Indhold
?
Denne undersøgelse er en del af et større undersøgelseskompleks omkring unionsafstemningerne i 1992 (Maastricht) og 1993 (Edinburgh). Hovedparten af det samlede datamateriale, der er indsamlet af AGB Gallup for en valgforskningsgruppe bestående af Jørgen Goul Andersen, Jens Hoff, Hans Jørgen Nielsen, Steen Sauerberg og Torben Worre, baserer sig på daglige stemmebarometre (de såkaldte CATI-målinger), men der indgår endvidere omnibusundersøgelser gennemført ved besøgsinterviews såvel som ved selvadministrerede skemaer. Komplekset omfatter følgende undersøgelser i DDA:
DDA-1835: Gallup besøgsinterviews før unionsafstemningen 1992.
DDA-1836: Gallup besøgsinterviews efter unionsafstemningen 1992.
DDA-1837: Gallups CATI-målinger omkring unionsafstemningen 1992.
DDA-1838: Gallups CATI-målinger omkring unionsafstemningen 1993.
DDA-1839: Gallup interviews og enquˆte efter unionsafstemningen
1993.
I nærværende datamateriale, der er indsamlet som telefoniske stemmebarometre både før og efter folkeafstemningen, indgår følgende baggrundsspørgsmål:
Respondentens køn, alder og civilstand; husstandens størrelse, og antal voksne (13 år eller derover) og børn i husstanden samt, hvis der er børn, disses alder; respondentens stilling i husstanden; respondentens uddannelse, beskæftigelsesmæssige status, stilling, privat eller offentlig ansættelse og indkomst; husstandens samlede indkomst; husmoderens erhverv; boligens art og ejerforhold til boligen samt bopælens geografiske placering og urbaniseringsgraden.
Derudover indeholder materialet følgende specielle spørgsmål:
Før folkeafstemningen:
Hvilket parti respondenten stemte på ved folketingsvalget den 12. december 1990; hvilket parti respondenten ville stemme på, hvis der var valg dagen efter interviewet; kendskab til den kommende folkeafstemning den 2. juni; om respondenten vil stemme ja eller nej; om et nej vil betyde, at Danmark må melde sig ud af EF, og respondentens holdning til at Danmark på den måde melder sig ud; om Danmark fortsat kan være meldlem af EF, hvis det bliver et nej; hvad respondenten ville stemme ved en hypotetisk folkeafstemning om dansk tilslutning til EF og ved en hypotetisk folkeafstemning om dansk udmeldelse af EF; holdning til en fortsat udvidelse af det økonomiske samarbejde i en økonomisk union; holdning til en fortsat udvidelse af det politiske samarbejde i en politisk union; om og hvad respondenten stemte ved folkeafstemningen om den såkaldte EF-pakke i 1986; vigtigste argumenter for at stemme ja, hhv. nej og undlade at stemme, ved den kommende folkeafstemning; grunde til at respondenten endnu ikke ved, om han/hun vil stemme; hvor stor betydning respondenten tillægger det, at Danmark er medlem eller ikke-medlem af EF; om Danmark kan affinde sig med en placering i EF som en slags B-medlem, hvis resultatet bliver et nej og de andre lande fortsætter udbygningen af unionen; holdning til en række konsekvenser hvis det bliver et nej (Danmark forlader EF, mens de nordiske lande optages i unionen; Danmark forbliver som medlem, men mister indflydelse; Danmark forbliver som medlem, mens de øvrige EF-lande danner unionen; Danmark forbliver som medlem, mens de nordiske lande optages i den union, som de øvrige EF-lande danner; Danmark forbliver som medlem og de nordiske lande optages i EF på Danmarks niveau; optagelsen af de nordiske lande forsinkes; unions-aftalens punkter bliver genforhandlet og der afholdes en ny folkeafstemning om aftalen; unions-aftalen bliver stillet i bero eller bortfalder helt; der afholdes en ny folkeafstemning om de enkelte punkter i unions-aftalen); holdning til argumentet om, at traktaten om EF-Unionen ikke egner sig for en folkeafstemning, fordi dens indhold er for kompliceret for almindelige danskere; vurdering af sagligheden og oplysningsgraden i ja- hhhv. nej-kampagnen; om informationskampagnen har fået respondenten til at ændre holdning til dansk EF-medlemskab; om brugen af ordet ''union'' i traktaten har fået respondenten til at ændre holdning til traktaten; om Socialdemokratiets holdninger til EF-unionen har haft betydning for egen stillingtagen; om Socialdemokratiets holdninger mest gavner ja- eller nej-kampagnen; om Socialdemokratiets politik mht. EF-unionen er klar eller uklar; om formandsskiftet i Socialdemokratiet har påvirket kampagnen op til folkeafstemningen; om det vil være en økonomisk fordel eller ulempe for Danmark, hvis folkeafstemningen resulterer i et ja hhv. et nej; beslutningstidspunkt; bedste informationskilder om unions-traktaten; samt holdning til en række påstande om unionen (som en økonomisk og monetær union skal EF have en fælles centralbank med nationalbankernes ledere som direktion; inden for den økonomiske og monetære union skal en fælles mønt afløse de nationale valutaer i medlemsstaterne i løbet af fem til seks år; som politisk union skal EF være ansvarlig for udenrigspolitik over for lande uden for EF; som politisk union skal EF være ansvarlig for en fælles sikkerheds- og forsvarspolitik; Europaparlamentet skal, sammen med Ministerrådet, der repræsenterer de nationale regeringer, have ret til at lovgive i EF; EF skal aktivt sørge for, at arbejdsmiljø og andre arbejdsvilkår bliver forbedret i medlemslandene).
Efter folkeafstemningen:
Hvad respondenten stemte ved folkeafstemningen; hvad respondenten ville stemme ved en hypotetisk folkeafstemning i dag; om regeringen bør udskrive folketingsvalg; foretrukken regering; om Danmark bør tage den fulde konsekvens af folkeafstemningen og melde sig ud af EF; samt om resultatet af folkeafstemningen først og fremmest er en reaktion mod unionen, mod den borgerlige regering eller mod det politiske system i det hele taget