og balanceposter for alle told, skatter og afgifter der opkræves i henhold til finanslovens § 37 og 38 med flere. Herudover anvendes systemet til regnskabsaflæggelse til statsregnskabet

Skabt af: SKAT.

SAP 38 anvendes til regnskabsaflæggelse af statens indtægter og balanceposter for alle told, skatter og afgifter der opkræves i henhold til finanslovens paragraf 37 og 38 med flere. Herudover anvendes systemet til regnskabsaflæggelse til statsregnskabet.

Skabt af: Skatteforvaltningen.

SAP 38 anvendes til regnskabsaflæggelse af statens indtægter og balanceposter for alle told, skatter og afgifter der opkræves i henhold til finanslovens § 37 og 38 med flere. Herudover anvendes systemet til regnskabsaflæggelse til statsregnskabet.

Skabt af: Søfartsstyrelsen.

Skabt af: Kildeskattedirektoratet, Statsskattedirektoratet.

Formålet med Historisk Personindkomstregister er at levere en konsistent personindkomststatistik for perioden 1970-1980, der indeholder én indberetning pr. skatteyder pr. år. Registret indeholder de almindelige personindkomstvariabler som anvendes i Danmarks Statistik, nemlig BRUTTO og PERINDKIALT, så datasættet kan anvendes sømløst sammen med Danmarks Statistiks personindkomststatistik.

Skabt af: Herlev Hospital, Gynækologisk obstetrisk afdeling, Pernille Fog Svendsen.

At undersøge patofysiologiske mekanismer bag udviklingen af polycystisk ovariesyndrom og fedme

Skabt af: Miljøstyrelsen, By- og Landskabsstyrelsen.

Skabt af: Arbejdstilsynet.

Skabt af: Arbejdstilsynet, Arbejdsmiljørinstituttet.

Registret har til formål at samle oplysninger om og vurderinger af stoffer, materialer og produkter, herunder om deres forekomst og brug. Registrets indhold danner grundlag for vurdering af og forebyggelse mod skadelige stoffer, materialer og produkter.

Skabt af: Arbejdstilsynet, Arbejdsmiljøinstituttet.

Produktegistret er et fælles register mellem Arbejdstilsynet og Miljøstyrelsen, der har til formål at skabe et overblik over udbredelsen og brugen af farlige stoffer og materialer i Danmark.

Skabt af: Danmarks Tekniske Universitet, Miljøstyrelsen.

Databasen indeholder matematiske modeller - eller computer-forudsigelser (QSAR forudsigelser) - for forskellige egenskaber af kemiske stoffer, herunder toksiske effekter, som kan anvendes i vurderinger af kemiske stoffer/kemikalier. Formålet er at give miljømyndigheder, forskere og industri et redskab til at vurdere farligheden af stofferne på en enkelt og ikke alt for dyr måde. Mange af stofferne er ikke vurderet på andre måder. Databasen indeholder QSAR forudsigelser for 165.000 kemiske stoffer for mere end 70 egenskaber/effekter på dyr, mennesker og miljø tilgængelige. Data bruges bl.a. af Miljøstyrelsen, forskere i hele verden og af kemiske industrivirksomheder.

Skabt af: Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, Anne Thoustrup Saber.

Formålet med dette biomonitoreringsprojekt er at afklare 1) om arbejde omkring flyene og i hangaren fører til eksponering for partikler og tjærestoffer ved indånding af partikelforurenet luft og hudkontakt, og 2) om arbejdet er forbundet med øget forekomst af biomarkører for kræft og hjertekarsygdom.

Skabt af: Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed KAS Glostrup.

Skabt af: Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed KAS Glostrup.

Skabt af: Danmarks Miljøportal.

Data om punktkilder er samlet i databasen PULS (PunktUdLedningsSystem). Kommuner, Miljø- og Fødevareministerie, anlægsejere og analyselaboratorier indberetter og godkender data om spildevand, regnbetingede udløb, akvakultur og badevandsdata i forbindelse med tilsyn omkring udledninger fra renseanlæg, industri, dambrug mm. til det åbne vand. Dette gøres i forbindelse med fx tilsyn, tilladelser og overvågningsprogrammer. Af Dataansvarsaftalen bilag 4 (Punktkilder) fremgår hvem, som er ansvarlige for vedligeholdelse og inddatering af punktkildedata.

Skabt af: Statens Jordbrugsøkonomiske Institut.

Skabt af: Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed KAS Glostrup.

Formålet med studiet er at undersøge forekomsten af forskellige problemer med sundheden. Studiet undersøger forskellige kohorter og forekomsten af forskellige sundhedsproblemer. Kohorterne er bestemt ud fra éns fødselsår. Kohorterne deltager i forskellige undersøgelser, hvor der er fokus på en eller flere specifikke sygdomme, sundhedsmæssige problemer og psykiske problemer. Dette bliver gjort ved hjælp af spørgeskemaer, kliniske undersøgelser og interviews.

Skabt af: Statens Jordbrugsøkonomiske Institut.