Skabt af: Arbejdsdirektoratet, Arbejdsmarkedsstyrelsen, Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.

Jf. lovbekendtgørelse nr. 225 af 20. marts 2018 indberetter a-kasser udbetalinger af feriedagpenge. RAM ("Register for Arbejdsmarkedet") er et fagsystem i Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, der indeholder indberetninger fra arbejdsløshedskasserne vedr. udbetaling af dagpenge, feriedagpenge, efterløn og beskæftigelsesindsats mv. Formålet med RAM er at danne grundlag for udarbejdelse af statistikker, analyser mv. om arbejdsmarkedet og ændringer i forhold vedrørende arbejdsmarkedet.

Skabt af: Arbejdsmarkedsstyrelsen, Arbejdsdirektoratet.

Jf. lovbekendtgørelse nr. 574 af 27. maj 2010 indberetter a-kasserne hver færdigbehandlet feriedagpenge-begæring. Formålet med RAM er danne grundlag for udarbejdelse af statistikker, analyser m.v. om arbejdsmarkedet og ændringer i forhold vedrørende arbejdsmarkedet.

Skabt af: Arbejdsdirektoratet.

Skabt af: Arbejdsdirektoratet.

Skabt af: Arbejdsmarkedsstyrelsen (AMS).

Jf. lovbekendtgørelse nr. 574 af 27. maj 2010 indberetter a-kasserne hver færdigbehandlet feriedagpenge-begæring. Formålet med RAM er danne grundlag for udarbejdelse af statistikker, analyser m.v. om arbejdsmarkedet og ændringer i forhold vedrørende arbejdsmarkedet.

Skabt af: Arbejdsmarkedsstyrelsen, Jobcentre, Kommuner, A-kasser, Andre aktører.

Arbejdsmarkedsportalen understøtter sagsbehandling og styring af beskæftigelsesindsatsen. Portalen er et fælles redskab for de professionelle aktører - på tværs af stat, kommuner, a-kasser og andre aktører. Kernen i Arbejdsmarkedsportalen er data om forsørgelse og indsats på personniveau. Portalen gør det muligt at registrere sagsoplysninger, herunder til og afmeldinger i forbindelse med ledighed, planlagte og afholdte kontaktsamtalet, match, tilbud og jobplaner. Desuden er der udviklet et særligt modul til kommunikation mellem A-kasser og Jobcentrene.

Skabt af: Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, Jobcentre, Kommuner, A-kasser, Anden aktør.

Det Fælles Datagrundlag (DFDG) understøtter sagsbehandling og styring af beskæftigelsesindsatsen for sagsbehandlingssystemer og borgere. DFDG er et fælles redskab der der udstiller centrale masterdata og forretningsregler for de professionelle aktører - på tværs af stat, kommuner, a-kasser og andre aktører. Udstillingen foregår via webservices. Kernen i Det Fælles Data Grundlag er data om forsørgelse og indsats på personniveau. DFDG gør det muligt at registrere sagsoplysninger, herunder til- og afmeldinger i forbindelse med ledighed, planlagte og afholdte kontaktsamtaler, fravær og fritagelser, match, tilbud og planer.

Skabt af: Beskæftigelsesministeriet, Ankenævnet for ATP, Arbejdsmiljørådet, Beskæftigelsesministeriets HR-afdeling (personalesager), Beskæftigelsesministeriets HR-afdeling (generelle sager).

F2 er et fælles arkiv for alt sagsrelevant materiale. Det anvendes til dokumentation, videndeling og journalisering.

Skabt af: Danmarks Statistik.

Antallet af SU-modtagere er en del af statistikken over offentligt forsørgede. Statistikken indeholder oplysninger om personer over antallet af fuldtidsmodtagere af offentlige forsørgelsesydelser i de erhvervsaktive aldersgrupper, herunder deltagere i arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger. Hidtil har statistikken omfattet registrerede fuldtidsledige, fuldtidsdeltagere i forskellige aktiveringsforanstaltninger samt (passive) kontanthjælpsmodtagere, revalideringsydelse mv. Senere er også personer på efterløn, førtidspension, syge- og barselsdagpenge, samt fleksydelse inkluderet i statistikken. Som noget nyt er SU-modtagere også indeholdt i statistikken derfor denne særlige aflevering. Fordelen ved statistikken over offentligt forsørgede er, at samtlige individbaserede datakilder bliver behandlet indbyrdes for tidsmæssige overlap. Det betyder, at den enkelte person samlet set højst kan optræde med 37 timer (svarende til en fuldtidsperson, altså en person med en deltagelsesgrad på 100 pct.), når man summerer personens ugentlige timer/deltagelsesgrader i de forskellige ydelsestyper/tilstande (ledighed, aktivering, kontanthjælp, syge/barselsdagpenge, efterløn og førtidspension mv.)

Skabt af: Danmarks Statistik.

Statistikken indeholder oplysninger om personer over antallet af fuldtidsmodtagere af offentlige forsørgelsesydelser i de erhvervsaktive aldersgrupper, herunder deltagere i arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger. Hidtil har statistikken omfattet registrerede fuldtidsledige, fuldtidsdeltagere i forskellige aktiveringsforanstaltninger samt (passive) kontanthjælpsmodtagere, revalideringsydelse mv. Senere er også personer på efterløn, førtidspension, syge- og barselsdagpenge, fleksydelse, jobrotation samt SU-modtagere inkluderet i statistikken. Fordelen ved statistikken over offentligt forsørgede er, at samtlige individbaserede datakilder bliver behandlet indbyrdes for tidsmæssige overlap. Det betyder, at den enkelte person samlet set højst kan optræde med 37 timer (svarende til en fuldtidsperson, altså en person med en deltagelsesgrad på 100 pct.), når man summerer personens ugentlige timer/deltagelsesgrader i de forskellige ydelsestyper/tilstande (ledighed, aktivering, kontanthjælp, syge/barselsdagpenge, efterløn og førtidspension mv.)

Skabt af: Danmarks Statistik.

Statistikken indeholder oplysninger om personer over antallet af fuldtidsmodtagere af offentlige forsørgelsesydelser i de erhvervsaktive aldersgrupper, herunder deltagere i arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger. Hidtil har statistikken omfattet registrerede fuldtidsledige, fuldtidsdeltagere i forskellige aktiveringsforanstaltninger samt (passive) kontanthjælpsmodtagere, revalideringsydelse mv. Senere er også personer på efterløn, førtidspension, syge- og barselsdagpenge, fleksydelse, jobrotation samt SU-modtagere inkluderet i statistikken. Fordelen ved statistikken over offentligt forsørgede er, at samtlige individbaserede datakilder bliver behandlet indbyrdes for tidsmæssige overlap. Det betyder, at den enkelte person samlet set højst kan optræde med 37 timer (svarende til en fuldtidsperson, altså en person med en deltagelsesgrad på 100 pct.), når man summerer personens ugentlige timer/deltagelsesgrader i de forskellige ydelsestyper/tilstande (ledighed, aktivering, kontanthjælp, syge/barselsdagpenge, efterløn og førtidspension mv.)

Skabt af: Danmarks Statistik.

Statistikken indeholder oplysninger om personer over antallet af fuldtidsmodtagere af offentlige forsørgelsesydelser i de erhvervsaktive aldersgrupper, herunder deltagere i arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger. Hidtil har statistikken omfattet registrerede fuldtidsledige, fuldtidsdeltagere i forskellige aktiveringsforanstaltninger samt (passive) kontanthjælpsmodtagere, revalideringsydelse mv. Senere er også personer på efterløn, førtidspension, syge- og barselsdagpenge, samt fleksydelse inkluderet i statistikken. Fordelen ved statistikken over offentligt forsørgede er, at samtlige individbaserede datakilder bliver behandlet indbyrdes for tidsmæssige overlap. Det betyder, at den enkelte person samlet set højst kan optræde med 37 timer (svarende til en fuldtidsperson, altså en person med en deltagelsesgrad på 100 pct.), når man summerer personens ugentlige timer/deltagelsesgrader i de forskellige ydelsestyper/tilstande (ledighed, aktivering, kontanthjælp, syge/barselsdagpenge, efterløn og førtidspension mv.)

Skabt af: Danmarks Statistik.

Statistikken indeholder oplysninger om personer over antallet af fuldtidsmodtagere af offentlige forsørgelsesydelser i de erhvervsaktive aldersgrupper, herunder deltagere i arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger. Hidtil har statistikken omfattet registrerede fuldtidsledige, fuldtidsdeltagere i forskellige aktiveringsforanstaltninger samt (passive) kontanthjælpsmodtagere, revalideringsydelse mv. Senere er også personer på efterløn, førtidspension, syge- og barselsdagpenge, samt fleksydelse inkluderet i statistikken. Fordelen ved statistikken over offentligt forsørgede er, at samtlige individbaserede datakilder bliver behandlet indbyrdes for tidsmæssige overlap. Det betyder, at den enkelte person samlet set højst kan optræde med 37 timer (svarende til en fuldtidsperson, altså en person med en deltagelsesgrad på 100 pct.), når man summerer personens ugentlige timer/deltagelsesgrader i de forskellige ydelsestyper/tilstande (ledighed, aktivering, kontanthjælp, syge/barselsdagpenge, efterløn og førtidspension mv.)

Skabt af: Danmarks Statistik.

Statistikken indeholder oplysninger om personer over antallet af fuldtidsmodtagere af offentlige forsørgelsesydelser i de erhvervsaktive aldersgrupper, herunder deltagere i arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger. Hidtil har statistikken omfattet registrerede fuldtidsledige, fuldtidsdeltagere i forskellige aktiveringsforanstaltninger samt (passive) kontanthjælpsmodtagere, revalideringsydelse mv. Senere er også personer på efterløn, førtidspension, syge- og barselsdagpenge, samt fleksydelse inkluderet i statistikken. Fordelen ved statistikken over offentligt forsørgede er, at samtlige individbaserede datakilder bliver behandlet indbyrdes for tidsmæssige overlap. Det betyder, at den enkelte person samlet set højst kan optræde med 37 timer (svarende til en fuldtidsperson, altså en person med en deltagelsesgrad på 100 pct.), når man summerer personens ugentlige timer/deltagelsesgrader i de forskellige ydelsestyper/tilstande (ledighed, aktivering, kontanthjælp, syge/barselsdagpenge, efterløn og førtidspension mv.)

Skabt af: Danmarks Statistik.

Statistikken indeholder oplysninger om personer over antallet af fuldtidsmodtagere af offentlige forsørgelsesydelser i de erhvervsaktive aldersgrupper, herunder deltagere i arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger. Hidtil har statistikken omfattet registrerede fuldtidsledige, fuldtidsdeltagere i forskellige aktiveringsforanstaltninger samt (passive) kontanthjælpsmodtagere, revalideringsydelse mv. Senere er også personer på efterløn, førtidspension, syge- og barselsdagpenge, samt fleksydelse inkluderet i statistikken. Fordelen ved statistikken over offentligt forsørgede er, at samtlige individbaserede datakilder bliver behandlet indbyrdes for tidsmæssige overlap. Det betyder, at den enkelte person samlet set højst kan optræde med 37 timer (svarende til en fuldtidsperson, altså en person med en deltagelsesgrad på 100 pct.), når man summerer personens ugentlige timer/deltagelsesgrader i de forskellige ydelsestyper/tilstande (ledighed, aktivering, kontanthjælp, syge/barselsdagpenge, efterløn og førtidspension mv.)

Skabt af: Danmarks Statistik.

Statistikken indeholder oplysninger om personer over antallet af fuldtidsmodtagere af offentlige forsørgelsesydelser i de erhvervsaktive aldersgrupper, herunder deltagere i arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger. Hidtil har statistikken omfattet registrerede fuldtidsledige, fuldtidsdeltagere i forskellige aktiveringsforanstaltninger samt (passive) kontanthjælpsmodtagere, revalideringsydelse mv. Senere er også personer på efterløn, førtidspension, syge- og barselsdagpenge, samt fleksydelse inkluderet i statistikken. Fordelen ved statistikken over offentligt forsørgede er, at samtlige individbaserede datakilder bliver behandlet indbyrdes for tidsmæssige overlap. Det betyder, at den enkelte person samlet set højst kan optræde med 37 timer (svarende til en fuldtidsperson, altså en person med en deltagelsesgrad på 100 pct.), når man summerer personens ugentlige timer/deltagelsesgrader i de forskellige ydelsestyper/tilstande (ledighed, aktivering, kontanthjælp, syge/barselsdagpenge, efterløn og førtidspension mv.)

Skabt af: Danmarks Statistik.

Statistikken indeholder oplysninger om personer over antallet af fuldtidsmodtagere af offentlige forsørgelsesydelser i de erhvervsaktive aldersgrupper, herunder deltagere i arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger. Hidtil har statistikken omfattet registrerede fuldtidsledige, fuldtidsdeltagere i forskellige aktiveringsforanstaltninger samt (passive) kontanthjælpsmodtagere, revalideringsydelse mv. Senere er også personer på efterløn, førtidspension, syge- og barselsdagpenge, fleksydelse, jobrotation samt SU-modtagere inkluderet i statistikken. Fordelen ved statistikken over offentligt forsørgede er, at samtlige individbaserede datakilder bliver behandlet indbyrdes for tidsmæssige overlap. Det betyder, at den enkelte person samlet set højst kan optræde med 37 timer (svarende til en fuldtidsperson, altså en person med en deltagelsesgrad på 100 pct.), når man summerer personens ugentlige timer/deltagelsesgrader i de forskellige ydelsestyper/tilstande (ledighed, aktivering, kontanthjælp, syge/barselsdagpenge, efterløn og førtidspension mv.)

Skabt af: Danmarks Statistik.

Statistikken indeholder oplysninger om personer over antallet af fuldtidsmodtagere af offentlige forsørgelsesydelser i de erhvervsaktive aldersgrupper, herunder deltagere i arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger. Hidtil har statistikken omfattet registrerede fuldtidsledige, fuldtidsdeltagere i forskellige aktiveringsforanstaltninger samt (passive) kontanthjælpsmodtagere, revalideringsydelse mv. Senere er også personer på efterløn, førtidspension, syge- og barselsdagpenge, fleksydelse, jobrotation samt SU-modtagere inkluderet i statistikken. Fordelen ved statistikken over offentligt forsørgede er, at samtlige individbaserede datakilder bliver behandlet indbyrdes for tidsmæssige overlap. Det betyder, at den enkelte person samlet set højst kan optræde med 37 timer (svarende til en fuldtidsperson, altså en person med en deltagelsesgrad på 100 pct.), når man summerer personens ugentlige timer/deltagelsesgrader i de forskellige ydelsestyper/tilstande (ledighed, aktivering, kontanthjælp, syge/barselsdagpenge, efterløn og førtidspension mv.)

Skabt af: Danmarks Statistik.

Statistikken indeholder oplysninger om personer over antallet af fuldtidsmodtagere af offentlige forsørgelsesydelser i de erhvervsaktive aldersgrupper, herunder deltagere i arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger. Hidtil har statistikken omfattet registrerede fuldtidsledige, fuldtidsdeltagere i forskellige aktiveringsforanstaltninger samt (passive) kontanthjælpsmodtagere, revalideringsydelse mv. Senere er også personer på efterløn, førtidspension, syge- og barselsdagpenge, fleksydelse, jobrotation samt SU-modtagere inkluderet i statistikken. Fordelen ved statistikken over offentligt forsørgede er, at samtlige individbaserede datakilder bliver behandlet indbyrdes for tidsmæssige overlap. Det betyder, at den enkelte person samlet set højst kan optræde med 37 timer (svarende til en fuldtidsperson, altså en person med en deltagelsesgrad på 100 pct.), når man summerer personens ugentlige timer/deltagelsesgrader i de forskellige ydelsestyper/tilstande (ledighed, aktivering, kontanthjælp, syge/barselsdagpenge, efterløn og førtidspension mv.)

Skabt af: Danmarks Statistik.

Statistikken indeholder oplysninger om personer over antallet af fuldtidsmodtagere af offentlige forsørgelsesydelser i de erhvervsaktive aldersgrupper, herunder deltagere i arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger. Hidtil har statistikken omfattet registrerede fuldtidsledige, fuldtidsdeltagere i forskellige aktiveringsforanstaltninger samt (passive) kontanthjælpsmodtagere, revalideringsydelse mv. Senere er også personer på efterløn, førtidspension, syge- og barselsdagpenge, fleksydelse, jobrotation samt SU-modtagere inkluderet i statistikken. Fordelen ved statistikken over offentligt forsørgede er, at samtlige individbaserede datakilder bliver behandlet indbyrdes for tidsmæssige overlap. Det betyder, at den enkelte person samlet set højst kan optræde med 37 timer (svarende til en fuldtidsperson, altså en person med en deltagelsesgrad på 100 pct.), når man summerer personens ugentlige timer/deltagelsesgrader i de forskellige ydelsestyper/tilstande (ledighed, aktivering, kontanthjælp, syge/barselsdagpenge, efterløn og førtidspension mv.)

Skabt af: Danmarks Statistik.

Statistikken indeholder oplysninger om personer over antallet af fuldtidsmodtagere af offentlige forsørgelsesydelser i de erhvervsaktive aldersgrupper, herunder deltagere i arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger. Hidtil har statistikken omfattet registrerede fuldtidsledige, fuldtidsdeltagere i forskellige aktiveringsforanstaltninger samt (passive) kontanthjælpsmodtagere, revalideringsydelse mv. Senere er også personer på efterløn, førtidspension, syge- og barselsdagpenge, fleksydelse, jobrotation samt SU-modtagere inkluderet i statistikken. Fordelen ved statistikken over offentligt forsørgede er, at samtlige individbaserede datakilder bliver behandlet indbyrdes for tidsmæssige overlap. Det betyder, at den enkelte person samlet set højst kan optræde med 37 timer (svarende til en fuldtidsperson, altså en person med en deltagelsesgrad på 100 pct.), når man summerer personens ugentlige timer/deltagelsesgrader i de forskellige ydelsestyper/tilstande (ledighed, aktivering, kontanthjælp, syge/barselsdagpenge, efterløn og førtidspension mv.)

Skabt af: Danmarks Statistik.

Hovedformålet med statistikken er at belyse størrelse, sammensætning og fordeling af indkomster for familier med bopæl i Danmark. Statistikken søger at inddrage så mange væsentlige indkomstarter som muligt uden hensyn til, hvordan indkomsterne behandles skattemæssigt.

Skabt af: Danmarks Statistik.

Hovedformålet med statistikken er at belyse størrelse, sammensætning og fordeling af indkomster for familier med bopæl i Danmark. Statistikken søger at inddrage så mange væsentlige indkomstarter som muligt uden hensyn til, hvordan indkomsterne behandles skattemæssigt.

Skabt af: Danmarks Statistik.

Hovedformålet med statistikken er at belyse størrelse, sammensætning og fordeling af indkomster for familier med bopæl i Danmark. Statistikken søger at inddrage så mange væsentlige indkomstarter som muligt uden hensyn til, hvordan indkomsterne behandles skattemæssigt.

Skabt af: Danmarks Statistik.

Hovedformålet med statistikken er at belyse størrelse, sammensætning og fordeling af indkomster for familier med bopæl i Danmark. Statistikken søger at inddrage så mange væsentlige indkomstarter som muligt uden hensyn til, hvordan indkomsterne behandles skattemæssigt.

Skabt af: Danmarks Statistik.

Hovedformålet med statistikken er at belyse størrelse, sammensætning og fordeling af indkomster for familier med bopæl i Danmark. Statistikken søger at inddrage så mange væsentlige indkomstarter som muligt uden hensyn til, hvordan indkomsterne behandles skattemæssigt.

Skabt af: Danmarks Statistik.

Hovedformålet med statistikken er at belyse størrelse, sammensætning og fordeling af indkomster for familier med bopæl i Danmark. Statistikken søger at inddrage så mange væsentlige indkomstarter som muligt uden hensyn til, hvordan indkomsterne behandles skattemæssigt.

Skabt af: Arbejdsmarkedsstyrelsen, Kommuner, A-kasser, Anden Aktør.

Skabt af: Danmarks Statistik.

Hovedformålet med statistikken er at belyse størrelse, sammensætning og fordeling af indkomster for familier med bopæl i Danmark. Statistikken søger at inddrage så mange væsentlige indkomstarter som muligt uden hensyn til, hvordan indkomsterne behandles skattemæssigt.

Skabt af: Danmarks Statistik.

Hovedformålet med statistikken er at belyse størrelse, sammensætning og fordeling af indkomster for familier med bopæl i Danmark. Statistikken søger at inddrage så mange væsentlige indkomstarter som muligt uden hensyn til, hvordan indkomsterne behandles skattemæssigt.

Skabt af: Danmarks Statistik.

Hovedformålet med statistikken er at belyse størrelse, sammensætning og fordeling af indkomster for familier med bopæl i Danmark. Statistikken søger at inddrage så mange væsentlige indkomstarter som muligt uden hensyn til, hvordan indkomsterne behandles skattemæssigt.

Skabt af: Danmarks Statistik.

Hovedformålet med statistikken er at belyse størrelse, sammensætning og fordeling af indkomster for familier med bopæl i Danmark. Statistikken søger at inddrage så mange væsentlige indkomstarter som muligt uden hensyn til, hvordan indkomsterne behandles skattemæssigt.

Skabt af: Danmarks Statistik.

Hovedformålet med statistikken er at belyse størrelse, sammensætning og fordeling af indkomster for familier med bopæl i Danmark. Statistikken søger at inddrage så mange væsentlige indkomstarter som muligt uden hensyn til, hvordan indkomsterne behandles skattemæssigt.

Skabt af: Danmarks Statistik.

Hovedformålet med statistikken er at belyse størrelse, sammensætning og fordeling af indkomster for familier med bopæl i Danmark. Statistikken søger at inddrage så mange væsentlige indkomstarter som muligt uden hensyn til, hvordan indkomsterne behandles skattemæssigt.

Skabt af: Danmarks Statistik.

Hovedformålet med statistikken er at belyse størrelse, sammensætning og fordeling af indkomster for familier med bopæl i Danmark. Statistikken søger at inddrage så mange væsentlige indkomstarter som muligt uden hensyn til, hvordan indkomsterne behandles skattemæssigt.

Skabt af: Danmarks Statistik.

Hovedformålet med statistikken er at belyse størrelse, sammensætning og fordeling af indkomster for familier med bopæl i Danmark. Statistikken søger at inddrage så mange væsentlige indkomstarter som muligt uden hensyn til, hvordan indkomsterne behandles skattemæssigt.

Skabt af: Danmarks Statistik.

Hovedformålet med statistikken er at belyse størrelse, sammensætning og fordeling af indkomster for familier med bopæl i Danmark. Statistikken søger at inddrage så mange væsentlige indkomstarter som muligt uden hensyn til, hvordan indkomsterne behandles skattemæssigt.

Skabt af: Arbejdsdirektoratet, Arbejdsmarkedsstyrelsen, Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.

Jf. lovbekendtgørelse nr. 225 af 20. marts 2018 indberetter a-kasser udbetalinger af arbejdsløshedsdagpenge. RAM ("Register for Arbejdsmarkedet") er et fagsystem i Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, der indeholder indberetninger fra arbejdsløshedskasserne vedr. udbetaling af dagpenge, feriedagpenge, efterløn og beskæftigelsesindsats mv. Formålet med RAM er at danne grundlag for udarbejdelse af statistikker, analyser mv. om arbejdsmarkedet og ændringer i forhold vedrørende arbejdsmarkedet.

Skabt af: Arbejdsdirektoratet, Arbejdsmarkedsstyrelsen, Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.

Jf. lovbekendtgørelse nr. 225 af 20. marts 2018 indberetter a-kasser udstedelser af efterlønsbeviser. RAM ("Register for Arbejdsmarkedet") er et fagsystem i Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, der indeholder indberetninger fra arbejdsløshedskasserne vedr. udbetaling af dagpenge, feriedagpenge, efterløn og beskæftigelsesindsats mv. Formålet med RAM er at danne grundlag for udarbejdelse af statistikker, analyser mv. om arbejdsmarkedet og ændringer i forhold vedrørende arbejdsmarkedet.

Skabt af: Arbejdsdirektoratet, Arbejdsmarkedsstyrelsen, Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.

Jf. lovbekendtgørelse nr. 225 af 20. marts 2018 indberetter a-kasser overgange til efterløn. RAM ("Register for Arbejdsmarkedet") er et fagsystem i Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, der indeholder indberetninger fra arbejdsløshedskasserne vedr. udbetaling af dagpenge, feriedagpenge, efterløn og beskæftigelsesindsats mv. Formålet med RAM er at danne grundlag for udarbejdelse af statistikker, analyser mv. om arbejdsmarkedet og ændringer i forhold vedrørende arbejdsmarkedet.

Skabt af: Arbejdsdirektoratet, Arbejdsmarkedsstyrelsen, Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.

Jf. lovbekendtgørelse nr. 225 af 20. marts 2018 indberetter a-kasser udbetalinger af efterløn. RAM ("Register for Arbejdsmarkedet") er et fagsystem i Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, der indeholder indberetninger fra arbejdsløshedskasserne vedr. udbetaling af dagpenge, feriedagpenge, efterløn og beskæftigelsesindsats mv. Formålet med RAM er at danne grundlag for udarbejdelse af statistikker, analyser mv. om arbejdsmarkedet og ændringer i forhold vedrørende arbejdsmarkedet.

Skabt af: Arbejdsdirektoratet, Arbejdsmarkedsstyrelsen, Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.

Jf. lovbekendtgørelse nr. 225 af 20. marts 2018 indberetter a-kasser udtrædelser af efterlønsordningen. RAM ("Register for Arbejdsmarkedet") er et fagsystem i Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, der indeholder indberetninger fra arbejdsløshedskasserne vedr. udbetaling af dagpenge, feriedagpenge, efterløn og beskæftigelsesindsats mv. Formålet med RAM er at danne grundlag for udarbejdelse af statistikker, analyser mv. om arbejdsmarkedet og ændringer i forhold vedrørende arbejdsmarkedet.

Skabt af: Arbejdsdirektoratet, Arbejdsmarkedsstyrelsen, Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.

Jf. lovbekendtgørelse nr. 225 af 20. marts 2018 indberetter a-kasser udbetalinger af skattefri præmie. RAM ("Register for Arbejdsmarkedet") er et fagsystem i Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, der indeholder indberetninger fra arbejdsløshedskasserne vedr. udbetaling af dagpenge, feriedagpenge, efterløn og beskæftigelsesindsats mv. Formålet med RAM er at danne grundlag for udarbejdelse af statistikker, analyser mv. om arbejdsmarkedet og ændringer i forhold vedrørende arbejdsmarkedet.

Skabt af: Arbejdsdirektoratet, Arbejdsmarkedsstyrelsen, Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.

Jf. lovbekendtgørelse nr. 225 af 20. marts 2018 indberetter a-kasser gennemførte beskæftigelsesindsatser. RAM ("Register for Arbejdsmarkedet") er et fagsystem i Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, der indeholder indberetninger fra arbejdsløshedskasserne vedr. udbetaling af dagpenge, feriedagpenge, efterløn og beskæftigelsesindsats mv. Formålet med RAM er at danne grundlag for udarbejdelse af statistikker, analyser mv. om arbejdsmarkedet og ændringer i forhold vedrørende arbejdsmarkedet.

Skabt af: Arbejdsmarkedsstyrelsen, Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.

Jf. lovbekendtgørelse nr. 225 af 20. marts 2018 indberetter a-kasser udbetalinger af arbejdsmarkedsydelse. RAM ("Register for Arbejdsmarkedet") er et fagsystem i Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, der indeholder indberetninger fra arbejdsløshedskasserne vedr. udbetaling af dagpenge, feriedagpenge, efterløn og beskæftigelsesindsats mv. Formålet med RAM er at danne grundlag for udarbejdelse af statistikker, analyser mv. om arbejdsmarkedet og ændringer i forhold vedrørende arbejdsmarkedet.

Skabt af: Danmarks Statistik.

Formålet med statistikken er at give oplysninger til statistiske opgørelser vedrørende befolkningens indkomst- skatte og fradragsforhold.

Skabt af: Danmarks Statistik.

Formålet med statistikken er at give oplysninger til statistiske opgørelser vedrørende befolkningens indkomst- skatte og fradragsforhold.

Skabt af: Danmarks Statistik.

Formålet med statistikken er at give oplysninger til statistiske opgørelser vedrørende befolkningens indkomst- skatte og fradragsforhold.

Skabt af: Danmarks Statistik.

Formålet med statistikken er at give oplysninger til statistiske opgørelser vedrørende befolkningens indkomst- skatte og fradragsforhold.

Skabt af: Danmarks Statistik.

Formålet med statistikken er at give oplysninger til statistiske opgørelser vedrørende befolkningens indkomst- skatte og fradragsforhold.

Skabt af: Danmarks Statistik.

Formålet med statistikken er at give oplysninger til statistiske opgørelser vedrørende befolkningens indkomst- skatte og fradragsforhold.

Skabt af: Danmarks Statistik.

Formålet med statistikken er at give oplysninger til statistiske opgørelser vedrørende befolkningens indkomst- skatte og fradragsforhold.

Skabt af: Danmarks Statistik.

Hovedformålet med statistikken er at belyse størrelse, sammensætning og fordeling af indkomster for familier med bopæl i Danmark. Statistikken søger at inddrage så mange væsentlige indkomstarter som muligt uden hensyn til, hvordan indkomsterne behandles skattemæssigt.

Skabt af: Danmarks Statistik.

Formålet med statistikken er at give oplysninger til statistiske opgørelser vedrørende befolkningens indkomst- skatte og fradragsforhold.

Skabt af: Danmarks Statistik.

Formålet med statistikken er at give oplysninger til statistiske opgørelser vedrørende befolkningens indkomst- skatte og fradragsforhold.

Skabt af: Danmarks Statistik.

Formålet med statistikken er at give oplysninger til statistiske opgørelser vedrørende befolkningens indkomst- skatte og fradragsforhold.

Skabt af: Danmarks Statistik.

Formålet med statistikken er at give oplysninger til statistiske opgørelser vedrørende befolkningens indkomst- skatte og fradragsforhold.

Skabt af: Danmarks Statistik.

Formålet med statistikken er at give oplysninger til statistiske opgørelser vedrørende befolkningens indkomst- skatte og fradragsforhold.

Skabt af: Danmarks Statistik.

Formålet med statistikken er at give oplysninger til statistiske opgørelser vedrørende befolkningens indkomst- skatte og fradragsforhold.

Skabt af: Danmarks Statistik.

Formålet med statistikken er at give oplysninger til statistiske opgørelser vedrørende befolkningens indkomst- skatte og fradragsforhold.

Skabt af: Danmarks Statistik.

Formålet med statistikken er at give oplysninger til statistiske opgørelser vedrørende befolkningens indkomst- skatte og fradragsforhold.

Skabt af: Danmarks Statistik.

Formålet med statistikken er at give oplysninger til statistiske opgørelser vedrørende befolkningens indkomst- skatte og fradragsforhold.

Skabt af: Danmarks Statistik.

Formålet med statistikken er at give oplysninger til statistiske opgørelser vedrørende befolkningens indkomst- skatte og fradragsforhold.

Skabt af: Danmarks Statistik.

Formålet med statistikken er at give oplysninger til statistiske opgørelser vedrørende befolkningens indkomst- skatte og fradragsforhold.

Skabt af: Danmarks Statistik.

Formålet med statistikken er at give oplysninger til statistiske opgørelser vedrørende befolkningens indkomst- skatte og fradragsforhold.

Skabt af: Danmarks Statistik.

Formålet med statistikken er at give oplysninger til statistiske opgørelser vedrørende befolkningens indkomst- skatte og fradragsforhold.

Skabt af: Danmarks Statistik.

Formålet med statistikken er at give oplysninger til statistiske opgørelser vedrørende befolkningens indkomst- skatte og fradragsforhold.

Skabt af: Danmarks Statistik.

Formålet med statistikken er at give oplysninger til statistiske opgørelser vedrørende befolkningens indkomst- skatte og fradragsforhold.

Skabt af: Danmarks Statistik.

Formålet med statistikken er at give oplysninger til statistiske opgørelser vedrørende befolkningens indkomst- skatte og fradragsforhold.

Skabt af: Danmarks Statistik.

Formålet med statistikken er at give oplysninger til statistiske opgørelser vedrørende befolkningens indkomst- skatte og fradragsforhold.

Skabt af: Danmarks Statistik.

Formålet med statistikken er at give oplysninger til statistiske opgørelser vedrørende befolkningens indkomst- skatte og fradragsforhold.

Skabt af: Danmarks Statistik.

Formålet med statistikken er at give oplysninger til statistiske opgørelser vedrørende befolkningens indkomst- skatte og fradragsforhold.

Skabt af: Danmarks Statistik.

Formålet med statistikken er at give oplysninger til statistiske opgørelser vedrørende befolkningens indkomst- skatte og fradragsforhold.

Skabt af: Danmarks Statistik.

Formålet med statistikken er at give oplysninger til statistiske opgørelser vedrørende befolkningens indkomst- skatte og fradragsforhold.

Skabt af: Danmarks Statistik.

Formålet med statistikken er at give oplysninger til statistiske opgørelser vedrørende befolkningens indkomst- skatte og fradragsforhold.

Skabt af: Danmarks Statistik.

Formålet med statistikken er at give oplysninger til statistiske opgørelser vedrørende befolkningens indkomst- skatte og fradragsforhold.

Skabt af: Danmarks Statistik.

Hovedformålet med statistikken er at belyse størrelse, sammensætning og fordeling af indkomster for familier med bopæl i Danmark. Statistikken søger at inddrage så mange væsentlige indkomstarter som muligt uden hensyn til, hvordan indkomsterne behandles skattemæssigt.

Skabt af: Danmarks Statistik.

Formålet med statistikken er at give oplysninger til statistiske opgørelser vedrørende befolkningens indkomst- skatte og fradragsforhold.

Skabt af: Danmarks Statistik.

Formålet med statistikken er at give oplysninger til statistiske opgørelser vedrørende befolkningens indkomst- skatte og fradragsforhold.

Skabt af: Danmarks Statistik.

Formålet med statistikken er at give oplysninger til statistiske opgørelser vedrørende befolkningens indkomst- skatte og fradragsforhold.

Skabt af: Danmarks Statistik.

Formålet med statistikken er at give oplysninger til statistiske opgørelser vedrørende befolkningens indkomst- skatte og fradragsforhold.

Skabt af: Danmarks Statistik.

Formålet med statistikken er at give oplysninger til statistiske opgørelser vedrørende befolkningens indkomst- skatte og fradragsforhold.

Skabt af: Danmarks Statistik.

Formålet med statistikken er at give oplysninger til statistiske opgørelser vedrørende befolkningens indkomst- skatte og fradragsforhold.

Skabt af: Danmarks Statistik.

Formålet med statistikken er at give oplysninger til statistiske opgørelser vedrørende befolkningens indkomst- skatte og fradragsforhold.

Skabt af: Danmarks Statistik.

Formålet med statistikken er at give oplysninger til statistiske opgørelser vedrørende befolkningens indkomst- skatte og fradragsforhold.