Skabt af: Skævinge Kommune.

Journalsystem uden digitale dokumenter med det formål at håndtere sager og dokumenter i forbindelse med kommunens sagsbehandling

Skabt af: Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, Anders Fritz Lerche.

Ligesom ”positive faktorer i arbejdet” er veletableret inden for det psykosociale område, er der behov for en tilsvarende tilgang inden for det ergonomiske område, der ikke kun fokuserer på at forebygge sygdom, men også fremmer sundhed gennem udførelse af selve arbejdet uden at det går på kompromis med kerneopgaven og produktivitet. Guldlok-princippet repræsenterer et nyt, innovativt syn på hvordan man tilrettelægger arbejdet så medarbejdere bliver sundere af at udføre det. Guldlok-princippet bygger på den kendsgerning, at fysisk aktivitet er sundt og forbedrer fysisk kapacitet, hvis arbejdet bliver udført med en god balance mellem fysisk belastning og hvile af kroppen. Guldlok-princippet er succesfuldt afprøvet i et ikke-videnskabeligt projekt i en dansk børnehave. Ved en ny tilrettelæggelse af arbejdet, så pædagogerne var mere fysisk aktive på en sundhedsfremmende måde, fik pædagogerne reducerede smerter og bedre fysisk form, samtidig med øget kvalitet i udførelsen af kerneopgaven. Hvis Guldlok-princippet kan dokumenteres at fremme sundhed i børnehaver vil der være bred interesse i at få undersøgt i hvilke andre jobgrupper det også er muligt at tilrettelægge arbejdet så det får en sundhedsfremmende effekt og hvordan forskellige arbejdsopgaver skal tilrettelægges og kombineres, så største mulig effekt opnås. Formålet med projektet er via arbejdspladsinterventioner i jobgrupperne børnehaver og industri, at undersøge om arbejdet kan tilrettelægges, så medarbejderne: • opnår en sundhedsfremmende balance mellem fysisk belastning og hvile, og • forbedrer fysisk form og sundhed, • uden at det går på kompromis med udførelsen af kerneopgaven og produktivitet. Interventionerne med tilrettelæggelse af arbejdet for at fremme sundhed vil blive systematisk udviklet, gennemført og evalueret i tæt samarbejde med arbejdsgrupper for jobgrupperne og lokalt på virksomhederne (arbejdsmiljøorganisationen). Projektet vil foregå i tre faser: 1) Overordnet udvikling af interventioner for at komme frem til hvordan arbejdet konkret kan tilrettelægges i forskellige jobs (fx ved jobrotation, tidsmæssig ændring mellem arbejdsperioder og pauser, og nye måder at udføre arbejdet på) 2) Lokal udvikling og tilrettelæggelse på arbejdspladserne 3) Akutte og langvarige effekt-og procesevaluering for bl.a. at afklare barrierer og fremmende forhold for implementeringen af Guldlok i forskellige jobs Interventionerne evalueres separat inden for børnehaver og industriarbejdspladser i et randomiseret kontrolleret design, og omfatter arbejdspladsobservationer, interviews, spørgeskemaer, tekniske bevægelses/puls-målinger, samt helbreds-og fysisk kapacitetsmålinger. Hvis interventionerne viser, at arbejdet kan tilrettelægges så det har sundheds- og kapacitetsfremmende effekter, uden at det reducerer produktiviteten, ser vi et stort potentiale i at Guldlok kan bidrage til at løse flere af de store samfundsmæssige udfordringer knyttet til den demografiske udvikling.

Skabt af: Jordsbrugsdirektoratet, Strukturdirektoratet, Direktoratet for FødevareErhverv.

Skabt af: Andreas Holtermann.

Projektets overordnede formål var at udvikle, implementere og evaluere en medarbejderinvolverende (participatorisk) ergonomisk intervention for at reducere fysiske belastninger (fysisk anstrengelse) i arbejdet og MSB blandt vuggestuepersonale. Et væsentligt delformål har været at undersøge den fysiske arbejdsbelastning for vuggestuepersonale med tekniske målinger og observationer – både inden og efter interventionen. Projektet har besvaret følgende forskningsspørgsmål:  Hvor høje er de fysiske arbejdskrav for vuggestuepersonale?  Vil en participatorisk ergonomisk intervention reducere fysisk anstrengelse, fysiske arbejdskrav og MSB blandt vuggestuepersonale?

Skabt af: Thomas Bredahl.

Formålet med undersøgelsen er at teste nedenstående hypoteser ved baseline, efter 4, 10, og 16 måneder: 1) Deltagelse i '' Motion på Recept'' (MPR) og motiverende rådgivning (MR) vil medføre ændringer i self-efficacy, stages of change og fysisk aktivitet. 2) Baselineniveauet i self-efficacy og stages of change er forskelligt for MPR og MR. 3) Baselineniveauet i self-efficacy og stages of change har betydning for deltagernes fastholdelse i fysisk aktivitet. 4) Sociale relationer er vigtige for deltagernes fastholdelse i fysisk aktivitet under og efter MPR og MR.

Skabt af: Skov- og Naturstyrelsen.

Skabt af: Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, Andreas Holtermann.

Projektets overordnede formål er at skabe ny viden, der kan besvare to centrale spørgsmål: 1. Hvad kendetegner forløbet af fysisk nedslidning blandt ansatte i forskellige risikoerhverv med forskellige risikoprofiler? 2. Hvilke konkrete interventioner på virksomhederne kan forebygge eller reducere fysisk nedslidning i disse risikoerhverv?

Skabt af: Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, Birgit Aust.

Styrelsen for Undervisning og Kvalitet i Undervisningsministeriet (UVM) har ønsket at gennemføre en undersøgelse med afsæt i, at flere lærere i grundskolen rapporterer om vold og trusler fra elever. Afrapporteringen af vold og trusler er gennemført i regi af det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljøs løbende overvågning af arbejdsmiljøet blandt de erhvervsaktive i Danmark. Forekomsten af vold og trusler i arbejdsmiljøet betragtes som en af de negative faktorer, der er af stor betydning for medarbejdernes trivsel og helbred. Formålet var, at undersøgelsen ved hjælp af dels allerede indhentede data dels nye data - kvantitative såvel som kvalitative, skal tegne et billede af omfang, forekomst og karakteristika af episoder med vold og trusler fra elever rettet mod undervisningspersonalet. Derudover var formålet at belyse mulige forklaringer på udviklingen, samt undersøge hvordan vold og trusler forebygges på skolerne i dag. Undersøgelsen blev gennemført i perioden oktober 2017 – februar 2018, da der var et behov for hurtigt at skaffe viden, der kan understøtte udarbejdelsen af værktøjer og en efterfølgende dialog omkring udfordringen med en stigende grad af vold og trusler i grundskolen. Behovet for at gennemføre analysen på ganske kort tid har betydet, at det er valgt at foretage nogle afgrænsninger i omfanget af undersøgelsesgruppen og i udfoldningen af analysens resultater. Analysen har taget sit udgangspunkt i følgende tre overordnede temaer: Forekomst af chikane, trusler og vold fra eleverne mod underviserne samt undervisningspersonalets oplevelse af dette fænomen Forekomst af chikane, trusler og vold i særlige grupper og i særlige situationer Indsatser på skolerne til forebyggelse og håndtering af chikane, trusler og vold Til gennemførsel af den kvantitative og kvalitative undersøgelse blev der udviklet henholdsvis: 1. et spørgeskema og 2. tre interviewguides.

Skabt af: Arbejdsmiljøinstitutet.

Skabt af: Bente Merete Stallknecht.

Formålet med studiet er at udrede, om det er fysisk træning per se eller vægttabet associeret med fysisk træning, der har betydning for de fysiologiske adaptationer, som ses i fedtvæv og muskler efter fysisk træning. 48 overvægtige, inaktive mænd randomiseres til 4 grupper: 1) Aerob fysisk træning svarende til et kalorieforbrug på 600 kcal/dag. 2) Diæt med kalorieindtaget reduceret 600 kcal/dag 3) Aerob fysisk træning svarende til et kalorieforbrug på 600 kcal/dag. Kalorieindtaget øges med 600 kcal/dag. 4) Kontrolgruppe Før og efter den 12 uger lange interventionsperiode undersøges mændenes "legemlige sundhed" vha. bl.a. konditests, DEXA- MRI-Scanning, hyperinsulinæmsik euglykæmisk clamp, analyser af blod og mikrodialysat fra fedt og muskelvæv og genekspression i fedt og muskelbiopsier. Mændene inviteres endvidere til follow-up undersøgelser efter 6-12 måneder.

Skabt af: Hillerød Kommune.

Skabt af: Michael Davidsen.

Formålet med undersøgelsen er at beskrive børnehavers, skolers samt fritidshjem og skolefritidsordningers rammer og vilkår for mad og måltider, samt bevægelse og fysisk aktivitet. Udviklingen mellem 1999-2004 på disse områder bliver også beskrevet. Derudover ser denne undersøgelse på institutionernes nedskrevne politik om fysisk aktivitet og bevægelse og hvordan dette bliver overholdt i praksis. Undersøgelsen belyser endvidere sammenhængen mellem institutionernes kostpolitik og hvad der bliver udbudt af mad på disse institutioner.

Skabt af: Michael Davidsen.

Formålet med undersøgelsen er at beskrive børnehavers, skolers samt fritidshjem og skolefritidsordningers rammer og vilkår for mad og måltider, samt bevægelse og fysisk aktivitet. Udviklingen mellem 1999-2004 på disse områder bliver også beskrevet. Derudover ser denne undersøgelse på institutionernes nedskrevne politik om fysisk aktivitet og bevægelse og hvordan dette bliver overholdt i praksis. på skolen. Undersøgelsen belyser endvidere sammenhængen mellem institutionernes kostpolitik og hvad der bliver udbudt af mad på disse institutioner.

Skabt af: Andreas Holtermann.

Formålet med denne undersøgelse er at finde frem til en metode, hvorpå man objektivt kan måle fysiske arbejdsevnekomponenter. Disse arbejdsevnekomponenter er fysiske arbejdskrav, fysisk kapacitet og helbred. Dette bliver gjort i transportsektoren, rengøringssektoren samt industrisektoren. Undersøgelsen er foretaget ved hjælp af en baseline og en opfølgning et år efter.

Skabt af: Hillerød Kommune.

Skabt af: Hillerød Kommune.

Skabt af: Hillerød Kommune.

Skabt af: Hillerød Kommune.

Skabt af: Faaborg-Midtfyn.

Formålet med it-systemet er et fagsystem, der skal sikre kvalitet og sammenhæng i arbejdet med udsatte børn og unge. Brug af systemet sikrer, at de lovmæssige krav til dokumentation overholdes, og det giver overblik over sagsbehandling og dokumentation på området. Løsningen bygger på den socialfaglige systematik Integrated Children’s System (ICS).

Skabt af: Hillerød Kommune.

Skabt af: Dansk Flygtningehjælp.

Skabt af: Sundhedsstyrelsen.

Skabt af: Gisela Sjøgaard.

Formålet med studiet er at teste følgende hypoteser 1. Forekomsten af bevægeapparatbesvær hos kontoransatte kan reduceres ved hjælp af intervention med fysisk aktivitet. 2. Profilen (formen, intensiteten og mængden) af den fysiske aktivitet har betydning for, i hvilket omfang bevægeapperatbesværet reduceres. 3. En reduktion af bevægeapparatbesværet korrelerer med en reduktion af sygefraværet. 4. Bevægeapparatbesværets omfang og det fysiske aktivitetsniveau før intervention har betydning for, hvor meget bevægeapparatbesværet reduceres. 5. Intervention med fysisk aktivitet medfører et lavere basalniveau af serum IL-6 I studiet, som omhandler ca. 600 ansatte på kontorarbejdspladser, inddeles deltagerne i to interventionsgrupper og en kontrolgruppe. Undersøgelsens interventionsdel strækker sig over et år og sker i et samarbejde med Dansk Firmaidrætsforbund, som har erfaring med at indføre motion på arbejdspladser. De væsentlige forskelle mellem de to interventionsgrupper er at: a) den generelle træningsintensitet i gruppe 1 er højere end i gruppe 2 og b), træningsøvelserne for gruppe 1 er mere specifikt rettet mod nakke-skulderregionen.

Skabt af: Gisela Sjøgaard.

Formålet med studiet er at teste følgende hypoteser 1. Forekomsten af bevægeapparatbesvær hos kontoransatte kan reduceres ved hjælp af intervention med fysisk aktivitet. 2. Profilen (formen, intensiteten og mængden) af den fysiske aktivitet har betydning for, i hvilket omfang bevægeapperatbesværet reduceres. 3. En reduktion af bevægeapparatbesværet korrelerer med en reduktion af sygefraværet. 4. Bevægeapparatbesværets omfang og det fysiske aktivitetsniveau før intervention har betydning for, hvor meget bevægeapparatbesværet reduceres. 5. Intervention med fysisk aktivitet medfører et lavere basalniveau af serum IL-6 I studiet, som omhandler ca. 600 ansatte på kontorarbejdspladser, inddeles deltagerne i to interventionsgrupper og en kontrolgruppe. Undersøgelsens interventionsdel strækker sig over et år og sker i et samarbejde med Dansk Firmaidrætsforbund, som har erfaring med at indføre motion på arbejdspladser. De væsentlige forskelle mellem de to interventionsgrupper er at: a) den generelle træningsintensitet i gruppe 1 er højere end i gruppe 2 og b), træningsøvelserne for gruppe 1 er mere specifikt rettet mod nakke-skulderregionen.

Skabt af: Gisela Sjøgaard.

Formålet med studiet et at teste følgende hypoteser 1. Forekomsten af bevægeapparatbesvær hos kontoransatte kan reduceres ved hjælp af intervention med fysisk aktivitet. 2. Profilen (formen, intensiteten og mængden) af den fysiske aktivitet har betydning for, i hvilket omfang bevægeapperatbesværet reduceres. 3. En reduktion af bevægeapparatbesværet korrelerer med en reduktion af sygefraværet. 4. Bevægeapparatbesværets omfang og det fysiske aktivitetsniveau før intervention har betydning for, hvor meget bevægeapparatbesværet reduceres. 5. Intervention med fysisk aktivitet medfører et lavere basalniveau af serum IL-6 I studiet, som omhandler ca. 600 ansatte på kontorarbejdspladser, inddeles deltagerne i to interventionsgrupper og en kontrolgruppe. Undersøgelsens interventionsdel strækker sig over et år og sker i et samarbejde med Dansk Firmaidrætsforbund, som har erfaring med at indføre motion på arbejdspladser. De væsentlige forskelle mellem de to interventionsgrupper er at: a) den generelle træningsintensitet i gruppe 1 er højere end i gruppe 2 og b), træningsøvelserne for gruppe 1 er mere specifikt rettet mod nakke-skulderregionen.

Skabt af: Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, Lars L. Andersen.

I nærværende projekt introducerer vi et nyt motionskoncept - ”Intelligent Motion”, der kompenserer for fysiske belastninger i arbejdet. Ved Intelligent Motion forstår vi motion, der tilpasses den enkelte arbejdstagers ressourcer (fysisk kapacitet og sundhedsstatus, herunder omfang af muskel-skeletbesvær samt adfærd overfor smerter) i forhold til personens arbejdsbelastninger, og som gennemføres for at opnå en specifik effekt – i dette tilfælde reduceret forekomst af nakke-skuldersmerter. Projektets overordnede formål er at skabe øget viden om, hvordan Intelligent Motion i praksis kan implementeres og gennemføres, så der opnås en optimal effekt mht. prævention eller reduktion af nakke-skuldersmerter ved computerarbejde samt ved industrielt EGA. For at opnå dette skal virksomhederne have betydelige medindflydelse på tilrettelæggelse og implementering af Intelligent Motion, som herved gøres participatorisk. Samtidigt sikres, at virksomhedens ledelse og medarbejdere får ejerskab af den Intelligente Motion. Projektets overordnede antagelse er, at Intelligent Motion kan nedbringe forekomsten af nakke-skulderbesvær såvel ved omfattende computerarbejde som ved industrielt EGA. Projektet har derfor fokus på tilrettelæggelsen og implementeringen af interventioner i tre typer af virksomheder: 2 forskellige industrielle virksomheder med EGA og en virksomhed med mange kontoransatte med omfattende computerarbejde.

Skabt af: Kirsten Kaya Roessler.

Formålet med undersøgelsen er at undersøge, hvorvidt motion kan være med til at forbedre alkoholmisbrugeres fysiske, psykiske og sociale tilstand. Dette undersøges ved hjælp af et eksperiment, hvor to grupper modtager et psykosocialt behandlingsforløb. Den ene gruppe bliver derudover bedt om at udføre moderat motion. Henover et år har respondenterne fået tilsendt spørgeskemaer, der spørger ind til den helbredsmæssige, psykiske, og sociale tilstand.

Skabt af: Herning Kommune, Herning Kommune.

Formålet med it-systemet er at samle dokumentation vedr. sagsbehandling, ydelser, intern kommunikation m.v. i forhold til borgere, der modtager ydelser inden for serviceloven, sundhedsloven og dagtilbudsloven. Derudover kunne kommunikere elektronisk med sygehuse, læger, apoteker, andre kommuner i forhold til de gældende sundhedsaftaler. Kunne levere elektronisk data til Danmarks Statistik om borgernes ydelser m.m. samt danne grundlag for styring af økonomi og ressourcer.

Skabt af: Andreas Holtermann.

Formålet med denne undersøgelse er at sammenligne to typer målinger af fysisk aktivitet. Målingerne, der bliver sammenlignet i dette studie er data fra spørgeskemaer og data fra tekniske undersøgelser. Derudover evaluerer dette studie forskellige statistiske metoder, som kan bruges til at fortolke dette data.

Skabt af: Sundhedsdatastyrelsen.

Formålet med indberetningssystemet er at afgive oplysninger, der kan anvendes til at vurdere brugen af tvangsforanstaltninger. I skema 3 indberettes fiksering og fysisk magtanvendelse (bælte, remme, handsker, fastholden, beroligende medicin, personlig afskærmning over 24 timer og døraflåsning).

Skabt af: Finansstyrelsen, Økonomistyrelsen, Statens Administration.

Tilbagebetalingssystemet TBS er et sagsbehandlersystem til administration af tilbagebetaling af studielån. Sagsbehandling i TBS omfatter 3 områder: STL : SU lån under tilbagebetaling, STB : tidligere statsgaranterede studielån, FMA: krav if. med for meget udbetalt

Skabt af: John Vissing.

Formålet med denne undersøgelse er at finde ud af, hvorvidt intravenøst tilskud af glukose til patienter med glycogenin-1-mangel kan lindre intolerance over for hårdt fysisk arbejde. Undersøgelsen er foretaget i form af et eksperiment, hvor en gruppe af patienter med glycogenin-1-mangel blev bedt om at cykle med deres absolutte hastighed og gruppen af raske patienter blev bedt om at cykle med 50 % af deres absolutte hastighed. Patienterne med glycogenin-1-mangel blev intravenøst tilført glukose.

Skabt af: Syddansk Universitet, Statens Institut for Folkesundhed, Susan Ishøy Michelsen.

SPARCLE var et forskningsprojekt, der udsprang af det europæiske samarbejde mellem en række parese registre med et ønske om at undersøge, hvordan børn og unge med cerebralparese trives, og i hvor høj grad deres trivsel er afhængig af deres omgivelser. Formålet med SPARCLE var således At undersøge livskvalitet, deltagelse og omgivelser for børn og unge med cerebralparese i ni forskellige centre i Europa, herunder Danmark. At identificere de fysiske, sociale og holdningsmæssige omgivelser, der giver den bedst mulige livskvalitet og sociale deltagelse i samfundslivet for børn og unge med cerebral parese At identificere forhold i barndom og ungdom af betydning for livskvalitet og deltagelse i samfundslivet blandt unge med cerebral parese.

Skabt af: Ida H Danquah.

Dette studie indeholder data fra spørgeskemaundersøgelser udført blandt kontoransatte. Spørgeskemaet indeholder demografiske oplysninger og oplysninger om arbejdsgange, produktivitet, samspillet mellem arbejde og privatliv samt oplysninger om smerte, generelt helbred og mængden af fysisk aktivitet.

Skabt af: Skov- og Naturstyrelsen, Naturstyrelsen.

PROTEUS understøtter registrering af arealanvendelsen, strategisk planlægning og prognoser, aktivitetsplanlægning og budgettering og beholdningsregnskab (SNAB). IT-systemet anvendes i forbindelse med planlægning af driften af statens skov- og naturarealer.

Skabt af: Sikringsstyrelsen, Arbejdsskadestyrelsen.

Sagsbehandlingssystem

Skabt af: Rigshospitalet.

The primary aim of the study is to investigate how little physical activity is needed to affect health in patients with T2DM through studying the association of central adiposity with sitting time, breaks herein and physical activity level during non-sitting periods, in a sample of patients with T2DM.

Skabt af: Sundhedsstyrelsen, Statens Serum Institut, Sundhedsdatastyrelsen.

Formålet med indberetningssystemet er at afgive oplysninger, der kan anvendes til at vurdere brugen af tvangsforanstaltninger.

Skabt af: Arbejdsskadestyrelsen, Sikringsstyrelsen.

Sagsbehandlingssystem (ESDH) for behandling af arbejdsskadesager, private erstatningssager og generelle sager.

Skabt af: Arbejdsskadestyrelsen.

Sagsbehandlingssystem (ESDH) for behandling af arbejdsskadesager, private erstatningssager og generelle sager.

Skabt af: Lene Nyboe Klinik for PTSD, Afd. for Depression og.

Formålet med undersøgelsen er at undersøge, hvorvidt der er en sammenhæng mellem fysisk aktivitet og metabolisk syndrom blandt patienter, der har oplevet skizofrenianfald. Dette bliver undersøgt gennem en række kliniske test med særligt fokus på fysisk aktivitet. Data er trukket fra patientjournaler.

Skabt af: Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, Peter Linde.

Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA)har som et af sine hovedformål at monitorere forhold i arbejdsmiljøet af betydning for sikkerhed og sundhed, herunder også trivsel, arbejdsevne og fastholdelse på arbejdsmarkedet. Monitoreringen skal følge udviklingen i arbejdsmiljøet over tid, samt belyse effekter af forebyggelses- og sundhedsfremmeforanstaltninger og baseres på surveys, der dækker forhold af central betydning for opfyldelsen af arbejdsmiljøstrategiens mål

Skabt af: Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, Peter Linde.

Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA)har som et af sine hovedformål at monitorere forhold i arbejdsmiljøet af betydning for sikkerhed og sundhed, herunder også trivsel, arbejdsevne og fastholdelse på arbejdsmarkedet. Monitoreringen skal følge udviklingen i arbejdsmiljøet over tid, samt belyse effekter af forebyggelses- og sundhedsfremmeforanstaltninger og baseres på surveys, der dækker forhold af central betydning for opfyldelsen af arbejdsmiljøstrategiens mål.

Skabt af: Gisela Sjøgaard.

-

Skabt af: Bo Schelin, Bengt Saltin, Ivar Berg-Sørensen, Lars Bo Andersen.

Skabt af: Michael Davidsen.

Formålet med undersøgelsen er at beskrive børnehavers, skolers samt fritidshjem og skolefritidsordningers rammer og vilkår for mad og måltider, samt bevægelse og fysisk aktivitet. Udviklingen mellem 1999-2004 på disse områder bliver også beskrevet. Derudover ser denne undersøgelse på institutionernes nedskrevne politik om fysisk aktivitet og bevægelse og hvordan dette bliver overholdt i praksis. Undersøgelsen belyser endvidere sammenhængen mellem institutionernes kostpolitik og hvad der bliver udbudt af mad på disse institutioner.

Skabt af: Københavns Universitet, Afdeling for Epidemiologi Institut for folkesundhedsvidenskab, Naja Hulvej Rod.

The project is a multidisciplinary collaboration between sleep experts, epidemiologists, clinicians, biostatisticians and computer scientists to document the health consequences of nighttime smartphone usage. The overall aim is through different studies to add knowledge about behavioral mechanisms that may lead to nighttime smartphone usage and to document the potential health consequences of nighttime smartphone usage. Knowledge on mechanisms, barriers and consequences of nighttime smartphone usage generated in the project may be used to develop interventions aimed at reducing smartphone interrupted sleep and to prevent potential health effects.

Skabt af: Tale- og Hoereinstituttet, Boern og Unge Centeret, Rehabilitering, Institut for Kommunikation og Handicap.

Formaalet med it-systemet er at samle dokumentation vedr. sagsbehandling, ydelser, intern kommunikation m.v. i forhold til klienter, der har kommunikationshandicap, herunder tale-/hoere-problemer og erhvervet hjerneskade. Ligeledes borgere med behov for handicapteknologiske hjalpemidler. Borgere foedt med laebe/ganespalte samt boern med varige fysiske og psykiske funktionsnedsaettelser.

Skabt af: SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd.

Skabt af: NFA - Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø.

Projektets hovedformål var at klarlægge de optimale forhold mellem arbejde, tempo og pausetider for dermed at forebygge en stigning af de fysiske og psykiske belastninger hos slagteriarbejdere.

Skabt af: NFA - Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø.

Undersøgelsen er foretaget med henblik på, at udarbejde initiativer, der skal forbedre arbejdsmiljøet i dansk luftfart. I den forbindelse er arbejdsmiljøet blevet undersøgt blandt medarbejderne på 18 flyselskaber.

Skabt af: Louise Seier Hansen.

Undersøgelsens overordnede formål er at karakterisere kredsløbskondition, stofskiftekondition, løbeøkonomi, muskelstamcellefunktion samt kognitiv funktion hos maratonløbere og raske, utrænede kontrolpersoner.

Skabt af: NFA - Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø.

at: 1) belyse de fysiske og psykiske virkninger af arbejde med computere. 2) At komme med anbefalinger til, hvorledes man bedre kan forebygge helbredsproblemer forbundet med computerarbejde.

Skabt af: Skove og Naturstyrelsen, Naturstyrelsen.

Planlægningsværktøj for Skovdrift på statens områder

Skabt af: Lars Bo Andersen.

Skabt af: Strukturdirektoratet, Direktoratet for FødevareErhverv.

Skabt af: Socialstyrelsen, Nicklas Petersen Abild.

Projektets formål er at afdække indsatsensresultater og erfaringer med brugen af CTI-metoden og frivillig/peer-støtte og med implementeringen af disse indsatser. I evalueringsrapporten tegnes en profil af deborgere, der har deltaget i indsatsen, og antalletaf opstartede og gennemførte CTI forløb ogforløb med frivillig/peer-støtte. Rapporten belyserogså erfaringer med indsatsens organisering,udformning, gennemførelse og økonomi. Ievalueringen afdækkes også indsatsensresultater for de borgere, der har gennemført etfuldt CTI-forløb, hvor der ses på udviklingen iborgernes trivsel, helbred og sociale situation,før og efter at de har deltaget i indsatsen.

Skabt af: Jordbrugsdirektoratet, Strukturdirektoratet, Direktoratet for FødevareErhverv.

Skabt af: Lars Bo Andersen.

Studiets formål er at undersøge fysisk aktivitet og sundhed hos børn og unge, med fokus på risici for hjertekarsygdomme og type II diabetes.

Skabt af: Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø NFA.

Arbejdstilsynet har i et strategisk partnerskab med en kommune igangsat et pilotprojekt for at styrke arbejdsmiljøindsatsen i kommunens ældrepleje. Formålet med projektet er at implementere arbejdsmiljøtiltag, der har fokus på at styrke de ansattes samarbejde med borgere og pårørende. Disse tiltag skal i sidste ende øge trivslen og motivationen blandt kommunens medarbejdere i plejegrupperne. Ydermere er formålet med pilotprojektet at få erfaring med, hvordan arbejdsmiljøtiltag kan spredes på tværs af organisationens arbejdspladser via MED-systemet. Nærværende evalueringsprojekt har til hensigt at dokumentere denne spredning på tværs af organisationens plejegrupper i kommunen. Evalueringen har både fokus på proces og effekt.

Skabt af: Aabenraa Kommune, Aalborg Kommune, Aarhus Kommune, Albertslund Kommune, Allerød Kommune, Assens Kommune, Ballerup Kommune, Billund Kommune, Bornholm Kommune, Brøndby Kommune, Brønderslev Kommune, Dragør Kommune, Egedal Kommune, Esbjerg Kommune, Faaborg-Midtfyn Kommune, Fanø Kommune, Favrskov Kommune, Faxe Kommune, Fredensborg Kommune, Fredericia Kommune, Frederiksberg Kommune, Frederikshavn Kommune, Frederikssund Kommune, Furesø Kommune, Gentofte Kommune, Gladsaxe Kommune, Glostrup Kommune, Greve Kommune, Gribskov Kommune, Guldborgsund Kommune, Haderslev Kommune, Halsnæs Kommune, Hedensted Kommune, Helsingør Kommune, Herlev Kommune, Herning Kommune, Hillerød Kommune, Hjørring Kommune, Holbæk Kommune, Holstebro Kommune, Horsens Kommune, Hvidovre Kommune, Høje-Taastrup Kommune, Hørsholm Kommune, Ikast-Brande Kommune, Ishøj Kommune, Jammerbugt Kommune, Kalundborg Kommune, Kerteminde Kommune, Kolding Kommune, København Kommune, Køge Kommune, Langeland Kommune, Lejre Kommune, Lemvig Kommune, Lolland Kommune, Lyngby-Taarbæk Kommune, Læsø Kommune, Mariagerfjord Kommune, Middelfart Kommune, Morsø Kommune, Norddjurs Kommune, Nordfyn Kommune, Nyborg Kommune, Næstved Kommune, Odder Kommune, Odense Kommune, Odsherred Kommune, Randers Kommune, Rebild Kommune, Ringkøbing-Skjern Kommune, Ringsted Kommune, Roskilde Kommune, Rudersdal Kommune, Rødovre Kommune, Samsø Kommune, Silkeborg Kommune, Skanderborg Kommune, Skive Kommune, Slagelse Kommune, Solrød Kommune, Sorø Kommune, Stevns Kommune, Struer Kommune, Svendborg Kommune, Syddjurs Kommune, Sønderborg Kommune, Thisted Kommune, Tårnby Kommune, Tønder Kommune, Vallensbæk Kommune, Varde Kommune, Vejen Kommune, Vejle Kommune, Vesthimmerland Kommune, Viborg Kommune, Vordingborg Kommune, Ærø Kommune.

Bygnings- og Boligregistret er et landsdækkende register med data om samtlige landets bygninger og boliger, der anvendes af både statslige, regionale og kommunale myndigheder samt forsyningsselskaber og private virksomheder, som fx ejendomsmæglere og realkreditinstitutter. Ejere af fast ejendom har pligt til at indberette korrekte oplysninger til BBR gennem kommunen, der ajourfører BBR for alle faste ejendomme indenfor sit eget geografiske område.

Skabt af: Aabenraa Kommune, Aalborg Kommune, Aarhus Kommune, Albertslund Kommune, Allerød Kommune, Assens Kommune, Ballerup Kommune, Billund Kommune, Bornholm Kommune, Brøndby Kommune, Brønderslev Kommune, Dragør Kommune, Egedal Kommune, Esbjerg Kommune, Faaborg-Midtfyn Kommune, Fanø Kommune, Favrskov Kommune, Faxe Kommune, Fredensborg Kommune, Fredericia Kommune, Frederiksberg Kommune, Frederikshavn Kommune, Frederikssund Kommune, Furesø Kommune, Gentofte Kommune, Gladsaxe Kommune, Glostrup Kommune, Greve Kommune, Gribskov Kommune, Guldborgsund Kommune, Haderslev Kommune, Halsnæs Kommune, Hedensted Kommune, Helsingør Kommune, Herlev Kommune, Herning Kommune, Hillerød Kommune, Hjørring Kommune, Holbæk Kommune, Holstebro Kommune, Horsens Kommune, Hvidovre Kommune, Høje-Taastrup Kommune, Hørsholm Kommune, Ikast-Brande Kommune, Ishøj Kommune, Jammerbugt Kommune, Kalundborg Kommune, Kerteminde Kommune, Kolding Kommune, København Kommune, Køge Kommune, Langeland Kommune, Lejre Kommune, Lemvig Kommune, Lolland Kommune, Lyngby-Taarbæk Kommune, Læsø Kommune, Mariagerfjord Kommune, Middelfart Kommune, Morsø Kommune, Norddjurs Kommune, Nordfyn Kommune, Nyborg Kommune, Næstved Kommune, Odder Kommune, Odense Kommune, Odsherred Kommune, Randers Kommune, Rebild Kommune, Ringkøbing-Skjern Kommune, Ringsted Kommune, Roskilde Kommune, Rudersdal Kommune, Rødovre Kommune, Samsø Kommune, Silkeborg Kommune, Skanderborg Kommune, Skive Kommune, Slagelse Kommune, Solrød Kommune, Sorø Kommune, Stevns Kommune, Struer Kommune, Svendborg Kommune, Syddjurs Kommune, Sønderborg Kommune, Thisted Kommune, Tårnby Kommune, Tønder Kommune, Vallensbæk Kommune, Varde Kommune, Vejen Kommune, Vejle Kommune, Vesthimmerland Kommune, Viborg Kommune, Vordingborg Kommune, Ærø Kommune.

Bygnings- og Boligregistret er et landsdækkende register med data om samtlige landets bygninger og boliger, der anvendes af både statslige, regionale og kommunale myndigheder samt forsyningsselskaber og private virksomheder, som fx ejendomsmæglere og realkreditinstitutter. Ejere af fast ejendom har pligt til at indberette korrekte oplysninger til BBR gennem kommunen, der ajourfører BBR for alle faste ejendomme indenfor sit eget geografiske område.

Skabt af: Aabenraa Kommune, Aalborg Kommune, Aarhus Kommune, Albertslund Kommune, Allerød Kommune, Assens Kommune, Ballerup Kommune, Billund Kommune, Bornholm Kommune, Brøndby Kommune, Brønderslev Kommune, Dragør Kommune, Egedal Kommune, Esbjerg Kommune, Faaborg-Midtfyn Kommune, Fanø Kommune, Favrskov Kommune, Faxe Kommune, Fredensborg Kommune, Fredericia Kommune, Frederiksberg Kommune, Frederikshavn Kommune, Frederikssund Kommune, Furesø Kommune, Gentofte Kommune, Gladsaxe Kommune, Glostrup Kommune, Greve Kommune, Gribskov Kommune, Guldborgsund Kommune, Haderslev Kommune, Halsnæs Kommune, Hedensted Kommune, Helsingør Kommune, Herlev Kommune, Herning Kommune, Hillerød Kommune, Hjørring Kommune, Holbæk Kommune, Holstebro Kommune, Horsens Kommune, Hvidovre Kommune, Høje-Taastrup Kommune, Hørsholm Kommune, Ikast-Brande Kommune, Ishøj Kommune, Jammerbugt Kommune, Kalundborg Kommune, Kerteminde Kommune, Kolding Kommune, København Kommune, Køge Kommune, Langeland Kommune, Lejre Kommune, Lemvig Kommune, Lolland Kommune, Lyngby-Taarbæk Kommune, Læsø Kommune, Mariagerfjord Kommune, Middelfart Kommune, Morsø Kommune, Norddjurs Kommune, Nordfyn Kommune, Nyborg Kommune, Næstved Kommune, Odder Kommune, Odense Kommune, Odsherred Kommune, Randers Kommune, Rebild Kommune, Ringkøbing-Skjern Kommune, Ringsted Kommune, Roskilde Kommune, Rudersdal Kommune, Rødovre Kommune, Samsø Kommune, Silkeborg Kommune, Skanderborg Kommune, Skive Kommune, Slagelse Kommune, Solrød Kommune, Sorø Kommune, Stevns Kommune, Struer Kommune, Svendborg Kommune, Syddjurs Kommune, Sønderborg Kommune, Thisted Kommune, Tårnby Kommune, Tønder Kommune, Vallensbæk Kommune, Varde Kommune, Vejen Kommune, Vejle Kommune, Vesthimmerland Kommune, Viborg Kommune, Vordingborg Kommune, Ærø Kommune.

Bygnings- og Boligregistret er et landsdækkende register med data om samtlige landets bygninger og boliger, der anvendes af både statslige, regionale og kommunale myndigheder samt forsyningsselskaber og private virksomheder, som fx ejendomsmæglere og realkreditinstitutter. Ejere af fast ejendom har pligt til at indberette korrekte oplysninger til BBR gennem kommunen, der ajourfører BBR for alle faste ejendomme indenfor sit eget geografiske område.

Skabt af: Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, Arbejdsskadestyrelsen, Sikringsstyrelsen.

Sagsbehandlingssystem for BZ-sager.

Skabt af: Sundhedsstyrelsen, Statens Serum Institut, Sundhedsdatastyrelsen.

Monitorering og evaluering af effekten af behandling med injcerbar heroin og metadon.

Skabt af: Berit Lillienthal Heitmann.

Formålet med projektet er at undersøge, hvilken indflydelse socioøkonomisk status (SES) gennem barndommen har på personers fødevareindtagelsesmønstre, risiko for overvægt og fedme i voksenlivet.

Skabt af: Torben Kirstein, Poul Lyager.

Skabt af: Herning Kommune.

Formålet med it-systemet er at samle dokumentation vedr. sagsbehandling, ydelser, intern kommunikation m.v. i forhold til borgere, der modtager ydelser inden for ser-viceloven, sundhedsloven og dagtilbudsloven. Derudover kunne kommunikere elektronisk med sygehuse, læger, apoteker, andre kommuner i forhold til de gældende sundhedsaftaler. Kunne levere elektronisk data til Dan-marks Statistik om borgernes ydelser m.m. samt danne grundlag for styring af økonomi og ressourcer.

Skabt af: Stine Vernstrøm Østergaard.

Formålet med studiet er at undersøge hyppigheden af fysisk og psykisk vold samt seksuelle overgreb. Dette er blevet undersøgt ved hjælp af registerdata, spørgeskemaer og interview.

Skabt af: Peter Lund Kristensen.

Formålet med studiet er at klarlægge aktivitetsniveauet i børnehaver i Odense og derved forklare hvorfor der er forskel på aktivitetsniveauet både i og udenfor børnehaven. Det bliver gjort ved hjælp af accelerometerdata, der måler både pædagogers og børns fysiske aktiviteter. Derudover er der foretaget antropometriske mål og mål af taljeomkreds hos børnene. Derudover bliver børnenes motoriske færdigheder testet. Både pædagoger og børn er blevet interviewet og observeret. Forældre og pædagoger er blevet bedt om at besvare et spørgeskema og der er foretaget et SMS-track af forældrene. Børnehavens aciliteter bliver derudover undersøgt. Dette foregår ved hjælp af ECERS-R og POEMS. Disse er måleenheder, der beskriver miljøet for børn i førskolealderen.

Skabt af: Hans Henrik Storm.

Skabt af: Anne Marie Schack Jensen Region Midtjylland.

Formålet med denne undersøgelse er, i et eksperimentelt forskningsdesign, at undersøge effekten af multidisciplinær indsats på smerter i lænderyggen. Denne indsats kan være i forhold til somatisk udredning, afdramatiserende information, opretholdelse af et normalt fysisk aktivitetsniveau, samt en sikring af fysiske og psykiske foranstaltninger på arbejdspladsen. Derudover vil der blive tilbudt fysioterapeutisk- og reumatologisk udredning. Interventionsgruppen bliver tilknyttet ergoterapi, fysioterapi samt socialrådgiver. Kontrolgruppen er blevet tilbudt den ordinære behandling, som tilbydes i forbindelse med smerter i lænden. Undersøgelsen er foretaget over 5 år og indeholder en baseline og 2 follow-up undersøgelser.

Skabt af: Strukturdirektoratet, Direktoratet for Fødevareerhverv.

Skabt af: Strukturdirektoratet, Direktoratet for FødevareErhverv.

Skabt af: Hans Henrik Storm.

Skabt af: Det Natioanle Forskningscenter for Arbejdsmiljø, Andreas Holtermann.

Ligesom ”positive faktorer i arbejdet” er veletableret indenfor det psykosociale område, er der behov for en tilsvarende tilgang indenfor det ergonomiske område, der ikke kun fokuserer på at forebygge sygdom, men også fremmer sundhed gennem udførelse af selve arbejdet uden at det går på kompromis med kerneopgaven og produktivitet. Guldlok-princippet repræsenterer et nyt, innovativtsyn på hvordan man tilrettelægger arbejdet så medarbejdere bliver sundere af at udføre det. Guldlok-princippet bygger på den kendsgerning, at fysisk aktivitet er sundt og forbedrer fysisk kapacitet, hvis arbejdet bliver udført med en god balance mellem fysisk belastning og hvile af kroppen. Guldlok-princippet er succesfuldt afprøvet i et ikke-videnskabeligt projekt i en dansk børnehave. Ved en ny tilrettelæggelse af arbejdet, så pædagogerne var mere fysisk aktive på en sundhedsfremmende måde, fik pædagogerne reducerede smerter og bedre fysisk form, samtidig med øget kvalitet i udførelsen af kerneopgaven. Hvis Guldlok-princippet kan dokumenteres at fremme sundhed i børnehaver vil der være bred interesse i at få undersøgt i hvilke andre jobgrupper det også er muligt at tilrettelægge arbejdet så det får en sundhedsfremmende effekt og hvordan forskellige arbejdsopgaver skal tilrettelægges og kombineres, så største mulig effekt opnås. Formålet med projektet er via arbejdspladsinterventioner i jobgrupperne børnehaver og industri, at undersøge om arbejdet kan tilrettelægges, så medarbejderne opnår en sundhedsfremmendebalance mellem fysisk belastning og hvile, og • forbedrer fysisk form og sundhed, • uden at det går på kompromis medudførelsen af kerneopgaven ogproduktivitet. Interventionerne med tilrettelæggelse af arbejdet for at fremme sundhed vil blive systematisk udviklet, gennemført og evalueret i tæt samarbejde med arbejdsgrupper for jobgrupperne og lokalt på virksomhederne (arbejdsmiljøorganisationen). Projektet vil foregå i tre faser: 1) Overordnet udvikling af interventioner for at komme frem til hvordan arbejdet konkret kan tilrettelægges i forskellige jobs (fx ved jobrotation, tidsmæssig ændring mellem arbejdsperioder ogpauser, og nye måder at udføre arbejdet på) 2) Lokal udvikling og tilrettelæggelse på arbejdspladserne 3) Akutte og langvarige effekt-og procesevaluering for bl.a. at afklare barrierer og fremmende forhold for implementeringen af Guldlok i forskellige jobs. Interventionerne evalueres separat indenfor børnehaver og industriarbejdspladser i etrandomiseret kontrolleret design, og omfatter arbejdspladsobservationer, interviews,spørgeskemaer, tekniske bevægelses/puls-målinger, samt helbreds-og fysiskkapacitetsmålinger. Hvis interventionerne viser, at arbejdet kan tilrettelægges så det har sundheds- og kapacitetsfremmende effekter, uden at det reducerer produktiviteten, ser vi et stort potentiale i at Guldlok kan bidrage til at løse flere af de store samfundsmæssige udfordringer knyttet til dendemografiske udvikling.

Skabt af: Nils Fallentin.

Skabt af: Trafikministeriet.

Skabt af: Trafikministeriet.

Skabt af: SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd.

Skabt af: Elinborg Thorsteinsson.

Skabt af: TNS Gallup.

Skabt af: Arbejdsmarkedsstyrelsen, Jobcentre, Kommuner, A-kasser, Andre aktører.

Arbejdsmarkedsportalen understøtter sagsbehandling og styring af beskæftigelsesindsatsen. Portalen er et fælles redskab for de professionelle aktører - på tværs af stat, kommuner, a-kasser og andre aktører. Kernen i Arbejdsmarkedsportalen er data om forsørgelse og indsats på personniveau. Portalen gør det muligt at registrere sagsoplysninger, herunder til og afmeldinger i forbindelse med ledighed, planlagte og afholdte kontaktsamtalet, match, tilbud og jobplaner. Desuden er der udviklet et særligt modul til kommunikation mellem A-kasser og Jobcentrene.

Skabt af: Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, Lars L. Andersen.

Formålet med projektet er at kortlægge de fysiske belastninger under arbejde i dagligvarebutikker på tværs af kæder, og at undersøge hvordan god praksis kan spredes på tværs af kæderne og butikkerne. Konkret vil projektet i Fase 1 kortlægge de fysiske belastninger med tekniske målinger (muskelaktivitet, kropspositioner, video) under dagligdags arbejde i dagligvarebutikker på tværs af kæderne. Resultaterne af disse målinger vil i Fase 2 i samarbejde med udvalgte arbejdsmiljøansvarlige, distriktschefer og butikschefer blive omsat til brugervenligt informationsmateriale. Endeligt gennemføres i Fase 3 deltager involverende workshops hvor alle arbejdsmiljøansvarlige og distriktschefer på tværs af kæderne inviteres med, samt udvalgte butikschefer, med efterfølgende implementering af god praksis i egne kæder og butikker.

Skabt af: Hans Henrik Storm.

Skabt af: Kaare Christensen.

Undersøgelsens overordnede formål er at belyse helbredet og funktionsevnen blandt personer født i enten 1910 eller i 1915, og at sammenligne resultaterne herfra med resultaterne fra tilsvarende tidligere undersøgelser af 1895- og 1905-fødselsårgangene. Herved er det muligt at belyse om de stadigt større årgange af mennesker i meget høj alder har bedre eller dårligere helbred og funktionsevne end tidligere generationer af meget gamle mennesker. I undersøgelsen gennemføres personlige interview med de overlevende medlemmer af de danske 1910- og 1915- fødselsårgange i efteråret 2010. De indsamlede data omfatter: helbred, fysisk og kognitiv formåen, depressionssymptomer, personlighed, livsstil, social og kulturel aktivitet samt en række fysiske målinger og indsamling af biologisk materiale til genetisk analyse.

Skabt af: SONAR.

Skabt af: Hans Henrik Storm.

Skabt af: Hans Henrik Storm.

Skabt af: Institution: Syddansk Universitet, Det sundhedvidenskabelige Fakultet. Primærforsker: Søren Glud Skousgaard.

Er løftearbejde, langvarig gående stående arbejde, knæliggende arbejde eller en kombination af disse risikofaktorer for at udvikle slidgigt (artrose) i hofte og/eller knæ? Er tidligere ledskader i hofte eller knæ risikofaktorer for artrose i hofte eller knæ? Er BMI>25 tidligt i livet en risikofaktor for at udvikle artrose i hofte eller knæ? Projektets formal er at undersøge relationerne mellem miljø- og arbejdsmæssige risikofaktorer og risiko for kunstig hofteled (Total Hofte Alloplastik (THA)) og kunstig knæled (Total Knæ Alloplastik (TKA)) på grund af slidgigt i henholdsvis hofte og knæ, samt at undersøge, om disse risikofaktor-slidgigt relationer er underlagt genetisk effekt modifikation

Skabt af: Udviklings- og Forenklingsstyrelsen, Gældsstyrelsen.

Inddrivelse af borgere og virksomheders gæld til det offentlige spiller en vigtig rolle i finansieringen af det danske samfund. Skatteministeriet skal derfor sikre eksistensen af en velfungerende inddrivelsesorganisation med den nødvendige kapacitet, således at så stor en andel af gælden som muligt inddrives. Udviklingen af PSRM har blandt andet til formål at understøtte implementeringen af en ny inddrivelsesorganisation i SKAT, som skal sikre at det årlige inddrivelsesprovenu stiger, så restancemassen på sigt formindskes

Skabt af: Farvandsvæsenet.

Skabt af: Niels Wedderkopp.

Formålet med undersøgelsen er at undersøge, hvilken effekt flere idrætstimer i folkeskolen har på sundheden hos børn på lang sigt. Undersøgelsen er lavet i Svendborg og undersøgelsen er foretaget som kliniske test (accelerometerdata, DXA-scanninger og blodprøver), men også ved hjælp af spørgeskemaer og sms-spørgeskemaer. Dette gøres ved hjælp af et interventionsstudie, hvor seks skoler har flere idrætstimer end normalt. Disse skoler sammenlignes med fire lignende skoler, der ikke modtager den samme mængde af idrætstimer. Formålet er at undersøge hvorvidt flere idrætstimer giver bedre sundhed i form af bedre motorik, bedre fysisk form, højere aktivitetsniveau og forbedret knoglesundhed.

Skabt af: Niels Wedderkopp.

Formålet med undersøgelsen er at undersøge, hvilken effekt flere idrætstimer i folkeskolen har på sundheden hos børn på lang sigt. Undersøgelsen er lavet i Svendborg og undersøgelsen er foretaget som kliniske test (accelerometerdata, DXA-scanninger og blodprøver), men også ved hjælp af spørgeskemaer og sms-spørgeskemaer. Dette gøres ved hjælp af et interventionsstudie, hvor seks skoler har flere idrætstimer end normalt. Disse skoler sammenlignes med fire lignende skoler, der ikke modtager den samme mængde af idrætstimer. Formålet er at undersøge hvorvidt flere idrætstimer giver bedre sundhed i form af bedre motorik, bedre fysisk form, højere aktivitetsniveau og forbedret knoglesundhed.

Skabt af: The Center of Research in Childhood Health, Institut for Regionel Sundhedsforskning, Niels Wedderkopp.

Formålet med undersøgelsen er at undersøge, hvilken effekt flere idrætstimer i folkeskolen har på sundheden hos børn på lang sigt. Undersøgelsen er lavet i Svendborg og undersøgelsen er foretaget som kliniske test (accelerometerdata, DXA-scanninger og blodprøver), men også ved hjælp af spørgeskemaer og sms-spørgeskemaer. Dette gøres ved hjælp af et interventionsstudie, hvor seks skoler har flere idrætstimer end normalt. Disse skoler sammenlignes med fire lignende skoler, der ikke modtager den samme mængde af idrætstimer. Formålet er at undersøge hvorvidt flere idrætstimer giver bedre sundhed i form af bedre motorik, bedre fysisk form, højere aktivitetsniveau og forbedret knoglesundhed.

Skabt af: Københavns Professionshøjskole, Maria Kjøller Pedersen.

The primary aim was to explore if a 24-weekpeer-mentor intervention can increase initial and long-term cardiac rehabilitation attendance. These condary aims were to explore whether a peer-mentor intervention improves lifestyle (diet andphysical activity) and psychological outcomes(self-efficacy, anxiety, depression, quality of life) among older vulnerable patients with ischemic heart disease.

Skabt af: Martin Williams Strandby.

Formålet med undersøgelsen er at klarlægge hvilke metoder, der bliver brugt på behandlingscentre i forbindelse med forebyggelse, opsporing, rådgivning og behandling af børn og unge i alderen 0-17 år, der har været udsat for fysiske og seksuelle overgreb. Metoden, der er anvendt til at undersøge dette, er i første omgang en spørgeskemaundersøgelse, der er sendt ud til 84 behandlingssteder i forskellige kommuner i Danmark. Ydermere er der foretaget en række kvalitative interviews blandt 14 udvalgte behandlingssteder. Slutteligt at der foretaget kvalitative litteraturstudier af behandlingssteder i andre nordiske lande.

Skabt af: Bornholms Hospital, Bornholms Amt, Bornholms Regionskommune, Region Hovedstaden.

Reglerne om offentlige myndigheders journaliseringspligt. Behov for overgang fra fysisk journal til digitalt journaliseringssystem

Skabt af: TNS Gallup.

Skabt af: Danmarks Jordbrugsforskning.