Skabt af: Københavns Erhvervsakademi.

Journaliseringssystem, så KEA lever op til arkivforpligtelser. Fælles platform for vidensdeling.

Skabt af: VIA University College.

STADS anvendes til langt de fleste facetter af almindelig studieadministration: Optagelse (herunder kommunikation med Den Koordinerede Tilmelding) og indskrivning af studerende Administration og kontrol af studieforløb Til- og afmelding til eksamen Planlægning af undervisning og eksamen Resultatregistrering i forbindelse med undervisning og eksamen Registrering af merit Bevisudskrivning. Indberetning til Undervisningsministeriet og Danmarks Statistik Statistik STADS har endvidere et selvbetjeningsmodul (STADS Selvbetjening), der gør det muligt for de studerende via internettet at tilmelde sig undervisning og eksamen, lave karakterudskrifter osv. STADS kan håndtere ordinære studerende, enkeltfagsstuderende og åben uddannelsesstuderende, men indeholder ikke nogen speciel funktionalitet til at håndtere ph.d.-studerende.

Skabt af: VIA University College.

STADS anvendes til langt de fleste facetter af almindelig studieadministration: Optagelse (herunder kommunikation med Den Koordinerede Tilmelding) og indskrivning af studerende Administration og kontrol af studieforløb Til- og afmelding til eksamen Planlægning af undervisning og eksamen Resultatregistrering i forbindelse med undervisning og eksamen Registrering af merit Bevisudskrivning. Indberetning til Undervisningsministeriet og Danmarks Statistik Statistik STADS har endvidere et selvbetjeningsmodul (STADS Selvbetjening), der gør det muligt for de studerende via internettet at tilmelde sig undervisning og eksamen, lave karakterudskrifter osv. STADS kan håndtere ordinære studerende, enkeltfagsstuderende og åben uddannelsesstuderende, men indeholder ikke nogen speciel funktionalitet til at håndtere ph.d.-studerende.

Skabt af: VIA University College.

STADS anvendes til langt de fleste facetter af almindelig studieadministration: Optagelse (herunder kommunikation med Den Koordinerede Tilmelding) og indskrivning af studerende Administration og kontrol af studieforløb Til- og afmelding til eksamen Planlægning af undervisning og eksamen Resultatregistrering i forbindelse med undervisning og eksamen Registrering af merit Bevisudskrivning. Indberetning til Undervisningsministeriet og Danmarks Statistik Statistik STADS har endvidere et selvbetjeningsmodul (STADS Selvbetjening), der gør det muligt for de studerende via internettet at tilmelde sig undervisning og eksamen, lave karakterudskrifter osv. STADS kan håndtere ordinære studerende, enkeltfagsstuderende og åben uddannelsesstuderende, men indeholder ikke nogen speciel funktionalitet til at håndtere ph.d.-studerende.

Skabt af: VIA University College.

STADS anvendes til langt de fleste facetter af almindelig studieadministration: Optagelse (herunder kommunikation med Den Koordinerede Tilmelding) og indskrivning af studerende Administration og kontrol af studieforløb Til- og afmelding til eksamen Planlægning af undervisning og eksamen Resultatregistrering i forbindelse med undervisning og eksamen Registrering af merit Bevisudskrivning. Indberetning til Undervisningsministeriet og Danmarks Statistik Statistik STADS har endvidere et selvbetjeningsmodul (STADS Selvbetjening), der gør det muligt for de studerende via internettet at tilmelde sig undervisning og eksamen, lave karakterudskrifter osv. STADS kan håndtere ordinære studerende, enkeltfagsstuderende og åben uddannelsesstuderende, men indeholder ikke nogen speciel funktionalitet til at håndtere ph.d.-studerende.

Skabt af: University College Nordjylland.

Sags-og dokumenthåndtering af institutionens centrale dokumenter

Skabt af: University College Sjælland, Professionshøjskolen Absalon.

Håndtering af administrative sager og dokumenter

Skabt af: University College Sjælland.

Systemet anvendes til elektronisk struktureret oprettelse af sager med samt opbevaring og fremfinding af sager og dokumenter indenfor journalperioden.

Skabt af: University College Nordjylland.

Systemet har til formål at sikre en konsekvent og systematisk journalisering af materiale vedr. administration, studerende og ansatte ved University College Nordjylland.

Skabt af: University College Syddanmark (UC SYD).

FICS er et elektronisk sags- og dokumenthåndteringssystem, der har til formål at sikre en effektiv sagsbehandling i henhold til gældende lovgivning, og at udvalgte sager og dokumenter bevares for eftertiden.

Skabt af: VIA University College.

Et fælles journaliseringssystem for hele organisationen, så alle relevante medarbejder hurtigt kunne få adgang til en sag og journalisere dokumenter på den samme sag.

Skabt af: University College Lillebælt.

Formålet med Teamshare er at have et fælles journaliseringssystem for hele organisationen, så alle relevante medarbejder hurtigt kunne få adgang til en sag og journalisere dokumenter på den samme sag. Derudover sikrer Teamshare videndeling på tværs af geografi. Endelig er Teamshare nærmest en forudsætning for, at nye medarbejdere kan overtage igangværende sager - f.eks. når en kollega rejser.

Skabt af: Professionshøjskolen Metropol.

Formålet med at oprette arkivmapper samlet fra fællesdrevet var at samle organisationens arkivpligtige materiale med henblik på aflevering til Rigsarkivet. Arkivmapperne er ikke brugt som arbejdsværkstøj, men alene som samling af relevante dokumenter/filer.

Skabt af: Erhvervsakademi Lillebælt, UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole.

EAL har besluttet at indføre et ESDH-system fordi man havde brug for en platform der kunne understøtte og sikre at dokumentation på institutionens drfit blev bevaret og hurtigt kunne genfindes og formidles.

Skabt af: Professionshøjskolen UCC.

Formålet med Sag og Dokument var at få ét samlet sarkiv for UCC. At medarbejdere kunne gemme arkivpligtigt materialet og andre vigtige dokumenter et sikkert sted og dele disse dokumenter på tværs af organisationen. Herudover at lovliggøre opbevaring af HR og Studiesager.

Skabt af: Professionshøjskolen Lillebælt, UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole.

Formålet med Teamshare er at understøtte og sikre en ensartet håndtering af de uddannelsesadministrative opgaver UC Lillebælt har.

Skabt af: Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (VIVE)2022, Vibeke Myrup Jensen.

På baggrund af bekymringer om konsekvenserne af covid-19 blev et nationalt initiativ iværksat med henblik på at understøtte læring og trivsel blandt de børn og unge, der vurderedes at være særligt udfordrede efter nedlukningen. Med initiativet fik de 25 kommuner med den største andel udsatte børn og unge tilbud om at udmønte og opbygge erfaringer medat gennemføre skoleunderstøttende indsatser.Kommunerne kunne vælge imellem fem forskellige typer afindsatser, der alle tidligere har vist positive effekter på elevers læring. I efteråret 2021 fik kommunerne tilsagn omdeltagelse, og initiativet skulle gennemføres i 2022.Kommunerne havde derudover store lokale friheder til selv at fordele midlerne imellem skoler og fælleskompetenceudvikling samt udvælge de deltagende elever/klasser, som havde størst behov for støtte, og sætteegne mål for initiativet. Undersøgelsen har til formål at give et indblik iudbredelsen og omfanget, hvordan kommunerne harudmøntet initiativet samt virkningerne blandt eleverne.Derudover er formålet at indsamle erfaringer med atimplementere målrettede og og understøttende skolerettede indsatser i almenskolen.

Skabt af: Kurt Klaudi Klausen.

Formålet er at undersøge hvordan institutionsledelse i de danske kommuner foregår.

Skabt af: Kurt Klaudi Klausen.

Formålet er at undersøge hvordan institutionsledelse i de danske kommuner foregår.

Skabt af: Sekretariatet for Telebruger- og klagenævnet, Universitets- og Bygningsstyrelsen, Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling. Departementet, Forskning- og Innovationsstyrelsen, IT- og Telestyrelsen.

ESDH indførtes i VTU med en målsætning om, at understøtte en høj grad af videndeling og kvalitet i sagsbehandlingen og styrkelse af samarbejdet på tværs i koncernen, og understøttelse af journaliseringsbehovog sags- og dokumenthåndtering.

Skabt af: UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole, Annemarie Touboel.

Formål: At identificere betydningsfulde faktorer for at leve et godt liv med demens, med henblik på at kunne tilrettelægge personorienterede, tidlige indsatser for personer med demens og deres pårørende. Baggrund: Dette forskningsprojekt har fokus på at afdække betydningsfulde faktorer i relation til sundhed og trivsel, som har betydning for at leve et godt liv med demens. Herudover har projektet fokus på at implementere og evaluere udvalgte indsatser til personer med demens og deres pårørende. Der er ca. 89.000 mennesker, der lever med en demensdiagnose i Danmark, og antallet forventes at stige med 40% frem til 2030. Hertil er der ca. 400.000 pårørende, som deltager i og/eller planlægger pleje, omsorg og aktiviteter for deres pårørende med demens. At få en demenssygdom eller være pårørende til en person med demens har indgribende konsekvenser i dagligdagen. Flere forskningsstudier har undersøgt at forskellige helbredsmæssige og psykologiske faktorer påvirker livskvaliteten hos både mennesker med demens og deres pårørende, men at der er brug for en bedre forståelse for, hvad der har betydning for at leve et godt liv med demens allerede i det tidlige forløb efter diagnosen er stillet. De udfordringer, der opstår gennem et demensforløb er komplekse, da kognitive forandringer, emotionelle, individuelle, relationelle og kontekstuelle forhold spiller ind. I dette studie anvender vi derfor en personcentreret tilgang, der tager udgangspunkt i en biopsykosociale model. Med denne tilgang inkluderes både betydningen af den kognitive funktionsnedsættelse, oplevelsen af selvet og den evt. ændrede relation mellem personen med demens og de pårørende. I studiet ønsker vi derfor at undersøge de komplekse sammenhænge, der har betydning for at leve et god liv med demens. Denne viden kan anvendes til at planlægge indsatser til personer med demens og deres pårørende og få øje på sammenhænge vi endnu ikke kender til. Ligeledes viser forskning at den rette støtte tidligt efter diagnosen, giver større mulighed for at lære at leve med demensdiagnosen og bevare et habituelt fysisk, mentalt og socialt helbred for både personen med demens og de pårørende. Hertil ved man ligeledes at en tidlig indsats med tilpassede tilbud om støtte, gør at man kan fortsætte med at leve et liv med det samme aktivitetsniveau som man er har været vant til, i længere tid. Samtidig kan man lægge gode planer for fremtiden, så længe man får tilstrækkelig støtte. I Danmark er ambitionen at kommunerne skal tilbyde en indsats der sættes i gang tidligt og ligeledes være sammenhængende. Det viser sig imidlertid at mange personer med demens og deres pårørende ikke oplever at få tilbudt indsatser der dækker deres behov både tidligt i deres demenssygdom, men også i takt med at sygdommen skrider frem. Dette kan være årsagen til at flere afslår tilbud om kommunale indsatser. Derfor er det relevant at undersøge, årsager til at mennesker med demens afslår kommunale indsatser om støtte og hvad de selv gør for at leve et godt liv med demens. Hertil er det relevant at undersøge om en systematisk afdækning af behov for støtte for både personen med demens og de pårørende giver mulighed for at leve et godt liv med demens. Beskrivelse af indhold og forskningsdesign: Forskningsprojektet er et multimetode studie fordelt på 2 delstudier, som foregår i et samarbejde mellem Regionshospitalet Gødstrup, Lemvig, Struer, Ringkøbing-Skjern, Herning, Ikast-Brande og Københavns kommuner samt forskere fra UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole. Studie 1 er et kvalitativt studie, der undersøger, hvordan en indsats i naturen har betydning for at leve et godt liv med demens. Studiet vil benytte sig af kvalitative walk-along interviews med personer med demens, der deltager i aktiviteter i naturen i tre udvalgte kommuner. 20 personer med demens forventes at deltage. Studie 2 er et implementeringsstudie, hvor en systematisk afdækning af pårørendes behov for støtte, undersøges i samarbejde med fem kommuner. Denne afdækning foregår med det validerede spørgeskema DeCANT, som er målrettet pårørende. Dette studie vil indeholde tæt følgeskab med de involverede medarbejdere i kommunerne og vil derudover undersøge, hvordan pårørende til personer med demens oplever at en systematisk tilgang til identifikation af behov for støtte tidligt efter demensdiagnosen er givet til en nær pårørende hjælper dem i livet som pårørende. 20-30 pårørende forventes at deltage i interviews med henblik på at undersøge om de oplever at det har ændret deres belastning at der har været fokus på deres behov for støtte. Herudover vil ca. 10 sundhedsprofessionelle blive interviewet, med henblik på at undersøge om de oplever at deres systematiske tilgang til pårørendes støtte behov har ændres deres praksis ift at identificere og handle på de støttebehov de får øje på.