Skabt af: Arbejdsmiljøinstituttet.

Skabt af: Personalestyrelsen, Moderniseringsstyrelsen.

Formålet med systemet har været at registrere, journalisere og understøtte sagsbehandlingen i Personalestyrelsen. Efter 31-10-2011 har systemet alene været anvendt i den del af sagsbehandlingen i Moderniseringsstyrelsen, som tidligere blev varetaget af Personalestyrelsen

Skabt af: Danmarks Statistik.

Formålet med den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik (RAS) er at opgøre befolkningens primære tilknytning til arbejdsmarkedet. Tilknytningen opgøres ultimo november og udarbejdes én gang årligt. Første gang RAS blev udarbejdet vedrørte opgørelsen befolkningens tilknytning ultimo november 1980.

Skabt af: Danmarks Statistik.

Formålet med den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik (RAS) er at opgøre befolkningens primære tilknytning til arbejdsmarkedet. Tilknytningen opgøres ultimo november og udarbejdes én gang årligt. Første gang RAS blev udarbejdet vedrørte opgørelsen befolkningens tilknytning ultimo november 1980.

Skabt af: Danmarks Statistik.

Formålet med den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik (RAS) er at opgøre befolkningens primære tilknytning til arbejdsmarkedet. Tilknytningen opgøres ultimo november og udarbejdes én gang årligt. Første gang RAS blev udarbejdet vedrørte opgørelsen befolkningens tilknytning ultimo november 1980.

Skabt af: Danmarks Statistik.

Formålet med den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik (RAS) er at opgøre befolkningens primære tilknytning til arbejdsmarkedet. Tilknytningen opgøres ultimo november og udarbejdes én gang årligt. Første gang RAS blev udarbejdet vedrørte opgørelsen befolkningens tilknytning ultimo november 1980.

Skabt af: Danmarks Statistik.

Formålet med den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik (RAS) er at opgøre befolkningens primære tilknytning til arbejdsmarkedet. Tilknytningen opgøres ultimo november og udarbejdes én gang årligt. Første gang RAS blev udarbejdet vedrørte opgørelsen befolkningens tilknytning ultimo november 1980.

Skabt af: Danmarks Statistik.

Formålet med den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik (RAS) er at opgøre befolkningens primære tilknytning til arbejdsmarkedet. Tilknytningen opgøres ultimo november og udarbejdes én gang årligt. Første gang RAS blev udarbejdet vedrørte opgørelsen befolkningens tilknytning ultimo november 1980.

Skabt af: Danmarks Statistik.

Formålet med den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik (RAS) er at opgøre befolkningens primære tilknytning til arbejdsmarkedet. Tilknytningen opgøres ultimo november og udarbejdes én gang årligt. Første gang RAS blev udarbejdet vedrørte opgørelsen befolkningens tilknytning ultimo november 1980.

Skabt af: Danmarks Statistik.

Formålet med den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik (RAS) er at opgøre befolkningens primære tilknytning til arbejdsmarkedet. Tilknytningen opgøres ultimo november og udarbejdes én gang årligt. Første gang RAS blev udarbejdet vedrørte opgørelsen befolkningens tilknytning ultimo november 1980.

Skabt af: Danmarks Statistik.

Formålet med den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik (RAS) er at opgøre befolkningens primære tilknytning til arbejdsmarkedet. Tilknytningen opgøres ultimo november og udarbejdes én gang årligt. Første gang RAS blev udarbejdet vedrørte opgørelsen befolkningens tilknytning ultimo november 1980.

Skabt af: Danmarks Statistik.

Formålet med den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik (RAS) er at opgøre befolkningens primære tilknytning til arbejdsmarkedet. Tilknytningen opgøres ultimo november og udarbejdes én gang årligt. Første gang RAS blev udarbejdet vedrørte opgørelsen befolkningens tilknytning ultimo november 1980.

Skabt af: Danmarks Statistik.

Formålet med den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik (RAS) er at opgøre befolkningens primære tilknytning til arbejdsmarkedet. Tilknytningen opgøres ultimo november og udarbejdes én gang årligt. Første gang RAS blev udarbejdet vedrørte opgørelsen befolkningens tilknytning ultimo november 1980.

Skabt af: Danmarks Statistik.

Formålet med den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik (RAS) er at opgøre befolkningens primære tilknytning til arbejdsmarkedet. Tilknytningen opgøres ultimo november og udarbejdes én gang årligt. Første gang RAS blev udarbejdet vedrørte opgørelsen befolkningens tilknytning ultimo november 1980.

Skabt af: SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd.

Undersøgelsen handler om virksomhedernes sociale engagement i forhold til rummelighed på arbejdspladsen.

Skabt af: SFI-SURVEY.

-

Skabt af: SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd.

Skabt af: Emmett Caraker.

Formålet med undersøgelsen er at se Arbejdsliv og Politik i et Lønmodtagerperspektiv (APL I) for derved at kunne identificere de vilkår, erfaringer, interesser og værdier, som medlemmerne knytter til deres arbejde, både i relation til de direkte arbejdspladsrelaterede forhold og fagforeningen men også til velfærdsstatens forskellige serviceydelser og demokratiske indretninger.

Skabt af: Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (VIVE), Maria Falk Mikkelsen.

Undervisningsministeriet initierede i 2018 undersøgelsen, undersøger skoleleders oplevelser med lærerfravær og brugen af vikarer. Undersøgelsen viste, at ca. 11 procent af de planlagte timer i folkeskolen afholdes af en vikar. Størstedelen af disse vikartimer dækkes af en vikar uden en kvalifikationsgivende uddannelse. Undervisningsministeriet, KL og Skolelederforeningen har bedt VIVE om at perspektivere denne undersøgelse ved at kigge på: 1.Hvordan vikarundervisning kan defineres 2.Hvordan skolerne og kommunerne registrerer og følger op på underviserfravær og brugen af vikarer 3.Årsagerne til underviserfravær, og hvordan skolerne dækker fraværet med vikarer 4.Skolernes og kommunernes forudsætninger for og positive erfaringer med vikardækning. VIVE har undersøgt årsagerne til lærerfravær, hvem og hvordan lærernes timer dækkes i deres fravær, og hvordan lærerfravær og brugen af vikarer defineres og registreres.

Skabt af: SFI-SURVEY.

Skabt af: Danmarks Statistik.

Statistikken indeholder oplysninger om personer over antallet af fuldtidsmodtagere af offentlige forsørgelsesydelser i de erhvervsaktive aldersgrupper, herunder deltagere i arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger. Hidtil har statistikken omfattet registrerede fuldtidsledige, fuldtidsdeltagere i forskellige aktiveringsforanstaltninger samt (passive) kontanthjælpsmodtagere, revalideringsydelse mv. Senere er også personer på efterløn, førtidspension, syge- og barselsdagpenge, fleksydelse, jobrotation samt SU-modtagere inkluderet i statistikken. Fordelen ved statistikken over offentligt forsørgede er, at samtlige individbaserede datakilder bliver behandlet indbyrdes for tidsmæssige overlap. Det betyder, at den enkelte person samlet set højst kan optræde med 37 timer (svarende til en fuldtidsperson, altså en person med en deltagelsesgrad på 100 pct.), når man summerer personens ugentlige timer/deltagelsesgrader i de forskellige ydelsestyper/tilstande (ledighed, aktivering, kontanthjælp, syge/barselsdagpenge, efterløn og førtidspension mv.)

Skabt af: Danmarks Statistik.

Statistikken indeholder oplysninger om personer over antallet af fuldtidsmodtagere af offentlige forsørgelsesydelser i de erhvervsaktive aldersgrupper, herunder deltagere i arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger. Hidtil har statistikken omfattet registrerede fuldtidsledige, fuldtidsdeltagere i forskellige aktiveringsforanstaltninger samt (passive) kontanthjælpsmodtagere, revalideringsydelse mv. Senere er også personer på efterløn, førtidspension, syge- og barselsdagpenge, fleksydelse, jobrotation samt SU-modtagere inkluderet i statistikken. Fordelen ved statistikken over offentligt forsørgede er, at samtlige individbaserede datakilder bliver behandlet indbyrdes for tidsmæssige overlap. Det betyder, at den enkelte person samlet set højst kan optræde med 37 timer (svarende til en fuldtidsperson, altså en person med en deltagelsesgrad på 100 pct.), når man summerer personens ugentlige timer/deltagelsesgrader i de forskellige ydelsestyper/tilstande (ledighed, aktivering, kontanthjælp, syge/barselsdagpenge, efterløn og førtidspension mv.)

Skabt af: Danmarks Statistik.

Statistikken indeholder oplysninger om personer over antallet af fuldtidsmodtagere af offentlige forsørgelsesydelser i de erhvervsaktive aldersgrupper, herunder deltagere i arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger. Hidtil har statistikken omfattet registrerede fuldtidsledige, fuldtidsdeltagere i forskellige aktiveringsforanstaltninger samt (passive) kontanthjælpsmodtagere, revalideringsydelse mv. Senere er også personer på efterløn, førtidspension, syge- og barselsdagpenge, fleksydelse, jobrotation samt SU-modtagere inkluderet i statistikken. Fordelen ved statistikken over offentligt forsørgede er, at samtlige individbaserede datakilder bliver behandlet indbyrdes for tidsmæssige overlap. Det betyder, at den enkelte person samlet set højst kan optræde med 37 timer (svarende til en fuldtidsperson, altså en person med en deltagelsesgrad på 100 pct.), når man summerer personens ugentlige timer/deltagelsesgrader i de forskellige ydelsestyper/tilstande (ledighed, aktivering, kontanthjælp, syge/barselsdagpenge, efterløn og førtidspension mv.)

Skabt af: Danmarks Statistik.

Statistikken indeholder oplysninger om personer over antallet af fuldtidsmodtagere af offentlige forsørgelsesydelser i de erhvervsaktive aldersgrupper, herunder deltagere i arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger. Hidtil har statistikken omfattet registrerede fuldtidsledige, fuldtidsdeltagere i forskellige aktiveringsforanstaltninger samt (passive) kontanthjælpsmodtagere, revalideringsydelse mv. Senere er også personer på efterløn, førtidspension, syge- og barselsdagpenge, fleksydelse, jobrotation samt SU-modtagere inkluderet i statistikken. Fordelen ved statistikken over offentligt forsørgede er, at samtlige individbaserede datakilder bliver behandlet indbyrdes for tidsmæssige overlap. Det betyder, at den enkelte person samlet set højst kan optræde med 37 timer (svarende til en fuldtidsperson, altså en person med en deltagelsesgrad på 100 pct.), når man summerer personens ugentlige timer/deltagelsesgrader i de forskellige ydelsestyper/tilstande (ledighed, aktivering, kontanthjælp, syge/barselsdagpenge, efterløn og førtidspension mv.)

Skabt af: Danmarks Statistik.

Statistikken indeholder oplysninger om personer over antallet af fuldtidsmodtagere af offentlige forsørgelsesydelser i de erhvervsaktive aldersgrupper, herunder deltagere i arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger. Hidtil har statistikken omfattet registrerede fuldtidsledige, fuldtidsdeltagere i forskellige aktiveringsforanstaltninger samt (passive) kontanthjælpsmodtagere, revalideringsydelse mv. Senere er også personer på efterløn, førtidspension, syge- og barselsdagpenge, fleksydelse, jobrotation samt SU-modtagere inkluderet i statistikken. Fordelen ved statistikken over offentligt forsørgede er, at samtlige individbaserede datakilder bliver behandlet indbyrdes for tidsmæssige overlap. Det betyder, at den enkelte person samlet set højst kan optræde med 37 timer (svarende til en fuldtidsperson, altså en person med en deltagelsesgrad på 100 pct.), når man summerer personens ugentlige timer/deltagelsesgrader i de forskellige ydelsestyper/tilstande (ledighed, aktivering, kontanthjælp, syge/barselsdagpenge, efterløn og førtidspension mv.)

Skabt af: Danmarks Statistik.

Statistikken indeholder oplysninger om personer over antallet af fuldtidsmodtagere af offentlige forsørgelsesydelser i de erhvervsaktive aldersgrupper, herunder deltagere i arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger. Hidtil har statistikken omfattet registrerede fuldtidsledige, fuldtidsdeltagere i forskellige aktiveringsforanstaltninger samt (passive) kontanthjælpsmodtagere, revalideringsydelse mv. Senere er også personer på efterløn, førtidspension, syge- og barselsdagpenge, fleksydelse, jobrotation samt SU-modtagere inkluderet i statistikken. Fordelen ved statistikken over offentligt forsørgede er, at samtlige individbaserede datakilder bliver behandlet indbyrdes for tidsmæssige overlap. Det betyder, at den enkelte person samlet set højst kan optræde med 37 timer (svarende til en fuldtidsperson, altså en person med en deltagelsesgrad på 100 pct.), når man summerer personens ugentlige timer/deltagelsesgrader i de forskellige ydelsestyper/tilstande (ledighed, aktivering, kontanthjælp, syge/barselsdagpenge, efterløn og førtidspension mv.)

Skabt af: Danmarks Statistik.

Statistikken indeholder oplysninger om personer over antallet af fuldtidsmodtagere af offentlige forsørgelsesydelser i de erhvervsaktive aldersgrupper, herunder deltagere i arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger. Hidtil har statistikken omfattet registrerede fuldtidsledige, fuldtidsdeltagere i forskellige aktiveringsforanstaltninger samt (passive) kontanthjælpsmodtagere, revalideringsydelse mv. Senere er også personer på efterløn, førtidspension, syge- og barselsdagpenge, fleksydelse, jobrotation samt SU-modtagere inkluderet i statistikken. Fordelen ved statistikken over offentligt forsørgede er, at samtlige individbaserede datakilder bliver behandlet indbyrdes for tidsmæssige overlap. Det betyder, at den enkelte person samlet set højst kan optræde med 37 timer (svarende til en fuldtidsperson, altså en person med en deltagelsesgrad på 100 pct.), når man summerer personens ugentlige timer/deltagelsesgrader i de forskellige ydelsestyper/tilstande (ledighed, aktivering, kontanthjælp, syge/barselsdagpenge, efterløn og førtidspension mv.)

Skabt af: Gudenåkollegiet.

Formålet med at indføre SBSYS er at SBSYS anvendes som grundlag for den daglige sagsbehandling herunder: at understøtte god forvaltningspraksis og overholde lovgivning at effektivisere arbejdsgange og videndeling at registrere og eventuelt scanne alle relevante dokumenter at alle relevante dokumenter er tilknyttet en sag at alle som udgangspunkt før adgang til alt, kun begrænses af absolut nødvendige sikkerhedsrestriktioner at sikre mulighed for sags- og dokumentflow i organisationen at give mulighed for adgang til sager og dokumenter fra hjemmearbejdspladser m.m. Gudenåkollegiet hørte i perioden 4.11.2005-31.12.2006 under Vejle Amt. I perioden 1.1.2007 til 30.6.2012 hørte Gudenåkollegiet under Region Midtjylland.

Skabt af: Det Natioanle Forskningscenter for Arbejdsmiljø, Andreas Holtermann.

Ligesom ”positive faktorer i arbejdet” er veletableret indenfor det psykosociale område, er der behov for en tilsvarende tilgang indenfor det ergonomiske område, der ikke kun fokuserer på at forebygge sygdom, men også fremmer sundhed gennem udførelse af selve arbejdet uden at det går på kompromis med kerneopgaven og produktivitet. Guldlok-princippet repræsenterer et nyt, innovativtsyn på hvordan man tilrettelægger arbejdet så medarbejdere bliver sundere af at udføre det. Guldlok-princippet bygger på den kendsgerning, at fysisk aktivitet er sundt og forbedrer fysisk kapacitet, hvis arbejdet bliver udført med en god balance mellem fysisk belastning og hvile af kroppen. Guldlok-princippet er succesfuldt afprøvet i et ikke-videnskabeligt projekt i en dansk børnehave. Ved en ny tilrettelæggelse af arbejdet, så pædagogerne var mere fysisk aktive på en sundhedsfremmende måde, fik pædagogerne reducerede smerter og bedre fysisk form, samtidig med øget kvalitet i udførelsen af kerneopgaven. Hvis Guldlok-princippet kan dokumenteres at fremme sundhed i børnehaver vil der være bred interesse i at få undersøgt i hvilke andre jobgrupper det også er muligt at tilrettelægge arbejdet så det får en sundhedsfremmende effekt og hvordan forskellige arbejdsopgaver skal tilrettelægges og kombineres, så største mulig effekt opnås. Formålet med projektet er via arbejdspladsinterventioner i jobgrupperne børnehaver og industri, at undersøge om arbejdet kan tilrettelægges, så medarbejderne opnår en sundhedsfremmendebalance mellem fysisk belastning og hvile, og • forbedrer fysisk form og sundhed, • uden at det går på kompromis medudførelsen af kerneopgaven ogproduktivitet. Interventionerne med tilrettelæggelse af arbejdet for at fremme sundhed vil blive systematisk udviklet, gennemført og evalueret i tæt samarbejde med arbejdsgrupper for jobgrupperne og lokalt på virksomhederne (arbejdsmiljøorganisationen). Projektet vil foregå i tre faser: 1) Overordnet udvikling af interventioner for at komme frem til hvordan arbejdet konkret kan tilrettelægges i forskellige jobs (fx ved jobrotation, tidsmæssig ændring mellem arbejdsperioder ogpauser, og nye måder at udføre arbejdet på) 2) Lokal udvikling og tilrettelæggelse på arbejdspladserne 3) Akutte og langvarige effekt-og procesevaluering for bl.a. at afklare barrierer og fremmende forhold for implementeringen af Guldlok i forskellige jobs. Interventionerne evalueres separat indenfor børnehaver og industriarbejdspladser i etrandomiseret kontrolleret design, og omfatter arbejdspladsobservationer, interviews,spørgeskemaer, tekniske bevægelses/puls-målinger, samt helbreds-og fysiskkapacitetsmålinger. Hvis interventionerne viser, at arbejdet kan tilrettelægges så det har sundheds- og kapacitetsfremmende effekter, uden at det reducerer produktiviteten, ser vi et stort potentiale i at Guldlok kan bidrage til at løse flere af de store samfundsmæssige udfordringer knyttet til dendemografiske udvikling.

Skabt af: Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, Anders Fritz Lerche.

Ligesom ”positive faktorer i arbejdet” er veletableret inden for det psykosociale område, er der behov for en tilsvarende tilgang inden for det ergonomiske område, der ikke kun fokuserer på at forebygge sygdom, men også fremmer sundhed gennem udførelse af selve arbejdet uden at det går på kompromis med kerneopgaven og produktivitet. Guldlok-princippet repræsenterer et nyt, innovativt syn på hvordan man tilrettelægger arbejdet så medarbejdere bliver sundere af at udføre det. Guldlok-princippet bygger på den kendsgerning, at fysisk aktivitet er sundt og forbedrer fysisk kapacitet, hvis arbejdet bliver udført med en god balance mellem fysisk belastning og hvile af kroppen. Guldlok-princippet er succesfuldt afprøvet i et ikke-videnskabeligt projekt i en dansk børnehave. Ved en ny tilrettelæggelse af arbejdet, så pædagogerne var mere fysisk aktive på en sundhedsfremmende måde, fik pædagogerne reducerede smerter og bedre fysisk form, samtidig med øget kvalitet i udførelsen af kerneopgaven. Hvis Guldlok-princippet kan dokumenteres at fremme sundhed i børnehaver vil der være bred interesse i at få undersøgt i hvilke andre jobgrupper det også er muligt at tilrettelægge arbejdet så det får en sundhedsfremmende effekt og hvordan forskellige arbejdsopgaver skal tilrettelægges og kombineres, så største mulig effekt opnås. Formålet med projektet er via arbejdspladsinterventioner i jobgrupperne børnehaver og industri, at undersøge om arbejdet kan tilrettelægges, så medarbejderne: • opnår en sundhedsfremmende balance mellem fysisk belastning og hvile, og • forbedrer fysisk form og sundhed, • uden at det går på kompromis med udførelsen af kerneopgaven og produktivitet. Interventionerne med tilrettelæggelse af arbejdet for at fremme sundhed vil blive systematisk udviklet, gennemført og evalueret i tæt samarbejde med arbejdsgrupper for jobgrupperne og lokalt på virksomhederne (arbejdsmiljøorganisationen). Projektet vil foregå i tre faser: 1) Overordnet udvikling af interventioner for at komme frem til hvordan arbejdet konkret kan tilrettelægges i forskellige jobs (fx ved jobrotation, tidsmæssig ændring mellem arbejdsperioder og pauser, og nye måder at udføre arbejdet på) 2) Lokal udvikling og tilrettelæggelse på arbejdspladserne 3) Akutte og langvarige effekt-og procesevaluering for bl.a. at afklare barrierer og fremmende forhold for implementeringen af Guldlok i forskellige jobs Interventionerne evalueres separat inden for børnehaver og industriarbejdspladser i et randomiseret kontrolleret design, og omfatter arbejdspladsobservationer, interviews, spørgeskemaer, tekniske bevægelses/puls-målinger, samt helbreds-og fysisk kapacitetsmålinger. Hvis interventionerne viser, at arbejdet kan tilrettelægges så det har sundheds- og kapacitetsfremmende effekter, uden at det reducerer produktiviteten, ser vi et stort potentiale i at Guldlok kan bidrage til at løse flere af de store samfundsmæssige udfordringer knyttet til den demografiske udvikling.

Skabt af: Midtdjurs Kommune, Rønde Kommune, Ebeltoft Kommune, Rosenholm Kommune, Syddjurs Kommune.

Kommunens generelle elektroniske sags og dokumenthåndteringssystem til brug for sagsbehandling