Formål
?
Undersøgelsen afdækker forhold for kvinder på krisecentre, ved at personalet udfylder et spørgeskema om den ramte kvinde ved ankomst til krisecenteret. I tilfælde af at en kvinde er kommet på krisecenter 2 gange, er der lavet 2 spørgeskemaer.
Indhold
?
Denne rapport indeholder oplysninger om landets kvindekrisecentre samt specifikke data om de kvinder, som har boet på krisecentrene i løbet af 2001. Undersøgelsen, der ligger til grund for denne rapport, udføres af Formidlingscentret for socialt Arbejde i Esbjerg for Landsforeningen af Kvindekrisecentre (LOKK). Undersøgelsen er finansieret af Socialministeriet.
Oplysningerne er indsamlet dels som en løbende spørgeskemaundersøgelse, hvor krisecentrenes medarbejdere udfylder et firesiders spørgeskema ved hver kvindes indflytning på krisecentret, og dels i form af et oplysningsskema, som krisecentrene udfylder ved årets udgang. Dette skema indeholder oplysninger om det enkelte krisecenters virksomhed og organisatoriske forhold.
I opgørelsen over det samlede antal indflytninger kan den enkelte kvinde optræde flere gange, idet kvinderne ikke registreres under personnummer eller navn, men blot registreres anonymt i det statistiske program. Konsekvensen heraf er, at en kvinde, som har boet to gange på et krisecenter i løbet af 2001, også tæller to gange i statistikken.
Årsstatistikkens resultater viser med stor tydelighed, at krisecentrene har opgaver, der kræver både indsigt, viden og fleksibilitet af medarbejderne, hvis opgaverne skal løses på forsvarlig vis. En del af opgaverne er i høj grad affødt af, at etniske kvinder og deres børn i langt større antal end tidligere frekventerer krisecentrene.
Disse kvinder er udover at være voldsramte ofte mangelfuldt integrerede i det danske samfund. De er ofte uden netværk og har som et ekstra tungtvejende problem ofte sprogvanskeligheder. Som rapporten afdækker, viser det sig endvidere, at det er yderst vanskeligt at udflytte kvinderne til egen bolig.
Et tilbagevendende tema er antallet af afvisninger ved forespørgsler om plads på krisecentrene. Også i år er antallet af forespørgsler om ledig plads steget, ligesom der ses stigning i afvisninger begrundet med, at krisecentrene ikke har plads. Gentagne gange er det i årsstatistikkerne blevet understreget, at oplysningerne om antallet af afvisninger indeholder en vis form for usikkerhed, idet henvendelserne registreres anonymt.