Indhold
?
Denne undersøgelse er en del af et større undersøgelseskompleks omkring unionsafstemningerne i 1992 (Maastricht) og 1993 (Edinburgh). Hovedparten af det samlede datamateriale, der er indsamlet af AGB Gallup for en valgforskningsgruppe bestående af Jørgen Goul Andersen, Jens Hoff, Hans Jørgen Nielsen, Steen Sauerberg og Torben Worre, baserer sig på daglige stemmebarometre (de såkaldte CATI-målinger), men der indgår endvidere omnibusundersøgelser gennemført ved besøgsinterviews såvel som ved selvadministrerede skemaer. Komplekset omfatter følgende undersøgelser i DDA:
DDA-1835: Gallup besøgsinterviews før unionsafstemningen 1992.
DDA-1836: Gallup besøgsinterviews efter unionsafstemningen 1992.
DDA-1837: Gallups CATI-målinger omkring unionsafstemningen 1992.
DDA-1838: Gallups CATI-målinger omkring unionsafstemningen 1993.
DDA-1839: Gallup interviews og enquˆte efter unionsafstemningen
1993.
I nærværende datamateriale, der er indsamlet som en del af Gallups omnibus nr. 07 i 1993, indgår følgende baggrundsspørgsmål:
Respondentens køn, alder og civilstand; husstandens størrelse, og antal voksne (13 år eller derover) og børn i husstanden samt, hvis der er børn, disses alder; respondentens stilling i husstanden; respondentens uddannelse, beskæftigelsesmæssige status, stilling, privat eller offentlig ansættelse og indkomst; husstandens samlede indkomst; husmoderens erhverv; boligens art og ejerforhold til boligen, bopælens geografiske placering og urbaniseringsgraden; samt hvor stor en del af de daglige indkøb respondenten står for.
Derudover indeholder materialet følgende specielle spørgsmål:
Hvad respondenten stemte ved folketingsvalget i 1990; hvilket parti respondenten ville stemme på, hvis der var valg dagen efter interviewet; hvad respondenten stemte ved folkeafstemningen den 18. maj 1993; vigtigste grunde til at stemme ja, hhv. nej; beslutningstidspunkt; hvilket tidspunkt på dagen respondenten stemte; om respondenten var stærkt overbevist ja-siger/nej-siger eller ikke særlig overbevist; hvad respondenten stemte ved folkeafstemningen den 2. juni 1992; grunde til at respondenten ændrede stemme fra 1992 til 1993; interesse for politik og for europæisk politik; vigtigste politiske spørgsmål (forurening/miljø; arbejdsløsheden; økonomien og betalingsbalancen; sociale- og forsorgsspørgsmål; skattetrykket; boligproblemer; sundhedsvæsenet; sikkerhedspolitikken; EF''s Indre Marked; flygtningespørgsmålet); holdning til en række opfattelser af EF-samarbejdet (Danmark bør melde sig ud af EF; i EF-samarbejdet bør de enkelte medlemslande bevare fuld selvstændighed og have vetoret over for EF-beslutninger; de enkelte EF-lande bør i stigende grad overlade beslutningerne til EF og indordne sig under fællesskabet; EF bør med tiden udvikle sig til Europas Forenede Stater med en fælles europæisk regering); om respondenten intereser sig mest for udenrigspolitik, kommunalpolitik eller indenrigspolitik; hvad respondenten ville stemme ved en hypotetisk folkeafstemning om dansk tilslutning til EF og ved en hypotetisk folkeafstemning om dansk udmeldelse af EF; generel holdning til EF; holdning til en række bestemmelser i Maastricht-traktaten i dag (økonomisk og monetær union med en fælles valuta og en centralbank; EF skal være ansvarlig for udenrigspolitik over for lande uden for EF; fælles sikkerheds- og forsvarspolitik; Europaparlamentets ret til at lovgive; EF skal aktivt sørge for, at arbejdsmiljø og andre arbejdsvilkår bliver forbedret i medlemslandene); om der blev stemt på et nyt grundlag i 1993; holdning til de danske undtagelser i Edinburgh-traktaten; konsekvenserne for Danmark, hvis det var blevet et nej den 18. maj (Danmark måtte forlade EF; de øvrige EF-lande ville gå videre og danne unionen uden Danmark; Danmark ville forblive medlem som nu, men ville miste indflydelse i EF; unionsaftalen ville bortfalde og EF fortsætte på det nuværende niveau); generel holdning til bestræbelserne for at forene Vesteuropa; om Danmark har/ikke har haft fordel af sit medlemskab af EF; om respondenten mener, at man bør fremskynde, bremse eller fortsætte udviklingen som nu mod et forenet Europa; om den voksende indbyrdes afhængighed mellem landene i EF betyder, at Danmarks handlefrihed bliver begrænset eller at Danmark får nye muligheder for at påvirke udviklingen; grad af tillid til de danske politikere; holdning til en række synspunkter fra den politiske debat; respondentens placering på en politisk venstre-højre skala; respondentens grad af tilknytning til Danmark, EF, hjemby, Europa som helhed; holdning til en række synspunkter om EF og EF-samarbejdet; om respondenten fulgte valgkampen på TV og i radioen; om respondenten læste om politik i aviserne under valgkampen; om respondenten diskuterer politik med andre mennesker; samt om respondenten er medlem af en fagforening.
Desuden indeholder undersøgelsen en række spørgsmål vedrørende avislæsevaner; hvilke TV-kanaler husstanden kan modtage; respondentens interesse for en række ting (politik/økonomi; forurening og miljøspørgsmål; forbrugerspørgsmål; skatteforhold; helse/sygdom; ernæring (sundt/usundt); boligpolitik); kirkegang; holdning til en række udsagn om forskellige emner (samfund og politik; meninger om en selv; meninger om forbrug og indkøb; meninger om fjernsyn, aviser, blade etc.); samt respondentens erhvervsforhold og uddannelse