Indhold
?
Undersøgelsen ''PISA-Longitudinal: Forløb af unge født 1983 og 1984, 2000-2004'' havde til formål at præstere ny viden om de unges situation. Nærværende undersøgelse er en samlet udgave af undersøgelserne fra 2000 og 2004. DDA-5302: PISA-Longitudinal: Forløb af unge født 1983 og 1984, 2000 indeholder emner som: - familieliv, skolegang, fremtiden og brug af computer. I 2004 er de unge interviewet igen og nu er de i 20-års alderen. DDA-16595: PISA-Longitudinal: Forløb af unge født 1983 og 1984, 2004 indeholder emner som: - de unges erfaringer fra den ungdoms- eller erhvervsuddannelse, de fleste har gennemført eller meget snart vil afslutte. Hvad fik dem til at vælge den uddannelse, og hvordan har de været tilfreds med den? Hvorfor har nogle unge fravalgt en uddannelse eller grundskolen? - Undersøgelsen så også på de unges planer for fremtiden. Vil de fortsætte med en videregående uddannelse, eller kan det være nok nu? Endvidere skulle undersøgelsen prøve at indkredse de unges livsværdier og holdninger til karriere og familie. Stikprøven var unge alle født i 1983 og 1984. I 2000 gik de fleste af dem i 9. eller 10. klasse og medvirkede i den såkaldte PISA-undersøgelse, der er en international undersøgelse af unges færdigheder i matematik, læsning og naturfag på ældste klassetrin (DDA-18799: Pisa 2000). PISA-undersøgelsen bestod af andet og mere end testene af de unges færdigheder. Man indsamlede også oplysninger om deres sociale baggrund, erfaringer med skolegangen, interesser mv. Ved at geninterviewe dem nu tager man fat på at omdanne PISA-undersøgelsen til en forløbsundersøgelse af en årgang unge. Den langsigtede plan er at vende tilbage med års mellemrum og følge disse personers vej gennem livet. Derved opbygges en enestående database om generationerne fra midten af 1980''erne.