Skabt af: Skævinge Kommune.

Journalsystem uden digitale dokumenter med det formål at håndtere sager og dokumenter i forbindelse med kommunens sagsbehandling

Skabt af: Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, Anders Fritz Lerche.

Ligesom ”positive faktorer i arbejdet” er veletableret inden for det psykosociale område, er der behov for en tilsvarende tilgang inden for det ergonomiske område, der ikke kun fokuserer på at forebygge sygdom, men også fremmer sundhed gennem udførelse af selve arbejdet uden at det går på kompromis med kerneopgaven og produktivitet. Guldlok-princippet repræsenterer et nyt, innovativt syn på hvordan man tilrettelægger arbejdet så medarbejdere bliver sundere af at udføre det. Guldlok-princippet bygger på den kendsgerning, at fysisk aktivitet er sundt og forbedrer fysisk kapacitet, hvis arbejdet bliver udført med en god balance mellem fysisk belastning og hvile af kroppen. Guldlok-princippet er succesfuldt afprøvet i et ikke-videnskabeligt projekt i en dansk børnehave. Ved en ny tilrettelæggelse af arbejdet, så pædagogerne var mere fysisk aktive på en sundhedsfremmende måde, fik pædagogerne reducerede smerter og bedre fysisk form, samtidig med øget kvalitet i udførelsen af kerneopgaven. Hvis Guldlok-princippet kan dokumenteres at fremme sundhed i børnehaver vil der være bred interesse i at få undersøgt i hvilke andre jobgrupper det også er muligt at tilrettelægge arbejdet så det får en sundhedsfremmende effekt og hvordan forskellige arbejdsopgaver skal tilrettelægges og kombineres, så største mulig effekt opnås. Formålet med projektet er via arbejdspladsinterventioner i jobgrupperne børnehaver og industri, at undersøge om arbejdet kan tilrettelægges, så medarbejderne: • opnår en sundhedsfremmende balance mellem fysisk belastning og hvile, og • forbedrer fysisk form og sundhed, • uden at det går på kompromis med udførelsen af kerneopgaven og produktivitet. Interventionerne med tilrettelæggelse af arbejdet for at fremme sundhed vil blive systematisk udviklet, gennemført og evalueret i tæt samarbejde med arbejdsgrupper for jobgrupperne og lokalt på virksomhederne (arbejdsmiljøorganisationen). Projektet vil foregå i tre faser: 1) Overordnet udvikling af interventioner for at komme frem til hvordan arbejdet konkret kan tilrettelægges i forskellige jobs (fx ved jobrotation, tidsmæssig ændring mellem arbejdsperioder og pauser, og nye måder at udføre arbejdet på) 2) Lokal udvikling og tilrettelæggelse på arbejdspladserne 3) Akutte og langvarige effekt-og procesevaluering for bl.a. at afklare barrierer og fremmende forhold for implementeringen af Guldlok i forskellige jobs Interventionerne evalueres separat inden for børnehaver og industriarbejdspladser i et randomiseret kontrolleret design, og omfatter arbejdspladsobservationer, interviews, spørgeskemaer, tekniske bevægelses/puls-målinger, samt helbreds-og fysisk kapacitetsmålinger. Hvis interventionerne viser, at arbejdet kan tilrettelægges så det har sundheds- og kapacitetsfremmende effekter, uden at det reducerer produktiviteten, ser vi et stort potentiale i at Guldlok kan bidrage til at løse flere af de store samfundsmæssige udfordringer knyttet til den demografiske udvikling.

Skabt af: Michael Davidsen.

Formålet med undersøgelsen er at beskrive børnehavers, skolers samt fritidshjem og skolefritidsordningers rammer og vilkår for mad og måltider, samt bevægelse og fysisk aktivitet. Udviklingen mellem 1999-2004 på disse områder bliver også beskrevet. Derudover ser denne undersøgelse på institutionernes nedskrevne politik om fysisk aktivitet og bevægelse og hvordan dette bliver overholdt i praksis. Undersøgelsen belyser endvidere sammenhængen mellem institutionernes kostpolitik og hvad der bliver udbudt af mad på disse institutioner.

Skabt af: Jordsbrugsdirektoratet, Strukturdirektoratet, Direktoratet for FødevareErhverv.

Skabt af: Andreas Holtermann.

Projektets overordnede formål var at udvikle, implementere og evaluere en medarbejderinvolverende (participatorisk) ergonomisk intervention for at reducere fysiske belastninger (fysisk anstrengelse) i arbejdet og MSB blandt vuggestuepersonale. Et væsentligt delformål har været at undersøge den fysiske arbejdsbelastning for vuggestuepersonale med tekniske målinger og observationer – både inden og efter interventionen. Projektet har besvaret følgende forskningsspørgsmål:  Hvor høje er de fysiske arbejdskrav for vuggestuepersonale?  Vil en participatorisk ergonomisk intervention reducere fysisk anstrengelse, fysiske arbejdskrav og MSB blandt vuggestuepersonale?

Skabt af: Thomas Bredahl.

Formålet med undersøgelsen er at teste nedenstående hypoteser ved baseline, efter 4, 10, og 16 måneder: 1) Deltagelse i '' Motion på Recept'' (MPR) og motiverende rådgivning (MR) vil medføre ændringer i self-efficacy, stages of change og fysisk aktivitet. 2) Baselineniveauet i self-efficacy og stages of change er forskelligt for MPR og MR. 3) Baselineniveauet i self-efficacy og stages of change har betydning for deltagernes fastholdelse i fysisk aktivitet. 4) Sociale relationer er vigtige for deltagernes fastholdelse i fysisk aktivitet under og efter MPR og MR.

Skabt af: Skov- og Naturstyrelsen.

Skabt af: Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, Andreas Holtermann.

Projektets overordnede formål er at skabe ny viden, der kan besvare to centrale spørgsmål: 1. Hvad kendetegner forløbet af fysisk nedslidning blandt ansatte i forskellige risikoerhverv med forskellige risikoprofiler? 2. Hvilke konkrete interventioner på virksomhederne kan forebygge eller reducere fysisk nedslidning i disse risikoerhverv?

Skabt af: Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, Birgit Aust.

Styrelsen for Undervisning og Kvalitet i Undervisningsministeriet (UVM) har ønsket at gennemføre en undersøgelse med afsæt i, at flere lærere i grundskolen rapporterer om vold og trusler fra elever. Afrapporteringen af vold og trusler er gennemført i regi af det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljøs løbende overvågning af arbejdsmiljøet blandt de erhvervsaktive i Danmark. Forekomsten af vold og trusler i arbejdsmiljøet betragtes som en af de negative faktorer, der er af stor betydning for medarbejdernes trivsel og helbred. Formålet var, at undersøgelsen ved hjælp af dels allerede indhentede data dels nye data - kvantitative såvel som kvalitative, skal tegne et billede af omfang, forekomst og karakteristika af episoder med vold og trusler fra elever rettet mod undervisningspersonalet. Derudover var formålet at belyse mulige forklaringer på udviklingen, samt undersøge hvordan vold og trusler forebygges på skolerne i dag. Undersøgelsen blev gennemført i perioden oktober 2017 – februar 2018, da der var et behov for hurtigt at skaffe viden, der kan understøtte udarbejdelsen af værktøjer og en efterfølgende dialog omkring udfordringen med en stigende grad af vold og trusler i grundskolen. Behovet for at gennemføre analysen på ganske kort tid har betydet, at det er valgt at foretage nogle afgrænsninger i omfanget af undersøgelsesgruppen og i udfoldningen af analysens resultater. Analysen har taget sit udgangspunkt i følgende tre overordnede temaer: Forekomst af chikane, trusler og vold fra eleverne mod underviserne samt undervisningspersonalets oplevelse af dette fænomen Forekomst af chikane, trusler og vold i særlige grupper og i særlige situationer Indsatser på skolerne til forebyggelse og håndtering af chikane, trusler og vold Til gennemførsel af den kvantitative og kvalitative undersøgelse blev der udviklet henholdsvis: 1. et spørgeskema og 2. tre interviewguides.

Skabt af: Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø NFA.

Arbejdstilsynet har i et strategisk partnerskab med en kommune igangsat et pilotprojekt for at styrke arbejdsmiljøindsatsen i kommunens ældrepleje. Formålet med projektet er at implementere arbejdsmiljøtiltag, der har fokus på at styrke de ansattes samarbejde med borgere og pårørende. Disse tiltag skal i sidste ende øge trivslen og motivationen blandt kommunens medarbejdere i plejegrupperne. Ydermere er formålet med pilotprojektet at få erfaring med, hvordan arbejdsmiljøtiltag kan spredes på tværs af organisationens arbejdspladser via MED-systemet. Nærværende evalueringsprojekt har til hensigt at dokumentere denne spredning på tværs af organisationens plejegrupper i kommunen. Evalueringen har både fokus på proces og effekt.

Skabt af: Det Natioanle Forskningscenter for Arbejdsmiljø, Andreas Holtermann.

Ligesom ”positive faktorer i arbejdet” er veletableret indenfor det psykosociale område, er der behov for en tilsvarende tilgang indenfor det ergonomiske område, der ikke kun fokuserer på at forebygge sygdom, men også fremmer sundhed gennem udførelse af selve arbejdet uden at det går på kompromis med kerneopgaven og produktivitet. Guldlok-princippet repræsenterer et nyt, innovativtsyn på hvordan man tilrettelægger arbejdet så medarbejdere bliver sundere af at udføre det. Guldlok-princippet bygger på den kendsgerning, at fysisk aktivitet er sundt og forbedrer fysisk kapacitet, hvis arbejdet bliver udført med en god balance mellem fysisk belastning og hvile af kroppen. Guldlok-princippet er succesfuldt afprøvet i et ikke-videnskabeligt projekt i en dansk børnehave. Ved en ny tilrettelæggelse af arbejdet, så pædagogerne var mere fysisk aktive på en sundhedsfremmende måde, fik pædagogerne reducerede smerter og bedre fysisk form, samtidig med øget kvalitet i udførelsen af kerneopgaven. Hvis Guldlok-princippet kan dokumenteres at fremme sundhed i børnehaver vil der være bred interesse i at få undersøgt i hvilke andre jobgrupper det også er muligt at tilrettelægge arbejdet så det får en sundhedsfremmende effekt og hvordan forskellige arbejdsopgaver skal tilrettelægges og kombineres, så største mulig effekt opnås. Formålet med projektet er via arbejdspladsinterventioner i jobgrupperne børnehaver og industri, at undersøge om arbejdet kan tilrettelægges, så medarbejderne opnår en sundhedsfremmendebalance mellem fysisk belastning og hvile, og • forbedrer fysisk form og sundhed, • uden at det går på kompromis medudførelsen af kerneopgaven ogproduktivitet. Interventionerne med tilrettelæggelse af arbejdet for at fremme sundhed vil blive systematisk udviklet, gennemført og evalueret i tæt samarbejde med arbejdsgrupper for jobgrupperne og lokalt på virksomhederne (arbejdsmiljøorganisationen). Projektet vil foregå i tre faser: 1) Overordnet udvikling af interventioner for at komme frem til hvordan arbejdet konkret kan tilrettelægges i forskellige jobs (fx ved jobrotation, tidsmæssig ændring mellem arbejdsperioder ogpauser, og nye måder at udføre arbejdet på) 2) Lokal udvikling og tilrettelæggelse på arbejdspladserne 3) Akutte og langvarige effekt-og procesevaluering for bl.a. at afklare barrierer og fremmende forhold for implementeringen af Guldlok i forskellige jobs. Interventionerne evalueres separat indenfor børnehaver og industriarbejdspladser i etrandomiseret kontrolleret design, og omfatter arbejdspladsobservationer, interviews,spørgeskemaer, tekniske bevægelses/puls-målinger, samt helbreds-og fysiskkapacitetsmålinger. Hvis interventionerne viser, at arbejdet kan tilrettelægges så det har sundheds- og kapacitetsfremmende effekter, uden at det reducerer produktiviteten, ser vi et stort potentiale i at Guldlok kan bidrage til at løse flere af de store samfundsmæssige udfordringer knyttet til dendemografiske udvikling.

Skabt af: Hillerød Kommune.

Skabt af: Bente Merete Stallknecht.

Formålet med studiet er at udrede, om det er fysisk træning per se eller vægttabet associeret med fysisk træning, der har betydning for de fysiologiske adaptationer, som ses i fedtvæv og muskler efter fysisk træning. 48 overvægtige, inaktive mænd randomiseres til 4 grupper: 1) Aerob fysisk træning svarende til et kalorieforbrug på 600 kcal/dag. 2) Diæt med kalorieindtaget reduceret 600 kcal/dag 3) Aerob fysisk træning svarende til et kalorieforbrug på 600 kcal/dag. Kalorieindtaget øges med 600 kcal/dag. 4) Kontrolgruppe Før og efter den 12 uger lange interventionsperiode undersøges mændenes "legemlige sundhed" vha. bl.a. konditests, DEXA- MRI-Scanning, hyperinsulinæmsik euglykæmisk clamp, analyser af blod og mikrodialysat fra fedt og muskelvæv og genekspression i fedt og muskelbiopsier. Mændene inviteres endvidere til follow-up undersøgelser efter 6-12 måneder.

Skabt af: Torben Kirstein, Poul Lyager.

Skabt af: Hillerød Kommune.

Skabt af: Hillerød Kommune.

Skabt af: Hillerød Kommune.

Skabt af: Hillerød Kommune.

Skabt af: Michael Davidsen.

Formålet med undersøgelsen er at beskrive børnehavers, skolers samt fritidshjem og skolefritidsordningers rammer og vilkår for mad og måltider, samt bevægelse og fysisk aktivitet. Udviklingen mellem 1999-2004 på disse områder bliver også beskrevet. Derudover ser denne undersøgelse på institutionernes nedskrevne politik om fysisk aktivitet og bevægelse og hvordan dette bliver overholdt i praksis. på skolen. Undersøgelsen belyser endvidere sammenhængen mellem institutionernes kostpolitik og hvad der bliver udbudt af mad på disse institutioner.

Skabt af: Andreas Holtermann.

Formålet med denne undersøgelse er at finde frem til en metode, hvorpå man objektivt kan måle fysiske arbejdsevnekomponenter. Disse arbejdsevnekomponenter er fysiske arbejdskrav, fysisk kapacitet og helbred. Dette bliver gjort i transportsektoren, rengøringssektoren samt industrisektoren. Undersøgelsen er foretaget ved hjælp af en baseline og en opfølgning et år efter.

Skabt af: Hillerød Kommune.

Skabt af: Faaborg-Midtfyn.

Formålet med it-systemet er et fagsystem, der skal sikre kvalitet og sammenhæng i arbejdet med udsatte børn og unge. Brug af systemet sikrer, at de lovmæssige krav til dokumentation overholdes, og det giver overblik over sagsbehandling og dokumentation på området. Løsningen bygger på den socialfaglige systematik Integrated Children’s System (ICS).

Skabt af: Dansk Flygtningehjælp.

Skabt af: Sundhedsstyrelsen.

Skabt af: Gisela Sjøgaard.

Formålet med studiet er at teste følgende hypoteser 1. Forekomsten af bevægeapparatbesvær hos kontoransatte kan reduceres ved hjælp af intervention med fysisk aktivitet. 2. Profilen (formen, intensiteten og mængden) af den fysiske aktivitet har betydning for, i hvilket omfang bevægeapperatbesværet reduceres. 3. En reduktion af bevægeapparatbesværet korrelerer med en reduktion af sygefraværet. 4. Bevægeapparatbesværets omfang og det fysiske aktivitetsniveau før intervention har betydning for, hvor meget bevægeapparatbesværet reduceres. 5. Intervention med fysisk aktivitet medfører et lavere basalniveau af serum IL-6 I studiet, som omhandler ca. 600 ansatte på kontorarbejdspladser, inddeles deltagerne i to interventionsgrupper og en kontrolgruppe. Undersøgelsens interventionsdel strækker sig over et år og sker i et samarbejde med Dansk Firmaidrætsforbund, som har erfaring med at indføre motion på arbejdspladser. De væsentlige forskelle mellem de to interventionsgrupper er at: a) den generelle træningsintensitet i gruppe 1 er højere end i gruppe 2 og b), træningsøvelserne for gruppe 1 er mere specifikt rettet mod nakke-skulderregionen.

Skabt af: Gisela Sjøgaard.

Formålet med studiet er at teste følgende hypoteser 1. Forekomsten af bevægeapparatbesvær hos kontoransatte kan reduceres ved hjælp af intervention med fysisk aktivitet. 2. Profilen (formen, intensiteten og mængden) af den fysiske aktivitet har betydning for, i hvilket omfang bevægeapperatbesværet reduceres. 3. En reduktion af bevægeapparatbesværet korrelerer med en reduktion af sygefraværet. 4. Bevægeapparatbesværets omfang og det fysiske aktivitetsniveau før intervention har betydning for, hvor meget bevægeapparatbesværet reduceres. 5. Intervention med fysisk aktivitet medfører et lavere basalniveau af serum IL-6 I studiet, som omhandler ca. 600 ansatte på kontorarbejdspladser, inddeles deltagerne i to interventionsgrupper og en kontrolgruppe. Undersøgelsens interventionsdel strækker sig over et år og sker i et samarbejde med Dansk Firmaidrætsforbund, som har erfaring med at indføre motion på arbejdspladser. De væsentlige forskelle mellem de to interventionsgrupper er at: a) den generelle træningsintensitet i gruppe 1 er højere end i gruppe 2 og b), træningsøvelserne for gruppe 1 er mere specifikt rettet mod nakke-skulderregionen.

Skabt af: Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, Lars Andersen.

Recent data from the Global Burden of Disease Study shows that low-back pain continues to be a leading cause of years lived with disability. While low-back pain is multifactorial in origin, several work-related factors can contribute to it. Heavy lifting, frequent turns, twisting and bending of the back, are among the commonly reported work-related risk factors for low-back pain. These are also associated with increased risk for long-term sickness absence and early involuntary retirement from the labor market. Such physical exposures are common among workers with manual material handling as well as among healthcare workers. Healthcare workers transferring patients, e.g., nurses and nurses’ aides, are frequently experiencing back-related problems often due to injuries occurring suddenly and unexpectedly during patient transfers. Several studies show an association between patient transfer and risk of back injury, and biomechanical studies confirm the high physical loading of the back during such work. Across the European Union, healthcare workers rate their own health and safety as poorer than the rest of the working population, and qualitative interviews indicate that this negatively impacts quality of life and overall satisfaction with the job. Altogether, back injuries can lead to long-term negative physical and psychological consequences. Thus, several important reasons for preventing back injuries among healthcare workers exist. One important initiative to prevent back injuries is ensuring the consistent use of assistive devices during patient transfer. Thus, among healthcare workers in eldercare, consistent use of assistive devices is associated with a markedly decreased risk of future back injury. Likewise, involving healthcare workers and their leaders in participatory approach for improved use of assistive devices has shown to reduce the incidence of injuries to about half. However, to be successful in this endeavor, a good collaboration between colleagues as well as with the leaders is probably important. An Australian study further reported hat a “no lifting policy”—i.e., making it obligatory to use assistive devices during patient transfer—led to fewer back injury compensation claims. However, healthcare workers often face situations where the necessary assistive devices are not readily available. Knowledge about which assistive devices are commonly missing when back injuries occur may help hospitals to better plan preventive strategies. While the majority of preventive strategies at hospitals focus on ergonomic factors, improving psychosocial factors may also be important. Thus, a recent systematic review suggests that psychosocial factors such as high demands and low job control, e ort–reward imbalance, and low social support may be important risk factors for musculoskeletal disorders among healthcare workers. Several studies have also highlighted the role of good leadership as important for the health status of this population. The aim of this study was therefore to investigate physical and psychosocial work environmental risk factors for back injury during patient transfer among healthcare workers in hospitals. To encounter some of the methodological shortcomings of previous studies, e.g., recall bias and a long time between exposure and outcome, we used a repeated-measures design with questionnaires every 14 days during a year.

Skabt af: Gisela Sjøgaard.

Formålet med studiet et at teste følgende hypoteser 1. Forekomsten af bevægeapparatbesvær hos kontoransatte kan reduceres ved hjælp af intervention med fysisk aktivitet. 2. Profilen (formen, intensiteten og mængden) af den fysiske aktivitet har betydning for, i hvilket omfang bevægeapperatbesværet reduceres. 3. En reduktion af bevægeapparatbesværet korrelerer med en reduktion af sygefraværet. 4. Bevægeapparatbesværets omfang og det fysiske aktivitetsniveau før intervention har betydning for, hvor meget bevægeapparatbesværet reduceres. 5. Intervention med fysisk aktivitet medfører et lavere basalniveau af serum IL-6 I studiet, som omhandler ca. 600 ansatte på kontorarbejdspladser, inddeles deltagerne i to interventionsgrupper og en kontrolgruppe. Undersøgelsens interventionsdel strækker sig over et år og sker i et samarbejde med Dansk Firmaidrætsforbund, som har erfaring med at indføre motion på arbejdspladser. De væsentlige forskelle mellem de to interventionsgrupper er at: a) den generelle træningsintensitet i gruppe 1 er højere end i gruppe 2 og b), træningsøvelserne for gruppe 1 er mere specifikt rettet mod nakke-skulderregionen.

Skabt af: Danmarks Statistik.

Skabt af: Herning Kommune, Herning Kommune.

Formålet med it-systemet er at samle dokumentation vedr. sagsbehandling, ydelser, intern kommunikation m.v. i forhold til borgere, der modtager ydelser inden for serviceloven, sundhedsloven og dagtilbudsloven. Derudover kunne kommunikere elektronisk med sygehuse, læger, apoteker, andre kommuner i forhold til de gældende sundhedsaftaler. Kunne levere elektronisk data til Danmarks Statistik om borgernes ydelser m.m. samt danne grundlag for styring af økonomi og ressourcer.

Skabt af: Michael Davidsen.

Formålet med undersøgelsen er at beskrive børnehavers, skolers samt fritidshjem og skolefritidsordningers rammer og vilkår for mad og måltider, samt bevægelse og fysisk aktivitet. Udviklingen mellem 1999-2004 på disse områder bliver også beskrevet. Derudover ser denne undersøgelse på institutionernes nedskrevne politik om fysisk aktivitet og bevægelse og hvordan, dette bliver overholdt i praksis. Undersøgelsen belyser endvidere sammenhængen mellem institutionernes kostpolitik og hvad, der bliver udbudt af mad på disse institutioner. Studierne, der er lavet i 1999, undersøger ikke børnenes fysiske aktivitet.

Skabt af: SKAT.

Formålet med Dipsy er at danne et statistisk grundlag over SKATs indsats til styrket regelefterlevelse på skatteområdet. Grundlaget fra Dipsy indgår i arbejdet med: · Den ledelsesmæssige styring og opfølgning på SKATs produktion. · Analyser til udvikling af SKATs strategier for indsatsaktiviteter samt planlægning af disse. · Udarbejdelse af rapporter og beslutningsoplæg mv

Skabt af: Kirsten Kaya Roessler.

Formålet med undersøgelsen er at undersøge, hvorvidt motion kan være med til at forbedre alkoholmisbrugeres fysiske, psykiske og sociale tilstand. Dette undersøges ved hjælp af et eksperiment, hvor to grupper modtager et psykosocialt behandlingsforløb. Den ene gruppe bliver derudover bedt om at udføre moderat motion. Henover et år har respondenterne fået tilsendt spørgeskemaer, der spørger ind til den helbredsmæssige, psykiske, og sociale tilstand.

Skabt af: Socialstyrelsen.

Fremtidens Dagtilbud er et udviklingsprogram, som er blevet udviklet og afprøvet i dagtilbud for 0-6-årige børn i perioden 2014-2016. Udviklingsprogrammet blev igangsat af Børne- og Socialministeriet med det formål at udvikle og afprøve indsatser og redskaber i den pædagogiske praksis, der kan bidrage til at styrke børns trivsel, udvikling og læring. Programmet skal understøtte, at børnene møder passende udfordringer i inkluderende fællesskaber i dagtilbuddene og derigennem bidrage til at mindske betydningen af den negative sociale arv, så alle børn får det bedste springbræt til at klare sig i skolen og senere i livet. Sideløbende med at programmet er blevet afprøvet i dagtilbuddene, er der iværksat følgeforskning, som skal tilvejebringe solid viden om programmets pædagogiske indsatser.

Skabt af: Danmarks Statistik.

Formålet med serviceydelser er at bidrage med ny information om servicesektoren og dens aktivitetsområder. Derudover anvendes serviceydelser i nationalregnskabet samt indgår i den løbende brancherevidering af Det Erhvervsstatistiske Register.

Skabt af: Vejdirektoratet, Sund&Bælt, Øresundskonsortiet, Assens Kommune, Ballerup Kommune, Bornholm Kommune, Dragør Kommune, Esbjerg Kommune, Favrskov Kommune, Faxe Kommune, Fredensborg Kommune, Fredericia Kommune, Frederiksberg Kommune, Frederikssund Kommune, Furesø Kommune, Gentofte Kommune, Glostrup Kommune, Gribskov Kommune, Haderslev Kommune, Hedensted Kommune, Helsingør Kommune, Herlev Kommune, Herning Kommune, Hjørring Kommune, Holbæk Kommune, Holstebro Kommune, Horsens Kommune, Hvidovre Kommune, Høje-Taastrup Kommune, Hørsholm Kommune, Ikast-Brande Kommune, Ishøj Kommune, Kolding Kommune, København Kommune, Køge Kommune, Lejre Kommune, Lyngby-Taarbæk Kommune, Middelfart Kommune, Nyborg Kommune, Næstved Kommune, Odder Kommune, Odense Kommune, Randers Kommune, Ringkøbing-Skjern Kommune, Roskilde Kommune, Rudersdal Kommune, Rødovre Kommune, Silkeborg Kommune, Skanderborg Kommune, Slagelse Kommune, Solrød Kommune, Sorø Kommune, Sønderborg Kommune, Tønder Kommune, Tårnby Kommune, Varde Kommune, Vejen Kommune, Vejle Kommune, Viborg Kommune, Vordingborg Kommune, Aabenraa Kommune, Aalborg Kommune, Århus Kommune.

Efterbehandling af trafiktællinger og hastighedsmålinger.

Skabt af: Vejdirektoratet, SUND og BÆLT, Øresundsbro Konsortiet, Albertslund, Allerød, Assens, Ballerup, Billund, Bornholm, Brøndby, Dragør, Egedal, Esbjerg, Favrskov, Faxe, Fredensborg, Fredericia, Frederiksberg, Frederikshavn, Frederikssund, Furesø, Faaborg-Midtfyn, Gentofte, Glostrup, Greve, Gribskov, Guldborgsund, Haderslev, Halsnæs, Hedensted, Helsingør, Herlev, Herning, Hillerød, Hjørring, Holbæk, Holstebro, Horsens, Hvidovre, Høje-Taastrup, Hørsholm, Ikast-Brande, Ishøj, Jammerbugt, Kalundborg, Kerteminde, Kolding, København, Køge, Lejre, Lemvig, Lolland, Lyngby-Taarbæk, Middelfart, Nordfyns, Nyborg, Næstved, Odder, Odense, Odsherred, Randers, Rebild, Ringkøbing-Skjern, Ringsted, Roskilde, Rudersdal, Rødovre, Silkeborg, Skanderborg, Skive, Slagelse, Solrød, Sorø, Stevns, Svendborg, Syddjurs, Sønderborg, Thisted, Tønder, Tårnby, Vallensbæk, Varde, Vejen, Vejle, Vesthimmerlands, Viborg, Vordingborg, Aabenraa, Aalborg, Århus.

Efterbehandling af trafiktællinger og hastighedsmålinger.

Skabt af: Vejdirektoratet, SUND og BÆLT, Øresundsbro Konsortiet, Albertslund, Allerød, Assens, Ballerup, Billund, Bornholm, Brøndby, Dragør, Esbjerg, Favrskov, Faxe, Fredensborg, Fredericia, Frederiksberg, Frederikssund, Furesø, Faaborg-Midtfyn, Gentofte, Glostrup, Gribskov, Haderslev, Hedensted, Helsingør, Herlev, Herning, Hillerød, Hjørring, Holbæk, Holstebro, Horsens, Hvidovre, Høje-Taastrup, Hørsholm, Ikast-Brande, Ishøj, Kerteminde, Kolding, København, Køge, Lejre, Lyngby-Taarbæk, Middelfart, Nyborg, Næstved, Odder, Odense, Randers, Ringkøbing-Skjern, Roskilde, Rudersdal, Rødovre, Silkeborg, Skanderborg, Skive, Slagelse, Solrød, Sorø, Stevns, Syddjurs, Sønderborg, Tønder, Tårnby, Varde, Vejen, Vejle, Viborg, Vordingborg, Aabenraa, Aalborg, Århus.

Efterbehandling af trafiktællinger og hastighedsmålinger.

Skabt af: Vejdirektoratet, SUND og BÆLT, Øresundsbro Konsortiet, Albertslund, Allerød, Assens, Ballerup, Billund, Bornholm, Brøndby, Dragør, Esbjerg, Favrskov, Faxe, Fredensborg, Fredericia, Frederiksberg, Frederikshavn, Frederikssund, Furesø, Faaborg-Midtfyn, Gentofte, Glostrup, Gribskov, Guldborgsund, Haderslev, Halsnæs, Hedensted, Helsingør, Herlev, Herning, Hillerød, Hjørring, Holbæk, Holstebro, Horsens, Hvidovre, Høje-Taastrup, Hørsholm, Ikast-Brande, Ishøj, Kerteminde, Kolding, København, Køge, Lejre, Lolland, Lyngby-Taarbæk, Middelfart, Nyborg, Næstved, Odder, Odense, Randers, Ringkøbing-Skjern, Ringsted, Roskilde, Rudersdal, Rødovre, Silkeborg, Skanderborg, Skive, Slagelse, Solrød, Sorø, Stevns, Syddjurs, Sønderborg, Thisted, Tønder, Tårnby, Vallensbæk, Varde, Vejen, Vejle, Viborg, Vordingborg, Aabenraa, Aalborg, Århus.

Efterbehandling af trafiktællinger og hastighedsmålinger.

Skabt af: SUND og BÆLT, Øresundsbro Konsortiet, Albertslund, Allerød, Assens, Ballerup, Billund, Bornholm, Brøndby, Dragør, Esbjerg, Favrskov, Faxe, Fredensborg, Fredericia, Frederiksberg, Frederikshavn, Frederikssund, Furesø, Faaborg-Midtfyn, Gentofte, Glostrup, Gribskov, Guldborgsund, Haderslev, Halsnæs, Hedensted, Helsingør, Herlev, Herning, Hillerød, Hjørring, Holbæk, Holstebro, Horsens, Hvidovre, Høje-Taastrup, Hørsholm, Ikast-Brande, Ishøj, Jammerbugt, Kerteminde, Kolding, København, Køge, Lejre, Lolland, Lyngby-Taarbæk, Middelfart, Nordfyns, Nyborg, Næstved, Odder, Odense, Randers, Ringkøbing-Skjern, Ringsted, Roskilde, Rudersdal, Rødovre, Silkeborg, Skanderborg, Skive, Slagelse, Solrød, Sorø, Stevns, Svendborg, Syddjurs, Sønderborg, Thisted, Tønder, Tårnby, Vallensbæk, Varde, Vejen, Vejle, Vesthimmerlands, Viborg, Vordingborg, Aabenraa, Aalborg, Århus, Vejdirektoratet.

Efterbehandling af trafiktællinger og hastighedsmålinger.

Skabt af: Vejdirektoratet, SUND og BÆLT, Øresundsbro Konsortiet, Assens, Ballerup, Bornholm, Dragør, Esbjerg, Favrskov, Faxe, Fredensborg, Fredericia, Frederiksberg, Frederikssund, Furesø, Gentofte, Glostrup, Gribskov, Haderslev, Hedensted, Helsingør, Herlev, Herning, Hjørring, Holbæk, Holstebro, Horsens, Hvidovre, Høje-Taastrup, Hørsholm, Ikast-Brande, Ishøj, Kolding, København, Køge, Lejre, Lyngby-Taarbæk, Middelfart, Nyborg, Næstved, Odder, Odense, Randers, Ringkøbing-Skjern, Roskilde, Rudersdal, Rødovre, Silkeborg, Skanderborg, Slagelse, Solrød, Sorø, Syddjurs, Sønderborg, Tønder, Tårnby, Varde, Vejen, Vejle, Viborg, Vordingborg, Aabenraa, Aalborg, Århus.

Efterbehandling af trafiktællinger og hastighedsmålinger.

Skabt af: Vejdirektoratet, SUND og BÆLT, Øresundsbro Konsortiet, Albertslund, Allerød, Assens, Ballerup, Bornholm, Brøndby, Dragør, Esbjerg, Favrskov, Faxe, Fredensborg, Fredericia, Frederiksberg, Frederikssund, Furesø, Faaborg-Midtfyn, Gentofte, Glostrup, Gribskov, Haderslev, Hedensted, Helsingør, Herlev, Herning, Hjørring, Holbæk, Holstebro, Horsens, Hvidovre, Høje-Taastrup, Hørsholm, Ikast-Brande, Ishøj, Kolding, København, Køge, Lejre, Lyngby-Taarbæk, Middelfart, Nyborg, Næstved, Odder, Odense, Randers, Ringkøbing-Skjern, Roskilde, Rudersdal, Rødovre, Silkeborg, Skanderborg, Skive, Slagelse, Solrød, Sorø, Stevns, Syddjurs, Sønderborg, Tønder, Tårnby, Varde, Vejen, Vejle, Viborg, Vordingborg, Aabenraa, Aalborg, Århus.

Efterbehandling af trafiktællinger og hastighedsmålinger.

Skabt af: Vejdirektoratet, SUND og BÆLT, Øresundsbro Konsortiet, Albertslund, Allerød, Assens, Ballerup, Billund, Bornholm, Brøndby, Dragør, Egedal, Esbjerg, Favrskov, Faxe, Fredensborg, Fredericia, Frederiksberg, Frederikshavn, Frederikssund, Furesø, Faaborg-Midtfyn, Gentofte, Glostrup, Gribskov, Guldborgsund, Haderslev, Halsnæs, Hedensted, Helsingør, Herlev, Herning, Hillerød, Hjørring, Holbæk, Holstebro, Horsens, Hvidovre, Høje-Taastrup, Hørsholm, Ikast-Brande, Ishøj, Jammerbugt, Kerteminde, Kolding, København, Køge, Lejre, Lemvig, Lolland, Lyngby-Taarbæk, Middelfart, Nordfyns, Nyborg, Næstved, Odder, Odense, Odsherred, Randers, Rebild, Ringkøbing-Skjern, Ringsted, Roskilde, Rudersdal, Rødovre, Silkeborg, Skanderborg, Skive, Slagelse, Solrød, Sorø, Stevns, Svendborg, Syddjurs, Sønderborg, Thisted, Tønder, Tårnby, Vallensbæk, Varde, Vejen, Vejle, Vesthimmerlands, Viborg, Vordingborg, Aabenraa, Aalborg, Århus.

Efterbehandling af trafiktællinger og hastighedsmålinger.

Skabt af: Syddansk Universitet, Statens Institut for Folkesundhed, Susan Ishøy Michelsen.

SPARCLE var et forskningsprojekt, der udsprang af det europæiske samarbejde mellem en række parese registre med et ønske om at undersøge, hvordan børn og unge med cerebralparese trives, og i hvor høj grad deres trivsel er afhængig af deres omgivelser. Formålet med SPARCLE var således At undersøge livskvalitet, deltagelse og omgivelser for børn og unge med cerebralparese i ni forskellige centre i Europa, herunder Danmark. At identificere de fysiske, sociale og holdningsmæssige omgivelser, der giver den bedst mulige livskvalitet og sociale deltagelse i samfundslivet for børn og unge med cerebral parese At identificere forhold i barndom og ungdom af betydning for livskvalitet og deltagelse i samfundslivet blandt unge med cerebral parese.

Skabt af: Danmarks Statistik.

Skabt af: Sundhedsdatastyrelsen.

Formålet med indberetningssystemet er at afgive oplysninger, der kan anvendes til at vurdere brugen af tvangsforanstaltninger. I skema 3 indberettes fiksering og fysisk magtanvendelse (bælte, remme, handsker, fastholden, beroligende medicin, personlig afskærmning over 24 timer og døraflåsning).

Skabt af: Andreas Holtermann.

Formålet med denne undersøgelse er at sammenligne to typer målinger af fysisk aktivitet. Målingerne, der bliver sammenlignet i dette studie er data fra spørgeskemaer og data fra tekniske undersøgelser. Derudover evaluerer dette studie forskellige statistiske metoder, som kan bruges til at fortolke dette data.

Skabt af: Vejdirektoratet, Vejdirektoratet, Banedanmark, Lokaltog A/S, SUND og BÆLT, Nordjyske Jernbaner A/S, Aarhus Letbane I/S, Kiplev Motorway Group. (M51 Kliplev-Sønderborg), Albertslund Kommune, Allerød Kommune, Assens Kommune, Ballerup Kommune, Billund Kommune, Bornholm Kommune, Brøndby Kommune, Brønderslev kommune, Egedal Kommune, Esbjerg Kommune, Favrskov Kommune, Faxe Kommune, Fredensborg Kommune, Fredericia Kommune, Frederiksberg Kommune, Frederikshavn Kommune, Frederikssund Kommune, Furesø Kommune, Faaborg-Midtfyn Kommune, Gentofte Kommune, Gladsaxe Kommune, Glostrup Kommune, Greve Kommune, Gribskov Kommune, Guldborgsund Kommune, Haderslev Kommune, Halsnæs Kommune, Hedensted Kommune, Helsingør Kommune, Herlev Kommune, Herning Kommune, Hillerød Kommune, Hjørring Kommune, Holbæk Kommune, Holstebro Kommune, Horsens Kommune, Hvidovre Kommune, Høje-Taastrup Kommune, Hørsholm Kommune, Ikast-Brande Kommune, Ishøj Kommune, Jammerbugt Kommune, Kalundborg Kommune, Kerteminde Kommune, Kolding Kommune, København Kommune, Køge Kommune, Langeland Kommune, Lejre Kommune, Lemvig Kommune, Lolland Kommune, Lyngby-Taarbæk Kommune, Læsø Kommune, Mariagerfjord Kommune, Middelfart Kommune, Morsø Kommune, Norddjurs Kommune, Nordfyns Kommune, Nyborg Kommune, Næstved Kommune, Odder Kommune, Odense Kommune, Odsherred Kommune, Randers Kommune, Rebild Kommune, Ringkøbing-Skjern Kommune, Ringsted Kommune, Roskilde Kommune, Rudersdal Kommune, Rødovre Kommune, Samsø Kommune, Silkeborg Kommune, Skanderborg Kommune, Skive Kommune, Slagelse Kommune, Solrød Kommune, Sorø Kommune, Stevns Kommune, Struer Kommune, Svendborg Kommune, Syddjurs Kommune, Sønderborg Kommune, Thisted Kommune, Tønder Kommune, Tårnby Kommune, Vallensbæk Kommune, Varde Kommune, Vejen Kommune, Vejle Kommune, Vesthimmerlands Kommune, Viborg Kommune, Vordingborg Kommune, Ærø Kommune, Aabenraa Kommune, Aalborg Kommune, Århus Kommune.

DANBRO er et system til forvaltning af broer og andre bygværker på vejnettet. Systemet indeholder oplysninger om broernes tilstand, reparationsbehov, økonomiske behov samt prioritering af reparation- og vedligeholdsarbejderne over en længere tidsperiode

Skabt af: Danmarks Statistik.

Formålet med serviceydelser er at bidrage med ny information om servicesektoren og dens aktivitetsområder. Derudover anvendes serviceydelser i nationalregnskabet samt indgår i den løbende brancherevidering af Det Erhvervsstatistiske Register.

Skabt af: Danmarks Statistik.

Formålet med serviceydelser er at bidrage med ny information om servicesektoren og dens aktivitetsområder. Derudover anvendes serviceydelser i nationalregnskabet samt indgår i den løbende brancherevidering af Det Erhvervsstatistiske Register.

Skabt af: Vejdirektoratet, Albertslund, Allerød, Assens, Ballerup, Billund, Bornholm, Brøndby, Dragør, Egedal, Esbjerg, Favrskov, Faxe, Fredensborg, Fredericia, Frederiksberg, Frederikshavn, Frederikssund, Furesø, Faaborg-Midtfyn, Gentofte, Glostrup, Greve, Gribskov, Guldborgsund, Haderslev, Halsnæs, Hedensted, Helsingør, Herlev, Herning, Hillerød, Hjørring, Holbæk, Holstebro, Horsens, Hvidovre, Høje-Taastrup, Hørsholm, Ikast-Brande, Ishøj, Jammerbugt, Kalundborg, Kerteminde, Kolding, København, Køge, Lejre, Lemvig, Lolland, Lyngby-Taarbæk, Middelfart, Nordfyns, Nyborg, Næstved, Odder, Odense, Odsherred, Randers, Rebild, Ringkøbing-Skjern, Ringsted, Roskilde, Rudersdal, Rødovre, Silkeborg, Skanderborg, Skive, Slagelse, Solrød, Sorø, Stevns, Svendborg, Syddjurs, Sønderborg, Thisted, Tønder, Tårnby, Vallensbæk, Varde, Vejen, Vejle, Vesthimmerlands, Viborg, Vordingborg, Aabenraa, Aalborg, Århus, Gladsaxe, Morsø, Norddjurs, Sund og Bælt, Øresundskonsortiet.

Efterbehandling af trafiktællinger og hastighedsmålinger. Data i systemet skabes overvejende ved at nedfræsede spoler i vejene, der er opsat i par, foretager registreringer. Derved kan der tælles antal overkørsler af spolerne og måles hastighed og længde på de passerende køretøjer.

Skabt af: Vejdirektoratet, Albertslund, Allerød, Assens, Ballerup, Billund, Bornholm, Brøndby, Dragør, Egedal, Esbjerg, Favrskov, Faxe, Fredensborg, Fredericia, Frederiksberg, Frederikshavn, Frederikssund, Furesø, Faaborg-Midtfyn, Gentofte, Glostrup, Greve, Gribskov, Guldborgsund, Haderslev, Halsnæs, Hedensted, Helsingør, Herlev, Herning, Hillerød, Hjørring, Holbæk, Holstebro, Horsens, Hvidovre, Høje-Taastrup, Hørsholm, Ikast-Brande, Ishøj, Jammerbugt, Kalundborg, Kerteminde, Kolding, København, Køge, Lejre, Lemvig, Lolland, Lyngby-Taarbæk, Middelfart, Nordfyns, Nyborg, Næstved, Odder, Odense, Odsherred, Randers, Rebild, Ringkøbing-Skjern, Ringsted, Roskilde, Rudersdal, Rødovre, Silkeborg, Skanderborg, Skive, Slagelse, Solrød, Sorø, Stevns, Svendborg, Syddjurs, Sønderborg, Thisted, Tønder, Tårnby, Vallensbæk, Varde, Vejen, Vejle, Vesthimmerlands, Viborg, Vordingborg, Aabenraa, Aalborg, Århus, Gladsaxe, Morsø, Norddjurs, Sund og Bælt, Øresundskonsortiet.

Efterbehandling af trafiktællinger og hastighedsmålinger. Data i systemet skabes overvejende ved at nedfræsede spoler i vejene, der er opsat i par, foretager registreringer. Derved kan der tælles antal overkørsler af spolerne og måles hastighed og længde på de passerende køretøjer.

Skabt af: Vejdirektoratet, Albertslund, Allerød, Assens, Ballerup, Billund, Bornholm, Brøndby, Dragør, Egedal, Esbjerg, Favrskov, Faxe, Fredensborg, Fredericia, Frederiksberg, Frederikshavn, Frederikssund, Furesø, Faaborg-Midtfyn, Gentofte, Glostrup, Greve, Gribskov, Guldborgsund, Haderslev, Halsnæs, Hedensted, Helsingør, Herlev, Herning, Hillerød, Hjørring, Holbæk, Holstebro, Horsens, Hvidovre, Hørsholm, Ikast-Brande, Ishøj, Jammerbugt, Kalundborg, Kerteminde, Kolding, København, Køge, Lejre, Lemvig, Lolland, Lyngby-Taarbæk, Middelfart, Nordfyns, Nyborg, Næstved, Odder, Odense, Odsherred, Randers, Rebild, Ringkøbing-Skjern, Ringsted, Roskilde, Rudersdal, Rødovre, Silkeborg, Skanderborg, Skive, Slagelse, Solrød, Sorø, Stevns, Svendborg, Syddjurs, Sønderborg, Thisted, Tønder, Tårnby, Vallensbæk, Varde, Vejen, Vejle, Vesthimmerlands, Viborg, Vordingborg, Aabenraa, Aalborg, Århus, Brønderslev, Fanø, Gladsaxe, Morsø, Norddjurs, Samsø, Sund og Bælt, Øresundskonsortiet.

Efterbehandling af trafiktællinger og hastighedsmålinger. Data i systemet skabes overvejende ved at nedfræsede spoler i vejene, der er opsat i par, foretager registreringer. Derved kan der tælles antal overkørsler af spolerne og måles hastighed og længde på de passerende køretøjer.

Skabt af: Vejdirektoratet, Albertslund, Allerød, Assens, Ballerup, Billund, Bornholm, Brøndby, Dragør, Egedal, Esbjerg, Favrskov, Faxe, Fredensborg, Fredericia, Frederiksberg, Frederikshavn, Frederikssund, Furesø, Faaborg-Midtfyn, Gentofte, Glostrup, Greve, Gribskov, Guldborgsund, Haderslev, Halsnæs, Hedensted, Helsingør, Herlev, Herning, Hillerød, Hjørring, Holbæk, Holstebro, Horsens, Hvidovre, Høje-Taastrup, Hørsholm, Ikast-Brande, Ishøj, Jammerbugt, Kalundborg, Kerteminde, Kolding, København, Køge, Lejre, Lemvig, Lolland, Lyngby-Taarbæk, Middelfart, Nordfyns, Nyborg, Næstved, Odder, Odense, Odsherred, Randers, Rebild, Ringkøbing-Skjern, Ringsted, Roskilde, Rudersdal, Rødovre, Silkeborg, Skanderborg, Skive, Slagelse, Solrød, Sorø, Stevns, Svendborg, Syddjurs, Sønderborg, Thisted, Tønder, Tårnby, Vallensbæk, Varde, Vejen, Vejle, Vesthimmerlands, Viborg, Vordingborg, Aabenraa, Aalborg, Århus, Brønderslev, Gladsaxe, Morsø, Norddjurs, Samsø, Sund og Bælt, Øresundskonsortiet.

Efterbehandling af trafiktællinger og hastighedsmålinger. Data i systemet skabes overvejende ved at nedfræsede spoler i vejene, der er opsat i par, foretager registreringer. Derved kan der tælles antal overkørsler af spolerne og måles hastighed og længde på de passerende køretøjer.

Skabt af: Finansstyrelsen, Økonomistyrelsen, Statens Administration.

Tilbagebetalingssystemet TBS er et sagsbehandlersystem til administration af tilbagebetaling af studielån. Sagsbehandling i TBS omfatter 3 områder: STL : SU lån under tilbagebetaling, STB : tidligere statsgaranterede studielån, FMA: krav if. med for meget udbetalt

Skabt af: Charlotte Diana Nørregaard Rasmussen, NFA.

At undersøge, hvilke konkrete MSR-arbejdsmiljøproblemer på arbejdspladsen arbejdsmiljørådgiverne har størst behov for anbefalinger om At udvikle anbefalinger; At forebygge og løse disse MSR-arbejdsmiljøproblemer, som er baseret på forskningsbaseret viden og praktiske erfaringer; At tilpasse anbefalinger; At evaluere processen, så erfaringerne fra dette projekt kan anvendes til at udvikle andre anbefainger på arbejdsmiljøområdet.

Skabt af: Arbejdsmiljøinstituttet.

Skabt af: Danmarks Statistik.

Formålet med serviceydelser er at bidrage med ny information om servicesektoren og dens aktivitetsområder. Derudover anvendes serviceydelser i nationalregnskabet samt indgår i den løbende brancherevidering af Det Erhvervsstatistiske Register.

Skabt af: Danmarks Statistik.

Formålet med serviceydelser er at bidrage med ny information om servicesektoren og dens aktivitetsområder. Derudover anvendes serviceydelser i nationalregnskabet samt indgår i den løbende brancherevidering af Det Erhvervsstatistiske Register.

Skabt af: John Vissing.

Formålet med denne undersøgelse er at finde ud af, hvorvidt intravenøst tilskud af glukose til patienter med glycogenin-1-mangel kan lindre intolerance over for hårdt fysisk arbejde. Undersøgelsen er foretaget i form af et eksperiment, hvor en gruppe af patienter med glycogenin-1-mangel blev bedt om at cykle med deres absolutte hastighed og gruppen af raske patienter blev bedt om at cykle med 50 % af deres absolutte hastighed. Patienterne med glycogenin-1-mangel blev intravenøst tilført glukose.

Skabt af: Ida H Danquah.

Dette studie indeholder data fra spørgeskemaundersøgelser udført blandt kontoransatte. Spørgeskemaet indeholder demografiske oplysninger og oplysninger om arbejdsgange, produktivitet, samspillet mellem arbejde og privatliv samt oplysninger om smerte, generelt helbred og mængden af fysisk aktivitet.

Skabt af: Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø - NFA, Andreas Holtermann.

Projektet vil studere effekterne af forskellige typer af virkemidler på arbejdsmiljøområdet og samspillet mellem disse. Dette vil ske med særlig vægt på nye virkemidler, der lanceres i forbindelse med den kommende 2020-plan.

Skabt af: Hovedstadens Udviklingsråd.

Økonomistyring

Skabt af: Hovedstadens Udviklingsråd.

Økonomistyring

Skabt af: Hovedstadens Udviklingsråd.

Økonomistyring

Skabt af: Hovedstadens Udviklingsråd.

Økonomistyring

Skabt af: Hovedstadens Udviklingsråd.

Økonomistyring

Skabt af: Hovedstadens Udviklingsråd.

Økonomistyring

Skabt af: Hovedstadens Udviklingsråd.

Økonomistyring

Skabt af: Stevns Kommune.

Planlægning og dokumentation af kommunens omsorgsindsats på sundhedsområdet.

Skabt af: Rigshospitalet.

The primary aim of the study is to investigate how little physical activity is needed to affect health in patients with T2DM through studying the association of central adiposity with sitting time, breaks herein and physical activity level during non-sitting periods, in a sample of patients with T2DM.

Skabt af: Sikringsstyrelsen, Arbejdsskadestyrelsen.

Sagsbehandlingssystem

Skabt af: Danmarks Statistik.

Formålet med serviceydelser er at bidrage med ny information om servicesektoren og dens aktivitetsområder. Derudover anvendes serviceydelser i nationalregnskabet samt indgår i den løbende brancherevidering af Det Erhvervsstatistiske Register.

Skabt af: Danmarks Statistik.

Formålet med serviceydelser er at bidrage med ny information om servicesektoren og dens aktivitetsområder. Derudover anvendes serviceydelser i nationalregnskabet samt indgår i den løbende brancherevidering af Det Erhvervsstatistiske Register.

Skabt af: Danmarks Statistik.

Formålet med serviceydelser er at bidrage med ny information om servicesektoren og dens aktivitetsområder. Derudover anvendes serviceydelser i nationalregnskabet samt indgår i den løbende brancherevidering af Det Erhvervsstatistiske Register.

Skabt af: Sundhedsstyrelsen, Statens Serum Institut, Sundhedsdatastyrelsen.

Formålet med indberetningssystemet er at afgive oplysninger, der kan anvendes til at vurdere brugen af tvangsforanstaltninger.

Skabt af: Danmarks Statistik.

Formålet med serviceydelser er at bidrage med ny information om servicesektoren og dens aktivitetsområder. Derudover anvendes serviceydelser i nationalregnskabet samt indgår i den løbende brancherevidering af Det Erhvervsstatistiske Register.

Skabt af: Arbejdsskadestyrelsen, Sikringsstyrelsen.

Sagsbehandlingssystem (ESDH) for behandling af arbejdsskadesager, private erstatningssager og generelle sager.

Skabt af: Arbejdsskadestyrelsen.

Sagsbehandlingssystem (ESDH) for behandling af arbejdsskadesager, private erstatningssager og generelle sager.

Skabt af: Purhus Kommune.

Skabt af: Broby Kommune.

Skabt af: Helsinge Kommune.

Skabt af: Aaskov Kommune.

Skabt af: Hvalsø Kommune.

Skabt af: Søndersø Kommune.

Skabt af: Sydals Kommune.

Skabt af: Sundeved Kommune.

Skabt af: Møn Kommune.

Skabt af: Præstø Kommune.

Skabt af: Ørbæk Kommune.

Skabt af: Frederiksværk Kommune.

Skabt af: Region Hovedstaden.

Det forretningsmæssige formål er en fælles ESDH løsning for koncernstabene i Region Hovedstaden. De operationelle formål omfatter en journalisering der kan: - Dokumentere og skabe overblik over sagsbehandlingen og øvrige aktiviteter, der er nødvendigt for at følge lovgivningen og god forvaltningsskik. - Sikre at sager og dokumenter er nemt kan genfindes. - Gøre viden og erfaringer tilgængelige i den forstand, at den enkelte medarbejder skal have mulighed for at finde relevante sager og dokumenter inden for et bestemt område eller om et givet emne på tværs af koncernen. - Støtte sagsbehandling og sagsstyring og øget kvalitet og effektivitet i sagsbehandlingen. - Trækkes statistik om præcist afgrænsede sagsområder, afgørelser, sagsbehandlingstider m.m. på udvalgte sagsområder samt anden ledelsesinformation. Endelig lægger journaliseringen også op til et mere langsigtet formål om at synliggøre en historik i koncernens sager og hermed skabe mere langsigtet information. Systemet er en midlertidigt i forhold til det efterfølgende Captia system.

Skabt af: Lene Nyboe Klinik for PTSD, Afd. for Depression og.

Formålet med undersøgelsen er at undersøge, hvorvidt der er en sammenhæng mellem fysisk aktivitet og metabolisk syndrom blandt patienter, der har oplevet skizofrenianfald. Dette bliver undersøgt gennem en række kliniske test med særligt fokus på fysisk aktivitet. Data er trukket fra patientjournaler.

Skabt af: Danmarks Statistik.

Skabt af: Tale- og Hoereinstituttet, Boern og Unge Centeret, Rehabilitering, Institut for Kommunikation og Handicap.

Formaalet med it-systemet er at samle dokumentation vedr. sagsbehandling, ydelser, intern kommunikation m.v. i forhold til klienter, der har kommunikationshandicap, herunder tale-/hoere-problemer og erhvervet hjerneskade. Ligeledes borgere med behov for handicapteknologiske hjalpemidler. Borgere foedt med laebe/ganespalte samt boern med varige fysiske og psykiske funktionsnedsaettelser.

Skabt af: Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, Peter Linde.

Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA)har som et af sine hovedformål at monitorere forhold i arbejdsmiljøet af betydning for sikkerhed og sundhed, herunder også trivsel, arbejdsevne og fastholdelse på arbejdsmarkedet. Monitoreringen skal følge udviklingen i arbejdsmiljøet over tid, samt belyse effekter af forebyggelses- og sundhedsfremmeforanstaltninger og baseres på surveys, der dækker forhold af central betydning for opfyldelsen af arbejdsmiljøstrategiens mål

Skabt af: Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, Peter Linde.

Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA)har som et af sine hovedformål at monitorere forhold i arbejdsmiljøet af betydning for sikkerhed og sundhed, herunder også trivsel, arbejdsevne og fastholdelse på arbejdsmarkedet. Monitoreringen skal følge udviklingen i arbejdsmiljøet over tid, samt belyse effekter af forebyggelses- og sundhedsfremmeforanstaltninger og baseres på surveys, der dækker forhold af central betydning for opfyldelsen af arbejdsmiljøstrategiens mål.

Skabt af: Københavns Universitet, Afdeling for Epidemiologi Institut for folkesundhedsvidenskab, Naja Hulvej Rod.

The project is a multidisciplinary collaboration between sleep experts, epidemiologists, clinicians, biostatisticians and computer scientists to document the health consequences of nighttime smartphone usage. The overall aim is through different studies to add knowledge about behavioral mechanisms that may lead to nighttime smartphone usage and to document the potential health consequences of nighttime smartphone usage. Knowledge on mechanisms, barriers and consequences of nighttime smartphone usage generated in the project may be used to develop interventions aimed at reducing smartphone interrupted sleep and to prevent potential health effects.

Skabt af: Søren Villadsen, Henrik Toft Jensen, Peter Cauchi, Carl-Johan Skovsgaard Institut for Statskundskab, Kjeld Gregers Sørensen, Poul Erik Mouritzen, Claus Christensen, Jens Nielsen, Mogens Dilling-Hansen, Jørgen Søndergaard.

Skabt af: Michael Davidsen.

Formålet med undersøgelsen er at beskrive børnehavers, skolers samt fritidshjem og skolefritidsordningers rammer og vilkår for mad og måltider, samt bevægelse og fysisk aktivitet. Udviklingen mellem 1999-2004 på disse områder bliver også beskrevet. Derudover ser denne undersøgelse på institutionernes nedskrevne politik om fysisk aktivitet og bevægelse og hvordan dette bliver overholdt i praksis. Undersøgelsen belyser endvidere sammenhængen mellem institutionernes kostpolitik og hvad der bliver udbudt af mad på disse institutioner.