Filtrér søgeresultater ?

Datatyper ?
0
3

Årstal ? (2010 - 2023)
Fra
Til 

Skabt af ?
Antal søgeresultater 3

Forskningsdata
Aflevering 37632
Skabt af: Jesper Kristiansen.

Formålet med denne undersøgelse er at undersøge medarbejderes reaktion på støj. Der er to formål med denne undersøgelse: 1) At undersøge i hvilken grad der kan måles en fysiologisk stressreaktion i forbindelse med mentalt krævende arbejde, og om dette fører til efterfølgende mental træthed. 2) At undersøge om der er en forskel i akutte fysiologiske stressreaktioner hos de medarbejdere, der selv har rapporteret en større grad af forstyrrelse fra støj end de medarbejdere, der ikke har. Dette bliver gjort ved hjælp af et eksperiment, hvor medarbejdere sad i et laboratorie i to dage. Den ene dag blev de udsat for simuleret baggrundsstøj, og den anden blev de ikke udsat for støj. Medarbejderne blev bedt om at udfylde et spørgeskema, hvor de beskrev, hvordan støjen havde påvirket dem. Derudover blev der foretaget objektive fysiologiske prøver af medarbejderne. Der er tale om puls, hjerterytme, hormonmålinger, mentaltræthed samt kognitive test.


Forskningsdata
Aflevering 38081
Skabt af: Jesper Kristiansen.

Formålet med undersøgelsen er at udvikle, gennemføre og evaluere en intervention for at bevare og forbedre arbejdsevnen samt øge fastholdelsen af folkeskolelærere med nedsat psykisk velbefindende.


Forskningsdata
Aflevering 51109
Skabt af: Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, Jesper Kristiansen.

Det overordnede formål med evalueringen er at skabe ny viden, der kan styrke forebyggelsen og håndteringen af sygefravær på arbejdspladser i Danmark. Dette formål opnås gennem at besvare to centrale spørgsmål og tilhørende delspørgsmål: - Reduceres sygefraværet på de arbejdspladser, som sætter projekter i gang støttet af puljemidler fra sygefraværsinitiativet? Evalueringen vil i forbindelse med besvarelse af dette spørgsmål adressere følgende delspørgsmål: Er der forskel på effekterne, når man sammenligner sygefravær af forskellige periodelængder (fx korttids- og langtidssygefravær)? Er der forskel på effekterne, når man sammenligner sygefraværet på tværs af forskellige grupper, fx kommuner, region og stat, eller på tværs af projekter med forskellig forebyggelsesfokus (fx psykosocialt og fysisk arbejdsmiljø)? - I hvilken udstrækning lykkes det at skabe en sammenhængende sygefraværsindsats baseret på indsatsmodellen, og hvilke udfordringer blev mødt i processen og hvordan blev de løst? forbindelse med besvarelsen af dette spørgsmål, vil evalueringen også besvare følgende underspørgsmål: Hvilke af indsatsmodellens kerneelementer lykkedes, og hvilke lykkedes ikke, og hvorfor? Hvilke udfordringer oplever arbejdspladserne i forhold til at skabe en sammenhængende indsats på flere niveauer for at forebygge og håndtere sygefravær, og hvordan blev de løst? Hvordan integreres indsatsen for at reducere sygefraværet i det daglige arbejdsmiljø- og trivselsarbejde? Hvilken andre konsekvenser (end på sygefraværet) har igangsættelsen af en styrket sygefraværsindsats på arbejdspladsen, fx på den generelle trivsel, samarbejde, tillid, osv.?