Skabt af: Sundhedsdatastyrelsen.

Registeret bruges til at beskrive fødsler i Danmark som en af de centrale, nationale sundhedsindikatorer. Herudover bidrager registeret med data til medicinsk forskning.

Skabt af: Danmarks Statistik.

Formålet med sygehusbenyttelsesstatistikken er at belyse sammenhængen mellem sociale forhold og indlæggelser hhv. ambulante behandlinger på offentlige somatiske sygehuse. Statistikken blev første gang udarbejdet for året 1990. Siden er der løbende sket udvidelser af indholdet i statistikken, bl.a. er der fra og med året 1994 suppleret med en række nye oplysninger på familieniveau. Fra og med 1999 er statistikken suppleret med oplysninger om herkomst. Fra 2006 er indlæggelserne suppleret med ambulante behandlinger. Brugere er kommuner, regioner, ministerier, organisationer, private virksomheder og privatpersoner. Anvendelsesområder er offentlige planlægningsformål, forskning og offentlig debat.

Skabt af: Danmarks Statistik.

Formålet med sygehusbenyttelsesstatistikken er at belyse sammenhængen mellem sociale forhold og indlæggelser hhv. ambulante behandlinger på offentlige somatiske sygehuse. Statistikken blev første gang udarbejdet for året 1990. Siden er der løbende sket udvidelser af indholdet i statistikken, bl.a. er der fra og med året 1994 suppleret med en række nye oplysninger på familieniveau. Fra og med 1999 er statistikken suppleret med oplysninger om herkomst. Fra 2006 er indlæggelserne suppleret med ambulante behandlinger. Brugere er kommuner, regioner, ministerier, organisationer, private virksomheder og privatpersoner. Anvendelsesområder er offentlige planlægningsformål, forskning og offentlig debat.

Skabt af: Danmarks Statistik.

Formålet med sygehusbenyttelsesstatistikken er at belyse sammenhængen mellem sociale forhold og indlæggelser hhv. ambulante behandlinger på offentlige somatiske sygehuse. Statistikken blev første gang udarbejdet for året 1990. Siden er der løbende sket udvidelser af indholdet i statistikken, bl.a. er der fra og med året 1994 suppleret med en række nye oplysninger på familieniveau. Fra og med 1999 er statistikken suppleret med oplysninger om herkomst. Fra 2006 er indlæggelserne suppleret med ambulante behandlinger. Brugere er kommuner, regioner, ministerier, organisationer, private virksomheder og privatpersoner. Anvendelsesområder er offentlige planlægningsformål, forskning og offentlig debat.

Skabt af: Danmarks Statistik.

Formålet med sygehusbenyttelsesstatistikken er at belyse sammenhængen mellem sociale forhold og indlæggelser hhv. ambulante behandlinger på offentlige somatiske sygehuse. Statistikken blev første gang udarbejdet for året 1990. Siden er der løbende sket udvidelser af indholdet i statistikken, bl.a. er der fra og med året 1994 suppleret med en række nye oplysninger på familieniveau. Fra og med 1999 er statistikken suppleret med oplysninger om herkomst. Fra 2006 er indlæggelserne suppleret med ambulante behandlinger. Brugere er kommuner, regioner, ministerier, organisationer, private virksomheder og privatpersoner. Anvendelsesområder er offentlige planlægningsformål, forskning og offentlig debat.

Skabt af: Danmarks Statistik.

Formålet med sygehusbenyttelsesstatistikken er at belyse sammenhængen mellem sociale forhold og indlæggelser hhv. ambulante behandlinger på offentlige somatiske sygehuse. Statistikken blev første gang udarbejdet for året 1990. Siden er der løbende sket udvidelser af indholdet i statistikken, bl.a. er der fra og med året 1994 suppleret med en række nye oplysninger på familieniveau. Fra og med 1999 er statistikken suppleret med oplysninger om herkomst. Fra 2006 er indlæggelserne suppleret med ambulante behandlinger. Brugere er kommuner, regioner, ministerier, organisationer, private virksomheder og privatpersoner. Anvendelsesområder er offentlige planlægningsformål, forskning og offentlig debat.

Skabt af: Aarhus Universitetshospital.

Primære formål: At udvikle og evaluere en intervention i almen praksis over for patienter med 'medicinsk uforklarede symptomer'/somatisering (fra 2018 betegnet funktionelle symptomer) på praktiserende lægers holdning og patienters helbred, forbrug af sundhedsydelser og tilfredshed. Sekundære formål: at følge inkluderede patienter med multiple symptomer og/eller sygdomsbekymring over tid mht. helbred, forbrug af sundhedsvæsenets ydelser, førtidspensionering mv.

Skabt af: Statens Serum Institut, Sundhedsdatastyrelsen.

a) Danne grundlag for Sundhedsdatastyrelsens løbende sygehusstatistik b) Forsyne de myndigheder, der er ansvarlig for sygehusplanlægningen med det nødvendige beslutningsgrundlag Indgå som grundmateriale i forbindelse med overvågning af hyppigheden af forskellige sygdomme og behandlinger.

Skabt af: Sundhedsdatastyrelsen.

Ved hjælp af abortregisteret er det muligt at følge udviklingen i antallet af legalt provokerede aborter fordelt blandt andet på bopæl og aldersgrupper. Det er ligeledes muligt at udregne abortkvotienter (antal abortindgreb pr. 1000 kvinder) og abortkvoten (antal aborter i forhold til levendefødte).

Skabt af: Sundhedsdatastyrelsen, Sundhedsstyrelsen.

Ved hjælp af abortregisteret er det muligt at følge udviklingen i antallet af legalt provokerede aborter fordelt blandt andet på bopæl og aldersgrupper. Det er ligeledes muligt at udregne abortkvotienter (antal abortindgreb pr. 1000 kvinder) og abortkvoten (antal aborter i forhold til levendefødte).

Skabt af: Sundhedsstyrelsen, Statens Serum Institut, Sundhedsdatastyrelsen.

Sundhedsvæsenets Organisationsregister er et organisationsregister for hele sundhedsvæsenet. SOR indeholder data om hospitaler, primærsektoren (fysioterapeuter, praktiserende læger, tandlæger mv) og til dels kommunernes sundhedsorganisation. Registeret anvendes af en række fagsystemer i sundhedsvæsenet.

Skabt af: Sundhedsstyrelsen.

Skabt af: Sundhedsstyrelsen.

Skabt af: Sundhedsstyrelsen.

Skabt af: Sundhedsstyrelsen.

Skabt af: Sundhedsstyrelsen.

Skabt af: Sundhedsstyrelsen.

Skabt af: Sundhedsstyrelsen.

Skabt af: Sundhedsstyrelsen.

Skabt af: Sundhedsstyrelsen.

Skabt af: Sundhedsstyrelsen.

Skabt af: Sundhedsstyrelsen.

Skabt af: Sundhedsstyrelsen.

Skabt af: Statens Serum Institut.

Danne grundlag for flere af de nationale sundhedsregistre samt løbende at følge aktiviteten på de enkelte sygehuse. Derudover forsynes de myndigheder, der er ansvarlige for sygehusplanlægningen med det nødvendige beslutningsgrundlag samt indgå som grundmateriale i forbindelse med overvågning af hyppigheden af forskellige sygdomme og behandlinger.

Skabt af: Sundhedsstyrelsen.

Danne grundlag for flere af de nationale sundhedsregistre samt løbende at følge aktiviteten på de enkelte sygehuse. Derudover forsynes de myndigheder, der er ansvarlige for sygehusplanlægningen med det nødvendige beslutningsgrundlag samt indgå som grundmateriale i forbindelse med overvågning af hyppigheden af forskellige sygdomme og behandlinger.

Skabt af: Peter Vestergaard.

studiets formål er, at undersøge relationens styrke imellem hyperthyroidisme og atrieflimren.

Skabt af: Sundhedsstyrelsen, Statens Serum Institut, Sundhedsdatastyrelsen.

Den 1. januar 2007 trådte strukturreformen i kraft. Som en følge overtog kommunerne ansvaret for almen genoptræning til personer, efter udskrivning fra sygehus. Dette fremgår af Sundhedslovens §140. For at kunne danne et overblik over aktiviteten, blev det besluttet at monitorere den kommunale genoptræning. Derfor har det - som et led i monitoreringen - siden 1. januar 2007 været obligatorisk for kommunerne at indberette disse genoptræningsydelser til Sundhedsstyrelsen/Statens Serum Institut/Sundhedsdatastyrelsen

Skabt af: Henrik Toft Sørensen.

Formålet med studiet er at undersøge forekomst, prædiktorer og kort- og langtidsprognose for dialysekrævende akut nyreinsufficiens (nyresvigt).

Skabt af: Sundhedsdatastyrelsen.

Registeret bruges til at beskrive fødsler i Danmark som en af de centrale, nationale sundhedsindikatorer. Herudover bidrager registeret med data til medicinsk forskning.

Skabt af: Holger Wemmelund.

Studie 1 og 2: Formålet er at undersøge om brug af henholdsvis (Angiotensin Conventing Enzyme) ACE-hæmmere (1) og statiner (2) er associeret med vækstraten og størrelsen af Abdominalt aortaaneurisme (AAA, Udvidelse af legemspulsåren). Studie 3 og 4: Formålet er at undersøge om brug af ACE-hæmmere (3) og statiner (4) er associeret med risikoen for ruptur og/eller operation for AAA.

Skabt af: Odense Universitetshospital, Nana Hyldig, Aarhus Universitetshospital, Per Ovesen, Esbjerg Sygehus, Mette Ibsen, Hvidover Hospital, Christina Rørbye, Kolding Sygehus. Lene Heidemann.

Formålet med projektet var at undersøge, om vi kunne reducere risikoen for sårinfektion hos ekstremt overvægtige kvinder (BMI ≥30) der fødte ved kejsersnit. Kvinderne blev randomiseret til en almindelig steril bandage eller en vakuumbandage, der blev påsat over kejsersnitssåret umiddelbart efter kejsersnitsoperationen. Bandagen var på tidspunktet for opstart af projektet en relativ ny (CE godkendt) form for vakuumbehandling.. Bandagen anvender undertryk til at fjerne væske og inficeret materiale fra såret samtidig med at undertrykket stimulerer til øget blodgennemstrømningen til sårkanterne. Da vakuumbandagen er relativ dyr sammenlignet med en standard bandage udførte vi sideløbende en en økonomisk evaluering, hvor vi undersøgte om behandlingen er omkostningseffektiv i forhold til den nuværende behandling. I den økonomiske analyses indsamlede vi informationer om ressourceforbrug og sammenligne med de opnåede sundhedsgevinster.

Skabt af: Sundhedsdatastyrelsen.

Der registreres alle nye incidente Cancer tilfæde i Danmark. Register bruges også til forskning og politiske beslutninger.

Skabt af: Region Midtjylland, Region Nordjylland, Region Sjælland, Region Syddanmark, Region Hovedstaden, Simone Witzel.

Formålet med LUP Psykiatri er at få viden om den brugeroplevede kvalitet i den regionale psykiatri. Undersøgelserne er organiseret, så det er muligt at • identificere og sammenligne forskelle i patienters og pårørendes oplevel-ser inden for udvalgte temaer • levere data til arbejdet med kvalitetsforbedringer, herunder målrettede oplysninger for de enkelte patient- og pårørendegrupper • følge udviklingen over tid Resultaterne bliver opgjort på landsplan og for de enkelte regioner, afdelinger og ambulatorier/afsnit. De pågældende organisatoriske enheder kan dermed bruge resultaterne fra LUP Psykiatri til at få et overblik over patienternes og de pårørendes oplevelser over tid og udpege, hvilke indsatsområder der er behov for at arbejde videre med for at forbedre den patient- og pårørendeop-levede kvalitet. LUP Psykiatri er således et redskab til at arbejde med kvali-tetsforbedringer på nationalt niveau samt på regions-/hospitals-, afdeling- og afsnitsniveau. LUP Psykiatri giver endvidere mulighed for løbende at monito-rere politiske tiltag.

Skabt af: Sundhedsdatastyrelsen.

Den 1. januar 2007 trådte strukturreformen i kraft. Som en følge overtog kommunerne ansvaret for almen genoptræning til personer, efter udskrivning fra sygehus. Dette fremgår af Sundhedslovens §140. For at kunne danne et overblik over aktiviteten, blev det besluttet at monitorere den kommunale genoptræning. Derfor har det - som et led i monitoreringen - siden 1. januar 2007 været obligatorisk for kommunerne at indberette disse genoptræningsydelser til Sundhedsstyrelsen/Statens Serum Institut/Sundhedsdatastyrelsen

Skabt af: Anders Koch.

Formålet med undersøgelsen er at bestemme, i hvilken grad infektion med HBV hos grønlændere fører til kronisk infektion, og i hvilken grad infektion med HBV er relateret til klinisk sygdom på langt sigt.

Skabt af: Hovedstadens Sygehusfællesskab, Region Hovedstaden, Amager Hospital, Hvidovre Hopspital, Amager og Hvidovre Hospital, Bispebjerg Hospital, Frederiksberg Hospital, Bispebjerg og Frederiksberg Hospital, Gentofte Hospital, Herlev Hospital, Herlev Gentofte Hospital, Glostrup Hospital, Centralsygehuset i Holbæk, Centralsygehuset i Slagelse, Korsør Sygehus, Køge Sygehus, Nykøbing Falster Sygehus, Næstved Sygehus, Roskilde Sygehus, Fredericia og Kolding Sygehus, Sygehus Lillebælt, Odense Universitetshospital, Svendborg Sygehus, Sygehus Sønderjylland, Sønderborg Sygehus, Haderslev Sygehus, Horsens Sygehus, Hospitalsenhed Midt, Hospitalsenhed Vest, Odder Sygehus, Randers Centralsygehus, Sygehus Vendsyssel, Århus Universitetshospital.

Den Landsdækkende Database for Geriatri har til formål at forbedre kvaliteten i behandlingen af geriatriske patienter i Danmark

Skabt af: Psykiatrisk Center København, Merete Nordentoft.

Objective: To compare the effects of five years of specialised early intervention (SEI) treatment for first episode schizophrenia spectrum disorder with the standard two years of SEI plus three years of treatment as usual. Design: Randomised, superiority, parallel group trial with blinded outcome assessment. Randomisation was centralised and computerised with concealed randomisation sequence carried out at an external site. Setting: Participants were recruited from six OPUS teams in Denmark between 2009 and 2012. OPUS teams provide SEI treatment to all patients diagnosed with a schizophrenia spectrum disorder in Denmark. Participants 400 participants (51% women) with a mean age of 25.6 (standard deviation 4.3) were randomised to five years of SEI (experimental intervention; n=197) or to two years of SEI plus three years of treatment as usual (control; n=203). Interventions OPUS treatment consists of three core elements-modified assertive community treatment, family involvement, and social skill training-with a patientcase manager ratio of no more than 12:1. For participants randomised to five years of OPUS treatment, the treatment was largely unchanged. Participants randomised to the control group were mostly referred to community health centres after two years of SEI treatment. Main outcomes:Follow-up assessments were conducted five years after start of OPUS treatment. Primary outcome was negative symptoms measured on the scale for assessment of negative symptoms (avolition-apathy, anhedonia, alogia, and affective blunting). Secondary outcomes were remission of both negative and psychotic symptoms, psychotic symptoms, suicidal ideation, substance abuse, compliance with medical treatment, adherence with treatment, client satisfaction, days in hospital care, and labour market affiliation. Results Levels of negative symptoms did not differ between the intervention group and control group (1.72 v 1.81 points; estimated mean difference-0.10 (95% confidence interval 0.33 to 0.13), P=0.39). Participants receiving five years of OPUS treatment were more likely to remain in contact with specialised mental health services (90.4% v 55.6%, P < 0.001), had higher client satisfaction (estimated mean difference 2.57 points (95% confidence interval 1.36 to 3.79), P< 0.001), and had a stronger working alliance(estimated mean difference 5.56 points (95%confidence interval 2.30 to 8.82), P=0.001) thanthe control group. Conclusions: This trial tests SEI treatment for upto five years for patients with first episodeschizophrenia spectrum disorder; previous trialshave found treatment effects for programmeslasting from one to three years. The prolongedSEI treatment had few effects, which could bedue to the high level of treatment provided tocontrol participants and the late start ofspecialised treatment.

Skabt af: SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd.

-

Skabt af: OUH og Rigshospitalet, Martin Kobborg.

Ud fra observationer i klinikken er indtrykket, at børnene bliver diagnosticeret sent i forløbet i forhold til tidligere, hvilket gør, at et større antal går direkte til operation frem for forsøg på reponering ved indhældning. Da tiden er en vigtig faktor ved mistanke om invagination, er en hurtig diagnose essentiel for at kunne tilbyde ikke operativ behandling. Derfor ønskes tidsintervallet fra symptomdebut til diagnose og behandling belyst for at kunne identificere eventuelle ”Doctors- og patients-delays”. Derudover vil vi undersøge succesraten for reponering af invagination ved indhældning samt komplikationerne til indhældning og kirurgi i forbindelse med behandlingen af invagination, samt belyse årsager til ikke succesfuld indhældning (anatomiske, patologiske osv.). Undersøgelsen skal være med til at klarlægge, om der over de sidste 20 år i Danmark er sket en ændring i den måde, som børn med invagination diagnosticeres og behandles på, og eventuelle årsager.

Skabt af: Jørgen Lindholm.

Formålet var at bestemme incidensen og dødeligheden af Cushings syndrom i den danske befolkning, samt den sene prognose blandt patienter, der er blevet behandlet første gang for Cushings sygdom, herunder frekvensen af tilbagefald og patienternes generelle helbred og livskvalitet.

Skabt af: Jørgen Lindholm.

Formålet er at bestemme incidensen og dødeligheden af Cushings syndrom i den danske befolkning, samt den sene prognose blandt patienter, der er blevet behandlet første gang for Cushings sygdom, herunder frekvensen af tilbagefald og patienternes generelle helbred og livskvalitet.

Skabt af: Sundhedsstyrelsen, Statens Serum Institut, Sundhedsdatastyrelsen.

Formålet med registeret er at danne baggrundsmateriale for overvågning af fødselsområdet samt bidrage med data til forskning og statistik.

Skabt af: Justitsministeriet, Retspsykiatrisk Klinik, DetSundhedsvidenskabelige Fakultet, KøbenhavnsUniversitet, Niels Patrick Gosden.

Ph.d.-afhandlingen er baseret på en klinisk tværsnitundersøgelse og en registerbaseret follow-up undersøgelse. Formålet i den kliniske undersøgelse er 1) at beskrive forekomsten af psykiske og adfærdsmæssige lidelser (ICD-10) blandt alle 15-17årige, der blev varetægtsfængslet gennem 1 år i øst Danmark; 2) at beskrive associationen mellem psykisk sygdom og vold blandt de varetægtsfængslede. I det registerbaserede studie 3) at identificere prædiktorer for skizofreni blandt yngre kriminelle. Den kliniske undersøgelse inkluderede 100 drenge af 126 unge og interviewede dem med psykiatriske diagnostiske instrumenter (f.eks. PSE-10). Der blev fundet psykiske lidelser blandt 71 % af alle og 5 % havde tidligere været indlagt på en psykiatrisk afdeling. Der blev ikke fundet en association mellem psykisk sygdom og vold blandt de unge varetægtsfængslede. Den registerbaserede follow-up undersøgelse inkluderede alle 15-19årige i kontakt med Kriminalforsorgen i november 1992 (i alt 811 personer), der blev undersøgt i det Psykiatriske Central Register, og Dødsårsagsregisteret i år 2001. 20,8 % af alle havde i 2001 været indlagt på en psykiatrisk afdeling. 3,3 % var blevet skizofrene. Psykiatrisk indlæggelse eller en voldsdom før 1992 øgede risikoen for at udvikle skizofreni hhv. 1,86 og 4,59 gange. Samlet anbefales det at unge varetægtsfængslede undersøges for psykisk sygdom og at yngre voldskriminelle undersøges for tidligere psykiatrisk indlæggelse. Disse foranstaltninger vil kunne rumme et kriminal- og sygdomsmæssigt præventivt potentiale.

Skabt af: Statens Serum Institut, Nete Munk Nielsen.

Poliomyelitis er på dansk bedre kendt under navnet børnelammelse, et navn som umiddelbart forekommer misvisende, da sygdommen kun hos ganske få af de smittede medfører lammelser. Forekomsten af børnelammelse i Danmark forløb parallelt med forekomsten i resten af Europa. Sporadiske tilfælde af polio er beskrevet så tidligt som i 1860, men landet var forskånet for epidemier indtil 1934. I løbet af de næste 30 år fulgte flere epidemier med den absolut største i 1952-53 med 3145 registrerede tilfælde af paralytisk polio og 4122 registrerede tilfælde af aparalytisk polio. Selvom poliomyelitis har været kendt længe er der stadig mange ubesvarede spørgsmål forbundet med sygdommens epidemiologi og ikke mindst omkring omfanget af senfølger og langtidsfølger efter poliomyelitis. Formålet med dette projekt var derfor at undersøge, hvilke faktorer der kan have betydning for den akutte sværhedsgrad af polio samt at undersøge langtidskonsekvenser af polio såsom mortalitet, sygelighed og socioøkonomiske forhold.

Skabt af: Social- og Boligstyrelsen, Kristian Mark Bech Andersen.

Baggrunden for initiativet er et politisk ønske om at forebygge voldsomme situationer og nedbringe omfanget af magtanvendelser over for børn og unge, der er anbragt. Som en del af Udviklings- og Investeringsprogrammerne for 2021 skal initiativet videreudvikle en indsats baseret på allerede afprøvede metoder fra voksenområdet og tilpasse disse til målgruppen af børn og unge. Evalueringen er designet til at undersøge den samlede indsatsmodels implementering, resultater, omkostninger og accept og efterspørgsel jf. Strategi for Udvikling af den Sociale Indsats (Social- og Ældreministeriet, 2022). I initiativperioden har de syv børne- og ungehjem imidlertid arbejdet meget forskelligt med modellen. På grund af de lokale forskelle i arbejdet med indsatsmodellen, har evalueringen fokus på de erfaringer, børne- og ungehjemmene har gjort sig i initiativet. Evalueringen forsøger med afsæt heri at identificere generelle faktorer af betydning for at forebygge voldsomme situationer og magtanvendelser

Skabt af: Vejle Sygehus, Sygehus Lillebælt.

EG Clinea har været anvendt som patientjournalsystem og booking i øjenafdelingen