Projektets overordnede formål er i gennem forskning at skabe viden, der kan bidrage til, at arbejdet som social- og sundhedshjælper og assistent (SOSU) bliver mere attraktivt med henblik på
• at reducere fravær, førtidig tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet og antallet af medarbejdere der forlader branchen, samt
• at øge rekrutteringen til branchen, og
• at forbedre arbejdsmiljø, kvalitet af plejen, helbred og velbefindende for SOSU-medarbejdere.
Der etableres en kohorte af arbejdende inden for den kommunale og amtslige ældrepleje. Kohorten vil komme til at bestå af SOSU-hjælpere og –assistenter (der udgør den største del af SOSU-medarbejdere) samt af de andre faggrupper, der arbejder inden for de deltagende arbejdspladser.