Skabt af: Told- og Skattestyrelsen.

SLUTsystemet har til formål at sikre en korrekt og rettidig skatteansættelse af fysiske borgere vedr. personskat, AM-bidrag og ejendomsværdiskat, beregnet på grundlag af opgørelse over skattepligtig indkomst og ejendomsvurdering. Ejendomsskat er dog ike en del af CSR-L, men findes i Ejendomsværdiskattesystemet, EVS. Selve enendomsvurderignen findes i Statens Vurderingssystem, SVUR.

Skabt af: Told- og Skattestyrelsen.

SLUTsystemet har til formål at sikre en korrekt og rettidig skatteansættelse af fysiske borgere vedr. personskat, AM-bidrag og ejendomsværdiskat, beregnet på grundlag af opgørelse over skattepligtig indkomst og ejendomsvurdering. Ejendomsskat er dog ike en del af CSR-L, men findes i Ejendomsværdiskattesystemet, EVS. Selve enendomsvurderignen findes i Statens Vurderingssystem, SVUR.

Skabt af: Told- og Skattestyrelsen.

SLUTsystemet har til formål at sikre en korrekt og rettidig skatteansættelse af fysiske borgere vedr. personskat, AM-bidrag og ejendomsværdiskat, beregnet på grundlag af opgørelse over skattepligtig indkomst og ejendomsvurdering. Ejendomsskat er dog ike en del af CSR-L, men findes i Ejendomsværdiskattesystemet, EVS. Selve enendomsvurderignen findes i Statens Vurderingssystem, SVUR.

Skabt af: Told- og Skattestyrelsen.

SLUTsystemet har til formål at sikre en korrekt og rettidig skatteansættelse af fysiske borgere vedr. personskat, AM-bidrag og ejendomsværdiskat, beregnet på grundlag af opgørelse over skattepligtig indkomst og ejendomsvurdering. Ejendomsskat er dog ike en del af CSR-L, men findes i Ejendomsværdiskattesystemet, EVS. Selve enendomsvurderignen findes i Statens Vurderingssystem, SVUR.

Skabt af: Told- og Skattestyrelsen.

SLUTsystemet har til formål at sikre en korrekt og rettidig skatteansættelse af fysiske borgere vedr. personskat, AM-bidrag og ejendomsværdiskat, beregnet på grundlag af opgørelse over skattepligtig indkomst og ejendomsvurdering. Ejendomsskat er dog ike en del af CSR-L, men findes i Ejendomsværdiskattesystemet, EVS. Selve enendomsvurderignen findes i Statens Vurderingssystem, SVUR.

Skabt af: Told- og Skattestyrelsen.

SLUTsystemet har til formål at sikre en korrekt og rettidig skatteansættelse af fysiske borgere vedr. personskat, AM-bidrag og ejendomsværdiskat, beregnet på grundlag af opgørelse over skattepligtig indkomst og ejendomsvurdering. Ejendomsskat er dog ike en del af CSR-L, men findes i Ejendomsværdiskattesystemet, EVS. Selve enendomsvurderignen findes i Statens Vurderingssystem, SVUR.

Skabt af: Told- og Skattestyrelsen.

SLUTsystemet har til formål at sikre en korrekt og rettidig skatteansættelse af fysiske borgere vedr. personskat, AM-bidrag og ejendomsværdiskat, beregnet på grundlag af opgørelse over skattepligtig indkomst og ejendomsvurdering. Ejendomsskat er dog ike en del af CSR-L, men findes i Ejendomsværdiskattesystemet, EVS. Selve enendomsvurderignen findes i Statens Vurderingssystem, SVUR.

Skabt af: Told- og Skattestyrelsen.

SLUTsystemet har til formål at sikre en korrekt og rettidig skatteansættelse af fysiske borgere vedr. personskat, AM-bidrag og ejendomsværdiskat, beregnet på grundlag af opgørelse over skattepligtig indkomst og ejendomsvurdering. Ejendomsskat er dog ike en del af CSR-L, men findes i Ejendomsværdiskattesystemet, EVS. Selve enendomsvurderignen findes i Statens Vurderingssystem, SVUR.

Skabt af: Told- og Skattestyrelsen.

SLUTsystemet har til formål at sikre en korrekt og rettidig skatteansættelse af fysiske borgere vedr. personskat, AM-bidrag og ejendomsværdiskat, beregnet på grundlag af opgørelse over skattepligtig indkomst og ejendomsvurdering. Ejendomsskat er dog ike en del af CSR-L, men findes i Ejendomsværdiskattesystemet, EVS. Selve enendomsvurderignen findes i Statens Vurderingssystem, SVUR.

Skabt af: Told- og Skattestyrelsen.

SLUTsystemet har til formål at sikre en korrekt og rettidig skatteansættelse af fysiske borgere vedr. personskat, AM-bidrag og ejendomsværdiskat, beregnet på grundlag af opgørelse over skattepligtig indkomst og ejendomsvurdering. Ejendomsskat er dog ike en del af CSR-L, men findes i Ejendomsværdiskattesystemet, EVS. Selve enendomsvurderignen findes i Statens Vurderingssystem, SVUR.

Skabt af: Told- og Skattestyrelsen.

SLUTsystemet har til formål at sikre en korrekt og rettidig skatteansættelse af fysiske borgere vedr. personskat, AM-bidrag og ejendomsværdiskat, beregnet på grundlag af opgørelse over skattepligtig indkomst og ejendomsvurdering. Ejendomsskat er dog ike en del af CSR-L, men findes i Ejendomsværdiskattesystemet, EVS. Selve enendomsvurderignen findes i Statens Vurderingssystem, SVUR.

Skabt af: Told- og Skattestyrelsen.

SLUTsystemet har til formål at sikre en korrekt og rettidig skatteansættelse af fysiske borgere vedr. personskat, AM-bidrag og ejendomsværdiskat, beregnet på grundlag af opgørelse over skattepligtig indkomst og ejendomsvurdering. Ejendomsskat er dog ike en del af CSR-L, men findes i Ejendomsværdiskattesystemet, EVS. Selve enendomsvurderignen findes i Statens Vurderingssystem, SVUR.

Skabt af: Told- og Skattestyrelsen.

SLUTsystemet har til formål at sikre en korrekt og rettidig skatteansættelse af fysiske borgere vedr. personskat, AM-bidrag og ejendomsværdiskat, beregnet på grundlag af opgørelse over skattepligtig indkomst og ejendomsvurdering. Ejendomsskat er dog ike en del af CSR-L, men findes i Ejendomsværdiskattesystemet, EVS. Selve enendomsvurderignen findes i Statens Vurderingssystem, SVUR.

Skabt af: Told- og Skattestyrelsen.

SLUTsystemet har til formål at sikre en korrekt og rettidig skatteansættelse af fysiske borgere vedr. personskat, AM-bidrag og ejendomsværdiskat, beregnet på grundlag af opgørelse over skattepligtig indkomst og ejendomsvurdering. Ejendomsskat er dog ike en del af CSR-L, men findes i Ejendomsværdiskattesystemet, EVS. Selve enendomsvurderignen findes i Statens Vurderingssystem, SVUR.

Skabt af: Told- og Skattestyrelsen.

SLUTsystemet har til formål at sikre en korrekt og rettidig skatteansættelse af fysiske borgere vedr. personskat, AM-bidrag og ejendomsværdiskat, beregnet på grundlag af opgørelse over skattepligtig indkomst og ejendomsvurdering. Ejendomsskat er dog ike en del af CSR-L, men findes i Ejendomsværdiskattesystemet, EVS. Selve enendomsvurderignen findes i Statens Vurderingssystem, SVUR.

Skabt af: Told- og Skattestyrelsen.

SLUTsystemet har til formål at sikre en korrekt og rettidig skatteansættelse af fysiske borgere vedr. personskat, AM-bidrag og ejendomsværdiskat, beregnet på grundlag af opgørelse over skattepligtig indkomst og ejendomsvurdering. Ejendomsskat er dog ike en del af CSR-L, men findes i Ejendomsværdiskattesystemet, EVS. Selve enendomsvurderignen findes i Statens Vurderingssystem, SVUR.

Skabt af: Told- og Skattestyrelsen.

SLUTsystemet har til formål at sikre en korrekt og rettidig skatteansættelse af fysiske borgere vedr. personskat, AM-bidrag og ejendomsværdiskat, beregnet på grundlag af opgørelse over skattepligtig indkomst og ejendomsvurdering. Ejendomsskat er dog ike en del af CSR-L, men findes i Ejendomsværdiskattesystemet, EVS. Selve enendomsvurderignen findes i Statens Vurderingssystem, SVUR.

Skabt af: Told- og Skattestyrelsen.

SLUTsystemet har til formål at sikre en korrekt og rettidig skatteansættelse af fysiske borgere vedr. personskat, AM-bidrag og ejendomsværdiskat, beregnet på grundlag af opgørelse over skattepligtig indkomst og ejendomsvurdering. Ejendomsskat er dog ike en del af CSR-L, men findes i Ejendomsværdiskattesystemet, EVS. Selve enendomsvurderignen findes i Statens Vurderingssystem, SVUR.

Skabt af: Told- og Skattestyrelsen.

SLUTsystemet har til formål at sikre en korrekt og rettidig skatteansættelse af fysiske borgere vedr. personskat, AM-bidrag og ejendomsværdiskat, beregnet på grundlag af opgørelse over skattepligtig indkomst og ejendomsvurdering. Ejendomsskat er dog ike en del af CSR-L, men findes i Ejendomsværdiskattesystemet, EVS. Selve enendomsvurderignen findes i Statens Vurderingssystem, SVUR.

Skabt af: Told- og Skattestyrelsen.

SLUTsystemet har til formål at sikre en korrekt og rettidig skatteansættelse af fysiske borgere vedr. personskat, AM-bidrag og ejendomsværdiskat, beregnet på grundlag af opgørelse over skattepligtig indkomst og ejendomsvurdering. Ejendomsskat er dog ike en del af CSR-L, men findes i Ejendomsværdiskattesystemet, EVS. Selve enendomsvurderignen findes i Statens Vurderingssystem, SVUR.

Skabt af: Told- og Skattestyrelsen.

SLUTsystemet har til formål at sikre en korrekt og rettidig skatteansættelse af fysiske borgere vedr. personskat, AM-bidrag og ejendomsværdiskat, beregnet på grundlag af opgørelse over skattepligtig indkomst og ejendomsvurdering. Ejendomsskat er dog ike en del af CSR-L, men findes i Ejendomsværdiskattesystemet, EVS. Selve enendomsvurderignen findes i Statens Vurderingssystem, SVUR.

Skabt af: Told- og Skattestyrelsen.

SLUTsystemet har til formål at sikre en korrekt og rettidig skatteansættelse af fysiske borgere vedr. personskat, AM-bidrag og ejendomsværdiskat, beregnet på grundlag af opgørelse over skattepligtig indkomst og ejendomsvurdering. Ejendomsskat er dog ike en del af CSR-L, men findes i Ejendomsværdiskattesystemet, EVS. Selve enendomsvurderignen findes i Statens Vurderingssystem, SVUR.

Skabt af: Told- og Skattestyrelsen.

SLUTsystemet har til formål at sikre en korrekt og rettidig skatteansættelse af fysiske borgere vedr. personskat, AM-bidrag og ejendomsværdiskat, beregnet på grundlag af opgørelse over skattepligtig indkomst og ejendomsvurdering. Ejendomsskat er dog ike en del af CSR-L, men findes i Ejendomsværdiskattesystemet, EVS. Selve enendomsvurderignen findes i Statens Vurderingssystem, SVUR.

Skabt af: Told- og Skattestyrelsen.

SLUTsystemet har til formål at sikre en korrekt og rettidig skatteansættelse af fysiske borgere vedr. personskat, AM-bidrag og ejendomsværdiskat, beregnet på grundlag af opgørelse over skattepligtig indkomst og ejendomsvurdering. Ejendomsskat er dog ike en del af CSR-L, men findes i Ejendomsværdiskattesystemet, EVS. Selve enendomsvurderignen findes i Statens Vurderingssystem, SVUR.

Skabt af: Justitsministeriets Forskningsenhed, Emilie Terp Jensen.

Justitsministeriet har siden 2021 gennemført en spørgeskemaundersøgelse om tryghed og tillid til politiet blandt borgerne i Danmark. Undersøgelsen er en videreførelse af PolitietsTryghedsundersøgelse, som Rigspolitiet gennemførte syv gange i perioden fra 2013 til 2019. Spørgeskemaundersøgelsen indeholder spørgsmål om borgernes grundlæggende tryghed i deres nabolag og deres tillid til politiet.Undersøgelsen er derudover udvidet med en række spørgsmål vedrørende typer af steder og adfærd, som de adspurgte kan føle sig utrygge ved. Formålet med undersøgelsen er at afdække borgernes grundlæggende tryghed og tillid til politiet på tværs af Danmark og i bestemte geografiske områder. Det er desuden et formål med undersøgelsen, at den gennemføres løbende over år, så eventuelle udviklinger i den grundlæggende tryghed eller i tilliden til politietkan afdækkes.

Skabt af: Danmarks Statistik.

Uddannelser der indgår i uddannelsesstatistikken er registreret i Uddannelsesregistret. Dette register identificerer de enkelte uddannelse og de af uddannelserne resulterende kvalifikationer samt beskriver en række aspekter ved uddannelserne og deres kvalifikationer.

Skabt af: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, Indenrigs- og Sundhedsministeriet, Økonomi- og Indenrigsministeriet (Indenrigsministeriedelen), Ministeriet for Sundhed og forebyggelse, Sundheds- og Ældreministeriet, National Sundheds IT, Videns- og Forskningscenter for Alternativ Behandling (VIFAB), Det etiske råd, Den Centrale Videnskabsetiske Komité, Den Nationale Videnskabsetiske Komité, Sekretatiatet for Det Etiske Råd og den Nationale Videnskabsetiske Komité.

ESDH-systemet har to overordnede formål. Dels skal det sikre en effektiv sagsbehandling og dels gøre relevante dele af departementets sager tilgængelige for fremtidig forskning. Journaliseringen er således ikke et mål i sig selv, men bør betragtes som et hjælpemiddel til at sikre, at ovennævnte formål opfyldes. Samtidig er ESDH-systemet et informationssystem (kollektiv hukommelse), der kan sikre vidensdeling i ministeriet.

Skabt af: Glostrup Kommune.

Formålet med brug af CSC VITAE er: At skabe gennemsigtighed i visitation og levering, at skabe tydelighed i sagsbehandling, afgørelser og levering af indsatser, at skabe tydelighed i den faglige dokumentation, at skabe mulighed for kommunikation, at skabe grundlag for ledelsesinformation.

Skabt af: Hvidovre Kommune.

Formålet med it-systemet er at samle dokumentation vedr. sagsbehandling, ydelser, intern kommunikation m.v. i forhold til borgere, der modtager ydelser inden for serviceloven og sundhedsloven. Derudover kunne kommunikere elektronisk med sygehuse, læger, apoteker, andre kommuner i forhold til de gældende sundhedsaftaler. Kunne levere elektronisk data til Danmarks Statistik om borgernes ydelser m.m. samt danne grundlag for styring af økonomi og ressourcer. Kunne opfylde den nationale it-strategi om digitalisering.

Skabt af: Skov- og Naturstyrelsen.

Skabt af: Jammerbugt Kommune, Bofællesskabet Krabben, Bofællesskabet Poppelhuset, Bofællesskabet Solkrogen, Bofællesskabet Sneppen, Bofællesskabet Toftehøj.

Klientsystem. Dokumentation af livshistorie, notater og handleplaner for socialpsykiatrien og handicapområdet.

Skabt af: Sundhedsministeriets Koncern HR.

Formålet med systemet er at opbevare følsomme personoplysninger i et beskyttet område, samt at have Koncern-HRs data samlet i ét system, så det senere kan fremfindes af kommende medarbejdere.

Skabt af: Glostrup kommune.

Solteq Sund er et elektronisk journalsystem specifikt udarbejdet til den kommunale sundhedspleje. Systemet understøtter sundhedsplejerskernes daglige arbejde ved hjemmebesøg hos spæd- og småbørn mellem 0 – 1,5 år, udfører behovsbesøg eller observation/møder i dagtilbud ift. børn mellem ca. 8 mdr. - 5 år og ved skoleundersøgelser når barnet er mellem 5 - 18 år eller når de forlader Folkeskolen. Den elektroniske journal TM Sund understøtter ikke bare sundhedsplejerskernes daglige journalskrivning, men også det overordnede administrative arbejde i sundhedsplejen, hvor modtagelse af fødselsanmeldelser, tilflyttere, fraflyttere, dødsfald m.v. håndteres.

Skabt af: Rigsarkivet, Dansk Dataarkiv.

Styring af og dokumentation for indsamling af forskningsdatasæt.

Skabt af: Udlændinge- og Integrationsministeriet, Statsforvaltningen Hovedstaden, Statsforvaltningen Midtjylland, Statsforvaltningen Nordjylland, Statsforvaltningen Sjælland, Statsforvaltningen Syddanmark, Integrationsministeriet, Udlændingestyrelsen, Justitsministeriet, Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering, Statsforvaltningen, Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, Udlændinge- og Integrationsministeriet, Styrelsen for International Rekruttering og Integration.

Registering af personer (kontakter) på udlændingeområdet. Oplysningerne anvendes bl.a.i systemerne IBS og Esther H

Skabt af: Sø- og Handelsretten.

Registrering af oplysninger om sager og dokumenter

Skabt af: Styrelsen for IT og Læring.

At styrke evalueringskulturen i folkeskolen og at have et ensartet værktøj, der kan evaluere elevers faglige kompetencer på tværs af landet.

Skabt af: Pandrup Kommune, Jammerbugt Kommune.

Styring af ældreplejen, herunder behandlinger, medicinering og handleplaner.

Skabt af: Styrelsen for Institutioner og Uddannelsesstøtte.

Systemet bruges til administration af både elektronisk og manuel sagsbehandling vedr. SU-tildeling.

Skabt af: SHIRBRIG.

Skabt af: Commission of the European Union.

Undersøgelsen har til formål at undersøge folks holdninger til sundhed og sundhedsvæsnet på tværs af en række lande.

Skabt af: Miljøstyrelsen.

Sagsstyring af godkendelse af bekæmpelsesmidler.

Skabt af: By- og Boligministeriet, Erhvervs- og Boligstyrelsen, Socialministeriet, Velfærdsministeriet, Indenrigs- og Socialministeriet, Socialministeriet, Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter, Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet.

Loven om byfornyelse (LBK 135 af 01/03/2001) har til formål at skabe velfungerende byområde og forbedre de generelle levevilkår. Til dette formål er der afsat puljer på finansloven, som fordeles ud på de enkelte kommuner efter deres behov for byfornyelse. Ud fra de udmeldte investeringsrammer kan kommunalbestyrelsen træffe beslutning om igangsættelse af byfornyelsesprojekter. Når beslutningen er truffet om et projekt kan kommunen hjemtage tilsagn (reserveres beløbet) på rammen. Den del af kommune investeringsramme, som ikke er hjemtaget inden udløb af fristen bortfalder. I perioden xx til xx blev der udmeldt flere puljer, som kommunerne få del i. Når kommunen har hjemtaget et beløb på deres ramme kan de igangsætte byfornyelsesprojekt. I takt med at kommunen afholder udgifterne i projektet, kan de søge om at få udgifterne refunderet. Der er ingen krav om hvornår et byfornyelsesprojekt skal være afsluttet. Loven er udmøntet i en bekendtgørelse, hvori det fremgår at der er et krav at alle byfornyelsesprojekterne indberettes i BFO for at være en del af rammen og for at kunne få udgifterne refunderet.

Skabt af: Skov- og Naturstyrelsen, Naturstyrelsen.

PROTEUS understøtter registrering af arealanvendelsen, strategisk planlægning og prognoser, aktivitetsplanlægning og budgettering og beholdningsregnskab (SNAB). IT-systemet anvendes i forbindelse med planlægning af driften af statens skov- og naturarealer.

Skabt af: Undervisningsministeriet (Børne- og Undervisningsministeriet), Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (STUK).

TIPS er et fagsystem i Notes og har sit navn fra at det bruges til det, der tidligere hed tipsmidlerne – nuværende navn udlodningsmidlerne.

Skabt af: Skive Kommune.

Systemet anvendes af sundhedsplejersker, ergo- og fysioterapeuter i sundhedstjenesten til børn 0-16 år. Informationer om børn og unges helbredsoplysninger angivet af sundhedsplejersker, børneergo- og fysioterapeuter.

Skabt af: Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (VIVE)2022, Vibeke Myrup Jensen.

På baggrund af bekymringer om konsekvenserne af covid-19 blev et nationalt initiativ iværksat med henblik på at understøtte læring og trivsel blandt de børn og unge, der vurderedes at være særligt udfordrede efter nedlukningen. Med initiativet fik de 25 kommuner med den største andel udsatte børn og unge tilbud om at udmønte og opbygge erfaringer medat gennemføre skoleunderstøttende indsatser.Kommunerne kunne vælge imellem fem forskellige typer afindsatser, der alle tidligere har vist positive effekter på elevers læring. I efteråret 2021 fik kommunerne tilsagn omdeltagelse, og initiativet skulle gennemføres i 2022.Kommunerne havde derudover store lokale friheder til selv at fordele midlerne imellem skoler og fælleskompetenceudvikling samt udvælge de deltagende elever/klasser, som havde størst behov for støtte, og sætteegne mål for initiativet. Undersøgelsen har til formål at give et indblik iudbredelsen og omfanget, hvordan kommunerne harudmøntet initiativet samt virkningerne blandt eleverne.Derudover er formålet at indsamle erfaringer med atimplementere målrettede og og understøttende skolerettede indsatser i almenskolen.

Skabt af: Aalborg Universitet, Det Humanistiske og Samfundsvidenskabelige Fakultet, Sanne Lund Clement.

ISSP (International Social Survey Programme) er et fortløbende årligt tværnationalt samarbejde om spørgeskemaundersøgelser, som dækker emner, der er vigtige for den samfundsvidenskabelige forskning.Undersøgelserne varierer i emne og gentages ca. hvert 10. år (hvor der tilstræbes anvendelse af 2/3 af spørgmålene anvendt i sidste tilsvarende undersøgelse). ISSP anvender eksisterende samfundsvidenskabelige projekter og koordinerer forskningsmål og derved tilføjes et tværnationalt og tværkulturelt perspektiv til de nationale undersøgelser. ISSP koncentrerer sig specielt om at udvikle spørgsmål som er 1) meningsfulde og relevante i alle lande og 2) kan blive udtrykt på en tilsvarende måde i på alle de relevante sprog.

Skabt af: Undervisningsministeriet, Styrelsen for Undervisning og Kvalitet.

SDH Tilskud og Regnskab var en database i Notes og fik sit navn fra, at systemet anvendes til journalisering af data fra CØSA (Central Økonomi- og StudieAdministrativ System), og tidligere også blev anvendt til at journalisere regnskaber. Systemet fungerer i praksis som et journaliseringsmodul til CØSA, der håndterer den økonomiske side i relation til tilskudssager.

Skabt af: Fiskeridirektoratet.

Danmarks Erhvervsfiskerikontrol og Centraleregister af Fartøjregisteringer,

Skabt af: Styrelsen for Patientsikkerhed.

Behandlingsstedsregisteret skal give styrelsen et overblik over behandlingssteder i Danmark og bidrage med data til tilrettelæggelse af styrelsens planlagte tilsyn.

Skabt af: Patent- og Varemærkestyrelsen.

Understøtte styrelsens arbejde som myndighed i forhold til registrering og behandling af rettighedssager, samt som ESDH system.

Skabt af: NaturErhvervstyrelsen, Fiskeriministeriet, Fiskeridirektoratet.

Danmarks Erhvervsfiskerikontrol og Centraleregister af Fartøjregisteringer,

Skabt af: Brøndby Kommune.

TM Sund er elektroniske journalsystem specifikt udarbejdtet til den kommunale sundhedspleje. Systemet understøtter sundhedsplejerskernes daglige arbejde ved hjemmebesøg hos spædbørn mellem 0 - 1 år, udføre behovsbesøg hos børn mellen 1 - 5 år og ved skoleundersøgelser når barnet er mellem 6 og 18 år eller når de forlader Folkeskolen. Den elektroniske journal omfatter kvalitetssikrede undersøgelsesskemaer specifikt rette mod en bestemt alder. TM Sund omfatter også forældrejournaler, hvor graviditetsskemaer, trivselsskemaer, alkoholskema kan udføres som screeninger. Generelt udføres screeninger på både børn og forældre med henbrik på at kunne støtte familien efter deres specifikke behov. Alle strukturerede data fra TM Sund udlæses tillige til data bearbejdning i den kvalitetssikrede database Børn sundhed og Børnedatabasen. TM Sund uderstøtter ikke bare sundhedsplejerskernes daglige journalskrivning, men også det overordnede administrative arbejde i sundhedsplejen, hvor modtagelse af fødselsanmeldelser, tilflyttere, fraflyttere, dødsfald m.v. håndteres.

Skabt af: Anne-Marie Nybo Andersen.

Formålet med ''Bedre sundhed for mor og barn'' er at skabe mere viden om, hvordan graviditetsperioden påvirker moderens og barnets sundhed, så man kan forbedre den forebyggende indsats over for gravide kvinder og deres børn.

Skabt af: Statens Øjenklinik, John F. Kennedy Instituttet, Kennedy Instituttet-Statens Øjenklinik, KISØ,, Rigshospitalets Øjenklinik - Glostrup.

Systemet anvendt i hele afleveringsperioden til elektronisk understøttelse af arbejdsgange i arkivskabernes patientbehandling

Skabt af: Holstebro Kommune, Sundhedsplejen.

Systemet anvendes af sundhedsplejersker og administrativ medarbejder i sundhedstjenesten til børn 0-18 år. Informationer om børn og unges helbredsoplysninger angivet af sundhedsplejersker og administrativ medarbejder

Skabt af: Anne-Marie Nybo Andersen.

Formålet med Bedre sundhed for mor og barn er at skabe mere viden om, hvordan graviditetsperioden påvirker moderens og barnets sundhed, så man kan forbedre den forebyggende indsats over for gravide kvinder og deres børn.

Skabt af: Sø- og Handelsretten.

Skabt af: Kasper Lund Kirkegaard.

Formålet med denne undersøgelse er at skabe indsigt i fitnesskulturen fra et brugerperspektiv, herunder at klarlægge fitnesskundernes idrætsvaner, træningsmotiver, deres selvvurderede sundhed og deres tilfredshedsgrad.

Skabt af: Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed KAS Glostrup.

Formålet med studiet er at undersøge forekomsten af forskellige problemer med sundheden. Studiet undersøger forskellige kohorter og forekomsten af forskellige sundhedsproblemer. Kohorterne er bestemt ud fra éns fødselsår. Kohorterne deltager i forskellige undersøgelser, hvor der er fokus på en eller flere specifikke sygdomme, sundhedsmæssige problemer og psykiske problemer. Dette bliver gjort ved hjælp af spørgeskemaer, kliniske undersøgelser og interviews.

Skabt af: Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed KAS Glostrup.

Formålet med studiet er at undersøge forekomsten af forskellige problemer med sundheden. Studiet undersøger forskellige kohorter og forekomsten af forskellige sundhedsproblemer. Kohorterne er bestemt ud fra éns fødselsår. Kohorterne deltager i forskellige undersøgelser, hvor der er fokus på en eller flere specifikke sygdomme, sundhedsmæssige problemer og psykiske problemer. Dette bliver gjort ved hjælp af spørgeskemaer, kliniske undersøgelser og interviews.

Skabt af: Kildeskattedirektoratet.

Skabt af: Kildeskattedirektoratet.

Skabt af: Sø- og Handelsretten I København.

Skabt af: Told- og Skattestyrelsen.

Skabt af: Danmarks Statistik.

Skabt af: Danmarks Statistik.

Skabt af: Danmarks Statistik.

Skabt af: Danmarks Statistik.

Skabt af: Danmarks Statistik.

Skabt af: Told- og Skattestyrelsen.

Skabt af: Statens Institut for Folkesundhed, Region Hovedstaden, Region Sjælland, Region Syddanmark, Region Midtjylland, Region Nordjylland.

Den Nationale Sundhedsprofil beskriver forekomsten og fordelingen af sundhed og sygelighed i den voksne befolkning i Danmark. Beskrivelsen omfatter forekomst og fordeling af sundhed og helbredsrelateret livskvalitet, sundhedsadfærd, sygelighed, kontakt til egen læge og sociale relationer. Formålet er at tilvejebringe datamateriale til brug for sundhedsplanlægning og til brug for analyser af regionale og kommunale forskelle. Og at beskrive udviklingen af sundhed og sygelighed i den voksne befolkning i Danmark.

Skabt af: Statens Instutut for Folkesundhed, Region Hovedstaden, Region Sjælland, Region Syddanmark, Region Midtjylland, Region Nordjylland.

Den Nationale Sundhedsprofil beskriver forekomsten og fordelingen af sundhed og sygelighed i den voksne befolkning i Danmark. Beskrivelsen omfatter forekomst og fordeling af sundhed og helbredsrelateret livskvalitet, sundhedsadfærd, sygelighed, kontakt til egen læge og sociale relationer. Formålet er at tilvejebringe datamateriale til brug for sundhedsplanlægning og til brug for analyser af regionale og kommunale forskelle. Og at beskrive udviklingen af sundhed og sygelighed i den voksne befolkning i Danmark.

Skabt af: Statens Instutut for Folkesundhed, Region Hovedstaden, Region Sjælland, Region Syddanmark, Region Midtjylland, Region Nordjylland.

Den Nationale Sundhedsprofil beskriver forekomsten og fordelingen af sundhed og sygelighed i den voksne befolkning i Danmark. Beskrivelsen omfatter forekomst og fordeling af sundhed og helbredsrelateret livskvalitet, sundhedsadfærd, sygelighed, kontakt til egen læge og sociale relationer. Formålet er at tilvejebringe datamateriale til brug for sundhedsplanlægning og til brug for analyser af regionale og kommunale forskelle. Og at beskrive udviklingen af sundhed og sygelighed i den voksne befolkning i Danmark.

Skabt af: Statens Instutut for Folkesundhed, Region Hovedstaden, Region Sjælland, Region Syddanmark, Region Midtjylland, Region Nordjylland.

Den Nationale Sundhedsprofil beskriver forekomsten og fordelingen af sundhed og sygelighed i den voksne befolkning i Danmark. Beskrivelsen omfatter forekomst og fordeling af sundhed og helbredsrelateret livskvalitet, sundhedsadfærd, sygelighed, kontakt til egen læge og sociale relationer. Formålet er at tilvejebringe datamateriale til brug for sundhedsplanlægning og til brug for analyser af regionale og kommunale forskelle. Og at beskrive udviklingen af sundhed og sygelighed i den voksne befolkning i Danmark.

Skabt af: Danmarks Statistik.

Skabt af: Danmarks Statistik.

Skabt af: Danmarks Statistik.

Skabt af: Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed KAS Glostrup.

Skabt af: Trafikstyrelsen, Trafik- og Byggestyrelsen, Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen, Trafikstyrelsen.

Hændelsesdatabase for Jernbane er et egenudviklet fagsystem, der har til formål at understøtte indsamling og statistisk bearbejdning af oplysninger om hændelser på den danske jernbane. Aggregerede statistikker publiceres i årlige sikkerhedsrapporter, og data anvendes desuden som en del af en risikobaseret tilsynsplanlægning.

Skabt af: UdviklingsCenter for Beskæftigelse på Særlige Vilkår, UdviklingsCenter for Beskæftigelse på Særlige Vilkår, Center for aktiv beskæftigelsesindsats.

Sags- og dokumenthåndtering, dokumentation, vidensdeling

Skabt af: Danmarks Statistik.

Skabt af: Jørn Olsen.

Hovedformålet med Bedre Sundhed for Mor og Barn (BSMB) er at finde frem til ny viden om, hvordan graviditetsperioden påvirker sundheden på kort og lang sigt. BSMB er et longitudinelt studie, hvor respondenterne kontaktes 4 gange, 2 gange i graviditeten og 2 gange, når barnet er 6 og 18 måneder. 7-års opfølgningen spørger bredt til helbred hos den 7-årige, og også delvist til de biologiske forældres helbred og livsstil.

Skabt af: Niels Kristian Rasmussen, Margit Velsing Groth, Søren Rask Bredkjær, Mette Madsen.

Skabt af: Statens Institut for Folkesundhed, Pia Vivian Pedersen.

Det overordnede formål med projektet har været at bidrage til en øget forståelse af socialt udsattes sociale relationer, sundhed og trivsel ved hjælp af kvantitative og kvalitative forskningsmetoder.

Skabt af: Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed KAS Glostrup.

Skabt af: Told- og Skattestyrelsen, SKAT.

Skabt af: SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd og Torben Fridberg.

Formålet med denne undersøgelse er at undersøge sammensætningen blandt medlemmerne af hjemmeværnet. Dette er gjort ved hjælp af spørgeskemaer, både online og i papirform, blandt et repræsentativt udsnit fra medlemmer i alle værn; dvs. fra Hærhjemmeværnet, Marinehjemmeværnet og Flyvehjemmeværnet.

Skabt af: Vive, Mette Lausten.

Et longitudinalt studie med formålet at give basale repræsentative informationer om familieforholdene og opvæksten for danske børn. Der er tilfældigt udvalgt 6.011 børn bosiddende i Danmark, og som er født i 1995.

Skabt af: Statens Serum Institut, Sundhedsdatastyrelsen, Sundheds- og Ældreministeriet, Koncern HR.

Sagsbehandling- Registrering af myndighedens administrative opgaver.

Skabt af: Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed KAS Glostrup.

Skabt af: Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed KAS Glostrup.

Formålet med studiet er at undersøge forekomsten af forskellige problemer med sundheden. Studiet undersøger forskellige kohorter og forekomsten af forskellige sundhedsproblemer. Kohorterne er bestemt ud fra éns fødselsår. Kohorterne deltager i forskellige undersøgelser, hvor der er fokus på en eller flere specifikke sygdomme, sundhedsmæssige problemer og psykiske problemer. Dette bliver gjort ved hjælp af spørgeskemaer, kliniske undersøgelser og interviews.

Skabt af: Plantedirektoratet, NaturErhvervstyrelsen, Landbrugs- og Fiskeristyrelsen.

Systemets formål er at understøtte styrelsens administration, kontrol, sagsbehandling og videndeling i forbindelse med kontrol af tilskudsordninger, certificering og andre ordninger på jordbrugsområdet.

Skabt af: Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed KAS Glostrup.

Skabt af: Sundhedsdatastyrelsen.

Formålet er, at borgere kan registrere deres ønsker i forhold til behandling ved terminal tilstand.

Skabt af: Statens Jordbrugsøkonomiske Institut.

Skabt af: Handelshøjskolen i København.

Skabt af: Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed KAS Glostrup.

Formålet med studiet er at undersøge forekomsten af forskellige problemer med sundheden. Studiet undersøger forskellige kohorter og forekomsten af forskellige sundhedsproblemer. Kohorterne er bestemt ud fra éns fødselsår. Kohorterne deltager i forskellige undersøgelser, hvor der er fokus på en eller flere specifikke sygdomme, sundhedsmæssige problemer og psykiske problemer. Dette bliver gjort ved hjælp af spørgeskemaer, kliniske undersøgelser og interviews.

Skabt af: Morten Grønbæk.