Skabt af: Forsvarskommandoen, Forsvarets Filmtjeneste.

Undervisningsfilm fra Forsvarets Filmtjeneste

Skabt af: Udenrigsministeriet.

Skabt af: Danmarks delegation ved Det Nordatlantiske Råd.

Skabt af: Døvefilm Video, Danske Døves Landsforbund.

Film og tv-programmer for døve

Skabt af: Forsvaret.

Digitalisering af Forsvarets forskellige film- og fotosamlinger

Skabt af: Forsvaret.

Digitalisering af Forsvarets forskellige film- og fotosamlinger

Skabt af: Mødrehjælpen i København.

Indeholder fire 8 mm digitaliserede film fra Mødrehjælpen

Skabt af: Forsvaret.

Digitalisering af Forsvarets forskellige filmsamlinger

Skabt af: Landsforeningen Dansk Arbejde.

Oplysnings- og reklamefilm

Skabt af: Svendborg Vinkompagni A.m.b.A..

Oplysnings- og reklamefilm

Skabt af: DFDS.

Oplysnings- og reklamefilm

Skabt af: Superfos A/S.

Oplysnings- og reklamefilm

Skabt af: Statoil.

Oplysnings- og reklamefilm

Skabt af: Industrirådet.

Oplysnings- og reklamefilm

Skabt af: FDB Oplysningsudvalget.

Oplysnings- og reklamefilm

Skabt af: A.M. Hirschsprung & Sønner, Alfred Benzon, Bagernes Rugbrødsfabrik A/S, Bruun & Sørensen, Ceres Bryggerier, Chr. Hansens Laboratorium, De Forenede Mejerier Aarhus, Dagbladet Demokraten, A/S Hellesens, Kryolitselskabet Øresund, Mejeriet Vesterbro, Peter F. Heering, E. Pihl & Søn, Textilfabrikantforeningen, Aarhus Kommune - Aarhus Havn.

Oplysnings- og reklamefilm

Skabt af: Skandinavisk Tobakskompagni.

Oplysnings- og reklamefilm

Skabt af: Monberg & Thorsen.

Oplysnings- og reklamefilm

Skabt af: Højgaard & Schultz A/S.

Oplysnings- og reklamefilm

Skabt af: J. Lauritzen.

Oplysnings- og reklamefilm

Skabt af: Falck.

Samling af digitale og digitaliserede filer fra Falcks arkiv, afleveret til Rigsarkivet 2022

Skabt af: Det Danske Filminstitut, Filmværkstedet.

Sagsstyringsværktøj med henblik på at registrere ansøgninger, bevillinger og danne skabelon for korrespondance som f.eks afslag, ønske om supplerende materiale og bevillingstilsagn. Desuden en omfattende interessentdatabase som udover ansøgere indeholder alle, der har være i brevkontakt med Filmværkstedet fra ind- og udland samt andre branchekontakter, Filmværkstedet måtte ønske at kontakte.

Skabt af: Svendborg Kommune, Egebjerg Kommune, Gudme Kommune, Svendborg Kommune.

Formålet med KMD Sag Basis og Journal er at være en fælles platform for behandling af personsager. KMD Sag er derfor et sagsstyringssystem, der anvendes til at skabe overblik over borgerens sager, føre journal og modtage advisering

Skabt af: Viborg Kommune.

Formålet med KMD Sag Basis og Journal er at være en fælles platform for behandling af personsager. KMD Sag er derfor et sagsstyringssystem, der anvendes til at skabe overblik over borgerens sager, føre journal og modtage advisering

Skabt af: Assens Kommune, Vissenbjerg, Glamsbjerg, Hårby, Tommerup, Aarup og Assens kommuner.

Formålet med KMD Sag Basis og Journal er at være en fælles platform for behandling af personsager. KMD Sag er derfor et sagsstyringssystem, der anvendes til at skabe overblik over borgerens sager, føre journal og modtage advisering

Skabt af: Høje Taastrup Kommune.

KMD Sag har haft til formål at danne adviser på aktive sager samt at kunne skrive journalnotater på borgervendte sager.

Skabt af: Ikast Brande Kommune.

ESDH-system til dokumentation af kommunens sagsbehandling vedrørende sager, der ikke er en Ejendomssag eller en Personsag. Der er separate ESDH-systemer til ejendomssager og personsager

Skabt af: Thyborøn-Harboøre Kommune, Lemvig Kommune.

Formålet er et elektronisk sagsbærende dokumentsystem dvs. journalisering af sagsbærende dokumenter i forhold til sagsbehandling i Lemvig Kommune herunder opstart, behandling og afgørelse.

Skabt af: Rebild Kommune, Støvring Kommune, Skørping Kommune, Nørager Kommune.

SBSYS er Rebild Kommunes primære ESDH-system. Formålet er at have en struktureret håndtering af de af Rebild Kommunes elektroniske sager og dokumenter som ikke håndteres i et af kommunens fagsystemer.

Skabt af: Viborg Kommune.

Systemet har skullet dokumentere kommunens sagsbehandling

Skabt af: Monberg & Thorsen.

Skabt af: Højgaard & Schultz A/S.

Skabt af: Det Danske Filminstitut.

Systemet er oprettet til registerring og lagring af bilagsmateriale til Det Danske Filminstituts journalsager.

Skabt af: Det Danske Filminstitut.

Systemet er oprettet til registerring og lagring af bilagsmateriale til Det Danske Filminstituts journalsager.

Skabt af: Det Danske Filminstitut, Filmværkstedet.

Sagsstyringsværktøj med henblik på at registrere ansøgninger, bevillinger og danne skabelon for korrespondance som f.eks afslag, ønske om supplerende materiale og bevillingstilsagn. Desuden en omfattende interessentdatabase som udover ansøgere indeholder alle, der har være i brevkontakt med Filmværkstedet fra ind- og udland samt andre branchekontakter, Filmværkstedet måtte ønske at kontakte.

Skabt af: Trine Bille.

Skabt af: SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd.

Skabt af: Trine Bille.

Formålet med undersøgelsen er at belyse befolkningens aktuelle kulturvaner samt ændringer heri over tid fra 1964 til 2004 (nærværende undersøgelse for 2004), herunder ændringer i aktivitets- og forbrugsmønstre som følge af nye tilbud, medier og aktiviteter. Dette skal ske med henblik på at afdække relevante, aktuelle kulturfaglige og kulturpolitiske problemstillinger, der kan indgå som grundlag for kulturpolitiske og faglige overvejelser samt til brug for forskning og befolkningens almene orientering.

Skabt af: Det Danske Filminstitut.

Sags- og dokumentstyring

Skabt af: Det Danske Filminstitut.

Skabt af: Det danske Filminstitut.

Skabt af: Epinion P/S.

Formålet med undersøgelsen er at belyse befolkningens aktuelle kulturvaner samt ændringer heri over tid fra 1964 til 2012 (nærværende undersøgelse er gennemført blandt voksne i 2012), herunder ændringer i aktivitets- og forbrugsmønstre som følge af nye tilbud, medier og aktiviteter. Dette skal ske med henblik på at afdække relevante, aktuelle kulturfaglige og kulturpolitiske problemstillinger, der kan indgå som grundlag for kulturpolitiske og faglige overvejelser samt til brug for forskning og befolkningens almene orientering.

Skabt af: Epinion P/S.

Formålet med undersøgelsen er at belyse befolkningens aktuelle kulturvaner samt ændringer heri over tid fra 1964 til 2012 (nærværende undersøgelse er gennemført blandt voksne nydanskere i 2012), herunder ændringer i aktivitets- og forbrugsmønstre som følge af nye tilbud, medier og aktiviteter. Dette skal ske med henblik på at afdække relevante, aktuelle kulturfaglige og kulturpolitiske problemstillinger, der kan indgå som grundlag for kulturpolitiske og faglige overvejelser samt til brug for forskning og befolkningens almene orientering.

Skabt af: Epinion P/S.

Formålet med undersøgelsen er at belyse befolkningens aktuelle kulturvaner samt ændringer heri over tid fra 1964 til 2012 (nærværende undersøgelse er gennemført blandt børn i 2012), herunder ændringer i aktivitets- og forbrugsmønstre som følge af nye tilbud, medier og aktiviteter. Dette skal ske med henblik på at afdække relevante, aktuelle kulturfaglige og kulturpolitiske problemstillinger, der kan indgå som grundlag for kulturpolitiske og faglige overvejelser samt til brug for forskning og befolkningens almene orientering.

Skabt af: Trine Bille.

Skabt af: De Danske Sukkerfabrikker.

Oplysnings- og reklamefilm

Skabt af: SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd.

Skabt af: Det Danske Filminstitut Filmværkstedet.

Skabt af: Det Danske Filminstitut.

Skabt af: Medierådet for børn og unge.

Skabt af: Statens Filmcensur, Medierådet for børn og unge.

Skabt af: TNS Gallup.

Skabt af: Fredningsstyrelsen, Skov- og Naturstyrelsen.

Skabt af: Medierådet for Børn og unge.

Skabt af: Kulturarvsstyrelsen.

Skabt af: Lilli Zeuner.

Skabt af: Observa.

Skabt af: Mehmet Ümit Necef.

Skabt af: Flemming Balvig.

Skabt af: Observa.

Skabt af: Socialstyrelsen, Ældreforum.

Systemets formål er at understøtte en effektiv og rationel sagsbehandling og sagsstyring, sikre dokumentation af sagsforløbene samt effektiv kommunikation.

Skabt af: TNS Gallup.

Skabt af: TNS Gallup.

Skabt af: TNS Gallup.

Skabt af: Sundhedsstyrelsen Statens Inst. for Strålehygiejne, Århus Kommunehospital Afd. for Medicinsk Fysik, Forskningscenter Risø.

Skabt af: IT-Universitetet i København (ITU), Morten Hjelholt.

Projektet havde til formål at give empiriske eksempler fra en rækkeværesteder omkring hvordan udsatte ældres forhold til digitale redskaber

Skabt af: Endelave Kommune, Hatting-Torsted Kommune, Lundum-Hansted Kommune, Tamdrup Kommune, Tyrsted-Uth Kommune, Vær-Nebel Kommune.

Hovedregistret indeholder et folkeregisterkort for hver af de indbyggere, som boede i kommunen i 1970. Kvinder og børn er anført på ægtemandens kort.

Skabt af: Ullerup landsogn (Fredericia landdistrikt), Vejlby Kommune, Bredstrup Kommune, Erritsø Kommune, Herslev Kommune, Pjedsted Kommune, Taulov Kommune.

Hovedregistret indeholder et folkeregisterkort for hver af de indbyggere, som boede i kommunen i 1970. Kvinder og børn er anført på ægtemandens kort.

Skabt af: Brønderslev Kommune, Hellum Kommune, Jerslev Kommune, Serritslev Kommune, Tolstrup-Stenum Kommune, Øster Brønderslev-Hallund Kommune.

Afgangsregistret indeholder et folkeregisterkort for hver af de indbyggere, der er fraflyttet kommunen, eller som boede i kommunen i 1970. Kvinder og børn er anført på ægtemandens kort.

Skabt af: Forsvarsministeriet.

Arkiveringsversion med de journalsager, som på grund af vandskade er blevet digitaliserede for at kunne afleveres til arkiv

Skabt af: Høje Taastrup Kommune, Høje-Taastrup Kommune Kommune.

Afgangsregistret indeholder et folkeregisterkort for hver af de indbyggere, der er fraflyttet kommunen, eller som boede i kommunen i 1970. Kvinder og børn er anført på ægtemandens kort.

Skabt af: Odense Universitetshospital, Kirurgisk Afdeling.

Digitalisering af skadede papirjournaler fra kirurgisk afdeling på Odense Universitetshospital

Skabt af: Odense Universitetshospital, Kirurgisk Afdeling.

Digitalisering af skadede kartotekskort fra 1922 til 1936 fra kirurgisk afdeling på Odense Universitetshospital

Skabt af: Sundhedsstyrelsen Statens Inst. for Strålehygiejne, Århus Kommunehospital Afd. for Medicinsk Fysik, Forskningscenter Risø.

Skabt af: Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (VIVE), Martin Sandberg Buch.

Evaluering af Regionsklinik på Bornholm

Skabt af: Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (VIVE), Martin Sandberg Buch.

VIVE har af Region Syddanmark fået til opgave at skabe viden om effekterne af den hurtige psykiatriske udredning: hvordan det sikres, at ordningen kommer patienter og fagpersoner mest muligt til gavn, hvorvidt ordningen egner sig til at blive udbredt på regionalt niveau, samt i hvilket omfang ordningen er sammenlignelig med de § 66- ordninger, som hhv. Region Midtjylland, Sjælland og Hovedstaden har etableret med henblik på at aflaste den regionale psykiatri. Evalueringen hviler på tre ben, der tilsammen afdækker patienter og fagpersoners perspektiver på Hurtig udredning, samt ordningens effekter på henviste patienters forbrug af overførselsindkomster og sundhedsydelser og de afledte omkostninger heraf.

Skabt af: Roskilde Universitet - Institut for Kommunikation og Humanistisk Videnskab, Louise Tranekjær.

At identificere sproglige og kulturelle udfordringer på De Forenede Dampvaskerier

Skabt af: Det Humanistriske Fakultet, Københavns Universitet, Andreas Candefors Stæhr, Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab.

Sociale medier udgør i dag en almindelig del af både unge og voksnes hverdagskommunikation. På trods af dette har vi kun begrænset viden om, hvordan digital kommunikation på sociale medier påvirker familielivet. Gennem etnografiske observationer og analyser af forskellige familiemedlemmers digitalmedierede hverdagssprogbrug undersøger dette projekt, hvilke kommunikative funktioner socialemedier udfylder i 14 forskellige familier. Familierne er udvalgt blandt unge i to gymnasieklasser. Ved at analysere hvordan disse familier rent faktisk bruger og taler om sociale medier, undersøger projektet også hvordan sociale medier påvirker familie socialisering –altså de sproglige og social aktiviteter og kulturer, der konstituerer en familie. Projektet biddrager således ikke kun med ny viden til forskning, men også med betydelig viden om sociale medier og familieliv generelt.

Skabt af: Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA), Malene Friis Andersen.

I marts 2020 blev arbejdslivet vendt på hovedet for mange arbejdstagere i Danmark. Som følge af ny coronavirus i Danmark, måtte en stor del afden danske arbejdsstyrke fra den ene dag til den anden arbejde hjemmefra, og kun udvalgte erhverv måtte møde ind på arbejde, forudsat at de overholdte de officielle restriktioner. Den ukendte situation gjorde det særligt relevant at håndtere og forebygge mental sundhed samt løse arbejdsopgaverne blandt både medarbejdere og ledere. Der var derfor behov for forskningsbaseret viden, som kunne bidrage til forståelsen af den ekstraordinære situation,som medarbejdere og ledere stod i, samt praktiske redskaber, som arbejdspladserne kunne bruge til at understøtte og håndtere udfordringe rmed opgaveløsning og mental sundhed under coronakrisen. For at kunne afdække den ukendte og ekstraordinære situation bedst muligt, gennemførte forskningsprojektet semistrukturerede interviews med ledere og medarbejdere fra små- og mellemstore private virksomheder. Formålet med projektet var at undersøge, hvordan både medarbejdere og lederes arbejdssituation blev forandret under coronakrisen, og hvordan de oplevede, at disse forandringer påvirkede deres mentale sundhedog opgaveløsning, samt hvilken læring deønskede at tage med sig fra coronakrisen. Fokus var både på medarbejdere og ledere, der pludselig skulle arbejde på distancen samt på medarbejdere og ledere, der skulle møde fysisk ind på arbejdspladsen i en forandret verden. Projektet er et kvalitativt forskningsprojekt baseret på 120 telefoninterviews med ledere(med personaleansvar) og medarbejdere i små og mellemstore private virksomheder (2-499 ansatte), som arbejdede enten på distancen eller mødte ind på arbejde under de første måneder af coronakrisen. Der blev gennemført semistruktureredeinterviews af 40-55 minutters varighed på telefon af fire forskningspersonaler i perioden22.04.2020-04.06-2020. Der blev udviklet en interviewguide til ledere og en til medarbejdere,som indeholdt spørgsmål vedr. opgaveløsning ogarbejdsfællesskabet under coronakrisen. Af de 120 interviews indgik 116 interviews i den videre databearbejdning, da de resterende fire interviews ikke levede op til inklusionskriterierne. De 116 interviews blev transskriberet enten i Word eller NVivo efter en detaljerettransskriberingsguide. De transskriberede interviews blev efterfølgende kodet idatabehandlingssystemet NVivo. Koderne blev udviklet gennem dialog, diskussion og en række prøvekodninger i forskningsgruppen. Der er derefter lavet tematisk analyse i koderne. Resultaterne fra forskningsprojektet er præsenteret på hjemmesiden www.coronatrivsel.dk , som blev udviklet som en del af projektet, samt i to videnskabelige artikler, hvoraf den ene er udgivet og den anden er under review.

Skabt af: SDU, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet - Statens Institut for Folkesundhed,, Katrine Rich Madsen.

Ensomhed er prævalent i ungdommen. Langvarig ensomhed har alvorlige konsekvenser for unges hverdag, sundhed og trivsel både på kort og lang sigt. Flere studier tyder på, at unges etniske baggrund har betydning for om og hvor meget de føler sig ensomme. Formålet med disse interview var at undersøge unges oplevelser og erfaringer med ensomhed.

Skabt af: Social- og Boligstyrelsen, Kristian Mark Bech Andersen.

Social- og Boligstyrelsen har gennemført evalueringen, der samler op på erfaringerne fra de tre samarbejdsfora. Evalueringen belyser bl.a. målopfyldelse, drivkræfter og barrierer og udbytte af samarbejdet. Evalueringen belyser særligt de erfaringer og pointer, som kan uddrages på tværs af de tre fora, selv om der ikke er tale om en fælles model på tværs af foraene, fordi de tre samarbejdsfora er forskellige i forhold til lokal organisering og udmøntning af samarbejdet.

Skabt af: Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, Iben Louise Karlsen.

AVATAR-projektets formål er at skabe og formidle viden om fordele og ulemper ved brugen af apps i arbejdspladsernes trivsels- og arbejdsmiljøarbejde, samt at levere anbefalinger til god praksis på området. I projektet besvares følgende forskningsspørgsmål: 1. Hvordan vurderes apps som virkemiddel på arbejdspladser, der har implementeret dem, og hvilke erfaringer – positive som negative - har arbejdspladserne opnået i processen? 2. Påvirkes medarbejdernes trivsel og psykiske arbejdsmiljø i positiv retning, når der implementeres en app til måling af trivsel? 3. Hvilke forhold præger i praksis arbejdspladsernes tilgang til at udvælge og implementere arbejdsmiljøapps, og hvordan påvirkes forståelsen og håndtering en af arbejdsmiljøet som en konsekvens heraf?

Skabt af: Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, Sofie Jaspers.

Formålet med projektet var at undersøge, hvordan organisationerne gennemfører sådan en tværorganisatorisk intervention mod stress og hvilke effekter det fører til.

Skabt af: Karolina Zawieska, Århus Universitet, Det Humanistiske Fakultet.

This project brings a sociological perspective to the field of roboethics and Human-Robot Interaction (HRI). The focus is on robots defined as physically embodied artificial agents, particularly new types of robots such as social robots that are designed in appearance and functionality to communicate with humans and engage them in social interactions. In order to ensure that robotics technologies are beneficial for society it is important to develop frameworks for ethical robot design and responsible robotics. Yet, from the roboticists’ perspective, the existing approaches and initiatives dedicated to ethics in robotics have been considered as largely inadequate as they often cannot be easily translated into the engineering and computer science terms, and implemented into the actual robot design. Thus, the question is how to facilitate integration of ethics into the actual roboticists’ thinking and work. We propose here that one way to achieve such a goal is by fostering the emergence of a ‘culture of responsible robotics’. The aim of the project is to investigate which strategies and measures would need to be undertaken in order to facilitate the emergence of such a culture of responsible robotics, which primarily and ultimately would pertain to the considerations and practices of robot developers and users, but also will need to begin with the HRI research communit.

Skabt af: Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA), Iben Karlsen.

1) For det første at gennemføre en afdækning af eksisterende viden, metoder og gode praksisser med hensyn til at forebygge, håndtere og lære af udadreagerende adfærd i ældreplejen. 2) For det andet at afdække og identificere kontekstuelle faktorer og andre forhold omkring de afprøvede metoder og praksisser, som kan have betydning for deres brede implementering og spredning til andre steder i ældreplejen. 3) Og for det tredje på baggrund af afdækningen og evalueringen at vurdere særligt virksomme og implementerbare metoder, som kan danne grundlag for anbefalinger om forebyggelse og håndtering af voldsomme episoder med udadreagerende adfærd i ældreplejen.

Skabt af: UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole, Hanne Peoples.

Projektets formål er at styrke lokale betingelser for aktivt medborgerskab i en samskabende proces med personer med demens og lokale aktører. Det relaterer sig fx både til forhold i samfundet, det helt nære hverdagsliv som knytter sig til hjem og bolig samt til fritidsaktiviteter uden for hjemmet. Projektet ønsker, at udforske de in- og ekskluderende betingelser som personer med demens møder hverdagen mhp. at styrke og udvikle nye former for samvær, aktiviteter og fællesskaber. Projektets formål er desuden, gennem samskabende processer, at udforske de ønsker og behov ældre borgere i Langeland Kommune har til fremtidige boformer.

Skabt af: Socialstyrelsen.

Formålet med vidensafdækningen er at styrke implementeringen af Housing First i de danske kommuner, herunder understøtte omlægningen af den kommunale indsats på hjemløshedsområdet til Housing First-tilgangen og de tre evidensbaserede bostøttemetoder, CTI, ICM og ACT. Vidensafdækningens primære fokus er at fremdrage læring på tværs af kommuner og lande. Det vil sige, at den afgrænser sig fra at evaluere den enkelte kommunes indsats med at implementere Housing First. Endvidere vil vidensafdækningen afgrænse sig fra at evaluere virkningen af Housing First på borgerniveau, da der allerede er valid evidens for positiv effekt i tidligere evalueringer.

Skabt af: Vive, Bente Bjørnholt.

Evaluering af folkeskolereformen

Skabt af: Statens Institut for Folkesundhed, Pia Vivian Pedersen.

Det overordnede formål med projektet har været at bidrage til en øget forståelse af socialt udsattes sociale relationer, sundhed og trivsel ved hjælp af kvantitative og kvalitative forskningsmetoder.

Skabt af: VIVE.

Tæt på Familien er en omfattende omstilling af indsatsen for udsatte unge, som Københavns Kommune satte i gang i 2015

Skabt af: Socialstyrelsen, Jeanette Birch Lauridsen.

Den kvalitative undersøgelse er en opfølgning på en tidligere national spørgeskemaundersøgelse om kommunale udfordringer og behov i arbejdet på socialområdet (herefter benævnt kommunesurveyen). Formålet med den kvalitative opfølgning er a tnuancere viden fra udvalgte temaer i kommunesurveyen. Temaerne i opfølgningen er udvalgt på baggrund af resultaterne fra kommunesurveyen samt gennem en vurdering af, hvor der særligt er behov for mere viden.

Skabt af: Ditte Andersen, SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd(SFI) - nu VIVE).

Evaluering af velfærdsteknologi i plejeboliger iAarhus kommune i 2015

Skabt af: Nationalmuseet.

Skabt af: SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd.

Skabt af: TNS Gallup.

Skabt af: TNS Gallup.

Skabt af: SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd.

Skabt af: Inger Koch-Nielsen, Jacob Vedel-Petersen.

Skabt af: SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd.

Skabt af: TV 2.