Skabt af: Arbejdsmarkedsstyrelsen, Jobcentre, Kommuner, A-kasser, Andre aktører.

Arbejdsmarkedsportalen understøtter sagsbehandling og styring af beskæftigelsesindsatsen. Portalen er et fælles redskab for de professionelle aktører - på tværs af stat, kommuner, a-kasser og andre aktører. Kernen i Arbejdsmarkedsportalen er data om forsørgelse og indsats på personniveau. Portalen gør det muligt at registrere sagsoplysninger, herunder til og afmeldinger i forbindelse med ledighed, planlagte og afholdte kontaktsamtalet, match, tilbud og jobplaner. Desuden er der udviklet et særligt modul til kommunikation mellem A-kasser og Jobcentrene.

Skabt af: Arbejdsdirektoratet, Arbejdsmarkedsstyrelsen, Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.

Jf. lovbekendtgørelse nr. 225 af 20. marts 2018 indberetter a-kasser gennemførte beskæftigelsesindsatser. RAM ("Register for Arbejdsmarkedet") er et fagsystem i Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, der indeholder indberetninger fra arbejdsløshedskasserne vedr. udbetaling af dagpenge, feriedagpenge, efterløn og beskæftigelsesindsats mv. Formålet med RAM er at danne grundlag for udarbejdelse af statistikker, analyser mv. om arbejdsmarkedet og ændringer i forhold vedrørende arbejdsmarkedet.

Skabt af: Beskæftigelsesministeriet, Ankenævnet for ATP, Arbejdsmiljørådet, Beskæftigelsesministeriets HR-afdeling (personalesager), Beskæftigelsesministeriets HR-afdeling (generelle sager).

F2 er et fælles arkiv for alt sagsrelevant materiale. Det anvendes til dokumentation, videndeling og journalisering.

Skabt af: Danmarks Statistik.

Formålet med serviceydelser er at bidrage med ny information om servicesektoren og dens aktivitetsområder. Derudover anvendes serviceydelser i nationalregnskabet samt indgår i den løbende brancherevidering af Det Erhvervsstatistiske Register.

Skabt af: Danmarks Statistik.

Formålet med serviceydelser er at bidrage med ny information om servicesektoren og dens aktivitetsområder. Derudover anvendes serviceydelser i nationalregnskabet samt indgår i den løbende brancherevidering af Det Erhvervsstatistiske Register.

Skabt af: Danmarks Statistik.

Formålet med serviceydelser er at bidrage med ny information om servicesektoren og dens aktivitetsområder. Derudover anvendes serviceydelser i nationalregnskabet samt indgår i den løbende brancherevidering af Det Erhvervsstatistiske Register.

Skabt af: Danmarks Statistik.

Formålet med serviceydelser er at bidrage med ny information om servicesektoren og dens aktivitetsområder. Derudover anvendes serviceydelser i nationalregnskabet samt indgår i den løbende brancherevidering af Det Erhvervsstatistiske Register.

Skabt af: Danmarks Statistik.

Formålet med serviceydelser er at bidrage med ny information om servicesektoren og dens aktivitetsområder. Derudover anvendes serviceydelser i nationalregnskabet samt indgår i den løbende brancherevidering af Det Erhvervsstatistiske Register.

Skabt af: Danmarks Statistik.

Formålet med serviceydelser er at bidrage med ny information om servicesektoren og dens aktivitetsområder. Derudover anvendes serviceydelser i nationalregnskabet samt indgår i den løbende brancherevidering af Det Erhvervsstatistiske Register.

Skabt af: SFI-SURVEY.

Skabt af: Statens Regnskabsdirektorat.

Skabt af: Statens Regnskabsdirektorat.

Skabt af: Statens Regnskabsdirektorat.

Skabt af: Økonomistyrelsen.

Skabt af: Danmarks Statistik.

Formålet med serviceydelser er at bidrage med ny information om servicesektoren og dens aktivitetsområder. Derudover anvendes serviceydelser i nationalregnskabet samt indgår i den løbende brancherevidering af Det Erhvervsstatistiske Register.

Skabt af: Danmarks Statistik.

Formålet med serviceydelser er at bidrage med ny information om servicesektoren og dens aktivitetsområder. Derudover anvendes serviceydelser i nationalregnskabet samt indgår i den løbende brancherevidering af Det Erhvervsstatistiske Register.

Skabt af: Danmarks Statistik.

Formålet med serviceydelser er at bidrage med ny information om servicesektoren og dens aktivitetsområder. Derudover anvendes serviceydelser i nationalregnskabet samt indgår i den løbende brancherevidering af Det Erhvervsstatistiske Register.

Skabt af: Danmarks Statistik.

Formålet med serviceydelser er at bidrage med ny information om servicesektoren og dens aktivitetsområder. Derudover anvendes serviceydelser i nationalregnskabet samt indgår i den løbende brancherevidering af Det Erhvervsstatistiske Register.

Skabt af: Økonomistyrelsen.

Skabt af: Økonomistyrelsen.

Skabt af: Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering, STAR, Forebyggelsesfonden.

F2 er et sags- og dokumenthåndteringssystem (ESDH-system), der har til formål at understøtte og kontrollere journaliseringspligten og imødekommelse af retten til aktindsigt efter offentlighedsloven, dokumentationskravet i forvaltningsloven, beskyttelse af personoplysninger efter databeskyttelsesloven, behandlingen af sager og behovet for effektivt at kunne finde relevante informationer, der er et forretningsmæssigt behov for at opbevare.

Skabt af: Peter Duus.

Skabt af: Danmarks Statistik.

Skabt af: Danmarks Statistik.

Skabt af: Danmarks Statistik.

Skabt af: Danmarks Statistik.

Skabt af: Danmarks Statistik.

Skabt af: Ankestyrelsen.

Skabt af: Ankestyrelsen.

Skabt af: Ankestyrelsen.

Skabt af: Ankestyrelsen.

Skabt af: Danmarks Statistik.

Skabt af: Fælleskommunale edb-registre.

Skabt af: Fælleskommunale edb-registre.

Skabt af: Fælleskommunale edb-registre.

Skabt af: Søren Villadsen, Henrik Toft Jensen, Peter Cauchi, Carl-Johan Skovsgaard Institut for Statskundskab, Kjeld Gregers Sørensen, Poul Erik Mouritzen, Claus Christensen, Jens Nielsen, Mogens Dilling-Hansen, Jørgen Søndergaard.

Skabt af: Jørgen Goul Andersen.

Denne undersøgelse har haft til formål at belyse en række problematikker i forbindelse med arbejdsløshed og tidlig tilbagetrækning. Dette ses, i denne sammenhæng, i forbindelse med begreber som fuldt medborgerskab og marginalisering – jf. Marshalls tanker herom. Ydermere har det været hensigten at undersøge, hvordan sammenhængen er mellem fuldt medborgerskab og placering på arbejdsmarkedet ud fra en overvejelse om, at dette ikke nødvendigvis er så simpelt som tidligere antaget.

Skabt af: Jørgen Goul Andersen, Jens Hoff, Lars Torpe, Torben Nielsen, Johannes Andersen, Ann-Dorte Christensen, Birte Siim.

Formålet med undersøgelsen er at belyse omfanget af engagement i frivilllige foreninger mm.

Skabt af: Danmarks Statistik.

Skabt af: Jon Sundbo, Gunnar Viby Mogensen, Henrik Mørkeberg.

Skabt af: Ole Borre, Hans Jørgen Nielsen, Jørgen Goul Andersen, Johannes Andersen.

Skabt af: SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd.

Skabt af: Jon Sundbo, Gunnar Viby Mogensen, Henrik Mørkeberg.

Skabt af: Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering, Pensionsstyrelsen.

PENST-AIDA er et elektronisk sags- og dokumenthåndteringssystem (ESDH-system), der skal sikre en hurtig, effektiv og korrekt sagsbehandling og bidrage til at sikre, at alt materiale, der er relevant for en sag, registreres og lagres elektronisk på den aktuelle sag, finde verserende sager, finde afsluttede sager, som skal genoptages, finde sager, som kan benyttes som fortilfælde, finde breve, som kan benyttes som paradigme, besvare forespørgsler, kontrollere, at sagsbehandlingsfrister overholdes (restancekontrol), kontrollere, at modtagne henvendelser besvares inden for fastsatte frister (restancekontrol), godtgøre, at post er modtaget og afsendt, lave lister og statistikker til brug ved sags styring, dokumentation og informationsformidling på en enkel måde, give aktindsigt, at foretage søgning på tværs af journalplanens sags grupper, udskille sager, der skal bevares, og danne grundlag for en senere rationel kassation af de arkivalier, der ikke har varig administrativ, retlig, videnskabelig og kulturel værdi.

Skabt af: TNS Gallup.

Skabt af: Danmarks Statistik.

Formålet med Arbejdskraftundersøgelsen er at belyse befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet. Fx hvor mange der er beskæftigede, arbejdsløse (AKU-ledige) eller uden for arbejdsstyrken. Eller hvor mange lønmodtagere, der er på deltid, hvor mange timer 30-40-årige mænd typisk arbejder, eller hvor mange, ældre mennesker uden for arbejdsstyrken, der kunne tænke sig et arbejde. Undersøgelsen følger den internationale arbejdsmarkedsorganisation ILO's retningslinjer for opgørelser af befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet. Arbejdskraftundersøgelsen laves efter samme retningslinjer i alle EU-lande og i en lang række andre lande, og er derfor den bedste danske undersøgelse til internationale sammenligninger af arbejdsmarkedsstatistik.

Skabt af: Danmarks Statistik.

Formålet med Arbejdskraftundersøgelsen er at belyse befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet. Fx hvor mange der er beskæftigede, arbejdsløse (AKU-ledige) eller uden for arbejdsstyrken. Eller hvor mange lønmodtagere, der er på deltid, hvor mange timer 30-40-årige mænd typisk arbejder, eller hvor mange, ældre mennesker uden for arbejdsstyrken, der kunne tænke sig et arbejde. Undersøgelsen følger den internationale arbejdsmarkedsorganisation ILO's retningslinjer for opgørelser af befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet. Arbejdskraftundersøgelsen laves efter samme retningslinjer i alle EU-lande og i en lang række andre lande, og er derfor den bedste danske undersøgelse til internationale sammenligninger af arbejdsmarkedsstatistik.

Skabt af: Danmarks Statistik.

Formålet med Arbejdskraftundersøgelsen er at belyse befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet. Fx hvor mange der er beskæftigede, arbejdsløse (AKU-ledige) eller uden for arbejdsstyrken. Eller hvor mange lønmodtagere, der er på deltid, hvor mange timer 30-40-årige mænd typisk arbejder, eller hvor mange, ældre mennesker uden for arbejdsstyrken, der kunne tænke sig et arbejde. Undersøgelsen følger den internationale arbejdsmarkedsorganisation ILO's retningslinjer for opgørelser af befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet. Arbejdskraftundersøgelsen laves efter samme retningslinjer i alle EU-lande og i en lang række andre lande, og er derfor den bedste danske undersøgelse til internationale sammenligninger af arbejdsmarkedsstatistik.

Skabt af: Danmarks Statistik.

Formålet med Arbejdskraftundersøgelsen er at belyse befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet. Fx hvor mange der er beskæftigede, arbejdsløse (AKU-ledige) eller uden for arbejdsstyrken. Eller hvor mange lønmodtagere, der er på deltid, hvor mange timer 30-40-årige mænd typisk arbejder, eller hvor mange, ældre mennesker uden for arbejdsstyrken, der kunne tænke sig et arbejde. Undersøgelsen følger den internationale arbejdsmarkedsorganisation ILO's retningslinjer for opgørelser af befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet. Arbejdskraftundersøgelsen laves efter samme retningslinjer i alle EU-lande og i en lang række andre lande, og er derfor den bedste danske undersøgelse til internationale sammenligninger af arbejdsmarkedsstatistik.

Skabt af: Jens Modvig.

Undersøgelsen har til formål at tilvejebringe oplysninger til en statistisk og videnskabelig belysning af, hvad der påvirker forløbet, varigheden og opfølgningen af sygedagpengesager, herunder evt. tilbagevenden til arbejdsmarkedet. Til dette sidste formål inddrages registeroplysninger i materialet.

Skabt af: Danmarks Statistik.

Formålet med Arbejdskraftundersøgelsen er at belyse befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet. Fx hvor mange der er beskæftigede, arbejdsløse (AKU-ledige) eller uden for arbejdsstyrken. Eller hvor mange lønmodtagere, der er på deltid, hvor mange timer 30-40-årige mænd typisk arbejder, eller hvor mange, ældre mennesker uden for arbejdsstyrken, der kunne tænke sig et arbejde. Undersøgelsen følger den internationale arbejdsmarkedsorganisation ILO's retningslinjer for opgørelser af befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet. Arbejdskraftundersøgelsen laves efter samme retningslinjer i alle EU-lande og i en lang række andre lande, og er derfor den bedste danske undersøgelse til internationale sammenligninger af arbejdsmarkedsstatistik.

Skabt af: Danmarks Statistik.

Formålet med Arbejdskraftundersøgelsen er at belyse befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet. Fx hvor mange der er beskæftigede, arbejdsløse (AKU-ledige) eller uden for arbejdsstyrken. Eller hvor mange lønmodtagere, der er på deltid, hvor mange timer 30-40-årige mænd typisk arbejder, eller hvor mange, ældre mennesker uden for arbejdsstyrken, der kunne tænke sig et arbejde. Undersøgelsen følger den internationale arbejdsmarkedsorganisation ILO's retningslinjer for opgørelser af befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet. Arbejdskraftundersøgelsen laves efter samme retningslinjer i alle EU-lande og i en lang række andre lande, og er derfor den bedste danske undersøgelse til internationale sammenligninger af arbejdsmarkedsstatistik.

Skabt af: Danmarks Statistik.

Formålet med Arbejdskraftundersøgelsen er at belyse befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet. Fx hvor mange der er beskæftigede, arbejdsløse (AKU-ledige) eller uden for arbejdsstyrken. Eller hvor mange lønmodtagere, der er på deltid, hvor mange timer 30-40-årige mænd typisk arbejder, eller hvor mange, ældre mennesker uden for arbejdsstyrken, der kunne tænke sig et arbejde. Undersøgelsen følger den internationale arbejdsmarkedsorganisation ILO's retningslinjer for opgørelser af befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet. Arbejdskraftundersøgelsen laves efter samme retningslinjer i alle EU-lande og i en lang række andre lande, og er derfor den bedste danske undersøgelse til internationale sammenligninger af arbejdsmarkedsstatistik.

Skabt af: Danmarks Statistik.

Formålet med Arbejdskraftundersøgelsen er at belyse befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet. Fx hvor mange der er beskæftigede, arbejdsløse (AKU-ledige) eller uden for arbejdsstyrken. Eller hvor mange lønmodtagere, der er på deltid, hvor mange timer 30-40-årige mænd typisk arbejder, eller hvor mange, ældre mennesker uden for arbejdsstyrken, der kunne tænke sig et arbejde. Undersøgelsen følger den internationale arbejdsmarkedsorganisation ILO's retningslinjer for opgørelser af befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet. Arbejdskraftundersøgelsen laves efter samme retningslinjer i alle EU-lande og i en lang række andre lande, og er derfor den bedste danske undersøgelse til internationale sammenligninger af arbejdsmarkedsstatistik.

Skabt af: Danmarks Statistik.

Formålet med Arbejdskraftundersøgelsen er at belyse befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet. Fx hvor mange der er beskæftigede, arbejdsløse (AKU-ledige) eller uden for arbejdsstyrken. Eller hvor mange lønmodtagere, der er på deltid, hvor mange timer 30-40-årige mænd typisk arbejder, eller hvor mange, ældre mennesker uden for arbejdsstyrken, der kunne tænke sig et arbejde. Undersøgelsen følger den internationale arbejdsmarkedsorganisation ILO's retningslinjer for opgørelser af befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet. Arbejdskraftundersøgelsen laves efter samme retningslinjer i alle EU-lande og i en lang række andre lande, og er derfor den bedste danske undersøgelse til internationale sammenligninger af arbejdsmarkedsstatistik.

Skabt af: Danmarks Statistik.

Formålet med Arbejdskraftundersøgelsen er at belyse befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet. Fx hvor mange der er beskæftigede, arbejdsløse (AKU-ledige) eller uden for arbejdsstyrken. Eller hvor mange lønmodtagere, der er på deltid, hvor mange timer 30-40-årige mænd typisk arbejder, eller hvor mange, ældre mennesker uden for arbejdsstyrken, der kunne tænke sig et arbejde. Undersøgelsen følger den internationale arbejdsmarkedsorganisation ILO's retningslinjer for opgørelser af befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet. Arbejdskraftundersøgelsen laves efter samme retningslinjer i alle EU-lande og i en lang række andre lande, og er derfor den bedste danske undersøgelse til internationale sammenligninger af arbejdsmarkedsstatistik.

Skabt af: Danmarks Statistik.

Formålet med Arbejdskraftundersøgelsen er at belyse befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet. Fx hvor mange der er beskæftigede, arbejdsløse (AKU-ledige) eller uden for arbejdsstyrken. Eller hvor mange lønmodtagere, der er på deltid, hvor mange timer 30-40-årige mænd typisk arbejder, eller hvor mange, ældre mennesker uden for arbejdsstyrken, der kunne tænke sig et arbejde. Undersøgelsen følger den internationale arbejdsmarkedsorganisation ILO's retningslinjer for opgørelser af befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet. Arbejdskraftundersøgelsen laves efter samme retningslinjer i alle EU-lande og i en lang række andre lande, og er derfor den bedste danske undersøgelse til internationale sammenligninger af arbejdsmarkedsstatistik.

Skabt af: Marianne Melchior.

Skabt af: Arbejdsmarkedsstyrelsen(AMS), Arbejdsmiljørådet(AMR), Arbejdsskadestyrelsen(ASK), Beskæftigelsesministeriets IT(BIT), Beskæftigelsesregion Hovedstad og Sjælland(AMS-BRHS), Beskæftigelsesregion Midtjylland(AMS-BRMD), Beskæftigelsesregion Nordjylland(AMS-BRNR), Beskæftigelsesregion Syddanmark(AMS-BRSY), Center for HR og Personale(CHRP), Departementet(DEP), Pensionsstyrelsen(PENST), Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering(SFR), Workindenmark East(AMS-WIDE), Workindenmark South(AMS-WIDS), Workindenmark West(AMS-WIDW), Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø(NFA).

Et sags- og dokumenthåndteringssystem til dokumentation af sagsbehandling i Beskæftigelsesministeriets område

Skabt af: SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd.

Registret har til formål at tilvejebringe et datagrundlag for en evaluering af loven om kommunal aktivering fra 1.1. 1994. Evalueringen sigter mod at belyse de lediges arbejdsmarkedsforløb, rekruttering til aktiveringsforanstaltningerne, effekter af foranstaltningerne for brugere samt kommunernes medvirken i den arbejdsmarkedspolitiske indsats.

Skabt af: Jørgen Goul Andersen, Per H. Jensen, Christian Albrekt Larsen, Sanne Lund Clement, Martin D. Munk, Jan Bendix Jensen.

Skabt af: SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd.

Skabt af: SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd.

Skabt af: Den Uvildige Konsulentordning på Handicapområdet.

Systemet er udviklet specielt til støtte for DUKHs særlige opgaver og er tæt sammenvævet med de arbejdsgange og faglige rutiner DUKH benytter sig af. Systemets formål er flere. 1) Hjælpeværktøj i intern visitering af henvendelser. 2) Registrering af henvendelser, DUKHs rådgivning og statistiske data i forhold til retssikkerhed. 3) Registrering af sager og dokumenter i rådgivningssager. 4) Registrering af sager og dokumenter i administrative sager. 5) Statistisk udtræk Tidsregistering af medarbejdernes tidsanvendelse

Skabt af: TNS Gallup.