Skabt af: Ankestyrelsen.

Indberetning af statistik om kommunale afgørelser om social pension (førtidspennsion).

Skabt af: Beskæftigelsesministeriet, Ankenævnet for ATP, Arbejdsmiljørådet, Beskæftigelsesministeriets HR-afdeling (personalesager), Beskæftigelsesministeriets HR-afdeling (generelle sager).

F2 er et fælles arkiv for alt sagsrelevant materiale. Det anvendes til dokumentation, videndeling og journalisering.

Skabt af: Arbejdsmarkedsstyrelsen, Jobcentre, Kommuner, A-kasser, Andre aktører.

Arbejdsmarkedsportalen understøtter sagsbehandling og styring af beskæftigelsesindsatsen. Portalen er et fælles redskab for de professionelle aktører - på tværs af stat, kommuner, a-kasser og andre aktører. Kernen i Arbejdsmarkedsportalen er data om forsørgelse og indsats på personniveau. Portalen gør det muligt at registrere sagsoplysninger, herunder til og afmeldinger i forbindelse med ledighed, planlagte og afholdte kontaktsamtalet, match, tilbud og jobplaner. Desuden er der udviklet et særligt modul til kommunikation mellem A-kasser og Jobcentrene.

Skabt af: Statens Institut for Folkesundhed.

Projektet har overordnet til formål at kortlægge sundhedskompetencer blandt udsatte ledige i Høje Taastrup Kommune og udvikle og teste indsatser til forbedring og håndtering af sundhedskompetencer blandt udsatte ledige med formål at få dem i beskæftigelse. Projektet vil ligeledes styrke sammenhængen i behandlingsforløb for de udsatte ledige, ved at inkorporere disses egne perspektiver på forløbet.

Skabt af: SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd.

Skabt af: Danmarks Statistik.

Antallet af SU-modtagere er en del af statistikken over offentligt forsørgede. Statistikken indeholder oplysninger om personer over antallet af fuldtidsmodtagere af offentlige forsørgelsesydelser i de erhvervsaktive aldersgrupper, herunder deltagere i arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger. Hidtil har statistikken omfattet registrerede fuldtidsledige, fuldtidsdeltagere i forskellige aktiveringsforanstaltninger samt (passive) kontanthjælpsmodtagere, revalideringsydelse mv. Senere er også personer på efterløn, førtidspension, syge- og barselsdagpenge, samt fleksydelse inkluderet i statistikken. Som noget nyt er SU-modtagere også indeholdt i statistikken derfor denne særlige aflevering. Fordelen ved statistikken over offentligt forsørgede er, at samtlige individbaserede datakilder bliver behandlet indbyrdes for tidsmæssige overlap. Det betyder, at den enkelte person samlet set højst kan optræde med 37 timer (svarende til en fuldtidsperson, altså en person med en deltagelsesgrad på 100 pct.), når man summerer personens ugentlige timer/deltagelsesgrader i de forskellige ydelsestyper/tilstande (ledighed, aktivering, kontanthjælp, syge/barselsdagpenge, efterløn og førtidspension mv.)

Skabt af: SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd.

Undersøgelsen handler om virksomhedernes sociale engagement i forhold til rummelighed på arbejdspladsen.

Skabt af: Ankestyrelsen.

Skabt af: Ankestyrelsen.

Skabt af: Ankestyrelsen.

Skabt af: Ankestyrelsen.

Skabt af: SFI-SURVEY.

Skabt af: Moderniseringsstyrelsen.

Formålet med at oprette og drive it-systemet (LIF) er at opsamle faktisk lønsumsforbrug og årsværksforbrug for centrale dele af staten til brug for bla. Finanslovsberegning, opkrævning af fleksjob mv.

Skabt af: Moderniseringsstyrelsen.

Formålet med at oprette og drive it-systemet (LIF) er at opsamle faktisk lønsumsforbrug og årsværksforbrug for centrale dele af staten til brug for bla. Finanslovsberegning, opkrævning af fleksjob mv.

Skabt af: Moderniseringsstyrelsen.

Formålet med at oprette og drive it-systemet (LIF) er at opsamle faktisk lønsumsforbrug og årsværksforbrug for centrale dele af staten til brug for bla. Finanslovsberegning, opkrævning af fleksjob mv.

Skabt af: Moderniseringsstyrelsen.

Formålet med at oprette og drive it-systemet (LIF) er at opsamle faktisk lønsumsforbrug og årsværksforbrug for centrale dele af staten til brug for bla. Finanslovsberegning, opkrævning af fleksjob mv.

Skabt af: Personalestyrelsen.

Formålet med at oprette og drive it-systemet (LIF) er at opsamle faktisk lønsumsforbrug og årsværksforbrug for centrale dele af staten til brug for bla. Finanslovsberegning, opkrævning af fleksjob mv.

Skabt af: Gl. Varde Kommune, Ny Varde Kommune.

Varde Kommune anvender KMD Sag EDH til registrering og styring hovedsagelig af borgersager. I KMD Sag EDH har brugerne adgang til at se/læse eller sagsbehandle sager, journalnotater, adviser (erindringer) inden for deres arbejdsområde. Derudover modtager brugerne også ’dagens post’. Brugerne har forskellige rolleprofiler og derved har de forskellige adgange til at se/læse, registrere og sagsbehandle ind i systemet.

Skabt af: Fredericia gl. kommune, Fredericia.

I KMD Sag EDH har brugerne adgang til at se/læse eller sagsbehandle sager, journalnotater, adviser (erindringer) inden for deres arbejdsområde. Derudover modtager brugerne også ’dagens post’. Brugerne har forskellige rolleprofiler og derved har de forskellige adgange til at se/læse, registrere og sagsbehandle ind i systemet.

Skabt af: Kerteminde Gl. Kommune, Langeskov Kommune, Munkebo Kommune, Kerteminde Ny Kommune.

Kerteminde Kommune anvender KMD Sag EDH til registrering og styring hovedsagelig af borgersager. I KMD Sag EDH har brugerne adgang til at se/læse eller sagsbehandle sager, journalnotater, adviser (erindringer) inden for deres arbejdsområde. Derudover modtager brugerne også ’dagens post’. Brugerne har forskellige rolleprofiler og derved har de forskellige adgange til at se/læse, registrere og sagsbehandle ind i systemet.

Skabt af: Danmarks Statistik.

Statistikken belyser udbetalingen af dagpenge ved sygdom og fødsel, samt omfanget af fravær på grund af barsel og længerevarende sygdom.

Skabt af: Danmarks Statistik.

Statistikken belyser udbetalingen af dagpenge ved sygdom og fødsel, samt omfanget af fravær på grund af barsel og længerevarende sygdom.

Skabt af: Danmarks Statistik.

Statistikken belyser udbetalingen af dagpenge ved sygdom og fødsel, samt omfanget af fravær på grund af barsel og længerevarende sygdom.

Skabt af: Danmarks Statistik.

Statistikken belyser udbetalingen af dagpenge ved sygdom og fødsel, samt omfanget af fravær på grund af barsel og længerevarende sygdom.

Skabt af: Danmarks Statistik.

Statistikken belyser udbetalingen af dagpenge ved sygdom og fødsel, samt omfanget af fravær på grund af barsel og længerevarende sygdom.

Skabt af: Danmarks Statistik.

Statistikken belyser udbetalingen af dagpenge ved sygdom og fødsel, samt omfanget af fravær på grund af barsel og længerevarende sygdom.

Skabt af: Danmarks Statistik.

Statistikken belyser udbetalingen af dagpenge ved sygdom og fødsel, samt omfanget af fravær på grund af barsel og længerevarende sygdom.

Skabt af: Danmarks Statistik.

Statistikken belyser udbetalingen af dagpenge ved sygdom og fødsel, samt omfanget af fravær på grund af barsel og længerevarende sygdom.

Skabt af: Danmarks Statistik.

Statistikken belyser udbetalingen af dagpenge ved sygdom og fødsel, samt omfanget af fravær på grund af barsel og længerevarende sygdom.

Skabt af: Danmarks Statistik.

Statistikken belyser udbetalingen af dagpenge ved sygdom og fødsel, samt omfanget af fravær på grund af barsel og længerevarende sygdom.

Skabt af: Danmarks Statistik.

Statistikken belyser udbetalingen af dagpenge ved sygdom og fødsel, samt omfanget af fravær på grund af barsel og længerevarende sygdom.

Skabt af: Danmarks Statistik.

Statistikken belyser udbetalingen af dagpenge ved sygdom og fødsel, samt omfanget af fravær på grund af barsel og længerevarende sygdom.

Skabt af: Danmarks Statistik.

Statistikken belyser udbetalingen af dagpenge ved sygdom og fødsel, samt omfanget af fravær på grund af barsel og længerevarende sygdom.

Skabt af: Danmarks Statistik.

Statistikken indeholder oplysninger om personer over antallet af fuldtidsmodtagere af offentlige forsørgelsesydelser i de erhvervsaktive aldersgrupper, herunder deltagere i arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger. Hidtil har statistikken omfattet registrerede fuldtidsledige, fuldtidsdeltagere i forskellige aktiveringsforanstaltninger samt (passive) kontanthjælpsmodtagere, revalideringsydelse mv. Senere er også personer på efterløn, førtidspension, syge- og barselsdagpenge, fleksydelse, jobrotation samt SU-modtagere inkluderet i statistikken. Fordelen ved statistikken over offentligt forsørgede er, at samtlige individbaserede datakilder bliver behandlet indbyrdes for tidsmæssige overlap. Det betyder, at den enkelte person samlet set højst kan optræde med 37 timer (svarende til en fuldtidsperson, altså en person med en deltagelsesgrad på 100 pct.), når man summerer personens ugentlige timer/deltagelsesgrader i de forskellige ydelsestyper/tilstande (ledighed, aktivering, kontanthjælp, syge/barselsdagpenge, efterløn og førtidspension mv.)

Skabt af: Danmarks Statistik.

Statistikken indeholder oplysninger om personer over antallet af fuldtidsmodtagere af offentlige forsørgelsesydelser i de erhvervsaktive aldersgrupper, herunder deltagere i arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger. Hidtil har statistikken omfattet registrerede fuldtidsledige, fuldtidsdeltagere i forskellige aktiveringsforanstaltninger samt (passive) kontanthjælpsmodtagere, revalideringsydelse mv. Senere er også personer på efterløn, førtidspension, syge- og barselsdagpenge, fleksydelse, jobrotation samt SU-modtagere inkluderet i statistikken. Fordelen ved statistikken over offentligt forsørgede er, at samtlige individbaserede datakilder bliver behandlet indbyrdes for tidsmæssige overlap. Det betyder, at den enkelte person samlet set højst kan optræde med 37 timer (svarende til en fuldtidsperson, altså en person med en deltagelsesgrad på 100 pct.), når man summerer personens ugentlige timer/deltagelsesgrader i de forskellige ydelsestyper/tilstande (ledighed, aktivering, kontanthjælp, syge/barselsdagpenge, efterløn og førtidspension mv.)

Skabt af: Danmarks Statistik.

Statistikken indeholder oplysninger om personer over antallet af fuldtidsmodtagere af offentlige forsørgelsesydelser i de erhvervsaktive aldersgrupper, herunder deltagere i arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger. Hidtil har statistikken omfattet registrerede fuldtidsledige, fuldtidsdeltagere i forskellige aktiveringsforanstaltninger samt (passive) kontanthjælpsmodtagere, revalideringsydelse mv. Senere er også personer på efterløn, førtidspension, syge- og barselsdagpenge, fleksydelse, jobrotation samt SU-modtagere inkluderet i statistikken. Fordelen ved statistikken over offentligt forsørgede er, at samtlige individbaserede datakilder bliver behandlet indbyrdes for tidsmæssige overlap. Det betyder, at den enkelte person samlet set højst kan optræde med 37 timer (svarende til en fuldtidsperson, altså en person med en deltagelsesgrad på 100 pct.), når man summerer personens ugentlige timer/deltagelsesgrader i de forskellige ydelsestyper/tilstande (ledighed, aktivering, kontanthjælp, syge/barselsdagpenge, efterløn og førtidspension mv.)

Skabt af: Danmarks Statistik.

Statistikken indeholder oplysninger om personer over antallet af fuldtidsmodtagere af offentlige forsørgelsesydelser i de erhvervsaktive aldersgrupper, herunder deltagere i arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger. Hidtil har statistikken omfattet registrerede fuldtidsledige, fuldtidsdeltagere i forskellige aktiveringsforanstaltninger samt (passive) kontanthjælpsmodtagere, revalideringsydelse mv. Senere er også personer på efterløn, førtidspension, syge- og barselsdagpenge, fleksydelse, jobrotation samt SU-modtagere inkluderet i statistikken. Fordelen ved statistikken over offentligt forsørgede er, at samtlige individbaserede datakilder bliver behandlet indbyrdes for tidsmæssige overlap. Det betyder, at den enkelte person samlet set højst kan optræde med 37 timer (svarende til en fuldtidsperson, altså en person med en deltagelsesgrad på 100 pct.), når man summerer personens ugentlige timer/deltagelsesgrader i de forskellige ydelsestyper/tilstande (ledighed, aktivering, kontanthjælp, syge/barselsdagpenge, efterløn og førtidspension mv.)

Skabt af: Danmarks Statistik.

Statistikken indeholder oplysninger om personer over antallet af fuldtidsmodtagere af offentlige forsørgelsesydelser i de erhvervsaktive aldersgrupper, herunder deltagere i arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger. Hidtil har statistikken omfattet registrerede fuldtidsledige, fuldtidsdeltagere i forskellige aktiveringsforanstaltninger samt (passive) kontanthjælpsmodtagere, revalideringsydelse mv. Senere er også personer på efterløn, førtidspension, syge- og barselsdagpenge, fleksydelse, jobrotation samt SU-modtagere inkluderet i statistikken. Fordelen ved statistikken over offentligt forsørgede er, at samtlige individbaserede datakilder bliver behandlet indbyrdes for tidsmæssige overlap. Det betyder, at den enkelte person samlet set højst kan optræde med 37 timer (svarende til en fuldtidsperson, altså en person med en deltagelsesgrad på 100 pct.), når man summerer personens ugentlige timer/deltagelsesgrader i de forskellige ydelsestyper/tilstande (ledighed, aktivering, kontanthjælp, syge/barselsdagpenge, efterløn og førtidspension mv.)

Skabt af: Danmarks Statistik.

Statistikken indeholder oplysninger om personer over antallet af fuldtidsmodtagere af offentlige forsørgelsesydelser i de erhvervsaktive aldersgrupper, herunder deltagere i arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger. Hidtil har statistikken omfattet registrerede fuldtidsledige, fuldtidsdeltagere i forskellige aktiveringsforanstaltninger samt (passive) kontanthjælpsmodtagere, revalideringsydelse mv. Senere er også personer på efterløn, førtidspension, syge- og barselsdagpenge, samt fleksydelse inkluderet i statistikken. Fordelen ved statistikken over offentligt forsørgede er, at samtlige individbaserede datakilder bliver behandlet indbyrdes for tidsmæssige overlap. Det betyder, at den enkelte person samlet set højst kan optræde med 37 timer (svarende til en fuldtidsperson, altså en person med en deltagelsesgrad på 100 pct.), når man summerer personens ugentlige timer/deltagelsesgrader i de forskellige ydelsestyper/tilstande (ledighed, aktivering, kontanthjælp, syge/barselsdagpenge, efterløn og førtidspension mv.)

Skabt af: Danmarks Statistik.

Statistikken indeholder oplysninger om personer over antallet af fuldtidsmodtagere af offentlige forsørgelsesydelser i de erhvervsaktive aldersgrupper, herunder deltagere i arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger. Hidtil har statistikken omfattet registrerede fuldtidsledige, fuldtidsdeltagere i forskellige aktiveringsforanstaltninger samt (passive) kontanthjælpsmodtagere, revalideringsydelse mv. Senere er også personer på efterløn, førtidspension, syge- og barselsdagpenge, samt fleksydelse inkluderet i statistikken. Fordelen ved statistikken over offentligt forsørgede er, at samtlige individbaserede datakilder bliver behandlet indbyrdes for tidsmæssige overlap. Det betyder, at den enkelte person samlet set højst kan optræde med 37 timer (svarende til en fuldtidsperson, altså en person med en deltagelsesgrad på 100 pct.), når man summerer personens ugentlige timer/deltagelsesgrader i de forskellige ydelsestyper/tilstande (ledighed, aktivering, kontanthjælp, syge/barselsdagpenge, efterløn og førtidspension mv.)

Skabt af: Danmarks Statistik.

Statistikken indeholder oplysninger om personer over antallet af fuldtidsmodtagere af offentlige forsørgelsesydelser i de erhvervsaktive aldersgrupper, herunder deltagere i arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger. Hidtil har statistikken omfattet registrerede fuldtidsledige, fuldtidsdeltagere i forskellige aktiveringsforanstaltninger samt (passive) kontanthjælpsmodtagere, revalideringsydelse mv. Senere er også personer på efterløn, førtidspension, syge- og barselsdagpenge, samt fleksydelse inkluderet i statistikken. Fordelen ved statistikken over offentligt forsørgede er, at samtlige individbaserede datakilder bliver behandlet indbyrdes for tidsmæssige overlap. Det betyder, at den enkelte person samlet set højst kan optræde med 37 timer (svarende til en fuldtidsperson, altså en person med en deltagelsesgrad på 100 pct.), når man summerer personens ugentlige timer/deltagelsesgrader i de forskellige ydelsestyper/tilstande (ledighed, aktivering, kontanthjælp, syge/barselsdagpenge, efterløn og førtidspension mv.)

Skabt af: Danmarks Statistik.

Statistikken indeholder oplysninger om personer over antallet af fuldtidsmodtagere af offentlige forsørgelsesydelser i de erhvervsaktive aldersgrupper, herunder deltagere i arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger. Hidtil har statistikken omfattet registrerede fuldtidsledige, fuldtidsdeltagere i forskellige aktiveringsforanstaltninger samt (passive) kontanthjælpsmodtagere, revalideringsydelse mv. Senere er også personer på efterløn, førtidspension, syge- og barselsdagpenge, samt fleksydelse inkluderet i statistikken. Fordelen ved statistikken over offentligt forsørgede er, at samtlige individbaserede datakilder bliver behandlet indbyrdes for tidsmæssige overlap. Det betyder, at den enkelte person samlet set højst kan optræde med 37 timer (svarende til en fuldtidsperson, altså en person med en deltagelsesgrad på 100 pct.), når man summerer personens ugentlige timer/deltagelsesgrader i de forskellige ydelsestyper/tilstande (ledighed, aktivering, kontanthjælp, syge/barselsdagpenge, efterløn og førtidspension mv.)

Skabt af: Danmarks Statistik.

Statistikken indeholder oplysninger om personer over antallet af fuldtidsmodtagere af offentlige forsørgelsesydelser i de erhvervsaktive aldersgrupper, herunder deltagere i arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger. Hidtil har statistikken omfattet registrerede fuldtidsledige, fuldtidsdeltagere i forskellige aktiveringsforanstaltninger samt (passive) kontanthjælpsmodtagere, revalideringsydelse mv. Senere er også personer på efterløn, førtidspension, syge- og barselsdagpenge, samt fleksydelse inkluderet i statistikken. Fordelen ved statistikken over offentligt forsørgede er, at samtlige individbaserede datakilder bliver behandlet indbyrdes for tidsmæssige overlap. Det betyder, at den enkelte person samlet set højst kan optræde med 37 timer (svarende til en fuldtidsperson, altså en person med en deltagelsesgrad på 100 pct.), når man summerer personens ugentlige timer/deltagelsesgrader i de forskellige ydelsestyper/tilstande (ledighed, aktivering, kontanthjælp, syge/barselsdagpenge, efterløn og førtidspension mv.)

Skabt af: Danmarks Statistik.

Statistikken indeholder oplysninger om personer over antallet af fuldtidsmodtagere af offentlige forsørgelsesydelser i de erhvervsaktive aldersgrupper, herunder deltagere i arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger. Hidtil har statistikken omfattet registrerede fuldtidsledige, fuldtidsdeltagere i forskellige aktiveringsforanstaltninger samt (passive) kontanthjælpsmodtagere, revalideringsydelse mv. Senere er også personer på efterløn, førtidspension, syge- og barselsdagpenge, fleksydelse, jobrotation samt SU-modtagere inkluderet i statistikken. Fordelen ved statistikken over offentligt forsørgede er, at samtlige individbaserede datakilder bliver behandlet indbyrdes for tidsmæssige overlap. Det betyder, at den enkelte person samlet set højst kan optræde med 37 timer (svarende til en fuldtidsperson, altså en person med en deltagelsesgrad på 100 pct.), når man summerer personens ugentlige timer/deltagelsesgrader i de forskellige ydelsestyper/tilstande (ledighed, aktivering, kontanthjælp, syge/barselsdagpenge, efterløn og førtidspension mv.)

Skabt af: Danmarks Statistik.

Statistikken indeholder oplysninger om personer over antallet af fuldtidsmodtagere af offentlige forsørgelsesydelser i de erhvervsaktive aldersgrupper, herunder deltagere i arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger. Hidtil har statistikken omfattet registrerede fuldtidsledige, fuldtidsdeltagere i forskellige aktiveringsforanstaltninger samt (passive) kontanthjælpsmodtagere, revalideringsydelse mv. Senere er også personer på efterløn, førtidspension, syge- og barselsdagpenge, fleksydelse, jobrotation samt SU-modtagere inkluderet i statistikken. Fordelen ved statistikken over offentligt forsørgede er, at samtlige individbaserede datakilder bliver behandlet indbyrdes for tidsmæssige overlap. Det betyder, at den enkelte person samlet set højst kan optræde med 37 timer (svarende til en fuldtidsperson, altså en person med en deltagelsesgrad på 100 pct.), når man summerer personens ugentlige timer/deltagelsesgrader i de forskellige ydelsestyper/tilstande (ledighed, aktivering, kontanthjælp, syge/barselsdagpenge, efterløn og førtidspension mv.)

Skabt af: Danmarks Statistik.

Statistikken belyser udbetalingen af dagpenge ved sygdom og fødse samt omfanget af fravær på grund af barsel og længerevarende sygdom.

Skabt af: Danmarks Statistik.

Statistikken belyser udbetalingen af dagpenge ved sygdom og fødse samt omfanget af fravær på grund af barsel og længerevarende sygdom.

Skabt af: Danmarks Statistik.

Statistikken belyser udbetalingen af dagpenge ved sygdom og fødse samt omfanget af fravær på grund af barsel og længerevarende sygdom.

Skabt af: Ankestyrelsen.

Skabt af: Ankestyrelsen.

Skabt af: Ankestyrelsen.

Skabt af: Danmarks Statistik.

Formålet med den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik (RAS) er at opgøre befolkningens primære tilknytning til arbejdsmarkedet. Tilknytningen opgøres ultimo november og udarbejdes én gang årligt. Første gang RAS blev udarbejdet vedrørte opgørelsen befolkningens tilknytning ultimo november 1980.

Skabt af: Danmarks Statistik.

Formålet med den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik (RAS) er at opgøre befolkningens primære tilknytning til arbejdsmarkedet. Tilknytningen opgøres ultimo november og udarbejdes én gang årligt. Første gang RAS blev udarbejdet vedrørte opgørelsen befolkningens tilknytning ultimo november 1980.

Skabt af: Danmarks Statistik.

Formålet med den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik (RAS) er at opgøre befolkningens primære tilknytning til arbejdsmarkedet. Tilknytningen opgøres ultimo november og udarbejdes én gang årligt. Første gang RAS blev udarbejdet vedrørte opgørelsen befolkningens tilknytning ultimo november 1980.

Skabt af: Danmarks Statistik.

Formålet med den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik (RAS) er at opgøre befolkningens primære tilknytning til arbejdsmarkedet. Tilknytningen opgøres ultimo november og udarbejdes én gang årligt. Første gang RAS blev udarbejdet vedrørte opgørelsen befolkningens tilknytning ultimo november 1980.

Skabt af: Danmarks Statistik.

Formålet med den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik (RAS) er at opgøre befolkningens primære tilknytning til arbejdsmarkedet. Tilknytningen opgøres ultimo november og udarbejdes én gang årligt. Første gang RAS blev udarbejdet vedrørte opgørelsen befolkningens tilknytning ultimo november 1980.

Skabt af: Danmarks Statistik.

Formålet med den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik (RAS) er at opgøre befolkningens primære tilknytning til arbejdsmarkedet. Tilknytningen opgøres ultimo november og udarbejdes én gang årligt. Første gang RAS blev udarbejdet vedrørte opgørelsen befolkningens tilknytning ultimo november 1980.

Skabt af: Danmarks Statistik.

Formålet med den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik (RAS) er at opgøre befolkningens primære tilknytning til arbejdsmarkedet. Tilknytningen opgøres ultimo november og udarbejdes én gang årligt. Første gang RAS blev udarbejdet vedrørte opgørelsen befolkningens tilknytning ultimo november 1980.

Skabt af: Danmarks Statistik.

Formålet med den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik (RAS) er at opgøre befolkningens primære tilknytning til arbejdsmarkedet. Tilknytningen opgøres ultimo november og udarbejdes én gang årligt. Første gang RAS blev udarbejdet vedrørte opgørelsen befolkningens tilknytning ultimo november 1980.

Skabt af: Danmarks Statistik.

Formålet med den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik (RAS) er at opgøre befolkningens primære tilknytning til arbejdsmarkedet. Tilknytningen opgøres ultimo november og udarbejdes én gang årligt. Første gang RAS blev udarbejdet vedrørte opgørelsen befolkningens tilknytning ultimo november 1980.

Skabt af: Danmarks Statistik.

Formålet med den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik (RAS) er at opgøre befolkningens primære tilknytning til arbejdsmarkedet. Tilknytningen opgøres ultimo november og udarbejdes én gang årligt. Første gang RAS blev udarbejdet vedrørte opgørelsen befolkningens tilknytning ultimo november 1980.

Skabt af: Danmarks Statistik.

Formålet med den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik (RAS) er at opgøre befolkningens primære tilknytning til arbejdsmarkedet. Tilknytningen opgøres ultimo november og udarbejdes én gang årligt. Første gang RAS blev udarbejdet vedrørte opgørelsen befolkningens tilknytning ultimo november 1980.

Skabt af: Danmarks Statistik.

Formålet med den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik (RAS) er at opgøre befolkningens primære tilknytning til arbejdsmarkedet. Tilknytningen opgøres ultimo november og udarbejdes én gang årligt. Første gang RAS blev udarbejdet vedrørte opgørelsen befolkningens tilknytning ultimo november 1980.

Skabt af: Socialstyrelsen, Kathrine Ebbe Tertz, Socialstyrelsen, Mette Lingaard, PwC.

På baggrund af det stigende antal voksne medpsykiske udfordringer og kommunernes støt stigende udgifter på området har Socialstyrelseniværksat et projekt sammen med fire kommunerom at omlægge socialpsykiatrien i retning afrecovery-orienteret rehabilitering. PwCunderstøtter omlægningen og varetager denløbende evaluering af implementering ogresultater. Recovery og rehabilitering har bl.a. fokus påforebyggelse, helhed og sammenhæng,borgerens nære almene miljø i form af familie ognetværk, sundhed og fritid, uddannelse ogbeskæftigelse samt på borgerens progression ogudvikling. Der er således tale om et skifte itilgangen på området og i samarbejdet medborgeren, der har betydning for både den mådeder arbejdes på myndighedsområdet, itilbuddene såvel som i samarbejdet på tværs ogmed civilsamfundet. Hensigten med projektet er at udvikle en samletog sammenhængende model for, hvorledes enstrategisk omlægning i en kommunehensigtsmæssigt og effektivt kan gribes an. Initiativet tager sit udgangspunkt isocialpsykiatrien, men vil med fordel kunnedanne inspiration i kommunerne til udvikling ogomlægning på det samlede voksenområde ogkan også bruges som inspiration i udviklingen afbørneområdet. Flere kommuner i Danmark erved at gentænke deres organiseringer på tværsaf social, sundhed og beskæftigelse for at sikreen mere helhedsorienteret indsats for borgeren.Derved kan initiativet anvendes til fleremålgrupper.

Skabt af: Ankestyrelsen.

Skabt af: Ankestyrelsen.

Skabt af: Socialstyrelsen - Bolette Pedersen.

Social støtte i overgang til og fastholdelse i job har haft til formål at afprøve, om en koordineret, integreret og intensiv socialfaglig og beskæftigelsesrettet indsats kan hjælpe flere udsatte ledige med at få og fastholde et ordinært job. Fem kommuner har deltaget i projektet.

Skabt af: CASA Center For Alternativ Samfunds Analyse.

Skabt af: Danmarks Statistik.

Formålet med statistikken er at give oplysninger til statistiske opgørelser vedrørende befolkningens indkomst- skatte og fradragsforhold.

Skabt af: Danmarks Statistik.

Formålet med statistikken er at give oplysninger til statistiske opgørelser vedrørende befolkningens indkomst- skatte og fradragsforhold.

Skabt af: Danmarks Statistik.

Formålet med statistikken er at give oplysninger til statistiske opgørelser vedrørende befolkningens indkomst- skatte og fradragsforhold.

Skabt af: Danmarks Statistik.

Formålet med statistikken er at give oplysninger til statistiske opgørelser vedrørende befolkningens indkomst- skatte og fradragsforhold.

Skabt af: Danmarks Statistik.

Formålet med statistikken er at give oplysninger til statistiske opgørelser vedrørende befolkningens indkomst- skatte og fradragsforhold.

Skabt af: Danmarks Statistik.

Formålet med statistikken er at give oplysninger til statistiske opgørelser vedrørende befolkningens indkomst- skatte og fradragsforhold.

Skabt af: Danmarks Statistik.

Formålet med statistikken er at give oplysninger til statistiske opgørelser vedrørende befolkningens indkomst- skatte og fradragsforhold.

Skabt af: Danmarks Statistik.

Formålet med statistikken er at give oplysninger til statistiske opgørelser vedrørende befolkningens indkomst- skatte og fradragsforhold.

Skabt af: Danmarks Statistik.

Formålet med statistikken er at give oplysninger til statistiske opgørelser vedrørende befolkningens indkomst- skatte og fradragsforhold.

Skabt af: Danmarks Statistik.

Formålet med statistikken er at give oplysninger til statistiske opgørelser vedrørende befolkningens indkomst- skatte og fradragsforhold.

Skabt af: Danmarks Statistik.

Formålet med statistikken er at give oplysninger til statistiske opgørelser vedrørende befolkningens indkomst- skatte og fradragsforhold.

Skabt af: Danmarks Statistik.

Formålet med statistikken er at give oplysninger til statistiske opgørelser vedrørende befolkningens indkomst- skatte og fradragsforhold.

Skabt af: Danmarks Statistik.

Formålet med statistikken er at give oplysninger til statistiske opgørelser vedrørende befolkningens indkomst- skatte og fradragsforhold.

Skabt af: Danmarks Statistik.

Formålet med statistikken er at give oplysninger til statistiske opgørelser vedrørende befolkningens indkomst- skatte og fradragsforhold.

Skabt af: Danmarks Statistik.

Formålet med statistikken er at give oplysninger til statistiske opgørelser vedrørende befolkningens indkomst- skatte og fradragsforhold.

Skabt af: Danmarks Statistik.

Formålet med statistikken er at give oplysninger til statistiske opgørelser vedrørende befolkningens indkomst- skatte og fradragsforhold.

Skabt af: Danmarks Statistik.

Formålet med statistikken er at give oplysninger til statistiske opgørelser vedrørende befolkningens indkomst- skatte og fradragsforhold.

Skabt af: Danmarks Statistik.

Formålet med statistikken er at give oplysninger til statistiske opgørelser vedrørende befolkningens indkomst- skatte og fradragsforhold.

Skabt af: Danmarks Statistik.

Formålet med statistikken er at give oplysninger til statistiske opgørelser vedrørende befolkningens indkomst- skatte og fradragsforhold.

Skabt af: Danmarks Statistik.

Formålet med statistikken er at give oplysninger til statistiske opgørelser vedrørende befolkningens indkomst- skatte og fradragsforhold.

Skabt af: Danmarks Statistik.

Hovedformålet med statistikken er at belyse størrelse, sammensætning og fordeling af indkomster for familier med bopæl i Danmark. Statistikken søger at inddrage så mange væsentlige indkomstarter som muligt uden hensyn til, hvordan indkomsterne behandles skattemæssigt.

Skabt af: Danmarks Statistik.

Hovedformålet med statistikken er at belyse størrelse, sammensætning og fordeling af indkomster for familier med bopæl i Danmark. Statistikken søger at inddrage så mange væsentlige indkomstarter som muligt uden hensyn til, hvordan indkomsterne behandles skattemæssigt.

Skabt af: Danmarks Statistik.

Hovedformålet med statistikken er at belyse størrelse, sammensætning og fordeling af indkomster for familier med bopæl i Danmark. Statistikken søger at inddrage så mange væsentlige indkomstarter som muligt uden hensyn til, hvordan indkomsterne behandles skattemæssigt.

Skabt af: Danmarks Statistik.

Hovedformålet med statistikken er at belyse størrelse, sammensætning og fordeling af indkomster for familier med bopæl i Danmark. Statistikken søger at inddrage så mange væsentlige indkomstarter som muligt uden hensyn til, hvordan indkomsterne behandles skattemæssigt.

Skabt af: Danmarks Statistik.

Hovedformålet med statistikken er at belyse størrelse, sammensætning og fordeling af indkomster for familier med bopæl i Danmark. Statistikken søger at inddrage så mange væsentlige indkomstarter som muligt uden hensyn til, hvordan indkomsterne behandles skattemæssigt.

Skabt af: Danmarks Statistik.

Hovedformålet med statistikken er at belyse størrelse, sammensætning og fordeling af indkomster for familier med bopæl i Danmark. Statistikken søger at inddrage så mange væsentlige indkomstarter som muligt uden hensyn til, hvordan indkomsterne behandles skattemæssigt.

Skabt af: Torben Fridberg.

Formålet med undersøgelsen er at afdække ældres behov i Danmark og finde frem til de vigtigste dele af ældreomsorgen.

Skabt af: Danmarks Statistik.

Hovedformålet med statistikken er at belyse størrelse, sammensætning og fordeling af indkomster for familier med bopæl i Danmark. Statistikken søger at inddrage så mange væsentlige indkomstarter som muligt uden hensyn til, hvordan indkomsterne behandles skattemæssigt.

Skabt af: Danmarks Statistik.

Formålet med statistikken er at give oplysninger til statistiske opgørelser vedrørende befolkningens indkomst- skatte og fradragsforhold.

Skabt af: Danmarks Statistik.

Formålet med statistikken er at give oplysninger til statistiske opgørelser vedrørende befolkningens indkomst- skatte og fradragsforhold.

Skabt af: Danmarks Statistik.

Formålet med statistikken er at give oplysninger til statistiske opgørelser vedrørende befolkningens indkomst- skatte og fradragsforhold.

Skabt af: Danmarks Statistik.

Formålet med statistikken er at give oplysninger til statistiske opgørelser vedrørende befolkningens indkomst- skatte og fradragsforhold.