Formålet med dette projekt er at bidrage til en bedre teoretisk forståelse af lean-begrebet i forhold til det psykiske arbejdsmiljø. Herunder dets forudsætninger, implementering og anvendelsesområde, og på den praktiske side at give konkrete anvisninger, der kan omsættes til brug inden for både privat og offentlig virksomhed. Projektet skal for det første belyse den dualisme, der implicit er indbygget i konceptet og de problemstillinger det giver anledning til. Projektets andet sigte er at udvikle konkrete anvisninger på, hvorledes leankonceptet i en dansk kontekst afhængig af branchemæssige karakteristika og den konkrete kontekst kan udformes for både at skabe økonomiske resultater og forbedre det psykiske arbejdsmiljø. Dette datasæt er knyttet til follow-up målingerne.