Skabt af: Ankestyrelsen.

Indberetning af statistik om kommunale afgørelser om social pension (førtidspennsion).

Skabt af: Arbejdsmarkedsstyrelsen, Jobcentre, Kommuner, A-kasser, Andre aktører.

Arbejdsmarkedsportalen understøtter sagsbehandling og styring af beskæftigelsesindsatsen. Portalen er et fælles redskab for de professionelle aktører - på tværs af stat, kommuner, a-kasser og andre aktører. Kernen i Arbejdsmarkedsportalen er data om forsørgelse og indsats på personniveau. Portalen gør det muligt at registrere sagsoplysninger, herunder til og afmeldinger i forbindelse med ledighed, planlagte og afholdte kontaktsamtalet, match, tilbud og jobplaner. Desuden er der udviklet et særligt modul til kommunikation mellem A-kasser og Jobcentrene.

Skabt af: Udbetaling Danmark.

Formålet med vidensløsningen Moxie er at samle praksis for behandling af sager i Udbetaling Danmark og gøre dem tilgængelige for Kunderådgiverne til brug i den daglige sagsbehandling. Vindesartiklerne skal sikre lovmedholdighed i forhold til afgørelser og sikre ensartet behandling af sagerne. I Moxie findes vidensartiklerne i struktureret og søgbar form og der er ikke tivil om hvilken version, der er den gældende. • Videnløsningen er oprettet for at være kunderådgiverne i Udbetaling Danmarks primære værktøj til at dele viden og finde svar på generelle telefoniske henvendelser i sagsbehandlingen. • Videnløsningen er oprettet som en Google søgemaskine, hvor Kunderådgivere søger svar når de har brug for det. Artiklerne er struktureret efter fagområde, dvs. at det ikke er et traditionelt sagsbehandlingssystem med sager.

Skabt af: Beskæftigelsesministeriet, Ankenævnet for ATP, Arbejdsmiljørådet, Beskæftigelsesministeriets HR-afdeling (personalesager), Beskæftigelsesministeriets HR-afdeling (generelle sager).

F2 er et fælles arkiv for alt sagsrelevant materiale. Det anvendes til dokumentation, videndeling og journalisering.

Skabt af: Gl. Varde Kommune, Ny Varde Kommune.

Varde Kommune anvender KMD Sag EDH til registrering og styring hovedsagelig af borgersager. I KMD Sag EDH har brugerne adgang til at se/læse eller sagsbehandle sager, journalnotater, adviser (erindringer) inden for deres arbejdsområde. Derudover modtager brugerne også ’dagens post’. Brugerne har forskellige rolleprofiler og derved har de forskellige adgange til at se/læse, registrere og sagsbehandle ind i systemet.

Skabt af: Fredericia gl. kommune, Fredericia.

I KMD Sag EDH har brugerne adgang til at se/læse eller sagsbehandle sager, journalnotater, adviser (erindringer) inden for deres arbejdsområde. Derudover modtager brugerne også ’dagens post’. Brugerne har forskellige rolleprofiler og derved har de forskellige adgange til at se/læse, registrere og sagsbehandle ind i systemet.

Skabt af: Kerteminde Gl. Kommune, Langeskov Kommune, Munkebo Kommune, Kerteminde Ny Kommune.

Kerteminde Kommune anvender KMD Sag EDH til registrering og styring hovedsagelig af borgersager. I KMD Sag EDH har brugerne adgang til at se/læse eller sagsbehandle sager, journalnotater, adviser (erindringer) inden for deres arbejdsområde. Derudover modtager brugerne også ’dagens post’. Brugerne har forskellige rolleprofiler og derved har de forskellige adgange til at se/læse, registrere og sagsbehandle ind i systemet.

Skabt af: Ankestyrelsen.

Skabt af: Ankestyrelsen.

Skabt af: Ankestyrelsen.

Skabt af: Ankestyrelsen.

Skabt af: Danmarks Statistik.

Antallet af SU-modtagere er en del af statistikken over offentligt forsørgede. Statistikken indeholder oplysninger om personer over antallet af fuldtidsmodtagere af offentlige forsørgelsesydelser i de erhvervsaktive aldersgrupper, herunder deltagere i arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger. Hidtil har statistikken omfattet registrerede fuldtidsledige, fuldtidsdeltagere i forskellige aktiveringsforanstaltninger samt (passive) kontanthjælpsmodtagere, revalideringsydelse mv. Senere er også personer på efterløn, førtidspension, syge- og barselsdagpenge, samt fleksydelse inkluderet i statistikken. Som noget nyt er SU-modtagere også indeholdt i statistikken derfor denne særlige aflevering. Fordelen ved statistikken over offentligt forsørgede er, at samtlige individbaserede datakilder bliver behandlet indbyrdes for tidsmæssige overlap. Det betyder, at den enkelte person samlet set højst kan optræde med 37 timer (svarende til en fuldtidsperson, altså en person med en deltagelsesgrad på 100 pct.), når man summerer personens ugentlige timer/deltagelsesgrader i de forskellige ydelsestyper/tilstande (ledighed, aktivering, kontanthjælp, syge/barselsdagpenge, efterløn og førtidspension mv.)

Skabt af: Danmarks Statistik.

Statistikken indeholder oplysninger om personer over antallet af fuldtidsmodtagere af offentlige forsørgelsesydelser i de erhvervsaktive aldersgrupper, herunder deltagere i arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger. Hidtil har statistikken omfattet registrerede fuldtidsledige, fuldtidsdeltagere i forskellige aktiveringsforanstaltninger samt (passive) kontanthjælpsmodtagere, revalideringsydelse mv. Senere er også personer på efterløn, førtidspension, syge- og barselsdagpenge, fleksydelse, jobrotation samt SU-modtagere inkluderet i statistikken. Fordelen ved statistikken over offentligt forsørgede er, at samtlige individbaserede datakilder bliver behandlet indbyrdes for tidsmæssige overlap. Det betyder, at den enkelte person samlet set højst kan optræde med 37 timer (svarende til en fuldtidsperson, altså en person med en deltagelsesgrad på 100 pct.), når man summerer personens ugentlige timer/deltagelsesgrader i de forskellige ydelsestyper/tilstande (ledighed, aktivering, kontanthjælp, syge/barselsdagpenge, efterløn og førtidspension mv.)

Skabt af: Danmarks Statistik.

Statistikken indeholder oplysninger om personer over antallet af fuldtidsmodtagere af offentlige forsørgelsesydelser i de erhvervsaktive aldersgrupper, herunder deltagere i arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger. Hidtil har statistikken omfattet registrerede fuldtidsledige, fuldtidsdeltagere i forskellige aktiveringsforanstaltninger samt (passive) kontanthjælpsmodtagere, revalideringsydelse mv. Senere er også personer på efterløn, førtidspension, syge- og barselsdagpenge, fleksydelse, jobrotation samt SU-modtagere inkluderet i statistikken. Fordelen ved statistikken over offentligt forsørgede er, at samtlige individbaserede datakilder bliver behandlet indbyrdes for tidsmæssige overlap. Det betyder, at den enkelte person samlet set højst kan optræde med 37 timer (svarende til en fuldtidsperson, altså en person med en deltagelsesgrad på 100 pct.), når man summerer personens ugentlige timer/deltagelsesgrader i de forskellige ydelsestyper/tilstande (ledighed, aktivering, kontanthjælp, syge/barselsdagpenge, efterløn og førtidspension mv.)

Skabt af: Danmarks Statistik.

Statistikken indeholder oplysninger om personer over antallet af fuldtidsmodtagere af offentlige forsørgelsesydelser i de erhvervsaktive aldersgrupper, herunder deltagere i arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger. Hidtil har statistikken omfattet registrerede fuldtidsledige, fuldtidsdeltagere i forskellige aktiveringsforanstaltninger samt (passive) kontanthjælpsmodtagere, revalideringsydelse mv. Senere er også personer på efterløn, førtidspension, syge- og barselsdagpenge, samt fleksydelse inkluderet i statistikken. Fordelen ved statistikken over offentligt forsørgede er, at samtlige individbaserede datakilder bliver behandlet indbyrdes for tidsmæssige overlap. Det betyder, at den enkelte person samlet set højst kan optræde med 37 timer (svarende til en fuldtidsperson, altså en person med en deltagelsesgrad på 100 pct.), når man summerer personens ugentlige timer/deltagelsesgrader i de forskellige ydelsestyper/tilstande (ledighed, aktivering, kontanthjælp, syge/barselsdagpenge, efterløn og førtidspension mv.)

Skabt af: Danmarks Statistik.

Statistikken indeholder oplysninger om personer over antallet af fuldtidsmodtagere af offentlige forsørgelsesydelser i de erhvervsaktive aldersgrupper, herunder deltagere i arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger. Hidtil har statistikken omfattet registrerede fuldtidsledige, fuldtidsdeltagere i forskellige aktiveringsforanstaltninger samt (passive) kontanthjælpsmodtagere, revalideringsydelse mv. Senere er også personer på efterløn, førtidspension, syge- og barselsdagpenge, fleksydelse, jobrotation samt SU-modtagere inkluderet i statistikken. Fordelen ved statistikken over offentligt forsørgede er, at samtlige individbaserede datakilder bliver behandlet indbyrdes for tidsmæssige overlap. Det betyder, at den enkelte person samlet set højst kan optræde med 37 timer (svarende til en fuldtidsperson, altså en person med en deltagelsesgrad på 100 pct.), når man summerer personens ugentlige timer/deltagelsesgrader i de forskellige ydelsestyper/tilstande (ledighed, aktivering, kontanthjælp, syge/barselsdagpenge, efterløn og førtidspension mv.)

Skabt af: Danmarks Statistik.

Statistikken indeholder oplysninger om personer over antallet af fuldtidsmodtagere af offentlige forsørgelsesydelser i de erhvervsaktive aldersgrupper, herunder deltagere i arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger. Hidtil har statistikken omfattet registrerede fuldtidsledige, fuldtidsdeltagere i forskellige aktiveringsforanstaltninger samt (passive) kontanthjælpsmodtagere, revalideringsydelse mv. Senere er også personer på efterløn, førtidspension, syge- og barselsdagpenge, fleksydelse, jobrotation samt SU-modtagere inkluderet i statistikken. Fordelen ved statistikken over offentligt forsørgede er, at samtlige individbaserede datakilder bliver behandlet indbyrdes for tidsmæssige overlap. Det betyder, at den enkelte person samlet set højst kan optræde med 37 timer (svarende til en fuldtidsperson, altså en person med en deltagelsesgrad på 100 pct.), når man summerer personens ugentlige timer/deltagelsesgrader i de forskellige ydelsestyper/tilstande (ledighed, aktivering, kontanthjælp, syge/barselsdagpenge, efterløn og førtidspension mv.)

Skabt af: Danmarks Statistik.

Statistikken indeholder oplysninger om personer over antallet af fuldtidsmodtagere af offentlige forsørgelsesydelser i de erhvervsaktive aldersgrupper, herunder deltagere i arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger. Hidtil har statistikken omfattet registrerede fuldtidsledige, fuldtidsdeltagere i forskellige aktiveringsforanstaltninger samt (passive) kontanthjælpsmodtagere, revalideringsydelse mv. Senere er også personer på efterløn, førtidspension, syge- og barselsdagpenge, fleksydelse, jobrotation samt SU-modtagere inkluderet i statistikken. Fordelen ved statistikken over offentligt forsørgede er, at samtlige individbaserede datakilder bliver behandlet indbyrdes for tidsmæssige overlap. Det betyder, at den enkelte person samlet set højst kan optræde med 37 timer (svarende til en fuldtidsperson, altså en person med en deltagelsesgrad på 100 pct.), når man summerer personens ugentlige timer/deltagelsesgrader i de forskellige ydelsestyper/tilstande (ledighed, aktivering, kontanthjælp, syge/barselsdagpenge, efterløn og førtidspension mv.)

Skabt af: Danmarks Statistik.

Statistikken indeholder oplysninger om personer over antallet af fuldtidsmodtagere af offentlige forsørgelsesydelser i de erhvervsaktive aldersgrupper, herunder deltagere i arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger. Hidtil har statistikken omfattet registrerede fuldtidsledige, fuldtidsdeltagere i forskellige aktiveringsforanstaltninger samt (passive) kontanthjælpsmodtagere, revalideringsydelse mv. Senere er også personer på efterløn, førtidspension, syge- og barselsdagpenge, fleksydelse, jobrotation samt SU-modtagere inkluderet i statistikken. Fordelen ved statistikken over offentligt forsørgede er, at samtlige individbaserede datakilder bliver behandlet indbyrdes for tidsmæssige overlap. Det betyder, at den enkelte person samlet set højst kan optræde med 37 timer (svarende til en fuldtidsperson, altså en person med en deltagelsesgrad på 100 pct.), når man summerer personens ugentlige timer/deltagelsesgrader i de forskellige ydelsestyper/tilstande (ledighed, aktivering, kontanthjælp, syge/barselsdagpenge, efterløn og førtidspension mv.)

Skabt af: Danmarks Statistik.

Statistikken indeholder oplysninger om personer over antallet af fuldtidsmodtagere af offentlige forsørgelsesydelser i de erhvervsaktive aldersgrupper, herunder deltagere i arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger. Hidtil har statistikken omfattet registrerede fuldtidsledige, fuldtidsdeltagere i forskellige aktiveringsforanstaltninger samt (passive) kontanthjælpsmodtagere, revalideringsydelse mv. Senere er også personer på efterløn, førtidspension, syge- og barselsdagpenge, fleksydelse, jobrotation samt SU-modtagere inkluderet i statistikken. Fordelen ved statistikken over offentligt forsørgede er, at samtlige individbaserede datakilder bliver behandlet indbyrdes for tidsmæssige overlap. Det betyder, at den enkelte person samlet set højst kan optræde med 37 timer (svarende til en fuldtidsperson, altså en person med en deltagelsesgrad på 100 pct.), når man summerer personens ugentlige timer/deltagelsesgrader i de forskellige ydelsestyper/tilstande (ledighed, aktivering, kontanthjælp, syge/barselsdagpenge, efterløn og førtidspension mv.)

Skabt af: Danmarks Statistik.

Hovedformålet med statistikken er at belyse størrelse, sammensætning og fordeling af indkomster for familier med bopæl i Danmark. Statistikken søger at inddrage så mange væsentlige indkomstarter som muligt uden hensyn til, hvordan indkomsterne behandles skattemæssigt.

Skabt af: Danmarks Statistik.

Hovedformålet med statistikken er at belyse størrelse, sammensætning og fordeling af indkomster for familier med bopæl i Danmark. Statistikken søger at inddrage så mange væsentlige indkomstarter som muligt uden hensyn til, hvordan indkomsterne behandles skattemæssigt.

Skabt af: Danmarks Statistik.

Hovedformålet med statistikken er at belyse størrelse, sammensætning og fordeling af indkomster for familier med bopæl i Danmark. Statistikken søger at inddrage så mange væsentlige indkomstarter som muligt uden hensyn til, hvordan indkomsterne behandles skattemæssigt.

Skabt af: Danmarks Statistik.

Hovedformålet med statistikken er at belyse størrelse, sammensætning og fordeling af indkomster for familier med bopæl i Danmark. Statistikken søger at inddrage så mange væsentlige indkomstarter som muligt uden hensyn til, hvordan indkomsterne behandles skattemæssigt.

Skabt af: Danmarks Statistik.

Hovedformålet med statistikken er at belyse størrelse, sammensætning og fordeling af indkomster for familier med bopæl i Danmark. Statistikken søger at inddrage så mange væsentlige indkomstarter som muligt uden hensyn til, hvordan indkomsterne behandles skattemæssigt.

Skabt af: Danmarks Statistik.

Hovedformålet med statistikken er at belyse størrelse, sammensætning og fordeling af indkomster for familier med bopæl i Danmark. Statistikken søger at inddrage så mange væsentlige indkomstarter som muligt uden hensyn til, hvordan indkomsterne behandles skattemæssigt.

Skabt af: Danmarks Statistik.

Hovedformålet med statistikken er at belyse størrelse, sammensætning og fordeling af indkomster for familier med bopæl i Danmark. Statistikken søger at inddrage så mange væsentlige indkomstarter som muligt uden hensyn til, hvordan indkomsterne behandles skattemæssigt.

Skabt af: Danmarks Statistik.

Statistikken indeholder oplysninger om personer over antallet af fuldtidsmodtagere af offentlige forsørgelsesydelser i de erhvervsaktive aldersgrupper, herunder deltagere i arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger. Hidtil har statistikken omfattet registrerede fuldtidsledige, fuldtidsdeltagere i forskellige aktiveringsforanstaltninger samt (passive) kontanthjælpsmodtagere, revalideringsydelse mv. Senere er også personer på efterløn, førtidspension, syge- og barselsdagpenge, samt fleksydelse inkluderet i statistikken. Fordelen ved statistikken over offentligt forsørgede er, at samtlige individbaserede datakilder bliver behandlet indbyrdes for tidsmæssige overlap. Det betyder, at den enkelte person samlet set højst kan optræde med 37 timer (svarende til en fuldtidsperson, altså en person med en deltagelsesgrad på 100 pct.), når man summerer personens ugentlige timer/deltagelsesgrader i de forskellige ydelsestyper/tilstande (ledighed, aktivering, kontanthjælp, syge/barselsdagpenge, efterløn og førtidspension mv.)

Skabt af: Danmarks Statistik.

Statistikken indeholder oplysninger om personer over antallet af fuldtidsmodtagere af offentlige forsørgelsesydelser i de erhvervsaktive aldersgrupper, herunder deltagere i arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger. Hidtil har statistikken omfattet registrerede fuldtidsledige, fuldtidsdeltagere i forskellige aktiveringsforanstaltninger samt (passive) kontanthjælpsmodtagere, revalideringsydelse mv. Senere er også personer på efterløn, førtidspension, syge- og barselsdagpenge, samt fleksydelse inkluderet i statistikken. Fordelen ved statistikken over offentligt forsørgede er, at samtlige individbaserede datakilder bliver behandlet indbyrdes for tidsmæssige overlap. Det betyder, at den enkelte person samlet set højst kan optræde med 37 timer (svarende til en fuldtidsperson, altså en person med en deltagelsesgrad på 100 pct.), når man summerer personens ugentlige timer/deltagelsesgrader i de forskellige ydelsestyper/tilstande (ledighed, aktivering, kontanthjælp, syge/barselsdagpenge, efterløn og førtidspension mv.)

Skabt af: Danmarks Statistik.

Statistikken indeholder oplysninger om personer over antallet af fuldtidsmodtagere af offentlige forsørgelsesydelser i de erhvervsaktive aldersgrupper, herunder deltagere i arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger. Hidtil har statistikken omfattet registrerede fuldtidsledige, fuldtidsdeltagere i forskellige aktiveringsforanstaltninger samt (passive) kontanthjælpsmodtagere, revalideringsydelse mv. Senere er også personer på efterløn, førtidspension, syge- og barselsdagpenge, samt fleksydelse inkluderet i statistikken. Fordelen ved statistikken over offentligt forsørgede er, at samtlige individbaserede datakilder bliver behandlet indbyrdes for tidsmæssige overlap. Det betyder, at den enkelte person samlet set højst kan optræde med 37 timer (svarende til en fuldtidsperson, altså en person med en deltagelsesgrad på 100 pct.), når man summerer personens ugentlige timer/deltagelsesgrader i de forskellige ydelsestyper/tilstande (ledighed, aktivering, kontanthjælp, syge/barselsdagpenge, efterløn og førtidspension mv.)

Skabt af: Danmarks Statistik.

Statistikken indeholder oplysninger om personer over antallet af fuldtidsmodtagere af offentlige forsørgelsesydelser i de erhvervsaktive aldersgrupper, herunder deltagere i arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger. Hidtil har statistikken omfattet registrerede fuldtidsledige, fuldtidsdeltagere i forskellige aktiveringsforanstaltninger samt (passive) kontanthjælpsmodtagere, revalideringsydelse mv. Senere er også personer på efterløn, førtidspension, syge- og barselsdagpenge, samt fleksydelse inkluderet i statistikken. Fordelen ved statistikken over offentligt forsørgede er, at samtlige individbaserede datakilder bliver behandlet indbyrdes for tidsmæssige overlap. Det betyder, at den enkelte person samlet set højst kan optræde med 37 timer (svarende til en fuldtidsperson, altså en person med en deltagelsesgrad på 100 pct.), når man summerer personens ugentlige timer/deltagelsesgrader i de forskellige ydelsestyper/tilstande (ledighed, aktivering, kontanthjælp, syge/barselsdagpenge, efterløn og førtidspension mv.)

Skabt af: Danmarks Statistik.

Formålet med statistikken er at give oplysninger til statistiske opgørelser vedrørende befolkningens indkomst- skatte og fradragsforhold.

Skabt af: Danmarks Statistik.

Formålet med statistikken er at give oplysninger til statistiske opgørelser vedrørende befolkningens indkomst- skatte og fradragsforhold.

Skabt af: Danmarks Statistik.

Formålet med statistikken er at give oplysninger til statistiske opgørelser vedrørende befolkningens indkomst- skatte og fradragsforhold.

Skabt af: Danmarks Statistik.

Hovedformålet med statistikken er at belyse størrelse, sammensætning og fordeling af indkomster for familier med bopæl i Danmark. Statistikken søger at inddrage så mange væsentlige indkomstarter som muligt uden hensyn til, hvordan indkomsterne behandles skattemæssigt.

Skabt af: Danmarks Statistik.

Formålet med statistikken er at give oplysninger til statistiske opgørelser vedrørende befolkningens indkomst- skatte og fradragsforhold.

Skabt af: Danmarks Statistik.

Formålet med statistikken er at give oplysninger til statistiske opgørelser vedrørende befolkningens indkomst- skatte og fradragsforhold.

Skabt af: Danmarks Statistik.

Formålet med statistikken er at give oplysninger til statistiske opgørelser vedrørende befolkningens indkomst- skatte og fradragsforhold.

Skabt af: Danmarks Statistik.

Formålet med statistikken er at give oplysninger til statistiske opgørelser vedrørende befolkningens indkomst- skatte og fradragsforhold.

Skabt af: Danmarks Statistik.

Formålet med statistikken er at give oplysninger til statistiske opgørelser vedrørende befolkningens indkomst- skatte og fradragsforhold.

Skabt af: Danmarks Statistik.

Formålet med statistikken er at give oplysninger til statistiske opgørelser vedrørende befolkningens indkomst- skatte og fradragsforhold.

Skabt af: Danmarks Statistik.

Hovedformålet med statistikken er at belyse størrelse, sammensætning og fordeling af indkomster for familier med bopæl i Danmark. Statistikken søger at inddrage så mange væsentlige indkomstarter som muligt uden hensyn til, hvordan indkomsterne behandles skattemæssigt.

Skabt af: Danmarks Statistik.

Formålet med statistikken er at give oplysninger til statistiske opgørelser vedrørende befolkningens indkomst- skatte og fradragsforhold.

Skabt af: Danmarks Statistik.

Formålet med statistikken er at give oplysninger til statistiske opgørelser vedrørende befolkningens indkomst- skatte og fradragsforhold.

Skabt af: Danmarks Statistik.

Formålet med statistikken er at give oplysninger til statistiske opgørelser vedrørende befolkningens indkomst- skatte og fradragsforhold.

Skabt af: Danmarks Statistik.

Formålet med statistikken er at give oplysninger til statistiske opgørelser vedrørende befolkningens indkomst- skatte og fradragsforhold.

Skabt af: Danmarks Statistik.

Formålet med statistikken er at give oplysninger til statistiske opgørelser vedrørende befolkningens indkomst- skatte og fradragsforhold.

Skabt af: Danmarks Statistik.

Formålet med statistikken er at give oplysninger til statistiske opgørelser vedrørende befolkningens indkomst- skatte og fradragsforhold.

Skabt af: Danmarks Statistik.

Formålet med statistikken er at give oplysninger til statistiske opgørelser vedrørende befolkningens indkomst- skatte og fradragsforhold.

Skabt af: Danmarks Statistik.

Formålet med statistikken er at give oplysninger til statistiske opgørelser vedrørende befolkningens indkomst- skatte og fradragsforhold.

Skabt af: Danmarks Statistik.

Formålet med statistikken er at give oplysninger til statistiske opgørelser vedrørende befolkningens indkomst- skatte og fradragsforhold.

Skabt af: Danmarks Statistik.

Formålet med statistikken er at give oplysninger til statistiske opgørelser vedrørende befolkningens indkomst- skatte og fradragsforhold.

Skabt af: Danmarks Statistik.

Formålet med statistikken er at give oplysninger til statistiske opgørelser vedrørende befolkningens indkomst- skatte og fradragsforhold.

Skabt af: Danmarks Statistik.

Formålet med statistikken er at give oplysninger til statistiske opgørelser vedrørende befolkningens indkomst- skatte og fradragsforhold.

Skabt af: Danmarks Statistik.

Formålet med statistikken er at give oplysninger til statistiske opgørelser vedrørende befolkningens indkomst- skatte og fradragsforhold.

Skabt af: Danmarks Statistik.

Formålet med statistikken er at give oplysninger til statistiske opgørelser vedrørende befolkningens indkomst- skatte og fradragsforhold.

Skabt af: Danmarks Statistik.

Formålet med statistikken er at give oplysninger til statistiske opgørelser vedrørende befolkningens indkomst- skatte og fradragsforhold.

Skabt af: Danmarks Statistik.

Formålet med statistikken er at give oplysninger til statistiske opgørelser vedrørende befolkningens indkomst- skatte og fradragsforhold.

Skabt af: Danmarks Statistik.

Formålet med statistikken er at give oplysninger til statistiske opgørelser vedrørende befolkningens indkomst- skatte og fradragsforhold.

Skabt af: Danmarks Statistik.

Formålet med statistikken er at give oplysninger til statistiske opgørelser vedrørende befolkningens indkomst- skatte og fradragsforhold.

Skabt af: Danmarks Statistik.

Formålet med statistikken er at give oplysninger til statistiske opgørelser vedrørende befolkningens indkomst- skatte og fradragsforhold.

Skabt af: Danmarks Statistik.

Formålet med statistikken er at give oplysninger til statistiske opgørelser vedrørende befolkningens indkomst- skatte og fradragsforhold.

Skabt af: Danmarks Statistik.

Formålet med statistikken er at give oplysninger til statistiske opgørelser vedrørende befolkningens indkomst- skatte og fradragsforhold.

Skabt af: Danmarks Statistik.

Formålet med statistikken er at give oplysninger til statistiske opgørelser vedrørende befolkningens indkomst- skatte og fradragsforhold.

Skabt af: Danmarks Statistik.

Formålet med statistikken er at give oplysninger til statistiske opgørelser vedrørende befolkningens indkomst- skatte og fradragsforhold.

Skabt af: Danmarks Statistik.

Formålet med statistikken er at give oplysninger til statistiske opgørelser vedrørende befolkningens indkomst- skatte og fradragsforhold.

Skabt af: Danmarks Statistik.

Formålet med statistikken er at give oplysninger til statistiske opgørelser vedrørende befolkningens indkomst- skatte og fradragsforhold.

Skabt af: Danmarks Statistik.

Formålet med statistikken er at give oplysninger til statistiske opgørelser vedrørende befolkningens indkomst- skatte og fradragsforhold.

Skabt af: Danmarks Statistik.

Formålet med statistikken er at give oplysninger til statistiske opgørelser vedrørende befolkningens indkomst- skatte og fradragsforhold.

Skabt af: Danmarks Statistik.

Formålet med statistikken er at give oplysninger til statistiske opgørelser vedrørende befolkningens indkomst- skatte og fradragsforhold.

Skabt af: Told- og Skattestyrelsen.

SLUTsystemet har til formål at sikre en korrekt og rettidig skatteansættelse af fysiske borgere vedr. personskat, AM-bidrag og ejendomsværdiskat, beregnet på grundlag af opgørelse over skattepligtig indkomst og ejendomsvurdering. Ejendomsskat er dog ike en del af CSR-L, men findes i Ejendomsværdiskattesystemet, EVS. Selve enendomsvurderignen findes i Statens Vurderingssystem, SVUR.

Skabt af: Told- og Skattestyrelsen.

SLUTsystemet har til formål at sikre en korrekt og rettidig skatteansættelse af fysiske borgere vedr. personskat, AM-bidrag og ejendomsværdiskat, beregnet på grundlag af opgørelse over skattepligtig indkomst og ejendomsvurdering. Ejendomsskat er dog ike en del af CSR-L, men findes i Ejendomsværdiskattesystemet, EVS. Selve enendomsvurderignen findes i Statens Vurderingssystem, SVUR.

Skabt af: Told- og Skattestyrelsen.

SLUTsystemet har til formål at sikre en korrekt og rettidig skatteansættelse af fysiske borgere vedr. personskat, AM-bidrag og ejendomsværdiskat, beregnet på grundlag af opgørelse over skattepligtig indkomst og ejendomsvurdering. Ejendomsskat er dog ike en del af CSR-L, men findes i Ejendomsværdiskattesystemet, EVS. Selve enendomsvurderignen findes i Statens Vurderingssystem, SVUR.

Skabt af: Told- og Skattestyrelsen.

SLUTsystemet har til formål at sikre en korrekt og rettidig skatteansættelse af fysiske borgere vedr. personskat, AM-bidrag og ejendomsværdiskat, beregnet på grundlag af opgørelse over skattepligtig indkomst og ejendomsvurdering. Ejendomsskat er dog ike en del af CSR-L, men findes i Ejendomsværdiskattesystemet, EVS. Selve enendomsvurderignen findes i Statens Vurderingssystem, SVUR.

Skabt af: Told- og Skattestyrelsen.

SLUTsystemet har til formål at sikre en korrekt og rettidig skatteansættelse af fysiske borgere vedr. personskat, AM-bidrag og ejendomsværdiskat, beregnet på grundlag af opgørelse over skattepligtig indkomst og ejendomsvurdering. Ejendomsskat er dog ike en del af CSR-L, men findes i Ejendomsværdiskattesystemet, EVS. Selve enendomsvurderignen findes i Statens Vurderingssystem, SVUR.

Skabt af: Told- og Skattestyrelsen.

SLUTsystemet har til formål at sikre en korrekt og rettidig skatteansættelse af fysiske borgere vedr. personskat, AM-bidrag og ejendomsværdiskat, beregnet på grundlag af opgørelse over skattepligtig indkomst og ejendomsvurdering. Ejendomsskat er dog ike en del af CSR-L, men findes i Ejendomsværdiskattesystemet, EVS. Selve enendomsvurderignen findes i Statens Vurderingssystem, SVUR.

Skabt af: Told- og Skattestyrelsen.

SLUTsystemet har til formål at sikre en korrekt og rettidig skatteansættelse af fysiske borgere vedr. personskat, AM-bidrag og ejendomsværdiskat, beregnet på grundlag af opgørelse over skattepligtig indkomst og ejendomsvurdering. Ejendomsskat er dog ike en del af CSR-L, men findes i Ejendomsværdiskattesystemet, EVS. Selve enendomsvurderignen findes i Statens Vurderingssystem, SVUR.

Skabt af: Danmarks Statistik.

Formålet med statistikken er at give oplysninger til statistiske opgørelser vedrørende befolkningens indkomst- skatte og fradragsforhold.

Skabt af: Told- og Skattestyrelsen.

SLUTsystemet har til formål at sikre en korrekt og rettidig skatteansættelse af fysiske borgere vedr. personskat, AM-bidrag og ejendomsværdiskat, beregnet på grundlag af opgørelse over skattepligtig indkomst og ejendomsvurdering. Ejendomsskat er dog ike en del af CSR-L, men findes i Ejendomsværdiskattesystemet, EVS. Selve enendomsvurderignen findes i Statens Vurderingssystem, SVUR.

Skabt af: Told- og Skattestyrelsen.

SLUTsystemet har til formål at sikre en korrekt og rettidig skatteansættelse af fysiske borgere vedr. personskat, AM-bidrag og ejendomsværdiskat, beregnet på grundlag af opgørelse over skattepligtig indkomst og ejendomsvurdering. Ejendomsskat er dog ike en del af CSR-L, men findes i Ejendomsværdiskattesystemet, EVS. Selve enendomsvurderignen findes i Statens Vurderingssystem, SVUR.

Skabt af: Told- og Skattestyrelsen.

SLUTsystemet har til formål at sikre en korrekt og rettidig skatteansættelse af fysiske borgere vedr. personskat, AM-bidrag og ejendomsværdiskat, beregnet på grundlag af opgørelse over skattepligtig indkomst og ejendomsvurdering. Ejendomsskat er dog ike en del af CSR-L, men findes i Ejendomsværdiskattesystemet, EVS. Selve enendomsvurderignen findes i Statens Vurderingssystem, SVUR.

Skabt af: Told- og Skattestyrelsen.

SLUTsystemet har til formål at sikre en korrekt og rettidig skatteansættelse af fysiske borgere vedr. personskat, AM-bidrag og ejendomsværdiskat, beregnet på grundlag af opgørelse over skattepligtig indkomst og ejendomsvurdering. Ejendomsskat er dog ike en del af CSR-L, men findes i Ejendomsværdiskattesystemet, EVS. Selve enendomsvurderignen findes i Statens Vurderingssystem, SVUR.

Skabt af: Told- og Skattestyrelsen.

SLUTsystemet har til formål at sikre en korrekt og rettidig skatteansættelse af fysiske borgere vedr. personskat, AM-bidrag og ejendomsværdiskat, beregnet på grundlag af opgørelse over skattepligtig indkomst og ejendomsvurdering. Ejendomsskat er dog ike en del af CSR-L, men findes i Ejendomsværdiskattesystemet, EVS. Selve enendomsvurderignen findes i Statens Vurderingssystem, SVUR.