Skabt af: Socialstyrelsen.

Intern sagsadministration. ESDH-system til håndtering af Socialstyrelsens kommunikation og dokumentproduktion. Håndterer dokumenter for Fagsystemet VIAS. Håndtering af sekretariatsarbejde for Ældre Forum.

Skabt af: Socialstyrelsen.

Fremtidens Dagtilbud er et udviklingsprogram, som er blevet udviklet og afprøvet i dagtilbud for 0-6-årige børn i perioden 2014-2016. Udviklingsprogrammet blev igangsat af Børne- og Socialministeriet med det formål at udvikle og afprøve indsatser og redskaber i den pædagogiske praksis, der kan bidrage til at styrke børns trivsel, udvikling og læring. Programmet skal understøtte, at børnene møder passende udfordringer i inkluderende fællesskaber i dagtilbuddene og derigennem bidrage til at mindske betydningen af den negative sociale arv, så alle børn får det bedste springbræt til at klare sig i skolen og senere i livet. Sideløbende med at programmet er blevet afprøvet i dagtilbuddene, er der iværksat følgeforskning, som skal tilvejebringe solid viden om programmets pædagogiske indsatser.

Skabt af: Socialstyrelsen.

Statistik om centrale oplysninger vedr. børn unge, der gennemgår forløb i de danske børnehuse.

Skabt af: Socialstyrelsen.

Skabt af: Socialstyrelsen.

En række danske kommuner leverer den evidensbaserede programserie De Utrolige År til børn og forældre. Socialstyrelsen understøtter dette arbejde bl.a. ved at stille et datasystem til rådighed for kommunerne. Datasystemet giver mulighed for at indsamle data om De Utrolige År i kommunen samt hente rapporter om indsatsen. Formålet med datasystemet er at kvalificere indsatsen i De Utrolige År i Danmark gennem en bedre viden om effekten af indsatsen. I organisationen kan denne viden anvendes både af de medarbejdere der leverer indsatsen, og på organisatorisk niveau af den administrative og politiske ledelse. På nationalt niveau er et samlet overblik over data om indsatsen inden for De Utrolige År et vigtigt grundlag for løbende forskning i programmet og for monitorering af programmets effekt i Danmark. Datasystemet giver som udgangspunkt organisationer, der arbejder med De Utrolige År, mulighed for at benytte det validerede testredskab Eyberg Child Behavior Inventory (ECBI) til at følge effekten af indsatsen i organisationen. ECBI har til formål at vurdere adfærdsmæssige forstyrrelser hos børn, som de kommer til udtryk i barnets hjemlige miljø og i samspillet med andre, eksempelvis søskende og kammerater. ECBI anvendes ofte i forskning i De Utrolige År. I DUÅ datasystemet kan organisationer indberette ECBI-målinger på børn før, efter samt 3, 6 og 12 mdr. efter indsatsen.

Skabt af: Socialstyrelsen, Ældreforum.

Systemets formål er at understøtte en effektiv og rationel sagsbehandling og sagsstyring, sikre dokumentation af sagsforløbene samt effektiv kommunikation.

Skabt af: Socialstyrelsen.

Formålet med Fritvalgsdatabasen er, at: - Give borgere, kommunale myndigheder, leverandører og andre interessenter let adgang til de offentliggjorte pris- og kvalitetskrav. - Registrere leverandører, der er godkendt til levering af personlig pleje og praktisk hjælp i de enkelte kommuner. - Lette adgangen til løbende at følge implementeringen af lovgivningen. Databasen består af to dele. En indberetningsdel og en søgedel.

Skabt af: Socialstyrelsen.

Tilbudsportalen skal bidrage med et overblik over tilbud og udviklingen på det specialiserede socialområde. Tilbudsportalen er et kommunalt, regionalt og nationalt, samt socialfagligt og økonomisk styringsværktøj, hvor formålet er: · at styrke overblikket og forbedre planlægningsgrundlaget for tilbud, · at styrke grundlaget for valg af konkrete tilbud til den enkelte borger, · at skabe en generel åbenhed og gennemskuelighed i de tilbud, der er registreret i portalen, · at skabe sammenlignelighed mellem tilbuddene, herunder mellem offentlige og private tilbud, og udgifterne til tilbuddene, og · at sikre en lige konkurrence mellem private og offentlige leverandører.

Skabt af: Sikringsstyrelsen, Socialministeriet, Sikringsstyrelsen, Indenrigs- og Socialministeriet, Social- og Integrationsministeriet, Socialstyrelsen.

Tilskudsadministration af tilskudsordninger på det sociale område.

Skabt af: Socialstyrelsen, Kenneth Lykke Søresnsen.

Det blev i forbindelse med satspuljeaftalen for 2018-2021 under delaftale 2 ”Mere kvalitet iplejefamilier – en bedre opvækst for det anbragte barn” besluttet, at plejefamilieområdet havde behov for et løft for at sikre mere kvalitet iplejefamilieanbringelser. Det overordnede formål med initiativet er at sikre, at den støtte, plejefamilierne får, er af høj kvalitet ogdifferentieret i forhold til den konkrete opgave, så barnet eller den unge får den indsats, som barnet eller den unge har behov for, og sammenbrud undgås. Initiativet skal således understøtte, at børn og unge anbringes i de rette plejefamilier, samt sikre, at alle professionelle plejefamilier underlægges de samme kvalitetskrav. Endelig skal initiativet styrke plejefamiliernes kompetencer, så det kan sikre trivsel og positiv udvikling for børnene og deunge (Udmøntning af satspuljen for 2018-2021). Den samlede delaftale består af ni delinitiativer,og denne evaluering har til hensigt at følge op påimplementeringen af følgende seks ud af de nidelinitiativer1: • Delinitiativ 1: Indførelse af nyeplejefamilietyper • Delinitiativ 2: Mere ensartet godkendelse og nyt vidensbaseret grundkursus • Delinitiativ 3: Tæt støttede opstartsforløb og familieplejekonsulenter Delinitiativ 5: Afskaffelse af de konkretegodkendelser • Delinitiativ 6: Ro og stabilitet i anbringelsen • Delinitiativ 8: Ny model for udgiftsdækning afnetværksplejefamilier. Evalueringen er baseret på tre datakilder: 1) centrale nøgletal, 2) spørgeskemadata og 3)interviews fra henholdsvis kommuner, socialtilsynog plejefamilier, herunder netværksplejefamilier.De centrale nøgletal består af kvantitativenedslag, der belyser de driftsmæssige aspekter af lovændringen. Spørgeskemaundersøgelserne og interviewene har til formål at belyse aspekter ved implementeringen af lovændringerne samterfaringer hermed, som ikke kan belyses vianøgletal. Dataindsamlingen til evalueringen af”Mere kvalitet i plejefamilier – en bedre opvækstfor det anbragte barn” har fundet sted i 2020, hvormed det forventes, at flere af de rapporterede opgørelser vil være præget a fCOVID-19-situationen.

Skabt af: Socialstyrelsen, Jeanette Birch Lauridsen.

Den kvalitative undersøgelse er en opfølgning på en tidligere national spørgeskemaundersøgelse om kommunale udfordringer og behov i arbejdet på socialområdet (herefter benævnt kommunesurveyen). Formålet med den kvalitative opfølgning er a tnuancere viden fra udvalgte temaer i kommunesurveyen. Temaerne i opfølgningen er udvalgt på baggrund af resultaterne fra kommunesurveyen samt gennem en vurdering af, hvor der særligt er behov for mere viden.

Skabt af: Socialstyrelsen, Jeanette Birch Lauridsen.

Formålet med undersøgelsen er at få kommunernes perspektiv på oplevede udfordringer og behov i relation til arbejdet med børn, unge og voksne på socialområdet mhp. at kunne udvikle og målrette relevante indsatser.

Skabt af: Socialstyrelsen.

F2 er Socialstyrelsens journaliseringssystem. Socialstyrelsen benytter derudover systemet til sags- og dokumenthåndtering.

Skabt af: Scialstyrelsen er dataejer. VIVE og VIA University College har gennemført dataindsamlingen og evalueringen på vegne af Socialstyrelsen. Christoffer Scavenius fra VIVE er primærforsker..

Formålet med projektet er at styrke anbragte børn og unges mentaliseringsevne. Det sker ved at afprøve de to mentaliseringsbaserede indsatser, Mentaliseringsguiden og Robusthedsprogrammet, på 14 anbringelsessteder. I afprøvningen undersøges udviklingen i de anbragte børn og unges mentaliseringsevne, og der genereres viden om de to indsatsers faglige potentiale. Der skal også genereres viden om, hvordan indsatserne kan drives og implementeres på relevante regionale, kommunale og/eller private anbringelsestilbud.

Skabt af: Socialstyrelsen, BolettePedersen.

Det overordnede formål med projektet var at belyse, hvordan to evidensbaserede programmer R&R2-ADHD og YBP fungerer i en dansk kontekst som afsæt for en beslutning om evt. videre udbredelse af programmet

Skabt af: Socialstyrelsen.

Formålet med vidensopsamlingen er at følge op på erfaringerne med den landsdækkende indsats for børn og unge med seksuelt bekymrende og krænkende adfærd. Den specialiserede udrednings- og behandlingsindsats bliver oprettet som et initiativ under overgrebspakken (satspuljen 2013-2016). I 2020 har Socialstyrelsen haft til opgave at udarbejde denne vidensopsamling om målgruppen og den specialiserede indsats.

Skabt af: Socialstyrelsen, Rambøll.

Det overordnede formål med evaluering af voksenansvarsloven er at belyse, hvorledes de rammer, som loven sætter for plejefamilier og personales adgang til, som led i varetagelsen af den daglige omsorg, at anvende magt og foretage andre indgreb i anbragte børnog unges selvbestemmelsesret samt sikre de anbragtebørn og unges retssikkerhed, anvendes i praksis. Evalueringen skal således belyse følgendeundersøgelsesspørgsmål: A. Har voksenansvarsloven givet de fagprofessionelle ide anbringende kommuner og påanbringelsessteder samt plejefamilier en sådanklarhed over ansvar og handlemuligheder, at dehandler i overensstemmelse med lovens indhold ogintentioner? B. Har de fagprofessionelle i de anbringendekommuner og på anbringelsessteder medvoksenansvarsloven fået de nødvendige redskabertil at drage omsorg for og beskytte anbragte børnog unge?

Skabt af: Socialstyrelsen, Rambøll.

Evalueringen skal belyse, hvorvidt institutionerne medderes særlige beføjelser lever op til formålet om at kunnefastholde de unge i et positivt pædagogisk behandlingsbeløb - dermed formålet med indførelsen afinstitutionstypen. Endvidere er formålet at opnå viden om denneinstitutionstype, institutionernes målgrupper, indholdet afden pædagogiske behandling på institutionerne samtindsatsens resultater i forhold til de unge samt eventuelleudfordringer. Evalueringen skal således belyse følgendeundersøgelsesspørgsmål: A. Er der skabt institutioner med specialiseredepædagogiske behandlingsforløb efter lovens hensigtog for den i loven nævnte målgruppe, og hvadkendetegner denne institutionstype? B. Hvad kendetegner målgruppen for denneinstitutionstype, og hvad er de anbringendekommuners overvejelser herom i forhold til valg afinstitutionstype? C. Hvordan er de intensive pædagogiskebehandlingsforløb tilrettelagt, herunder personaletskvalifikationer og kompetencer for indsatserne? D. Hvilke resultater ses for gruppen af børn og unge,som har været anbragt på delvis lukkededøgninstitutioner, på kort og mellemlangt sigt? Evalueringen af de fem delvis lukkede døgninstitutionerskal indeholde alle relevante elementer, der er væsentligefor at vurdere, hvilken rolle og betydning institutionstypenudgør som anbringende og behandlende foranstaltning iforhold til unge med svære adfærdsmæssigeproblemstillinger.

Skabt af: Socialstyrelsen, Kathrine Ebbe Tertz, Socialstyrelsen, Mette Lingaard, PwC.

På baggrund af det stigende antal voksne medpsykiske udfordringer og kommunernes støt stigende udgifter på området har Socialstyrelseniværksat et projekt sammen med fire kommunerom at omlægge socialpsykiatrien i retning afrecovery-orienteret rehabilitering. PwCunderstøtter omlægningen og varetager denløbende evaluering af implementering ogresultater. Recovery og rehabilitering har bl.a. fokus påforebyggelse, helhed og sammenhæng,borgerens nære almene miljø i form af familie ognetværk, sundhed og fritid, uddannelse ogbeskæftigelse samt på borgerens progression ogudvikling. Der er således tale om et skifte itilgangen på området og i samarbejdet medborgeren, der har betydning for både den mådeder arbejdes på myndighedsområdet, itilbuddene såvel som i samarbejdet på tværs ogmed civilsamfundet. Hensigten med projektet er at udvikle en samletog sammenhængende model for, hvorledes enstrategisk omlægning i en kommunehensigtsmæssigt og effektivt kan gribes an. Initiativet tager sit udgangspunkt isocialpsykiatrien, men vil med fordel kunnedanne inspiration i kommunerne til udvikling ogomlægning på det samlede voksenområde ogkan også bruges som inspiration i udviklingen afbørneområdet. Flere kommuner i Danmark erved at gentænke deres organiseringer på tværsaf social, sundhed og beskæftigelse for at sikreen mere helhedsorienteret indsats for borgeren.Derved kan initiativet anvendes til fleremålgrupper.

Skabt af: Socialstyrelsen - Bolette Pedersen.

Social støtte i overgang til og fastholdelse i job har haft til formål at afprøve, om en koordineret, integreret og intensiv socialfaglig og beskæftigelsesrettet indsats kan hjælpe flere udsatte ledige med at få og fastholde et ordinært job. Fem kommuner har deltaget i projektet.

Skabt af: Socialstyrelsen.

Formålet med vidensafdækningen er at styrke implementeringen af Housing First i de danske kommuner, herunder understøtte omlægningen af den kommunale indsats på hjemløshedsområdet til Housing First-tilgangen og de tre evidensbaserede bostøttemetoder, CTI, ICM og ACT. Vidensafdækningens primære fokus er at fremdrage læring på tværs af kommuner og lande. Det vil sige, at den afgrænser sig fra at evaluere den enkelte kommunes indsats med at implementere Housing First. Endvidere vil vidensafdækningen afgrænse sig fra at evaluere virkningen af Housing First på borgerniveau, da der allerede er valid evidens for positiv effekt i tidligere evalueringer.

Skabt af: Socialstyrelsen.

En række danske kommuner leverer den evidensbaserede programserie Parent Management Training Oregon (PMTO) til børn og forældre. Socialstyrelsen understøtter dette arbejde bl.a. ved at stille et datasystem til rådighed for kommunerne. Datasystemet giver mulighed for at indsamle data om PMTO i kommunen samt hente rapporter om indsatsen. Formålet med datasystemet er at kvalificere indsatsen i PMTO i Danmark gennem en bedre viden om effekten af indsatsen. I organisationen kan denne viden anvendes både af de medarbejdere der leverer indsatsen, og på organisatorisk niveau af den administrative og politiske ledelse. På nationalt niveau er et samlet overblik over data om indsatsen inden for Parent Management Training Oregon et vigtigt grundlag for løbende forskning i programmet og for monitorering af programmets effekt i Danmark. Datasystemet giver som udgangspunkt organisationer, der arbejder med PMTO, mulighed for at benytte det validerede testredskab Strength and Difficulties Questionnaire (SDQ) til at følge effekten af indsatsen i organisationen. SDQ har til formål at måle barnets trivsel og funktionsniveau. SDQ anvendes ofte i forskning i PMTO. I PMTO datasystemet kan organisationer indberette SDQ-målinger på børn ?? xxxxxxxxx

Skabt af: Socialstyrelsen, Gøye Thorn Svendsen.

Målet med KEEP er at give plejeforældrene gode redskaber til at skabe et udviklende samspil i familien og kunne håndtere både adfærdsmæssige og følelsesmæssige problematikker. KEEP er et gruppeforløb med 7–10 pleje- eller netværksfamilier, der over 16 (evt. 18) ugentlige møder gennemgår en række praktiske og forskningsbaserede temaer under ledelse af to uddannede og certificerede gruppeledere. Under forløbet opsamles fortløbende data omkring udviklingen i familien og familiens stressniveau. Deltagerne evaluerer møderne, og gruppeledernevurderer og reviderer fortløbende dagsorden formøderne på baggrund af den indsamlede data. For at sikre tilstrækkeligt datagrundlag optages møderne på video. Den indsamlede data blev under projektperioden benyttet til at følge både plejeforældrenes og gruppeledernes udviklingen til lokal brug for tilretning af forløbet samt til programejernes fortløbende fidelitetskontrol, altså skete der det der burde ske i forløbene og havde gruppelederne den fornødne kvalitet. De indsamlede data blev i summative opgørelser benyttet til at undersøge KEEP modellens effekt og virkning for plejebørn og deres familier, samt til undersøgelse af implementeringskvalitet ved transfer af model fra USA til dansk kontekst.

Skabt af: Socialstyrelsen, Birgitte Færregaard Larsen, Socialstyrelsen, VIVE, Christoffer Scavenius Sonne-Schmidt, VIVE.

Formålet med forskningsprojektet var atundersøge om FFT har den ønskede virkning i Danmark. Målet med FFT var at forbedrerelationerne i familien og mindske den ungesuhensigtsmæssige adfærd ved dels at styrkerelationerne internt i familien, dels at træne denunge og forældrene i at forebygge og håndterekonflikter.

Skabt af: Kathrine Ebbe Tertz, Socialstyrelsen.

Dokumenterede metoder i bostøtteindsatsen over for mennesker med psykiske lidelser (2014-2017) indeholder en evaluering af metoden Critical Time Intervention (CTI). Formålet med projektet var at sikre en vellykket overgang til et nyt liv for borgere der flytter til egen bolig efterindlæggelse på psykiatrisk afdeling eller efter et ophold på botilbud, ved brug af CTI-metoden. CTI er en recovery-orienteret metode, dvs. den tager udgangspunkt i borgerens egen ressourcer, behov og ønsker. Formålet med CTI-metoden er, at hjælpe borgeren at styrke sin livssituation på de områder, der er relevante for ham eller hende, samt at støtte borgeren i at blive mere selvhjulpen. Et CTI-forløb er tidsafgrænset til ni måneder og i løbet af projektperioden opbygges et støttenetværk, som kan bistå borgeren efter forløbets afslutning.

Skabt af: Socialstyrelsen, Deloitte Consulting, Grydehøj, Stinne.

Formålet med initiativet var at nedbringe mistrivsel blandt sårbare og udsatte børn og unge, så færre får behov for en specialiseret indsats og evt. medicinering.