Antal søgeresultater 216
Din søgning har givet 216 resultater.
Vi viser her de 100 mest relevante.
Du kan præcisere din søgning ved at bruge filtrene i venstre margin.
Skabt af: Forsvarskommandoen, Forsvarets Filmtjeneste.
Undervisningsfilm fra Forsvarets Filmtjeneste
Skabt af: Det Danske Filminstitut.
FIDA er Det Danske Filminstituts primære system til registrering af data vedrørende film.
Der kan indtastes filmstamdata, herunder credits og synopser, og samtidigt kan der tilføjes information om filmobjekter i filmarkivet, udklip m.m.
Systemet tillader administratorer at fremsøge korrekte og relevante oplysninger i forbindelse med eget behov eller eksterne forskere og journalisters behov
Data danner desuden datagrundlag for flere hjemmesider, herunder dfi.dk, filmcentralen.dk og stumfilm.dk.
Desuden er data centrale for Filmarkivets proces- og workflow.
FIDA er også ment til brug af offentligheden på DFI’s bibliotek til en hurtig og nem fremsøgning af oplysninger vedr. film.
Match i 33 tabeller: FILM_RELATION, FILM, FILM_DIST, FILM_EMNEORD, FILM_LAND, ...
Skabt af: Danmarks Statistik.
Formålet med denne statistik er at belyse kapaciteten og aktiviteten i danske biografer. Statistikken anvendes bl.a. af Det Danske Filminstitut til monitorering af biografstrukturen. Statistikkens hovedtal for biografaktiviteten er sammenlignelige siden 1980, mens detaljeret statistik for biograffilm er tilgængelig fra 2007 og frem.
Match i 7 tabeller: biograf_data_2017, biograf_data_2018, biograf_data_2019, biograf_data_2020, biograf_data_2021, ...
Skabt af: Danmarks Statistik.
Formålet med denne statistik er at belyse kapaciteten og aktiviteten i danske biografer. Statistikken anvendes bl.a. af Det Danske Filminstitut til monitorering af biografstrukturen. Statistikkens hovedtal for biografaktiviteten er sammenlignelige siden 1980, mens detaljeret statistik for biograffilm er tilgængelig fra 2007 og frem.
Match i 1 tabel: biograf_data_2024
Skabt af: Døvefilm Video, Danske Døves Landsforbund.
Film og tv-programmer for døve
Match i 2 tabeller: Register, RegisterIkkeKonverteretFilm
Skabt af: Vandbygningsdirektoratet, Kystinspektoratet, Kystdirektoratet.
Systemets formål har været at gemme en del af Kystdirektoratets mange kort, konstruktionstegninger, opmålingskort m.m., som vedrørte Kystdirektoratets arbejde, elektronisk, da en del papirversioner blev kasseret under en oprydning. For andre tegninger har det handlet om at gøre dem nemmere tilgængelige frem for at skulle finde en (gammel og måske skrøbelig) papirsplan frem. En Excel-liste har sikret en oversigt over de indscannede kort og tegninger. Desuden foreligger der et mindre antal film, som dokumenterer Kystdirektoratets arbejde.
Match i 1 tabel: Journaloversigt
Skabt af: Forsvaret.
Digitalisering af Forsvarets forskellige film- og fotosamlinger
Skabt af: Forsvaret.
Digitalisering af Forsvarets forskellige film- og fotosamlinger
Skabt af: Landsforeningen Dansk Arbejde.
Oplysnings- og reklamefilm
Skabt af: Svendborg Vinkompagni A.m.b.A..
Oplysnings- og reklamefilm
Skabt af: DFDS.
Oplysnings- og reklamefilm
Skabt af: Superfos A/S.
Oplysnings- og reklamefilm
Skabt af: Statoil.
Oplysnings- og reklamefilm
Skabt af: Industrirådet.
Oplysnings- og reklamefilm
Skabt af: FDB Oplysningsudvalget.
Oplysnings- og reklamefilm
Skabt af: A.M. Hirschsprung & Sønner, Alfred Benzon, Bagernes Rugbrødsfabrik A/S, Bruun & Sørensen, Ceres Bryggerier, Chr. Hansens Laboratorium, De Forenede Mejerier Aarhus, Dagbladet Demokraten, A/S Hellesens, Kryolitselskabet Øresund, Mejeriet Vesterbro, Peter F. Heering, E. Pihl & Søn, Textilfabrikantforeningen, Aarhus Kommune - Aarhus Havn.
Oplysnings- og reklamefilm
Skabt af: Skandinavisk Tobakskompagni.
Oplysnings- og reklamefilm
Skabt af: Monberg & Thorsen.
Oplysnings- og reklamefilm
Skabt af: Højgaard & Schultz A/S.
Oplysnings- og reklamefilm
Skabt af: J. Lauritzen.
Oplysnings- og reklamefilm
Skabt af: Forsvaret.
Digitalisering af Forsvarets forskellige filmsamlinger
Skabt af: Danske Skytte, Gymnastik og Idrætsforeninger.
Film og interview produceret af DGI og dets forgængerinstitutioner. Formål at vise foreningens virksomhed og dokumentere dens historie.
Skabt af: Mødrehjælpen i København.
Indeholder fire 8 mm digitaliserede film fra Mødrehjælpen
Skabt af: Falck.
Samling af digitale og digitaliserede filer fra Falcks arkiv, afleveret til Rigsarkivet 2022
Skabt af: Bikubenfonden.
Dokumentation af uddeling af Årets Reumert
Skabt af: Det Danske Filminstitut, Filmværkstedet.
Sagsstyringsværktøj med henblik på at registrere ansøgninger, bevillinger og danne skabelon for korrespondance som f.eks afslag, ønske om supplerende materiale og bevillingstilsagn.
Desuden en omfattende interessentdatabase som udover ansøgere indeholder alle, der har være i brevkontakt med Filmværkstedet fra ind- og udland samt andre branchekontakter, Filmværkstedet måtte ønske at kontakte.
Match i 2 tabeller: tbl_database, tbl_navn
Skabt af: Viborg Kommune.
Systemet har skullet dokumentere kommunens sagsbehandling
Skabt af: Svendborg Kommune, Egebjerg Kommune, Gudme Kommune, Svendborg Kommune.
Formålet med KMD Sag Basis og Journal er at være en fælles platform for behandling af personsager. KMD Sag er derfor et sagsstyringssystem, der anvendes til at skabe overblik over borgerens sager, føre journal og modtage advisering
Skabt af: Viborg Kommune.
Formålet med KMD Sag Basis og Journal er at være en fælles platform for behandling af personsager. KMD Sag er derfor et sagsstyringssystem, der anvendes til at skabe overblik over borgerens sager, føre journal og modtage advisering
Skabt af: Assens Kommune, Vissenbjerg, Glamsbjerg, Hårby, Tommerup, Aarup og Assens kommuner.
Formålet med KMD Sag Basis og Journal er at være en fælles platform for behandling af personsager. KMD Sag er derfor et sagsstyringssystem, der anvendes til at skabe overblik over borgerens sager, føre journal og modtage advisering
Skabt af: Høje Taastrup Kommune.
KMD Sag har haft til formål at danne adviser på aktive sager samt at kunne skrive journalnotater på borgervendte sager.
Skabt af: Ikast Brande Kommune.
ESDH-system til dokumentation af kommunens sagsbehandling vedrørende sager, der ikke er en Ejendomssag eller en Personsag. Der er separate ESDH-systemer til ejendomssager og personsager
Skabt af: Thyborøn-Harboøre Kommune, Lemvig Kommune.
Formålet er et elektronisk sagsbærende dokumentsystem dvs. journalisering af sagsbærende dokumenter i forhold til sagsbehandling i Lemvig Kommune herunder opstart, behandling og afgørelse.
Skabt af: Rebild Kommune, Støvring Kommune, Skørping Kommune, Nørager Kommune.
SBSYS er Rebild Kommunes primære ESDH-system. Formålet er at have en struktureret håndtering af de af Rebild Kommunes elektroniske sager og dokumenter som ikke håndteres i et af kommunens fagsystemer.
Skabt af: Herning Kommune, Brand og Redning MidtVest.
ESDH har været brugt til dokumentation af sager og afgørelser, herunder dagsordenspunkter til de politiske udvalg
Skabt af: Monberg & Thorsen.
Skabt af: Højgaard & Schultz A/S.
Skabt af: Det Danske Filminstitut.
Systemet er oprettet til registerring og lagring af bilagsmateriale til Det Danske Filminstituts journalsager.
Skabt af: Det Danske Filminstitut.
Systemet er oprettet til registerring og lagring af bilagsmateriale til Det Danske Filminstituts journalsager.
Skabt af: Det Danske Filminstitut, Filmværkstedet.
Sagsstyringsværktøj med henblik på at registrere ansøgninger, bevillinger og danne skabelon for korrespondance som f.eks afslag, ønske om supplerende materiale og bevillingstilsagn.
Desuden en omfattende interessentdatabase som udover ansøgere indeholder alle, der har være i brevkontakt med Filmværkstedet fra ind- og udland samt andre branchekontakter, Filmværkstedet måtte ønske at kontakte.
Match i 2 tabeller: tbl_database, tbl_navn
Skabt af: Det Danske Filminstitut.
Match i 5 tabeller: FILMTI_R, FILMST_A, MAALG_PM, FINAN_PN, MAALGR_E
Skabt af: Det danske Filminstitut.
Match i 4 tabeller: FILMTI_R, FILMST_A, MAALG_PM, FINAN_PN
Skabt af: Det Danske Filminstitut.
Skabt af: Statens Filmcensur, Medierådet for børn og unge.
Match i 5 tabeller: CENSORER, GENRE, KARAKT_A, AFGORE_E, TROLOVE
Skabt af: Medierådet for børn og unge.
Match i 5 tabeller: CENSORER, GENRE, KARAKT_A, AFGORE_E, TROLOVE
Skabt af: SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd.
Skabt af: De Danske Sukkerfabrikker.
Oplysnings- og reklamefilm
Skabt af: Trine Bille.
Formålet med undersøgelsen er at belyse befolkningens aktuelle kulturvaner samt ændringer heri over tid fra 1964 til 2004 (nærværende undersøgelse for 2004), herunder ændringer i aktivitets- og forbrugsmønstre som følge af nye tilbud, medier og aktiviteter. Dette skal ske med henblik på at afdække relevante, aktuelle kulturfaglige og kulturpolitiske problemstillinger, der kan indgå som grundlag for kulturpolitiske og faglige overvejelser samt til brug for forskning og befolkningens almene orientering.
Skabt af: Epinion P/S.
Formålet med undersøgelsen er at belyse befolkningens aktuelle kulturvaner samt ændringer heri over tid fra 1964 til 2012 (nærværende undersøgelse er gennemført blandt voksne i 2012), herunder ændringer i aktivitets- og forbrugsmønstre som følge af nye tilbud, medier og aktiviteter. Dette skal ske med henblik på at afdække relevante, aktuelle kulturfaglige og kulturpolitiske problemstillinger, der kan indgå som grundlag for kulturpolitiske og faglige overvejelser samt til brug for forskning og befolkningens almene orientering.
Skabt af: Epinion P/S.
Formålet med undersøgelsen er at belyse befolkningens aktuelle kulturvaner samt ændringer heri over tid fra 1964 til 2012 (nærværende undersøgelse er gennemført blandt voksne nydanskere i 2012), herunder ændringer i aktivitets- og forbrugsmønstre som følge af nye tilbud, medier og aktiviteter. Dette skal ske med henblik på at afdække relevante, aktuelle kulturfaglige og kulturpolitiske problemstillinger, der kan indgå som grundlag for kulturpolitiske og faglige overvejelser samt til brug for forskning og befolkningens almene orientering.
Skabt af: Epinion P/S.
Formålet med undersøgelsen er at belyse befolkningens aktuelle kulturvaner samt ændringer heri over tid fra 1964 til 2012 (nærværende undersøgelse er gennemført blandt børn i 2012), herunder ændringer i aktivitets- og forbrugsmønstre som følge af nye tilbud, medier og aktiviteter. Dette skal ske med henblik på at afdække relevante, aktuelle kulturfaglige og kulturpolitiske problemstillinger, der kan indgå som grundlag for kulturpolitiske og faglige overvejelser samt til brug for forskning og befolkningens almene orientering.
Skabt af: SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd.
Skabt af: Det Danske Filminstitut Filmværkstedet.
Match i 1 tabel: TBL_DATA
Skabt af: Det Danske Filminstitut.
Match i 2 tabeller: TBL_DATA, TBL_NAVN
Skabt af: Fredningsstyrelsen, Skov- og Naturstyrelsen.
Match i 2 tabeller: film, fredfoto
Skabt af: Medierådet for Børn og unge.
Match i 2 tabeller: CENSORER, AFGOREL
Skabt af: Kulturarvsstyrelsen.
Match i 2 tabeller: FILM, FREDFOTO
Skabt af: Socialstyrelsen, Ældreforum.
Systemets formål er at understøtte en effektiv og rationel sagsbehandling og sagsstyring, sikre dokumentation af sagsforløbene samt effektiv kommunikation.
Skabt af: Mehmet Ümit Necef.
Skabt af: Sundhedsstyrelsen Statens Inst. for Strålehygiejne, Århus Kommunehospital Afd. for Medicinsk Fysik, Forskningscenter Risø.
Skabt af: Flemming Balvig.
Skabt af: Danmarks Statistik.
Formålet med Kulturvaneundersøgelsen er at belyse befolkningens kulturvaner. Kultur defineres bredt, idet undersøgelsen dækker kultur-, medie- og fritidsvaner herunder fx koncerter, scenekunst, biograf, litteratur, motion, digitale spil og fritidsaktiviteter. Undersøgelsen er gennemført med jævne mellemrum siden 1964. Danmarks Statistik har stået for gennemførelsen af undersøgelsen for 2018-2023 og for 2024-, mens tidligere undersøgelser blev gennemført af Kulturministeriet. Undersøgelsen er fra første kvartal 2024 udført med et nyt spørgeskema og er derfor ikke direkte sammenlignelig tilbage i tid.
Skabt af: Sundhedsstyrelsen Statens Inst. for Strålehygiejne, Århus Kommunehospital Afd. for Medicinsk Fysik, Forskningscenter Risø.
Skabt af: Nyborg Sygehus.
Digitalisering af svampeskadede papirarkivalier
Skabt af: Forsvarsministeriet.
Arkiveringsversion med de journalsager, som på grund af vandskade er blevet digitaliserede for at kunne afleveres til arkiv
Skabt af: Høje Taastrup Kommune, Høje-Taastrup Kommune Kommune.
Afgangsregistret indeholder et folkeregisterkort for hver af de indbyggere, der er fraflyttet kommunen, eller som boede i kommunen i 1970. Kvinder og børn er anført på ægtemandens kort.
Skabt af: IT-Universitetet i København (ITU), Morten Hjelholt.
Projektet havde til formål at give empiriske eksempler fra en rækkeværesteder omkring hvordan udsatte ældres forhold til digitale redskaber
Skabt af: Endelave Kommune, Hatting-Torsted Kommune, Lundum-Hansted Kommune, Tamdrup Kommune, Tyrsted-Uth Kommune, Vær-Nebel Kommune.
Hovedregistret indeholder et folkeregisterkort for hver af de indbyggere, som boede i kommunen i 1970. Kvinder og børn er anført på ægtemandens kort.
Skabt af: Ullerup landsogn (Fredericia landdistrikt), Vejlby Kommune, Bredstrup Kommune, Erritsø Kommune, Herslev Kommune, Pjedsted Kommune, Taulov Kommune.
Hovedregistret indeholder et folkeregisterkort for hver af de indbyggere, som boede i kommunen i 1970. Kvinder og børn er anført på ægtemandens kort.
Skabt af: Brønderslev Kommune, Hellum Kommune, Jerslev Kommune, Serritslev Kommune, Tolstrup-Stenum Kommune, Øster Brønderslev-Hallund Kommune.
Afgangsregistret indeholder et folkeregisterkort for hver af de indbyggere, der er fraflyttet kommunen, eller som boede i kommunen i 1970. Kvinder og børn er anført på ægtemandens kort.
Skabt af: Tønder Sygehus.
Aflevering af svampeskadede arkivalier fra Tønder sygehus.
Skabt af: Tønder Sygehus.
Aflevering af svampeskadede arkivalier fra Tønder sygehus.
Skabt af: Odense Universitetshospital, Kirurgisk Afdeling.
Digitalisering af skadede papirjournaler fra kirurgisk afdeling på Odense Universitetshospital
Skabt af: Odense Universitetshospital, Kirurgisk Afdeling.
Digitalisering af skadede kartotekskort fra 1922 til 1936 fra kirurgisk afdeling på Odense Universitetshospital
Skabt af: Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (VIVE), Martin Sandberg Buch.
Evaluering af Regionsklinik på Bornholm
Skabt af: Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (VIVE), Martin Sandberg Buch.
VIVE har af Region Syddanmark fået til opgave at skabe viden om effekterne af den hurtige psykiatriske udredning: hvordan det sikres, at ordningen kommer patienter og fagpersoner mest muligt til gavn, hvorvidt ordningen egner sig til at blive udbredt på regionalt niveau, samt i hvilket omfang ordningen er sammenlignelig med de § 66- ordninger, som hhv. Region Midtjylland, Sjælland og Hovedstaden har etableret med henblik på at aflaste den regionale psykiatri.
Evalueringen hviler på tre ben, der tilsammen afdækker patienter og fagpersoners perspektiver på Hurtig udredning, samt ordningens effekter på henviste patienters forbrug af overførselsindkomster og sundhedsydelser og de afledte omkostninger heraf.
Skabt af: Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, Iben Louise Karlsen.
AVATAR-projektets formål er at skabe og formidle viden om fordele og ulemper ved brugen af apps i arbejdspladsernes trivsels- og arbejdsmiljøarbejde, samt at levere anbefalinger til god praksis på området. I projektet besvares følgende forskningsspørgsmål:
1. Hvordan vurderes apps som virkemiddel på arbejdspladser, der har implementeret dem, og hvilke erfaringer – positive som negative - har arbejdspladserne opnået i processen?
2. Påvirkes medarbejdernes trivsel og psykiske arbejdsmiljø i positiv retning, når der implementeres en app til måling af trivsel?
3. Hvilke forhold præger i praksis arbejdspladsernes tilgang til at udvælge og implementere arbejdsmiljøapps, og hvordan påvirkes forståelsen og håndtering en af arbejdsmiljøet som en konsekvens heraf?
Skabt af: Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, Sofie Jaspers.
Formålet med projektet var at undersøge, hvordan organisationerne gennemfører sådan en tværorganisatorisk intervention mod stress og
hvilke effekter det fører til.
Skabt af: Karolina Zawieska, Århus Universitet, Det Humanistiske Fakultet.
This project brings a sociological perspective to the field of roboethics and Human-Robot Interaction (HRI). The focus is on robots defined as physically embodied artificial agents, particularly new types of robots such as social robots that are designed in appearance and functionality to communicate with humans and engage them in social interactions. In order to ensure that robotics technologies are beneficial for society it is important to develop frameworks for ethical robot design and responsible robotics. Yet, from the roboticists’ perspective, the existing approaches and initiatives dedicated to ethics in robotics have been considered as largely inadequate as they often cannot be easily translated into the engineering and computer science terms, and implemented into the actual robot design. Thus, the question is how to facilitate integration of ethics into the actual roboticists’ thinking and work. We propose here that one way to achieve such a goal is by fostering the emergence of a ‘culture of responsible robotics’. The aim of the project is to investigate which strategies and measures would need to be undertaken in order to facilitate the emergence of such a culture of responsible robotics, which primarily and ultimately would pertain to the considerations and practices of robot developers and users, but also will need to begin with the HRI research communit.
Skabt af: Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA), Iben Karlsen.
1) For det første at gennemføre en afdækning af eksisterende viden, metoder og gode praksisser med hensyn til at forebygge, håndtere og lære af udadreagerende adfærd i ældreplejen.
2) For det andet at afdække og identificere kontekstuelle faktorer og andre forhold omkring de afprøvede metoder og praksisser, som kan have betydning for deres brede implementering og spredning til andre steder i ældreplejen.
3) Og for det tredje på baggrund af afdækningen og evalueringen at vurdere særligt virksomme og implementerbare metoder, som kan danne grundlag for anbefalinger om forebyggelse og håndtering af voldsomme episoder med udadreagerende adfærd i ældreplejen.
Skabt af: UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole, Hanne Peoples.
Projektets formål er at styrke lokale betingelser for aktivt medborgerskab i en samskabende proces med personer med demens og lokale aktører. Det relaterer sig fx både til forhold i
samfundet, det helt nære hverdagsliv som knytter sig til hjem og bolig samt til fritidsaktiviteter uden for hjemmet. Projektet
ønsker, at udforske de in- og ekskluderende betingelser som personer med demens møder hverdagen mhp. at styrke og udvikle nye former
for samvær, aktiviteter og fællesskaber.
Projektets formål er desuden, gennem samskabende processer, at udforske de ønsker og behov ældre borgere i Langeland Kommune
har til fremtidige boformer.
Skabt af: Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, Jeppe Z. N. Ajslev.
Nye teknologier under paraplybetegnelsen Virtual Design and Construction (VDC) har gjort deres indtog i den danske byggebranche, og forventes at revolutionere måderne, hvorpå bygningsarbejde planlægges, ledes og udføres. Der er en meget begrænset forskningsmæssig viden omkring VDC-teknologiernes betydning for arbejdsmiljøet, og det vides også kun i begrænset omfang, hvordan arbejdsmiljø aktuelt inddrages i arbejdet med at implementere VDC-teknologier i den danske byggebranche. Det overordnede formål med dette projekt er, at undersøge barrierer og potentialer for at VDC-teknologi kan bidrage til forbedringer af arbejdsmiljøet i byggebranchen. En af de barrierer der specifikt fokuseres på, er hvordan forskellige faggrupper i byggeorganisationen; VDC-professionelle, projekterende, byggeingeniører, arbejdsmiljøprofessionelle, byggeledere, formænd og medarbejdere, tænker arbejdsmiljøet ind i anvendelsen af VDC-teknologier. For at undersøge dette, vil det ansøgte projekt sætte fokus på teknologiernes potentialer for at bidrage til forbedringer af arbejdsmiljøet for bygningsarbejdere og på, hvordan fagidentiteter i byggeorganisationen understøtter dette. Projektet vil følge seks større byggeprojekter, hvor der gøres brug af VDC teknologien, sideløbende med et bredere workshopforløb med arbejdsmiljøprofessionelle fra forskellige byggevirksomheder.
Projektet vil besvare følgende spørgsmål: 1. Hvordan inddrages arbejdsmiljø i det praktiske arbejde med VDC teknologi i de forskellige faser af byggeriet. 2. Hvilken rolle spiller fagidentiteter i byggeorganisationen for integrationen imellem arbejdsmiljø og VDC-teknologi. 3. Hvordan kan arbejdsmiljø, med udgangspunkt i erfaringer fra projektet, integreres i byggeprojekter hvor VDC teknologi indgår? – Workshopforløb med en bredere gruppe af interessenter.
Skabt af: Roskilde Universitet - Institut for Kommunikation og Humanistisk Videnskab, Louise Tranekjær.
At identificere sproglige og kulturelle udfordringer på De Forenede Dampvaskerier
Skabt af: Det Humanistriske Fakultet, Københavns Universitet, Andreas Candefors Stæhr, Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab.
Sociale medier udgør i dag en almindelig del af både unge og voksnes hverdagskommunikation. På trods af dette har vi kun begrænset viden om, hvordan digital kommunikation på sociale medier påvirker familielivet. Gennem etnografiske observationer og analyser af forskellige familiemedlemmers digitalmedierede hverdagssprogbrug undersøger dette projekt, hvilke
kommunikative funktioner socialemedier udfylder i 14 forskellige familier. Familierne er udvalgt blandt unge i to gymnasieklasser. Ved at analysere hvordan disse familier rent faktisk bruger og taler om sociale medier, undersøger projektet også hvordan sociale medier påvirker familie socialisering –altså de sproglige og social aktiviteter og kulturer, der konstituerer en familie. Projektet biddrager således ikke kun med ny viden til forskning, men også med betydelig viden om sociale medier og familieliv generelt.
Skabt af: Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA), Malene Friis Andersen.
I marts 2020 blev arbejdslivet vendt på hovedet for mange arbejdstagere i Danmark. Som følge af ny coronavirus i Danmark, måtte en stor del afden danske arbejdsstyrke fra den ene dag til den anden arbejde hjemmefra, og kun udvalgte erhverv måtte møde ind på arbejde, forudsat at de overholdte de officielle restriktioner.
Den ukendte situation gjorde det særligt relevant at håndtere og forebygge mental sundhed samt løse arbejdsopgaverne blandt både medarbejdere og ledere. Der var derfor behov for forskningsbaseret viden, som kunne bidrage til forståelsen af den ekstraordinære situation,som medarbejdere og ledere stod i, samt praktiske redskaber, som arbejdspladserne kunne bruge til at understøtte og håndtere udfordringe rmed opgaveløsning og mental sundhed under coronakrisen.
For at kunne afdække den ukendte og ekstraordinære situation bedst muligt, gennemførte forskningsprojektet semistrukturerede interviews med ledere og medarbejdere fra små- og mellemstore private virksomheder. Formålet med projektet var at undersøge, hvordan både medarbejdere og lederes arbejdssituation blev forandret under coronakrisen, og hvordan de oplevede, at disse forandringer påvirkede deres mentale sundhedog opgaveløsning, samt hvilken læring deønskede at tage med sig fra coronakrisen. Fokus var både på medarbejdere og ledere, der pludselig skulle arbejde på distancen samt på medarbejdere og ledere, der skulle møde fysisk ind på arbejdspladsen i en forandret verden.
Projektet er et kvalitativt forskningsprojekt baseret på 120 telefoninterviews med ledere(med personaleansvar) og medarbejdere i små og mellemstore private virksomheder (2-499 ansatte), som arbejdede enten på distancen eller mødte ind på arbejde under de første måneder af coronakrisen.
Der blev gennemført semistruktureredeinterviews af 40-55 minutters varighed på telefon af fire forskningspersonaler i perioden22.04.2020-04.06-2020. Der blev udviklet en interviewguide til ledere og en til medarbejdere,som indeholdt spørgsmål vedr. opgaveløsning ogarbejdsfællesskabet under coronakrisen.
Af de 120 interviews indgik 116 interviews i den videre databearbejdning, da de resterende fire interviews ikke levede op til inklusionskriterierne. De 116 interviews blev transskriberet enten i Word eller NVivo efter en detaljerettransskriberingsguide. De transskriberede interviews blev efterfølgende kodet idatabehandlingssystemet NVivo. Koderne blev udviklet gennem dialog, diskussion og en række prøvekodninger i forskningsgruppen. Der er derefter lavet tematisk analyse i koderne.
Resultaterne fra forskningsprojektet er præsenteret på hjemmesiden
www.coronatrivsel.dk , som blev udviklet som en del af projektet, samt i to videnskabelige artikler, hvoraf den ene er udgivet og den anden er under review.
Skabt af: SDU, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet - Statens Institut for Folkesundhed,, Katrine Rich Madsen.
Ensomhed er prævalent i ungdommen. Langvarig ensomhed har alvorlige konsekvenser for unges hverdag, sundhed og trivsel både på kort og lang sigt. Flere studier tyder på, at unges etniske baggrund har betydning for om og hvor meget de føler sig ensomme. Formålet med disse interview var at undersøge unges oplevelser og erfaringer med ensomhed.
Skabt af: Social- og Boligstyrelsen, Kristian Mark Bech Andersen.
Social- og Boligstyrelsen har gennemført evalueringen, der samler op på erfaringerne fra de tre samarbejdsfora. Evalueringen belyser bl.a. målopfyldelse, drivkræfter og barrierer og udbytte af samarbejdet. Evalueringen belyser særligt de erfaringer og pointer, som kan uddrages på tværs af de tre fora, selv om der ikke er tale om en fælles model på tværs af foraene, fordi de tre samarbejdsfora er forskellige i forhold til lokal organisering og udmøntning af samarbejdet.
Skabt af: Det Nationale Forsknings- og Analyse Center for Velfærd (Vive), Jeanette Østergård.
Jeanette Østergaard, forskningsprofessor har siden 2012 foretaget kvalitative forløbsinterviews med unge fra Årgang 95 for at ungesøge deres livsforløb. Disse unge har desuden medvirket i Børneforløbsundersøgelsen og dermed udfyldt spørgeskemaer om deres liv og udvikling hvert fjerde år, siden de blev født. Forskningsprojektet følger samme generation af unge, for at få et indblik i deres vej gennem ungdomslivet frem til voksenlivet. Undersøgelsen tilsigter blandt andet at besvare spørgsmål om, hvordan unge oplever det at vokse op i en moderne velfærdsstat - med alt hvad det indebærer af forventninger, muligheder og usikkerhed.
Interviewene fokuserer på de unges uddannelsesforløb, familie, venner, kærester, rusmidler og tanker om fremtiden. I 2012/2013 blev de første interviews gennemført med 24 unge, der på det tidspunktet var 17 år. I 2015 blev 13 af disse personer geninterviewet, med fokus på deres livsforhold og udvikling siden sidste interview. Desuden medvirkede 47 andre unge fra årgang 95 også i denne interviewrunde. Alle interviewpersonerne var på dette tidspunkt 20 år. I 2018 kontaktede jeg alle tidligere deltagere og i alt 50 unge blev interviewet om deres livsforløb og hvordan de oplever dét at blive voksen i dag.
Da COVID-19 krisen kom og verden var under stærk forandring kontaktede jeg de unge igen. I foråret 2020 blev i alt 36 unge telefoninterviewet med henblik på at høre, hvordan deres liv formede sig under corona-krisen. I den anledning fik jeg også lejlighed til at interviewe 28 af de unges forældre (fortrinsvis mødre), samt 12 af deres bedstemødre.
Skabt af: UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole, Annemarie Touboel.
Formål: At identificere betydningsfulde faktorer for at leve et godt liv med demens, med henblik på at
kunne tilrettelægge personorienterede, tidlige indsatser for personer med demens og deres
pårørende.
Baggrund: Dette forskningsprojekt har fokus på at afdække
betydningsfulde faktorer i relation til sundhed og trivsel, som har betydning for at leve et godt liv med demens. Herudover har projektet fokus på at implementere og evaluere udvalgte indsatser
til personer med demens og deres pårørende. Der er ca. 89.000 mennesker, der lever med en demensdiagnose i Danmark, og antallet
forventes at stige med 40% frem til 2030. Hertil er der ca. 400.000 pårørende, som deltager i og/eller planlægger pleje, omsorg og aktiviteter for deres pårørende med demens. At få en demenssygdom eller være pårørende til en person med demens har indgribende
konsekvenser i dagligdagen. Flere forskningsstudier har undersøgt at forskellige helbredsmæssige og psykologiske faktorer
påvirker livskvaliteten hos både mennesker med demens og deres pårørende, men at der er brug for en bedre forståelse for, hvad der har
betydning for at leve et godt liv med demens allerede i det tidlige forløb efter diagnosen er stillet. De udfordringer, der opstår gennem et
demensforløb er komplekse, da kognitive
forandringer, emotionelle, individuelle, relationelle og kontekstuelle forhold spiller ind. I dette studie anvender vi derfor en
personcentreret tilgang, der tager udgangspunkt i en biopsykosociale model. Med denne tilgang inkluderes både betydningen af den kognitive funktionsnedsættelse, oplevelsen af selvet og
den evt. ændrede relation mellem personen med demens og de pårørende. I studiet ønsker vi derfor at undersøge de komplekse
sammenhænge, der har betydning for at leve et god liv med demens. Denne viden kan anvendes til at planlægge indsatser til personer med
demens og deres pårørende og få øje på sammenhænge vi endnu ikke kender til. Ligeledes viser forskning at den rette støtte tidligt efter diagnosen, giver større mulighed for at lære at leve med demensdiagnosen og bevare et habituelt fysisk, mentalt og socialt helbred for både personen med demens og de pårørende.
Hertil ved man ligeledes at en tidlig indsats med
tilpassede tilbud om støtte, gør at man kan fortsætte med at leve et liv med det samme aktivitetsniveau som man er har været vant til, i
længere tid. Samtidig kan man lægge gode planer for fremtiden, så længe man får tilstrækkelig støtte. I Danmark er ambitionen at kommunerne skal tilbyde en indsats der sættes i gang tidligt og ligeledes være sammenhængende. Det viser sig imidlertid at mange personer med demens og deres pårørende ikke oplever at få tilbudt
indsatser der dækker deres behov både tidligt i deres demenssygdom, men også i takt med at sygdommen skrider frem. Dette kan være årsagen til at flere afslår tilbud om kommunale indsatser. Derfor er det relevant at undersøge, årsager til at mennesker med demens afslår kommunale indsatser om støtte og hvad de selv gør for at leve et godt liv med demens. Hertil er det relevant at undersøge om en systematisk afdækning af behov for støtte for både personen med demens og de pårørende giver mulighed for at leve et godt liv med demens.
Beskrivelse af indhold og forskningsdesign:
Forskningsprojektet er et multimetode studie fordelt på 2 delstudier, som foregår i et samarbejde mellem Regionshospitalet Gødstrup,
Lemvig, Struer, Ringkøbing-Skjern, Herning, Ikast-Brande og Københavns kommuner samt forskere fra UCL Erhvervsakademi og
Professionshøjskole.
Studie 1 er et kvalitativt studie, der undersøger,
hvordan en indsats i naturen har betydning for at
leve et godt liv med demens. Studiet vil benytte
sig af kvalitative walk-along interviews med
personer med demens, der deltager i aktiviteter i
naturen i tre udvalgte kommuner.
20 personer med demens forventes at deltage.
Studie 2 er et implementeringsstudie, hvor en
systematisk afdækning af pårørendes behov for
støtte, undersøges i samarbejde med fem
kommuner. Denne afdækning foregår med det
validerede spørgeskema DeCANT, som er målrettet pårørende. Dette studie vil indeholde tæt følgeskab med de involverede medarbejdere
i kommunerne og vil derudover undersøge, hvordan pårørende til personer med demens oplever at en systematisk tilgang til identifikation af behov for støtte tidligt efter demensdiagnosen
er givet til en nær pårørende hjælper dem i livet som pårørende.
20-30 pårørende forventes at deltage i interviews med henblik på at undersøge om de oplever at det har ændret deres belastning at der har været fokus på deres behov for støtte.
Herudover vil ca. 10 sundhedsprofessionelle blive interviewet, med henblik på at undersøge om de oplever at deres systematiske tilgang til pårørendes støtte behov har ændres deres
praksis ift at identificere og handle på de støttebehov de får øje på.
Skabt af: Roskilde Universitet, Chris Peters.
The ‘Beyond the Here and Now of News’ project was conceived of during a period when journalism, often proclaimed to be the ‘lifeblood of democracy’, was increasingly said to be in crisis. The decade leading up to the project witnessed the appearance of worrisome symptoms–ongoing financial distress in the news industry, decreasing public trust, the growth of ‘fake news’ and ‘post-truth’ politics–indicative of an ‘unhealthy’ media system that potentially put democratic society at risk. In such a rapidly changing media environment, with such high societal stakes, the project aimed to understand the ongoing significance of news for contemporary audiences. It proposed doing this by investigating the social and spatiotemporal integration of news and information within the flow of everyday life. The core argument underlining the project rationale was that to understand what makes news (continue to) matter to citizens, innovative research was needed that took its conceptual and empirical point of departure from the emergence, maintenance, and (re)formation of people’s media repertoires.
Skabt af: VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, Leif Olsen.
Denne kortlægning er en del af projektet ’Faglige pejlemærker for øget kvalitet i den socialpædagogiske bistand’, som er iværksat og finansieret af Socialstyrelsen. ’Faglige pejlemærker for øget kvalitet i den socialpædagogiske bistand’ er et led i Socialstyrelsens samlede initiativ ’En styrket indsats i kvaliteten i socialpsykiatrien’, som forløber i årene 2019-2022. Kortlægningen har til formål at give et praksisindblik i, hvordan kommuner arbejder med udvikling og kvalitet i tilrettelæggelse og udførelse af socialpædagogisk bistand efter servicelovens § 85, således at dette indblik kan bidrage med eksempler og inspiration til kommuners arbejde med kvalitetsudvikling af bostøtte i Danmark. Kortlægningen har desuden bidraget til Socialstyrelsens arbejdsgruppe, der har fået til opgave at udarbejde faglige pejlemærker for øget kvalitet i den socialpædagogiske bistand efter § 85 i serviceloven til borgere med psykiske vanskeligheder, som bor i egen bolig. I daglig tale og skrift bruges i udbredt omfang den kortere betegnelse ”bostøtte” om servicelovens § 85, og derfor har vi også valgt at bruge den kortere betegnelse bostøtte i denne kortlægning. Emnet for kortlægningen er komplekst, da både kvalitet og bostøtte indeholder mange mulige og relevante dimensioner, der kan vurderes og prioriteres ud fra mange forskellige perspektiver, fx borgere, pårørende, medarbejdere, ledere og politikere. Kortlægningen afspejler denne kompleksitet, samtidig med at der er foretaget nogle vigtige valg i dialog med Socialstyrelsen, fx at det i særlig grad er prioriteret at arbejde med kvalitetsaspekter, der knytter sig til recovery, rehabilitering, Socialtilsynets kvalitetsmodel og kriterierne for lovende praksis. Kortlægningen er samtidig gennemført med en åbenhed, i forhold til at de forskellige involverede parter, borgere, fageksperter, medarbejdere og ledere er blevet inviteret til at pege på væsentlige kvalitetsaspekter. Kortlægningen har i særlig grad fokus på relevans i forhold til at kunne bidrage til det praktiske arbejde med at understøtte udviklingen af kvalitet i kommunernes bostøtte til borgere, der bor i egen bolig.