Skabt af: Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø.

Skabt af: NFA - Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø.

Skabt af: NFA - Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø.

Skabt af: Arbejdsmiljøinstituttet, Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø.

Skabt af: NFA - DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR ARBEJDSMILJØ.

Skabt af: NFA - DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR ARBEJDSMILJØ.

Skabt af: DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR ARBEJDSMILJØ.

Skabt af: NFA - DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR ARBEJDSMILJØ.

Skabt af: Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø.

Sagshåndteringssystem for Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø.

Skabt af: Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, Andreas Holtermann.

Projektets overordnede formål var at undersøge om en nyudviklet arbejdsmiljøindsats forbedrer industrimedarbejderes arbejdsmiljø, herunder medarbejdernes arbejdsevne og behov for restitution.

Skabt af: Ole H. Sørensen, Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø.

Undersøgelsen har til formål at undersøge, hvorvidt processtøttende insatser kan være med til at forbedre udførelsen af kerneopgave samt det psykosociale arbejdsmiljø og nedsætte antallet af sygedage.

Skabt af: Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, Peter Linde.

Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA)har som et af sine hovedformål at monitorere forhold i arbejdsmiljøet af betydning for sikkerhed og sundhed, herunder også trivsel, arbejdsevne og fastholdelse på arbejdsmarkedet. Monitoreringen skal følge udviklingen i arbejdsmiljøet over tid, samt belyse effekter af forebyggelses- og sundhedsfremmeforanstaltninger og baseres på surveys, der dækker forhold af central betydning for opfyldelsen af arbejdsmiljøstrategiens mål.

Skabt af: Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, Markus Due Jakobsen.

Formålet med dette projekt var at undersøge følgende spørgsmål: 1)Hvilke motiver og barrierer eksisterer der for brug af hjælpemidler til forflytninger på afdelinger på danske hospitaler? 2)Hvilke løsningsforslag udvikler ledere og medarbejdere for at forbedre brug af hjælpemidler inden for de rammer de har? 3)Hvad er effekten af en deltagerinvolverende intervention på brugen af hjælpemidler (cluster randomiseret kontrolleret studie)? 4)Hvor god er den eksterne validitet af implementeringsprocessen? Vores hovedhypotese for interventionsstudiet var, at en deltagerinvolverende intervention ville resultere i hyppigere brug af de nødvendige hjælpemidler.

Skabt af: Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, Sebastian Skals.

The project has the following overall objectives to identify MMH tasks in the Danish supermarket sector with a relatively high physical load using 3D inertial motion capture and electromyography (EMG) in the field. The kinematic data will subsequently be used as input to musculoskeletal models, which, combined with ground reaction force prediction, can estimate the forces in the knee, lumbar spine and shoulders. These data will provide immediate feedback to the industry about potentially hazardous work tasks and help identify ways to reduce the physical loads on the workers through ergonomic initiatives.

Skabt af: Arbejdsmarkedsstyrelsen(AMS), Arbejdsmiljørådet(AMR), Arbejdsskadestyrelsen(ASK), Beskæftigelsesministeriets IT(BIT), Beskæftigelsesregion Hovedstad og Sjælland(AMS-BRHS), Beskæftigelsesregion Midtjylland(AMS-BRMD), Beskæftigelsesregion Nordjylland(AMS-BRNR), Beskæftigelsesregion Syddanmark(AMS-BRSY), Center for HR og Personale(CHRP), Departementet(DEP), Pensionsstyrelsen(PENST), Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering(SFR), Workindenmark East(AMS-WIDE), Workindenmark South(AMS-WIDS), Workindenmark West(AMS-WIDW), Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø(NFA).

Et sags- og dokumenthåndteringssystem til dokumentation af sagsbehandling i Beskæftigelsesministeriets område

Skabt af: Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø - NFA, Andreas Holtermann.

Projektet vil studere effekterne af forskellige typer af virkemidler på arbejdsmiljøområdet og samspillet mellem disse. Dette vil ske med særlig vægt på nye virkemidler, der lanceres i forbindelse med den kommende 2020-plan.

Skabt af: Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, Andreas Holtermann.

Projektets overordnede formål er at skabe ny viden, der kan besvare to centrale spørgsmål: 1. Hvad kendetegner forløbet af fysisk nedslidning blandt ansatte i forskellige risikoerhverv med forskellige risikoprofiler? 2. Hvilke konkrete interventioner på virksomhederne kan forebygge eller reducere fysisk nedslidning i disse risikoerhverv?

Skabt af: NFA - Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø.

Formålet med undersøgelsen er at evaluere arbejdstilsynets Udvidet Risikobaseret Tilsyn (URT) i forhold til Risikobaseret Tilsyn (RT). Dette bliver undersøgt i branchen døgninstitutioner og hjemmepleje. Dette bliver gjort på baggrund af en effektevaluering og en procesevaluering. Der er sket opfølgninger efter 6 og 12 måneder. Herunder forsøger dette studie at finde ud af, om der er sket en stigning i antallet af påbud og skriftlige vejledninger. Derudover forsøger studiet at finde ud af, om medarbejderne oplever øget arbejdsmiljøarbejde, og om der er sket en forbedring af det psykiske og ergonomiske arbejdsmiljø. Studiet forsøger ydermere at finde ud af hvorvidt tilsynene er foretaget som planlagt, og hvordan arbejdspladsen opfatter tilsynene.

Skabt af: NFA - Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø.

Undersøgelsen er foretaget med henblik på, at udarbejde initiativer, der skal forbedre arbejdsmiljøet i dansk luftfart. I den forbindelse er arbejdsmiljøet blevet undersøgt blandt medarbejderne på 18 flyselskaber.

Skabt af: Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, Thomas Clausen.

International og national forskning peger på, at hospitalslægerne viser høj forekomst af stress og burnout, hvilket kan bidrage til alvorlige helbredskonsekvenser, samt har indflydelse på kvaliteten af lægernes arbejde. På baggrund af dette har NFA planer om at søge midler til et forskningsprojekt for at gennemføre en undersøgelse, hvor stress og burnout blandt hospitalslæger kortlægges, og der udvikles og afprøves tilpassede forebyggelsestiltag til at reducere stress og burnout i udvalgte hospitalsafdelinger. NFA og Dansk Karkirurgisk Selskab (DKKS) planlægger at arbejde sammen om en pilotundersøgelse blandt selskabets medlemmer for at undersøge forekomsten af og baggrunden for burnout. Formålet er at undersøge forekomsten af burnout blandt Danske karkirurger og yngre læger i karkirurgisk speciallæge uddannelse og sammenhæng med udvalgte aspekter af det psykosociale arbejdsmiljø. Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA)har som et af sine hovedformål at monitorere forhold i arbejdsmiljøet af betydning for sikkerhed og sundhed, herunder også trivsel, arbejdsevne og fastholdelse på arbejdsmarkedet. Monitoreringen skal følge udviklingen i arbejdsmiljøet over tid, samt belyse effekter af forebyggelses- og sundhedsfremmeforanstaltninger og baseres på surveys, der dækker forhold af central betydning for opfyldelsen af arbejdsmiljøstrategiens mål.

Skabt af: Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, Anette Meng.

At skabe et teoretisk og metodemæssigt grundlag for fremtidig forskning i, hvordan aktiv anvendelse af SOK-strategier i praksis kan bidrage til et bedre og længere arbejdsliv

Skabt af: Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø NFA.

Arbejdstilsynet har i et strategisk partnerskab med en kommune igangsat et pilotprojekt for at styrke arbejdsmiljøindsatsen i kommunens ældrepleje. Formålet med projektet er at implementere arbejdsmiljøtiltag, der har fokus på at styrke de ansattes samarbejde med borgere og pårørende. Disse tiltag skal i sidste ende øge trivslen og motivationen blandt kommunens medarbejdere i plejegrupperne. Ydermere er formålet med pilotprojektet at få erfaring med, hvordan arbejdsmiljøtiltag kan spredes på tværs af organisationens arbejdspladser via MED-systemet. Nærværende evalueringsprojekt har til hensigt at dokumentere denne spredning på tværs af organisationens plejegrupper i kommunen. Evalueringen har både fokus på proces og effekt.

Skabt af: Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø NFA.

Arbejdstilsynet har i et strategisk partnerskab med en kommune igangsat et pilotprojekt for at styrke arbejdsmiljøindsatsen i kommunens ældrepleje. Formålet med projektet er at implementere arbejdsmiljøtiltag, der har fokus på at styrke de ansattes samarbejde med borgere og pårørende. Disse tiltag skal i sidste ende øge trivslen og motivationen blandt kommunens medarbejdere i plejegrupperne. Ydermere er formålet med pilotprojektet at få erfaring med, hvordan arbejdsmiljøtiltag kan spredes på tværs af organisationens arbejdspladser via MED-systemet. Nærværende evalueringsprojekt har til hensigt at dokumentere denne spredning på tværs af organisationens plejegrupper i kommunen. Evalueringen har både fokus på proces og effekt.

Skabt af: Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, Birgit Maria Ruth Aust.

Formålet med projektet var at forbedre voldsforebyggelsespraksissen på udvalgte arbejdspladser i to brancher med høj risiko for vold og trusler på arbejde: Psykiatrien og Kriminalforsorgen. I projektet afprøvede vi en ny tilgang til voldsforebyggelse, som vi kalder ”Integreret Voldsforebyggelse”.

Skabt af: Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, Jan Pejtersen.

Det er projektets formål at undersøge sammenhænge mellem psykisk arbejdsmiljø og medarbejdernes produktivitet. Hvis der kan dokumenteres positive sammenhænge, vil det være en vigtig løftestang for virksomhedernes indsats for et bedre psykisk arbejdsmiljø, idet indsatsen kan begrundes med såvel sundhedsmæssige som økonomiske formål.

Skabt af: NFA - Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø.

Formålet med denne undersøgelse var at estimere risikoen for cancer, specielt lungecancer, blandt arbejdere, som har været udsat for cobaltaluminatspinel, den underglacering, der blev anvendt på danske porcelænsfabrikker.

Skabt af: NFA - Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø.

Skabt af: NFA - Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø.

Undersøgelsens formål er at skabe viden om under hvilke omstændigheder grænseløst arbejde fører til stress, søvnproblemer og ubalance mellem arbejde og privatliv, og under hvilke omstændigheder det fører til arbejdsglæde og overskud i privatlivet

Skabt af: NFA - Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø.

Formålet med AH-offshore undersøgelsen er at få et billede af, hvordan arbejdsmiljøet er på de danske offshoreanlæg til olie- og gasproduktion.

Skabt af: NFA - Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø.

Undersøgelsens formål er at supplere den ”Nationale Arbejdsmiljø Kohorte”. Dette i form af test af nye spørgsmål og stikprøvestrategier. Dette muliggør nye analyser af emnet. Undersøgelsen består af to dele: En stikprøve, hvor et antal medarbejdere på specifikke arbejdspladser er blevet inddraget for at kunne sammenligne arbejdspladsernes arbejdsmiljø. Derudover består studiet af en del, der specifikt beskæftiger sig med ældre på arbejdsmarkedet.

Skabt af: SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, NFA - Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø.

Skabt af: NFA - Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø.

Projektets hovedformål var at klarlægge de optimale forhold mellem arbejde, tempo og pausetider for dermed at forebygge en stigning af de fysiske og psykiske belastninger hos slagteriarbejdere.

Skabt af: NFA - Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø.

Skabt af: NFA - Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø.

undersøgelsen vurderer relationen imellem luftforurening og kræft hos transportarbejdere i storkøbenhavn.

Skabt af: NFA - Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø.

at: 1) belyse de fysiske og psykiske virkninger af arbejde med computere. 2) At komme med anbefalinger til, hvorledes man bedre kan forebygge helbredsproblemer forbundet med computerarbejde.

Skabt af: NFA - Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø.

Skabt af: NFA - Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø.

Projektets hovedformål var: 1) At belyse, hvordan ergonomiske og psykosociale belastninger, der forekommer i ensidigt gentaget arbejde (EGA), spiller sammen om at fremkalde gener og sygdomme i bevægeapparatet samt negative psykosociale virkninger. 2) At udvikle viden om metoder, der kan føre til levedygtige forandringer i form af øget variation i arbejdet i virksomheder med EGA, således at belastningerne fra EGA reduceres samt at vurdere helbredseffekter i relation til interventionen. 3) At undersøge, om dynamisk styrke- og muskeludholdenhedstræning har indvirkning på smerteoplevelsen på EGA-udsatte med og uden nakke-skulder besvær.

Skabt af: NFA - Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø.

-

Skabt af: NFA - Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø.

Formålet med undersøgelsen er at beskrive associationer mellem arbejdsmiljøvariable og sundhedsmål.

Skabt af: NFA - Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø.

Projektets overordnede formål er at bidrage til belysning af arbejdsmiljøets betydning for fravær og udstødning fra arbejdsmarkedet blandt kvinder samt at undersøge mulighederne for at forbedre kvindernes arbejdsevne og psykiske velbefindende ved hjælp af arbejdsmiljøforbedrende interventioner på arbejdspladserne.

Skabt af: Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, Anne Thoustrup Saber.

Formålet med dette biomonitoreringsprojekt er at afklare 1) om arbejde omkring flyene og i hangaren fører til eksponering for partikler og tjærestoffer ved indånding af partikelforurenet luft og hudkontakt, og 2) om arbejdet er forbundet med øget forekomst af biomarkører for kræft og hjertekarsygdom.

Skabt af: Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, Ann Dyreborg Larsen.

Dette projekt (1) afdækker udbredelsen og anvendelsen af samarbejds- og koordinerings-former på hospitaler i Region Hovedstaden og (2) analyserer effekten på klinisk kvalitet og medarbejdertrivsel. Surveyundersøgelsen af samarbejds- og koordineringsformer gennemføres blandt ledere af hospitalsenheder. Herved tilvejebringes viden om effekten af hvordan man organiserer arbejdet til gavn for patienter, medarbejdere og ledere.

Skabt af: Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, Thomas Clausen.

Formålet er at udvikle, teste og målrette et procesværktøj, som kan bidrage til at kvalificere virksomhedernes arbejde med det psykiske arbejdsmiljø med udgangspunkt i en kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø, der er gennemført ved hjælp af NFA’s Arbejdspladsskema.

Skabt af: Jeppe Ajslev, Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø.

Formålet er at identificere, systematisere og fremstille praksisser og karakteristika, der kendetegner gode arbejdsmiljøkoordinatorer.

Skabt af: NFA - Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø.

-

Skabt af: NFA - Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø.

Skabt af: Det Nationale forskningscenter for Arbejdsmiljø(NFA), Ida E. H. Madsen.

Formålet med projektet er at udvikle redskaber,som skal hjælpe arbejdspladserne med og håndtere USO fra ledere og kollegaer gennemen systematisk og organisatorisk indsats.Projektetomfatter: · Et valideret monitoreringsredskab, som bidrager med mere nuanceret viden om USO fraledere og kollegaer· En vejledning (udarbejdet i samarbejde medudvalgte arbejdspladser) til ledere,arbejdsmiljørepræsentanter (AMR) ogtillidsrepræsentanter (TR), som skal bidrage til en systematisk og organisatorisk indsats · Et dialogspil til ledere og medarbejdere, somskal hjælpe med at italesætte USO · Business-cases, som bidrager med viden om økonomiske omkostninger og mulige besparelser ved en systematisk og organisatorisk indsats· Viden om konsekvenserne for de berørte medarbejdere og konkrete eksempler på USO.

Skabt af: Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA), Malene Friis Andersen.

I marts 2020 blev arbejdslivet vendt på hovedet for mange arbejdstagere i Danmark. Som følge af ny coronavirus i Danmark, måtte en stor del afden danske arbejdsstyrke fra den ene dag til den anden arbejde hjemmefra, og kun udvalgte erhverv måtte møde ind på arbejde, forudsat at de overholdte de officielle restriktioner. Den ukendte situation gjorde det særligt relevant at håndtere og forebygge mental sundhed samt løse arbejdsopgaverne blandt både medarbejdere og ledere. Der var derfor behov for forskningsbaseret viden, som kunne bidrage til forståelsen af den ekstraordinære situation,som medarbejdere og ledere stod i, samt praktiske redskaber, som arbejdspladserne kunne bruge til at understøtte og håndtere udfordringe rmed opgaveløsning og mental sundhed under coronakrisen. For at kunne afdække den ukendte og ekstraordinære situation bedst muligt, gennemførte forskningsprojektet semistrukturerede interviews med ledere og medarbejdere fra små- og mellemstore private virksomheder. Formålet med projektet var at undersøge, hvordan både medarbejdere og lederes arbejdssituation blev forandret under coronakrisen, og hvordan de oplevede, at disse forandringer påvirkede deres mentale sundhedog opgaveløsning, samt hvilken læring deønskede at tage med sig fra coronakrisen. Fokus var både på medarbejdere og ledere, der pludselig skulle arbejde på distancen samt på medarbejdere og ledere, der skulle møde fysisk ind på arbejdspladsen i en forandret verden. Projektet er et kvalitativt forskningsprojekt baseret på 120 telefoninterviews med ledere(med personaleansvar) og medarbejdere i små og mellemstore private virksomheder (2-499 ansatte), som arbejdede enten på distancen eller mødte ind på arbejde under de første måneder af coronakrisen. Der blev gennemført semistruktureredeinterviews af 40-55 minutters varighed på telefon af fire forskningspersonaler i perioden22.04.2020-04.06-2020. Der blev udviklet en interviewguide til ledere og en til medarbejdere,som indeholdt spørgsmål vedr. opgaveløsning ogarbejdsfællesskabet under coronakrisen. Af de 120 interviews indgik 116 interviews i den videre databearbejdning, da de resterende fire interviews ikke levede op til inklusionskriterierne. De 116 interviews blev transskriberet enten i Word eller NVivo efter en detaljerettransskriberingsguide. De transskriberede interviews blev efterfølgende kodet idatabehandlingssystemet NVivo. Koderne blev udviklet gennem dialog, diskussion og en række prøvekodninger i forskningsgruppen. Der er derefter lavet tematisk analyse i koderne. Resultaterne fra forskningsprojektet er præsenteret på hjemmesiden www.coronatrivsel.dk , som blev udviklet som en del af projektet, samt i to videnskabelige artikler, hvoraf den ene er udgivet og den anden er under review.

Skabt af: Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, Anders Fritz Lerche.

Ligesom ”positive faktorer i arbejdet” er veletableret inden for det psykosociale område, er der behov for en tilsvarende tilgang inden for det ergonomiske område, der ikke kun fokuserer på at forebygge sygdom, men også fremmer sundhed gennem udførelse af selve arbejdet uden at det går på kompromis med kerneopgaven og produktivitet. Guldlok-princippet repræsenterer et nyt, innovativt syn på hvordan man tilrettelægger arbejdet så medarbejdere bliver sundere af at udføre det. Guldlok-princippet bygger på den kendsgerning, at fysisk aktivitet er sundt og forbedrer fysisk kapacitet, hvis arbejdet bliver udført med en god balance mellem fysisk belastning og hvile af kroppen. Guldlok-princippet er succesfuldt afprøvet i et ikke-videnskabeligt projekt i en dansk børnehave. Ved en ny tilrettelæggelse af arbejdet, så pædagogerne var mere fysisk aktive på en sundhedsfremmende måde, fik pædagogerne reducerede smerter og bedre fysisk form, samtidig med øget kvalitet i udførelsen af kerneopgaven. Hvis Guldlok-princippet kan dokumenteres at fremme sundhed i børnehaver vil der være bred interesse i at få undersøgt i hvilke andre jobgrupper det også er muligt at tilrettelægge arbejdet så det får en sundhedsfremmende effekt og hvordan forskellige arbejdsopgaver skal tilrettelægges og kombineres, så største mulig effekt opnås. Formålet med projektet er via arbejdspladsinterventioner i jobgrupperne børnehaver og industri, at undersøge om arbejdet kan tilrettelægges, så medarbejderne: • opnår en sundhedsfremmende balance mellem fysisk belastning og hvile, og • forbedrer fysisk form og sundhed, • uden at det går på kompromis med udførelsen af kerneopgaven og produktivitet. Interventionerne med tilrettelæggelse af arbejdet for at fremme sundhed vil blive systematisk udviklet, gennemført og evalueret i tæt samarbejde med arbejdsgrupper for jobgrupperne og lokalt på virksomhederne (arbejdsmiljøorganisationen). Projektet vil foregå i tre faser: 1) Overordnet udvikling af interventioner for at komme frem til hvordan arbejdet konkret kan tilrettelægges i forskellige jobs (fx ved jobrotation, tidsmæssig ændring mellem arbejdsperioder og pauser, og nye måder at udføre arbejdet på) 2) Lokal udvikling og tilrettelæggelse på arbejdspladserne 3) Akutte og langvarige effekt-og procesevaluering for bl.a. at afklare barrierer og fremmende forhold for implementeringen af Guldlok i forskellige jobs Interventionerne evalueres separat inden for børnehaver og industriarbejdspladser i et randomiseret kontrolleret design, og omfatter arbejdspladsobservationer, interviews, spørgeskemaer, tekniske bevægelses/puls-målinger, samt helbreds-og fysisk kapacitetsmålinger. Hvis interventionerne viser, at arbejdet kan tilrettelægges så det har sundheds- og kapacitetsfremmende effekter, uden at det reducerer produktiviteten, ser vi et stort potentiale i at Guldlok kan bidrage til at løse flere af de store samfundsmæssige udfordringer knyttet til den demografiske udvikling.

Skabt af: Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, Lars L. Andersen.

Formålet med projektet er at kortlægge de fysiske belastninger under arbejde i dagligvarebutikker på tværs af kæder, og at undersøge hvordan god praksis kan spredes på tværs af kæderne og butikkerne. Konkret vil projektet i Fase 1 kortlægge de fysiske belastninger med tekniske målinger (muskelaktivitet, kropspositioner, video) under dagligdags arbejde i dagligvarebutikker på tværs af kæderne. Resultaterne af disse målinger vil i Fase 2 i samarbejde med udvalgte arbejdsmiljøansvarlige, distriktschefer og butikschefer blive omsat til brugervenligt informationsmateriale. Endeligt gennemføres i Fase 3 deltager involverende workshops hvor alle arbejdsmiljøansvarlige og distriktschefer på tværs af kæderne inviteres med, samt udvalgte butikschefer, med efterfølgende implementering af god praksis i egne kæder og butikker.

Skabt af: Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, Peter Linde.

Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA)har som et af sine hovedformål at monitorere forhold i arbejdsmiljøet af betydning for sikkerhed og sundhed, herunder også trivsel, arbejdsevne og fastholdelse på arbejdsmarkedet. Monitoreringen skal følge udviklingen i arbejdsmiljøet over tid, samt belyse effekter af forebyggelses- og sundhedsfremmeforanstaltninger og baseres på surveys, der dækker forhold af central betydning for opfyldelsen af arbejdsmiljøstrategiens mål

Skabt af: Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, Thomas Clausen.

Formålet er at undersøge forekomsten af burnout blandt Danske karkirurger og yngre læger i karkirurgisk speciallæge uddannelse og sammenhæng med udvalgte aspekter af det psykosociale arbejdsmiljø.

Skabt af: Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, Birgit Aust.

Styrelsen for Undervisning og Kvalitet i Undervisningsministeriet (UVM) har ønsket at gennemføre en undersøgelse med afsæt i, at flere lærere i grundskolen rapporterer om vold og trusler fra elever. Afrapporteringen af vold og trusler er gennemført i regi af det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljøs løbende overvågning af arbejdsmiljøet blandt de erhvervsaktive i Danmark. Forekomsten af vold og trusler i arbejdsmiljøet betragtes som en af de negative faktorer, der er af stor betydning for medarbejdernes trivsel og helbred. Formålet var, at undersøgelsen ved hjælp af dels allerede indhentede data dels nye data - kvantitative såvel som kvalitative, skal tegne et billede af omfang, forekomst og karakteristika af episoder med vold og trusler fra elever rettet mod undervisningspersonalet. Derudover var formålet at belyse mulige forklaringer på udviklingen, samt undersøge hvordan vold og trusler forebygges på skolerne i dag. Undersøgelsen blev gennemført i perioden oktober 2017 – februar 2018, da der var et behov for hurtigt at skaffe viden, der kan understøtte udarbejdelsen af værktøjer og en efterfølgende dialog omkring udfordringen med en stigende grad af vold og trusler i grundskolen. Behovet for at gennemføre analysen på ganske kort tid har betydet, at det er valgt at foretage nogle afgrænsninger i omfanget af undersøgelsesgruppen og i udfoldningen af analysens resultater. Analysen har taget sit udgangspunkt i følgende tre overordnede temaer: Forekomst af chikane, trusler og vold fra eleverne mod underviserne samt undervisningspersonalets oplevelse af dette fænomen Forekomst af chikane, trusler og vold i særlige grupper og i særlige situationer Indsatser på skolerne til forebyggelse og håndtering af chikane, trusler og vold Til gennemførsel af den kvantitative og kvalitative undersøgelse blev der udviklet henholdsvis: 1. et spørgeskema og 2. tre interviewguides.

Skabt af: Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA), Ida E. H. Madsen.

I dette projekt foretager vi en nuanceret tværsnits kortlægning af omfanget af uønsket seksuel opmærksomhed og chikane i den danske arbejdsstyrke med henblik på at opnå en bedre forståelse af problemets omfang og karakter, samt mere viden om hvor og hvilke typer af uønsket seksuel opmærksomhed og chikane der forekommer mest hyppigt og, hvordan og hvorvidt disse er blevet håndteret på arbejdspladserne. I de fleste kvantitative undersøgelser af konsekvenserne af seksuel chikane er det blevet målt med spørgsmålet: ”Har du inden for de sidste 12 måneder været udsat for seksuel chikane på din arbejdsplads?”. Seksuel chikane er dog et komplekst begreb, som anvendes om en række forskellige typer af adfærd både 1) kønskrænkende adfærd, 2) uønsket seksuel opmærksomhed og 3) seksuel tvang. Kønskrænkende adfærd kan for eksempel indebære sjofle eller nedsættende kommentarer om kvinder eller mænd, eller at man bliver udelukket fra aktiviteter på grund af ens køn. Uønsket seksuel opmærksomhed kan dreje sig om uønskede tilnærmelser eller berøringer, mens seksuel tvang kan være, at man afkræves seksuelle ’tjenester’ til gengæld for en belønning (fx ansættelse, lønforhøjelse eller forfremmelse) eller at man udsættes for deciderede overgreb, som voldtægt eller forsøg derpå. NFA har i samarbejde med Statens Institut for Folkesundhed udviklet SUSO-spørgeskemaet (Spørgeskema om Uønsket Seksuel Opmærksomhed og chikane), der spørger ind til 21 forskellige former for adfærd, der kan betegnes som seksuelt chikanerende. Disse spørgsmål kan afdække forskellige konkrete former for uønsket seksuel opmærksomhed, kønskrænkende adfærd eller seksuel tvang, arbejdstagere kan blive udsat for i arbejdssituationen. Der stilles desuden spørgsmål til hvordan disse problemstillinger er blevet håndteret. Spørgeskemaet vil i dette projekt blive udsendt til 1.000 tilfældigt udvalgte beskæftigede personer i hver af de 36 brancher.

Skabt af: Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, Iben Louise Karlsen.

AVATAR-projektets formål er at skabe og formidle viden om fordele og ulemper ved brugen af apps i arbejdspladsernes trivsels- og arbejdsmiljøarbejde, samt at levere anbefalinger til god praksis på området. I projektet besvares følgende forskningsspørgsmål: 1. Hvordan vurderes apps som virkemiddel på arbejdspladser, der har implementeret dem, og hvilke erfaringer – positive som negative - har arbejdspladserne opnået i processen? 2. Påvirkes medarbejdernes trivsel og psykiske arbejdsmiljø i positiv retning, når der implementeres en app til måling af trivsel? 3. Hvilke forhold præger i praksis arbejdspladsernes tilgang til at udvælge og implementere arbejdsmiljøapps, og hvordan påvirkes forståelsen og håndtering en af arbejdsmiljøet som en konsekvens heraf?