Skabt af: By- og Boligministeriet.

Skabt af: By- og Boligministeriet.

Skabt af: By- og Boligministeriet.

Skabt af: By- og Boligministeriet.

Skabt af: By- og Boligministeriet.

Skabt af: By- og Boligministeriet.

Skabt af: By- og Boligministeriet.

Skabt af: By- og Boligministeriet.

Skabt af: By- og Boligministeriet.

Skabt af: By- og Boligministeriet.

Skabt af: Boligministeriet.

Skabt af: Boligministeriet.

Skabt af: Boligministeriet.

Skabt af: Boligministeriet.

Skabt af: By- og Boligministeriet.

Skabt af: Boligministeriet.

Skabt af: Boligministeriet.

Skabt af: Boligministeriet.

Skabt af: Boligministeriet.

Skabt af: Erhvervs- og Boligstyrelsen.

Skabt af: Danmarks Statistik.

Formålet med statistikken om boligstøtte er at belyse antallet af modtagere af boligsikring og boligydelse samt beløbene modtaget i støtte. Boligstøttestatistikken er udarbejdet tilbage i tiden; først som huslejetilskud, senere som boligsikring og siden er boligydelse til pensionister kommet til. De første artikler udkom i Statistiske Efterretninger i 1963 og i 1969.

Skabt af: Danmarks Statistik.

Formålet med statistikken om boligstøtte er at belyse antallet af modtagere af boligsikring og boligydelse samt beløbene modtaget i støtte. Boligstøttestatistikken er udarbejdet tilbage i tiden; først som huslejetilskud, senere som boligsikring og siden er boligydelse til pensionister kommet til. De første artikler udkom i Statistiske Efterretninger i 1963 og i 1969.

Skabt af: Danmarks Statistik.

Formålet med statistikken om boligstøtte er at belyse antal modtagere af boligsikring og boligydelse samt beløbene modtaget i støtte. Boligstøttestatistikken er udarbejdet tilbage i tiden; først som huslejetilskud, senere som boligsikring og siden er boligydelse til pensionister kommet til. De første artikler udkom i Statistiske Efterretninger i 1963 og i 1969.

Skabt af: Danmarks Statistik.

Formålet med statistikken om boligstøtte er at belyse antal modtagere af boligsikring og boligydelse samt beløbene modtaget i støtte. Boligstøttestatistikken er udarbejdet tilbage i tiden; først som huslejetilskud, senere som boligsikring og siden er boligydelse til pensionister kommet til. De første artikler udkom i Statistiske Efterretninger i 1963 og i 1969.

Skabt af: Danmarks Statistik.

Formålet med statistikken om boligstøtte er at belyse antal modtagere af boligsikring og boligydelse samt beløbene modtaget i støtte. Boligstøttestatistikken er udarbejdet tilbage i tiden; først som huslejetilskud, senere som boligsikring og siden er boligydelse til pensionister kommet til. De første artikler udkom i Statistiske Efterretninger i 1963 og i 1969.

Skabt af: Danmarks Statistik.

Formålet med statistikken om boligstøtte er at belyse antal modtagere af boligsikring og boligydelse samt beløbene modtaget i støtte. Boligstøttestatistikken er udarbejdet tilbage i tiden; først som huslejetilskud, senere som boligsikring og siden er boligydelse til pensionister kommet til. De første artikler udkom i Statistiske Efterretninger i 1963 og i 1969.

Skabt af: Danmarks Statistik.

Formålet med statistikken om boligstøtte er at belyse antal modtagere af boligsikring og boligydelse samt beløbene modtaget i støtte. Boligstøttestatistikken er udarbejdet tilbage i tiden; først som huslejetilskud, senere som boligsikring og siden er boligydelse til pensionister kommet til. De første artikler udkom i Statistiske Efterretninger i 1963 og i 1969.

Skabt af: Danmarks Statistik.

Formålet med statistikken om boligstøtte er at belyse antal modtagere af boligsikring og boligydelse samt beløbene modtaget i støtte. Boligstøttestatistikken er udarbejdet tilbage i tiden; først som huslejetilskud, senere som boligsikring og siden er boligydelse til pensionister kommet til. De første artikler udkom i Statistiske Efterretninger i 1963 og i 1969.

Skabt af: Danmarks Statistik.

Formålet med statistikken om boligstøtte er at belyse antal modtagere af boligsikring og boligydelse samt beløbene modtaget i støtte. Boligstøttestatistikken er udarbejdet tilbage i tiden; først som huslejetilskud, senere som boligsikring og siden er boligydelse til pensionister kommet til. De første artikler udkom i Statistiske Efterretninger i 1963 og i 1969.

Skabt af: Danmarks Statistik.

Formålet med statistikken om boligstøtte er at belyse antal modtagere af boligsikring og boligydelse samt beløbene modtaget i støtte. Boligstøttestatistikken er udarbejdet tilbage i tiden; først som huslejetilskud, senere som boligsikring og siden er boligydelse til pensionister kommet til. De første artikler udkom i Statistiske Efterretninger i 1963 og i 1969.

Skabt af: Danmarks Statistik.

Formålet med statistikken om boligstøtte er at belyse antal modtagere af boligsikring og boligydelse samt beløbene modtaget i støtte. Boligstøttestatistikken er udarbejdet tilbage i tiden; først som huslejetilskud, senere som boligsikring og siden er boligydelse til pensionister kommet til. De første artikler udkom i Statistiske Efterretninger i 1963 og i 1969.

Skabt af: Danmarks Statistik.

Formålet med statistikken om boligstøtte er at belyse antal modtagere af boligsikring og boligydelse samt beløbene modtaget i støtte. Boligstøttestatistikken er udarbejdet tilbage i tiden; først som huslejetilskud, senere som boligsikring og siden er boligydelse til pensionister kommet til. De første artikler udkom i Statistiske Efterretninger i 1963 og i 1969.

Skabt af: Danmarks Statistik.

Formålet med statistikken om boligstøtte er at belyse antal modtagere af boligsikring og boligydelse samt beløbene modtaget i støtte. Boligstøttestatistikken er udarbejdet tilbage i tiden; først som huslejetilskud, senere som boligsikring og siden er boligydelse til pensionister kommet til. De første artikler udkom i Statistiske Efterretninger i 1963 og i 1969.

Skabt af: Danmarks Statistik.

Formålet med statistikken om boligstøtte er at belyse antallet af modtagere af boligsikring og boligydelse samt beløbene modtaget i støtte. Boligstøttestatistikken er udarbejdet tilbage i tiden; først som huslejetilskud, senere som boligsikring og siden er boligydelse til pensionister kommet til. De første artikler udkom i Statistiske Efterretninger i 1963 og i 1969.

Skabt af: Danmarks Statistik.

Skabt af: Danmarks Statistik.

Skabt af: Danmarks Statistik.

Skabt af: Danmarks Statistik.

Skabt af: Danmarks Statistik.

Skabt af: Danmarks Statistik.

Skabt af: Danmarks Statistik.

Skabt af: Danmarks Statistik.

Skabt af: Danmarks Statistik.

Skabt af: Danmarks Statistik.

Skabt af: Danmarks Statistik.

Skabt af: By- og Boligministeriet.

Skabt af: Boligministeriet.

Skabt af: Pandrup Kommune, Jammerbugt Kommune.

Styring af ældreplejen, herunder behandlinger, medicinering og handleplaner.

Skabt af: Danmarks Statistik.

Formålet med statistikken om boligstøtte er at belyse antallet af modtagere af boligsikring og boligydelse samt beløbene modtaget i støtte. Boligstøttestatistikken er udarbejdet tilbage i tiden; først som huslejetilskud, senere som boligsikring og siden er boligydelse til pensionister kommet til. De første artikler udkom i Statistiske Efterretninger i 1963 og i 1969.

Skabt af: Danmarks Statistik.

Formålet med statistikken om boligstøtte er at belyse antallet af modtagere af boligsikring og boligydelse samt beløbene modtaget i støtte. Boligstøttestatistikken er udarbejdet tilbage i tiden; først som huslejetilskud, senere som boligsikring og siden er boligydelse til pensionister kommet til. De første artikler udkom i Statistiske Efterretninger i 1963 og i 1969.

Skabt af: Danmarks Statistik.

Formålet med statistikken om boligstøtte er at belyse antallet af modtagere af boligsikring og boligydelse samt beløbene modtaget i støtte. Boligstøttestatistikken er udarbejdet tilbage i tiden; først som huslejetilskud, senere som boligsikring og siden er boligydelse til pensionister kommet til. De første artikler udkom i Statistiske Efterretninger i 1963 og i 1969.

Skabt af: By- og Boligministeriet.

Skabt af: Odder kommune.

Formålet med it-systemet er at samle dokumentation vedr. sagsbehandling, ydelser, intern kommunikation m.v. i forhold til borgere, der modtager ydelser inden for serviceloven og sundhedsloven. Derudover kunne kommunikere elektronisk med sygehuse, læger, apoteker, andre kommuner i forhold til de gældende sundhedsaftaler. Kunne levere elektronisk data til Danmarks Statistik om borgernes ydelser m.m. samt danne grundlag for styring af økonomi og ressourcer. Kunne opfylde den nationale it-strategi om digitalisering..

Skabt af: Rødovre Kommune.

eDoc var Rødovre Kommunes generelle ESDH-system, hvor sager, der ikke hørte hjemme i andre fagsystemer, blev journaliseret. Dette for at sikre opbevaring, genfinding og videndeling.

Skabt af: Horsens Kommune, Horsens gl. Kommune, Gedved Kommune.

ESDH-system med det formål at håndtere sager og dokumenter elektronisk i forbindelse med kommunens sagsbehandling.

Skabt af: Skævinge Kommune, Hillerød Kommune.

Systemet har skullet dokumentere kommunens sagsbehandling.

Skabt af: Høje-Taastrup Kommune.

Formålet med it-systemet er at samle dokumentation vedr. sagsbehandling, ydelser, intern kommunikation m.v. i forhold til borgere, der modtager ydelser inden for serviceloven og sundhedsloven. Derudover kunne kommunikere elektronisk med sygehuse, læger, apoteker, andre kommuner i forhold til de gældende sundhedsaftaler. Kunne levere elektronisk data til Danmarks Statistik om borgernes ydelser m.m. samt danne grundlag for styring af økonomi og ressourcer. Kunne opfylde den nationale it-strategi om digitalisering.

Skabt af: Fanø Kommune.

Digital sagsstyring- og dokumenthåndtering. Kommunens sagsbehandling baseret på digital forvaltning og videndeling. Indsamling, registrering, opbevaring, systematisering, overgivelse og sletning. Indscanning af indgående papirpost. Digital fremsøgning af sager og dokumenter til støtte for sagsbehandlingen - digital vedligeholdelse af firma- og personoplysninger med henblik på korrekt adressering af korrespondance - lagring af digitial korrespondance med private personer/firmaer og offentlige myndigheder - videndeling på tværs af kommunen i det omfang dette er lovlit i henhold til forvaltningslovgivningen.

Skabt af: Skive Kommune, Skive Kommune, Spøttrup Kommune.

KMD Sag er kommunens centrale ESDH-system, som anvendes til dokumentation af borgersager, emnesager og politiske sager. Systemet indeholder data og dokumenter fra gl. Skive Kommunes ESDH-løsning 2003-2006 og PPR-system 1007-2004 og gl. Spøttrup Kommunes socialsystem 1999-2004

Skabt af: Faaborg Kommune, Ringe Kommune, Faaborg-Midtfyn Kommune.

KMD Sag Basis og Journal er et sagshenvisnings- og advissystem. KMD Sag indeholder Identifikationsoplysninger på borgere, der modtager ydelser fra kommunen, dvs. arbejdsløshedsdagpenge, kontanthjælp og revalidering, aktivering, orlovsydelser, sygedagpenge, folke- og førtidspension. Ligeledes oplysninger eller adviser vedr. inkasso, SU, ventelister, hjælpemidler, omsorgsjournaler, hjemmehjælp, familiepleje, efterløn, boligsikring, boligstøtte, daginstitution, boliglån, flygtninge, forældremøder, handicap, haveservice, helbred, sundhedspleje, barsel, Akasse, ungdomsvejledning mv.

Skabt af: Jammerbugt Kommune.

ESDH-system med det formål at håndtere sager og dokumenter elektronisk i forbindelse med kommunens sagsbehandling.

Skabt af: Fredericia Kommune.

At skabe et fælles sag- og arkivsystem for Fredericia Kommune, med henblik på effektiv sagsbehandling, videndeling og genfinding af sager. Der er digitale metadata for hele perioden og digitale dokumenter fra 1.1.2014 - 31.12.2019

Skabt af: Gl. Varde Kommune, Ny Varde Kommune.

Varde Kommune anvender KMD Sag EDH til registrering og styring hovedsagelig af borgersager. I KMD Sag EDH har brugerne adgang til at se/læse eller sagsbehandle sager, journalnotater, adviser (erindringer) inden for deres arbejdsområde. Derudover modtager brugerne også ’dagens post’. Brugerne har forskellige rolleprofiler og derved har de forskellige adgange til at se/læse, registrere og sagsbehandle ind i systemet.

Skabt af: Hoje-Taastrup Kommune.

Sags- og dokumentaandteringssystem for at kunne gemme og fremsøge sager og dokumenter. Samtidig at kunne opfylde logningskrav.

Skabt af: Nordfyn Kommune.

Formålet med it-systemet er at samle dokumentation vedr. sagsbehandling, ydelser, intern kommunikation m.v. i forhold til borgere, der modtager ydelser inden for serviceloven og sundhedsloven. Derudover kunne kommunikere elektronisk med sygehuse, læger, apoteker, andre kommuner i forhold til de gældende sundhedsaftaler. Kunne levere elektronisk data til Danmarks Statistik om borgernes ydelser m.m. samt danne grundlag for styring af økonomi og ressourcer. Kunne opfylde den nationale it-strategi om digitalisering.

Skabt af: Fanø Kommune.

Formålet med it-systemet er at samle dokumentation vedr. sagsbehandling, ydelser, intern kommunikation m.v. i forhold til borgere, der modtager ydelser inden for serviceloven og sundhedsloven. Derudover kunne kommunikere elektronisk med sygehuse, læger, apoteker, andre kommuner i forhold til de gældende sundhedsaftaler. Kunne levere elektronisk data til Danmarks Statistik om borgernes ydelser m.m. samt danne grundlag for styring af økonomi og ressourcer. Kunne opfylde den nationale it-strategi om digitalisering.

Skabt af: Vesthimmerlands Kommune.

Formålet med it-systemet er at samle dokumentation vedr. sagsbehandling, ydelser, intern kommunikation m.v. i forhold til borgere, der modtager ydelser inden for serviceloven og sundhedsloven. Derudover kunne kommunikere elektronisk med sygehuse, læger, apoteker, andre kommuner i forhold til de gældende sundhedsaftaler. Kunne levere elektronisk data til Danmarks Statistik om borgernes ydelser m.m. samt danne grundlag for styring af økonomi og ressourcer. Kunne opfylde den nationale it-strategi om digitalisering.

Skabt af: Skanderborg kommune.

Formålet med it-systemet er at samle dokumentation vedr. sagsbehandling, ydelser, intern kommunikation m.v. i forhold til borgere, der modtager ydelser inden for serviceloven og sundhedsloven. Derudover kunne kommunikere elektronisk med sygehuse, læger, apoteker, andre kommuner i forhold til de gældende sundhedsaftaler. Kunne levere elektronisk data til Danmarks Statistik om borgernes ydelser m.m. samt danne grundlag for styring af økonomi og ressourcer. Kunne opfyl-de den nationale it-strategi om digitalisering.

Skabt af: Halsnæs Kommune.

SBSYS er et journalsystem, som bruges af alle forvaltninger i Halsnæs kommune til digital sagsstyring og dokumenthåndtering. Kommunens sagsbehandling baseret på digital forvaltning og videndeling. Indscanning af indgående papirpost. Digital fremsøgning af sager og dokumenter til støtte for sagsbehandlingen. Videndeling på tværs af kommunen

Skabt af: Ikast-Brande Kommune.

Når borgere har brug for besøg af det sundhedsfaglige personale, benytter Center for Sundhed & Pleje systemet til planlægning og dokumentation. Som værktøj støtter KMD Care alle arbejdsgange fra visitation til levering af ydelsen ved at dokumentere forløbet, stille information til rådighed og skabe overblik. Center for Sundhed & Pleje benytter systemet til at holde styr på oplysninger om borgere, tildelte ydelser, plejeproblemer og -løsninger, medicinordinationer, planlægning og dokumentation og til sagsbehandling på hjælpemidler, arbejdsredskaber, boligadministration og meget andet.

Skabt af: Solrød Kommune.

Formålet med it-systemet er at samle dokumentation vedr. sagsbehandling, ydelser, intern kommunikation m.v. i forhold til borgere, der modtager ydelser inden for serviceloven og sundhedsloven. Derudover kunne kommunikere elektronisk med sygehuse, læger, apoteker, andre kommuner i forhold til de gældende sundhedsaftaler. Kunne levere elektronisk data til Danmarks Statistik om borgernes ydelser m.m. samt danne grundlag for styring af økonomi og ressourcer. Kunne opfylde den nationale it-strategi om digitalisering.

Skabt af: Vallensbæk Kommune.

Formålet med it-systemet er at samle dokumentation vedr. sagsbehandling, ydelser, intern kommunikation m.v. i forhold til borgere, der modtager ydelser inden for serviceloven og sundhedsloven. Derudover kunne kommunikere elektronisk med sygehuse, læger, apoteker, andre kommuner i forhold til de gældende sundhedsaftaler. Kunne levere elektronisk data til Danmarks Statistik om borgernes ydelser m.m. samt danne grundlag for styring af økonomi og ressourcer. Kunne opfylde den nationale it-strategi om digitalisering.

Skabt af: Struer gl. Kommune, Struer Kommune.

KMD Sag er kommunens centrale ESDH-system, som anvendes til dokumentation af borgersager, emnesager og politiske sager. Systemet indeholder data fra Struer Kommune.

Skabt af: Gl. Horsens Kommune, Bræstrup Kommune, Gedved Kommune, Horsens Ny Kommune.

KMD Sag Basis og Journal er et sagshenvisnings- og advissystem. KMD Sag indeholder Identifikationsoplysninger på borgere, der modtager ydelser fra kommunen, dvs. arbejdsløshedsdagpenge, kontanthjælp og revalidering, aktivering, orlovsydelser, sygedagpenge, folke- og førtidspension. Ligeledes oplysninger eller adviser vedr. inkasso, SU, ventelister, hjælpemidler, omsorgsjournaler, hjemmehjælp, familiepleje, efterløn, boligsikring, boligstøtte, daginstitution, boliglån, flygtninge, forældremøder, handicap, haveservice, helbred, sundhedspleje, barsel, Akasse, ungdomsvejledning mv.

Skabt af: Viborg kommune.

Formålet med it-systemet er at samle dokumentation vedr. sagsbehandling, ydelser, intern kommunikation m.v. i forhold til borgere, der modtager ydelser inden for serviceloven og sundhedsloven. Derudover kunne kommunikere elektronisk med sygehuse, læger, apoteker, andre kommuner i forhold til de gældende sundhedsaftaler. Kunne levere elektronisk data til Danmarks Statistik om borgernes ydelser m.m. samt danne grundlag for styring af økonomi og ressourcer. Kunne opfyl-de den nationale it-strategi om digitalisering.

Skabt af: Region Hovedstaden, Nordsjællands Hospital, Den Sociale Virksomhed, Region Hovedstaden Psykiatri, Rigshospitalet, Herlev og Gentofte Hospital, Bispebjerg og Frederiksberg Hospital, Amager og Hvidovre Hospital, Region Hovedstadens Akutberedskab, Steno Diabetes Center Copenhagen, Region Hovedstadens Apotek, Bornholms Hospital.

Det forretningsmæssige formål er en fælles ESDH løsning for koncernstabene i Region Hovedstaden. De operationelle formål omfatter en journalisering der kan: - Dokumentere og skabe overblik over sagsbehandlingen og øvrige aktiviteter, der er nødvendige for at følge lovgivningen og god forvaltningsskik. - Sikre at sager og dokumenter nemt kan genfindes. - Gøre viden og erfaringer tilgængelige i den forstand, at den enkelte medarbejder skal have mulighed for at finde relevante sager og dokumenter indenfor et bestemt område eller om et givent emne på tværs af koncernen. - Støtte sagsbehandling og sagsstyring og øget kvalitet og effektivitet i sagsbehandlingen. - Trække statistik om præcist afgrænsede sagsområder, afgørelser, sagsbehandlingstider m.m. på udvalgte sagsområder samt anden ledelsesinformation. Endelig lægger journaliseringen også op til et mere langsigtet formål om at synliggøre en historik i koncernens sager og hermed skabe mere langsigte tinformation.

Skabt af: Aalestrup Kommune, Farsø Kommune, Løgstør Kommune, Aars Kommune, Vesthimmerlands Kommune.

KMD Sag er kommunens centrale ESDH-system, som anvendes til dokumentation af borgersager, emnesager og politiske sager. Systemet indeholder data og dokumenter fra Vesthimmerland Kommune.

Skabt af: Fredericia gl. kommune, Fredericia.

I KMD Sag EDH har brugerne adgang til at se/læse eller sagsbehandle sager, journalnotater, adviser (erindringer) inden for deres arbejdsområde. Derudover modtager brugerne også ’dagens post’. Brugerne har forskellige rolleprofiler og derved har de forskellige adgange til at se/læse, registrere og sagsbehandle ind i systemet.

Skabt af: Allerød Kommune.

Systemet har skullet dokumentere kommunens sagsbehandling.

Skabt af: Lejre Kommune.

At skabe et fælles sag- og arkivsystem for Lejre Kommune, med henblik på effektiv sagsbehandling, videndeling og genfinding af sager. Der er digitale metadata for hele perioden og digitale dokumenter fra 1.1.2014 - 31.12.2019

Skabt af: Hvidovre Kommune.

Formålet med it-systemet er at samle dokumentation vedr. sagsbehandling, ydelser, intern kommunikation m.v. i forhold til borgere, der modtager ydelser inden for serviceloven og sundhedsloven. Derudover kunne kommunikere elektronisk med sygehuse, læger, apoteker, andre kommuner i forhold til de gældende sundhedsaftaler. Kunne levere elektronisk data til Danmarks Statistik om borgernes ydelser m.m. samt danne grundlag for styring af økonomi og ressourcer. Kunne opfylde den nationale it-strategi om digitalisering.

Skabt af: Vallø Kommune, Stevns Kommune, Stevns (ny) Kommune.

Formålet med systemet er at danne grundlag for kommunens løbende sagsbehandling med tilhørende dokumenthåndtering og arkivering.

Skabt af: Viborg Kommune, Viborg Kommune, Bjerringbro Kommune, Karup Kommune, Fjends Kommune, Møldrup Kommune, Tjele Kommune, Aalestrup Kommune.

Formålet med KMD Sag Basis og Journal er at være en fælles platform for behandling af personsager.

Skabt af: Gørlev Kommune, Kalundborg gl. Kommune, Kalundborg Kommune.

Formålet med KMD Sag EDH er styring af kommunens sager og dokumener. Formålet med KMD Sag Basis og Journal er at være en fælles platform for behandling af personsager.

Skabt af: Svendborg Kommune, Gudme Kommune, Egebjerg kommune.

Planlægning, kørelister og dokumentation af Svendborg Kommunes omsorgsindsatser på ældre og handicapområdet samt hjælpemidler.

Skabt af: Nyborg Gl. Kommune, Nyborg Kommune.

Elektronisk sagsstyring- og dokumenthåndtering. Effektiv og konsistent sagsbehandling i kommunen baseret på digital forvaltning og videndeling. Indsamling, registrering, opbevaring, systematisering, overgivelse og sletning. Indscanning af indgående papirpost. Elektronisk fremsøgning af sager og dokumenter til støtte for sagsbehandlingen - elektronisk vedligeholdelse af firma- og personoplysninger med henblik på korrekt adressering af korrespondence - lagring af elektronisk korrespondence med private personer/firmaer og offentlige myndigheder - videndeling på tværs af kommunen i det omfang dette er lovligt i henhold til forvaltningsloven.

Skabt af: Ankestyrelsen.

Håndtering af klagesager fra borgere, kommuner, nævn. Afhængig af lovområde optræder ankestyrelsen som 2. eller 3. instans. Hertil kommer efterbehandling af sager i form af indsigelser fra borger/hjælper, henvendelser fra Folketingets Ombudsmand, eller Retssag. Endvidere også til håndtering af Ankestyrelsens egne administrative forhold.

Skabt af: Vesthimmerlands Kommune, Løgstør Kommune.

Formålet med systemet er at danne grundlag for kommunens løbende sagsbehandling med tilhørende dokumenthåndtering og arkivering.

Skabt af: Lejre Kommune.

Journalisering og styring af sagsdata for nemmere genfinding og videndeling.

Skabt af: Ulfborg-Vemb Kommune, Holstebro Kommune, Vinderup Kommune, Holstebro Kommune.

Formålet med systemet er at danne grundlag for kommunens løbende sagsbehandling med tilhørende dokumenthåndtering og -arkivering.

Skabt af: Fredericia Kommune.

At skabe et fælles sag- og arkivsystem for Fredericia Kommune, med henblik på effektiv sagsbehandling, videndeling og genfinding af sager.

Skabt af: Norddjurs Kommune.

Kommunens generelle elektroniske sags- og dokumenthåndteringssystem til brug for sagsbehandling.

Skabt af: Rougsø Kommune.

Generel håndtering af sager og dokumenter samt udvalgsbehandling af informationer og dokumenter registreret i systemet.

Skabt af: Viborg Kommune.

Systemet har skullet dokumentere kommunens sagsbehandling.

Skabt af: Svendborg Kommune, Egebjerg Kommune, Svendborg Kommune.

Systemet har skullet dokumentere kommunens sagsbehandling.

Skabt af: Brøndby Kommune.

Formålet med KMD Sag EDH er styring af kommunens sager og dokumener. Formålet med KMD Sag Basis og Journal er at være en fælles platform for behandling af personsager.

Skabt af: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, Indenrigs- og Sundhedsministeriet, Økonomi- og Indenrigsministeriet (Indenrigsministeriedelen), Ministeriet for Sundhed og forebyggelse, Sundheds- og Ældreministeriet, National Sundheds IT, Videns- og Forskningscenter for Alternativ Behandling (VIFAB), Det etiske råd, Den Centrale Videnskabsetiske Komité, Den Nationale Videnskabsetiske Komité, Sekretatiatet for Det Etiske Råd og den Nationale Videnskabsetiske Komité.

ESDH-systemet har to overordnede formål. Dels skal det sikre en effektiv sagsbehandling og dels gøre relevante dele af departementets sager tilgængelige for fremtidig forskning. Journaliseringen er således ikke et mål i sig selv, men bør betragtes som et hjælpemiddel til at sikre, at ovennævnte formål opfyldes. Samtidig er ESDH-systemet et informationssystem (kollektiv hukommelse), der kan sikre vidensdeling i ministeriet.

Skabt af: Ringkøbing-Skjern Kommune.

Formålet med anskaffelse af et elektronisk dokumenthåndteringssystem er at skabe et overblik over kommunens journalpligtige sager, der ikke kan føres i dedikeret fagsystem. Systemet sikre at journalisering, journalnotater, samlet overblik og ensartethed i behandling af sager.

Skabt af: Vissenbjerg Kommune, Assens gl. Kommune, Assens Kommune.

Systemet har skullet dokumentere kommunens sagsbehandling.

Skabt af: Solrød Kommune.

Formålet med it-systemet er at samle dokumentation vedr. sagsbehandling, ydelser, intern kommunikation m.v. i forhold til borgere, der modtager ydelser inden for serviceloven og sundhedsloven. Derudover kunne kommunikere elektronisk med sygehuse, læger, apoteker, andre kommuner i forhold til de gældende sundhedsaftaler. Kunne levere elektronisk data til Danmarks Statistik om borgernes ydelser m.m. samt danne grundlag for styring af økonomi og ressourcer. Kunne opfylde den nationale it-strategi om digitalisering.