Skabt af: Indenrigs- og Sundhedsministeriet, Forsvarets Værnepligt og Rekruttering, Forsvarsministeriets Personalestyrelse.

FDSYS anvendes ved afholdelse af session, der i dag hedder Forsvarets Dag.

Skabt af: Danmarks Statistik.

Skabt af: Danmarks Statistik.

Skabt af: Danmarks Statistik.

Skabt af: Danmarks Statistik.

Skabt af: Danmarks Statistik.

Skabt af: Danmarks Statistik.

Skabt af: Danmarks Statistik.

Skabt af: Danmarks Statistik.

Skabt af: Danmarks Statistik.

Skabt af: Danmarks Statistik.

Skabt af: Danmarks Statistik.

Skabt af: Roskilde Amts Sygehusvæsen, Sygehus Øst, Sygehus Nord, Sygehus Syd, Arbejdsmedicinsk Klinik, Slagelse, Anæstesi, Slagelse, Reumatologi/Rehabilitering, Slagelse, Akutafdelingen, Slagelse, Arbejdsmedicinsk Klinik, Slagelse.

Emnesager

Skabt af: Sygehus Vest, Sygehus Syd, Psykiatrisk Center, Region Sjælland, Forberedelsesudvalget.

Politiske møder, styring af emne-, personale- og klientsager

Skabt af: Retspsykiatrien, Psykiatrien.

Emnesager

Skabt af: Personalestyrelsen, Moderniseringsstyrelsen.

Formålet med systemet har været at registrere, journalisere og understøtte sagsbehandlingen i Personalestyrelsen. Efter 31-10-2011 har systemet alene været anvendt i den del af sagsbehandlingen i Moderniseringsstyrelsen, som tidligere blev varetaget af Personalestyrelsen

Skabt af: Bornholms Hospital, Bornholms Amt, Bornholms Regionskommune, Region Hovedstaden.

Reglerne om offentlige myndigheders journaliseringspligt. Behov for overgang fra fysisk journal til digitalt journaliseringssystem

Skabt af: Danmarks Statistik.

Skabt af: Danmarks Statistik.

Skabt af: Danmarks Statistik.

Skabt af: Danmarks Statistik.

Formålet med serviceydelser er at bidrage med ny information om servicesektoren og dens aktivitetsområder. Derudover anvendes serviceydelser i nationalregnskabet samt indgår i den løbende brancherevidering af Det Erhvervsstatistiske Register.

Skabt af: Danmarks Statistik.

Formålet med serviceydelser er at bidrage med ny information om servicesektoren og dens aktivitetsområder. Derudover anvendes serviceydelser i nationalregnskabet samt indgår i den løbende brancherevidering af Det Erhvervsstatistiske Register.

Skabt af: Danmarks Statistik.

Formålet med serviceydelser er at bidrage med ny information om servicesektoren og dens aktivitetsområder. Derudover anvendes serviceydelser i nationalregnskabet samt indgår i den løbende brancherevidering af Det Erhvervsstatistiske Register.

Skabt af: Danmarks Statistik.

Formålet med serviceydelser er at bidrage med ny information om servicesektoren og dens aktivitetsområder. Derudover anvendes serviceydelser i nationalregnskabet samt indgår i den løbende brancherevidering af Det Erhvervsstatistiske Register.

Skabt af: Danmarks Statistik.

Formålet med serviceydelser er at bidrage med ny information om servicesektoren og dens aktivitetsområder. Derudover anvendes serviceydelser i nationalregnskabet samt indgår i den løbende brancherevidering af Det Erhvervsstatistiske Register.

Skabt af: Danmarks Statistik.

Formålet med serviceydelser er at bidrage med ny information om servicesektoren og dens aktivitetsområder. Derudover anvendes serviceydelser i nationalregnskabet samt indgår i den løbende brancherevidering af Det Erhvervsstatistiske Register.

Skabt af: Danmarks Statistik.

Formålet med serviceydelser er at bidrage med ny information om servicesektoren og dens aktivitetsområder. Derudover anvendes serviceydelser i nationalregnskabet samt indgår i den løbende brancherevidering af Det Erhvervsstatistiske Register.

Skabt af: Danmarks Statistik.

Formålet med serviceydelser er at bidrage med ny information om servicesektoren og dens aktivitetsområder. Derudover anvendes serviceydelser i nationalregnskabet samt indgår i den løbende brancherevidering af Det Erhvervsstatistiske Register.

Skabt af: Danmarks Statistik.

Formålet med serviceydelser er at bidrage med ny information om servicesektoren og dens aktivitetsområder. Derudover anvendes serviceydelser i nationalregnskabet samt indgår i den løbende brancherevidering af Det Erhvervsstatistiske Register.

Skabt af: Danmarks Statistik.

Formålet med serviceydelser er at bidrage med ny information om servicesektoren og dens aktivitetsområder. Derudover anvendes serviceydelser i nationalregnskabet samt indgår i den løbende brancherevidering af Det Erhvervsstatistiske Register.

Skabt af: Forsvarets Rekrutering, Indenrigs- og Sundhedsministeriet.

Skabt af: Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering, Pensionsstyrelsen.

PENST-AIDA er et elektronisk sags- og dokumenthåndteringssystem (ESDH-system), der skal sikre en hurtig, effektiv og korrekt sagsbehandling og bidrage til at sikre, at alt materiale, der er relevant for en sag, registreres og lagres elektronisk på den aktuelle sag, finde verserende sager, finde afsluttede sager, som skal genoptages, finde sager, som kan benyttes som fortilfælde, finde breve, som kan benyttes som paradigme, besvare forespørgsler, kontrollere, at sagsbehandlingsfrister overholdes (restancekontrol), kontrollere, at modtagne henvendelser besvares inden for fastsatte frister (restancekontrol), godtgøre, at post er modtaget og afsendt, lave lister og statistikker til brug ved sags styring, dokumentation og informationsformidling på en enkel måde, give aktindsigt, at foretage søgning på tværs af journalplanens sags grupper, udskille sager, der skal bevares, og danne grundlag for en senere rationel kassation af de arkivalier, der ikke har varig administrativ, retlig, videnskabelig og kulturel værdi.

Skabt af: Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, Arbejdsskadestyrelsen.

ASK-AIDA er et elektronisk sags- og dokumenthåndteringssystem (ESDH-system), der skal sikre en hurtig, effektiv og korrekt sagsbehandling og bidrage til at sikre, at alt materiale, der er relevant for en sag, registreres og lagres elektronisk på den aktuelle sag, finde verserende sager, finde afsluttede sager, som skal genoptages, finde sager, som kan benyttes som fortilfælde, finde breve, som kan benyttes som paradigme, besvare forespørgsler, kontrollere, at sagsbehandlingsfrister overholdes (restancekontrol), kontrollere, at modtagne henvendelser besvares inden for fastsatte frister (restancekontrol), godtgøre, at post er modtaget og afsendt, lave lister og statistikker til brug ved sags styring, dokumentation og informationsformidling på en enkel måde, give aktindsigt, at foretage søgning på tværs af journalplanens sags grupper, udskille sager, der skal bevares, og danne grundlag for en senere rationel kassation af de arkivalier, der ikke har varig administrativ, retlig, videnskabelig og kulturel værdi.

Skabt af: Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering, STAR, Forebyggelsesfonden.

F2 er et sags- og dokumenthåndteringssystem (ESDH-system), der har til formål at understøtte og kontrollere journaliseringspligten og imødekommelse af retten til aktindsigt efter offentlighedsloven, dokumentationskravet i forvaltningsloven, beskyttelse af personoplysninger efter databeskyttelsesloven, behandlingen af sager og behovet for effektivt at kunne finde relevante informationer, der er et forretningsmæssigt behov for at opbevare.

Skabt af: Styrelsen for International Rekruttering og Integration.

Journalisering af sager og dokumenter

Skabt af: Peter Hansen, Peter Foverskov.

Skabt af: SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd.

Skabt af: Indenrigsministeriet, Forsvarets Personalestyrrelse.

SVSYS anvendes ved afholdelse af session, der i dag hedder Forsvarets Dag. SVSYS anvendes ligeledes til indkaldlse til værnepligt

Skabt af: Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.

Modtagelse og opbevaring af A-kassernes indberetninger om arbejdsmarkedsstatistik. Grundlag for statistikdannelse.

Skabt af: Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.

Formålet med systemet var, at registrere borgersvar på en række evalueringsspørgsmål vedr. progression i arbejdsmaredsparathed for de borgere, der deltog i indsatsen "Flere skal med". Svarene havde til formål at indgå som en del af datagrundlaget for evalueringen af "Flere skal med".

Skabt af: Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.

Administrativ behandling af kommunale afgørelser efter lov om social pension.

Skabt af: Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.

Administrativ behandling af kommunale nævnsafgørelser efter lov om social pension.

Skabt af: Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.

Administrativ behandling af afgørelser om international pension.

Skabt af: Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.

Sikre hurtig, effektiv og korrekt sagsbehandling og bidrage til at sikre, at alt materiale, der er relevant for en sag, registreres og lagres elektronisk på den aktuelle sag.

Skabt af: Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.

Arbejdsmarkedsbalancen viser, om der er gode eller mindre gode jobmuligheder fordelt på stillingsbetegnelser i hvert enkelt af de regionale områder.

Skabt af: SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd.

Skabt af: Poul Aarup.

Skabt af: Arbejdsmarkedsstyrelsen, Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.

Jf. lovbekendtgørelse nr. 225 af 20. marts 2018 indberetter a-kasser udbetalinger af arbejdsmarkedsydelse. RAM ("Register for Arbejdsmarkedet") er et fagsystem i Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, der indeholder indberetninger fra arbejdsløshedskasserne vedr. udbetaling af dagpenge, feriedagpenge, efterløn og beskæftigelsesindsats mv. Formålet med RAM er at danne grundlag for udarbejdelse af statistikker, analyser mv. om arbejdsmarkedet og ændringer i forhold vedrørende arbejdsmarkedet.

Skabt af: SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd.

Skabt af: Arbejdsdirektoratet, Arbejdsmarkedsstyrelsen, Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.

Jf. lovbekendtgørelse nr. 225 af 20. marts 2018 indberetter a-kasser udbetalinger af arbejdsløshedsdagpenge. RAM ("Register for Arbejdsmarkedet") er et fagsystem i Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, der indeholder indberetninger fra arbejdsløshedskasserne vedr. udbetaling af dagpenge, feriedagpenge, efterløn og beskæftigelsesindsats mv. Formålet med RAM er at danne grundlag for udarbejdelse af statistikker, analyser mv. om arbejdsmarkedet og ændringer i forhold vedrørende arbejdsmarkedet.

Skabt af: Arbejdsdirektoratet, Arbejdsmarkedsstyrelsen, Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.

Jf. lovbekendtgørelse nr. 225 af 20. marts 2018 indberetter a-kasser udbetalinger af feriedagpenge. RAM ("Register for Arbejdsmarkedet") er et fagsystem i Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, der indeholder indberetninger fra arbejdsløshedskasserne vedr. udbetaling af dagpenge, feriedagpenge, efterløn og beskæftigelsesindsats mv. Formålet med RAM er at danne grundlag for udarbejdelse af statistikker, analyser mv. om arbejdsmarkedet og ændringer i forhold vedrørende arbejdsmarkedet.

Skabt af: Arbejdsdirektoratet, Arbejdsmarkedsstyrelsen, Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.

Jf. lovbekendtgørelse nr. 225 af 20. marts 2018 indberetter a-kasser udstedelser af efterlønsbeviser. RAM ("Register for Arbejdsmarkedet") er et fagsystem i Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, der indeholder indberetninger fra arbejdsløshedskasserne vedr. udbetaling af dagpenge, feriedagpenge, efterløn og beskæftigelsesindsats mv. Formålet med RAM er at danne grundlag for udarbejdelse af statistikker, analyser mv. om arbejdsmarkedet og ændringer i forhold vedrørende arbejdsmarkedet.

Skabt af: Arbejdsdirektoratet, Arbejdsmarkedsstyrelsen, Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.

Jf. lovbekendtgørelse nr. 225 af 20. marts 2018 indberetter a-kasser overgange til efterløn. RAM ("Register for Arbejdsmarkedet") er et fagsystem i Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, der indeholder indberetninger fra arbejdsløshedskasserne vedr. udbetaling af dagpenge, feriedagpenge, efterløn og beskæftigelsesindsats mv. Formålet med RAM er at danne grundlag for udarbejdelse af statistikker, analyser mv. om arbejdsmarkedet og ændringer i forhold vedrørende arbejdsmarkedet.

Skabt af: Arbejdsdirektoratet, Arbejdsmarkedsstyrelsen, Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.

Jf. lovbekendtgørelse nr. 225 af 20. marts 2018 indberetter a-kasser udbetalinger af efterløn. RAM ("Register for Arbejdsmarkedet") er et fagsystem i Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, der indeholder indberetninger fra arbejdsløshedskasserne vedr. udbetaling af dagpenge, feriedagpenge, efterløn og beskæftigelsesindsats mv. Formålet med RAM er at danne grundlag for udarbejdelse af statistikker, analyser mv. om arbejdsmarkedet og ændringer i forhold vedrørende arbejdsmarkedet.

Skabt af: Arbejdsdirektoratet, Arbejdsmarkedsstyrelsen, Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.

Jf. lovbekendtgørelse nr. 225 af 20. marts 2018 indberetter a-kasser udtrædelser af efterlønsordningen. RAM ("Register for Arbejdsmarkedet") er et fagsystem i Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, der indeholder indberetninger fra arbejdsløshedskasserne vedr. udbetaling af dagpenge, feriedagpenge, efterløn og beskæftigelsesindsats mv. Formålet med RAM er at danne grundlag for udarbejdelse af statistikker, analyser mv. om arbejdsmarkedet og ændringer i forhold vedrørende arbejdsmarkedet.

Skabt af: Arbejdsdirektoratet, Arbejdsmarkedsstyrelsen, Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.

Jf. lovbekendtgørelse nr. 225 af 20. marts 2018 indberetter a-kasser udbetalinger af skattefri præmie. RAM ("Register for Arbejdsmarkedet") er et fagsystem i Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, der indeholder indberetninger fra arbejdsløshedskasserne vedr. udbetaling af dagpenge, feriedagpenge, efterløn og beskæftigelsesindsats mv. Formålet med RAM er at danne grundlag for udarbejdelse af statistikker, analyser mv. om arbejdsmarkedet og ændringer i forhold vedrørende arbejdsmarkedet.

Skabt af: Arbejdsdirektoratet, Arbejdsmarkedsstyrelsen, Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.

Jf. lovbekendtgørelse nr. 225 af 20. marts 2018 indberetter a-kasser gennemførte beskæftigelsesindsatser. RAM ("Register for Arbejdsmarkedet") er et fagsystem i Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, der indeholder indberetninger fra arbejdsløshedskasserne vedr. udbetaling af dagpenge, feriedagpenge, efterløn og beskæftigelsesindsats mv. Formålet med RAM er at danne grundlag for udarbejdelse af statistikker, analyser mv. om arbejdsmarkedet og ændringer i forhold vedrørende arbejdsmarkedet.

Skabt af: Trygve Buch Laub.

Formålet med undersøgelsen er at skabe overblik og indblik i frivilligheden i den foreningsorganiserede idræt i Danmark.

Skabt af: Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, Ann Dyreborg Larsen.

Dette projekt (1) afdækker udbredelsen og anvendelsen af samarbejds- og koordinerings-former på hospitaler i Region Hovedstaden og (2) analyserer effekten på klinisk kvalitet og medarbejdertrivsel. Surveyundersøgelsen af samarbejds- og koordineringsformer gennemføres blandt ledere af hospitalsenheder. Herved tilvejebringes viden om effekten af hvordan man organiserer arbejdet til gavn for patienter, medarbejdere og ledere.

Skabt af: Merethe Sundby-Sørensen.

Skabt af: SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd.

Registret har til formål at tilvejebringe et datagrundlag for en evaluering af loven om kommunal aktivering fra 1.1. 1994. Evalueringen sigter mod at belyse de lediges arbejdsmarkedsforløb, rekruttering til aktiveringsforanstaltningerne, effekter af foranstaltningerne for brugere samt kommunernes medvirken i den arbejdsmarkedspolitiske indsats.

Skabt af: Udlændinge- og Integrationsministeriet, Statsforvaltningen Hovedstaden, Statsforvaltningen Midtjylland, Statsforvaltningen Nordjylland, Statsforvaltningen Sjælland, Statsforvaltningen Syddanmark, Integrationsministeriet, Udlændingestyrelsen, Justitsministeriet, Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering, Statsforvaltningen, Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, Udlændinge- og Integrationsministeriet, Styrelsen for International Rekruttering og Integration.

Registering af personer (kontakter) på udlændingeområdet. Oplysningerne anvendes bl.a.i systemerne IBS og Esther H

Skabt af: Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, Jobcentre, Kommuner, A-kasser, Anden aktør.

Det Fælles Datagrundlag (DFDG) understøtter sagsbehandling og styring af beskæftigelsesindsatsen for sagsbehandlingssystemer og borgere. DFDG er et fælles redskab der der udstiller centrale masterdata og forretningsregler for de professionelle aktører - på tværs af stat, kommuner, a-kasser og andre aktører. Udstillingen foregår via webservices. Kernen i Det Fælles Data Grundlag er data om forsørgelse og indsats på personniveau. DFDG gør det muligt at registrere sagsoplysninger, herunder til- og afmeldinger i forbindelse med ledighed, planlagte og afholdte kontaktsamtaler, fravær og fritagelser, match, tilbud og planer.

Skabt af: Danmarks Statistik.

At optælle personer der modtager en eller flere kontanthjælpsydelser, kontanthjælpsydelsernes art samt beløb vedrørende disse.

Skabt af: Danmarks Statistik.

At optælle personer der modtager en eller flere kontanthjælpsydelser, kontanthjælpsydelsernes art samt beløb vedrørende disse.

Skabt af: Danmarks Statistik.

At optælle personer der modtager en eller flere kontanthjælpsydelser, kontanthjælpsydelsernes art samt beløb vedrørende disse.

Skabt af: Danmarks Statistik.

At optælle personer der modtager en eller flere kontanthjælpsydelser, kontanthjælpsydelsernes art samt beløb vedrørende disse.

Skabt af: Danmarks Statistik.

At optælle personer der modtager en eller flere kontanthjælpsydelser, kontanthjælpsydelsernes art samt beløb vedrørende disse.

Skabt af: Danmarks Statistik.

At optælle personer der modtager en eller flere kontanthjælpsydelser, kontanthjælpsydelsernes art samt beløb vedrørende disse.

Skabt af: Danmarks Statistik.

At optælle personer der modtager en eller flere kontanthjælpsydelser, kontanthjælpsydelsernes art samt beløb vedrørende disse.

Skabt af: Danmarks Statistik.

At optælle personer der modtager en eller flere kontanthjælpsydelser, kontanthjælpsydelsernes art samt beløb vedrørende disse.

Skabt af: Lars Torpe.

Skabt af: Ole P. Kristensen, Ib Faurby, Ole P. Bielefeldt.

Skabt af: Vilhelm Borg.

Det overordnede formål er at skabe forudsætninger for en effektiv arbejdsmiljøindsats, som kan øge rekruttering og fastholdelse af medarbejderne i social- og sundhedssektoren. Dette forskningsprojekt skal derfor undersøge, hvorfor nogle medarbejdere i ældreplejen bliver langtidssyge, får forringet helbred, forlader sektoren/bliver førtidspensioneret eller forbliver raske og arbejder i mange år.

Skabt af: Vilhelm Borg.

Det overordnede formål er at skabe forudsætninger for en effektiv arbejdsmiljøindsats, som kan øge rekruttering og fastholdelse af medarbejderne i social- og sundhedssektoren. Dette forskningsprojekt skal derfor undersøge, hvorfor nogle medarbejdere i ældreplejen bliver langtidssyge, får forringet helbred, forlader sektoren/bliver førtidspensioneret eller forbliver raske og arbejder i mange år.

Skabt af: Vilhelm Borg.

Det overordnede formål med SOSU-programmet er at skabe forudsætninger for en effektiv arbejdsmiljøindsats, som kan øge rekruttering og fastholdelse af medarbejderne i social- og sundhedssektoren. Herunder hvorfor nogle medarbejdere i ældreplejen bliver langtidssyge, får forringet helbred, forlader sektoren/bliver førtidspensioneret eller forbliver raske og arbejder i mange år.

Skabt af: Bertel Ståhle.

Skabt af: Bertel Ståhle.

Skabt af: Peter Bjerregaard.

Formålet med undersøgelsen er at indsamle information om gravide grønlandske kvinder og deres nyfødte børn for at undersøge effekten af udvalgte eksponeringer på graviditetsudfald og børneudvikling.

Skabt af: Hanne Giver.

-

Skabt af: Hanne Giver.

Skabt af: Hanne Giver.

Skabt af: Bjarne Ibsen.

Skabt af: Preben Wilhjelm.

Skabt af: Palle Svensson, Lise Togeby.

Skabt af: Arbejdsmiljørådet, Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland, Beskæftigelsesregion Midtjylland, Beskæftigelsesregion Nordjylland, Beskæftigelsesregion Syddanmark, Beskæftigelsesministeriets HR, Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.

Formålet med systemet er at sikre en hurtig og effektiv sagsbehandling. Systemet vil bl.a. kunne bidrage til at løse følgende opgaver: - sikre at alt sags relevant materiale registreres og lagres elektronisk - hurtigt at finde verserende sager - hurtigt at finde afsluttet / aktiv sager, som skal genoptages - finde sager, som kan benyttes som fortilfælde - finde breve, som kan benyttes som paradigma - besvare forespørgsler uden at finde sagerne frem - kontrollere, at sagsbehandlingsfrister overholdes - kontrollere, at modtagne anmodninger og høringer besvares inden for fastsatte frister - sandsynliggøre, at post ikke er modtaget eller afsendt - at udarbejde lister og statistikker til brug ved sagsstyring, dokumentation m.v. - efterkomme anmodning om aktindsigt med den fornødne hurtighed - foretage søgning på tværs af Facetplanen

Skabt af: Palle Svensson, Lise Togeby.

Skabt af: Poul Erik Mouritzen.

Skabt af: Ivan Brandslund.

De overordnede formål med etableringen af en T2D biobank med tilhørende kontrolpopulation er at generere en national ressource, der kan anvendes til: -I et tværsnitsdesign at identificere genomiske, proteomiske og metabolomiske markører, der er associeret med komponenter af det metaboliske syndrom: hypertension, dyslipidæmi, fedme og T2D. -I et prospektivt design at identificere genomiske, proteomiske og metabolomiske markører for udvikling af mikro- og makrovaskulære komplikationer inklusive død. -Rekruttering af deltagere med en kendt homogen genomisk, proteomisk eller metabolomisk profil til klinisk-farmakologiske eller adfærdsmæssige interventioner, f.eks. farmakogenetiske studier.

Skabt af: Udlændingestyrelsen, Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering, Flygtningenævnet, Integrationsministeriet, Statsforvaltningen, Statsforvaltningen Hovedstaden, Statsforvaltningen Midtjylland, Statsforvaltningen Nordjylland, Statsforvaltningen Sjælland, Statsforvaltningen Syddanmark, Rigspolitiet, Justitsministeriet.

Registering af dokumenter på udlændingeområdet (dog ikke visumsager)

Skabt af: Torben Beck Jørgensen.

Skabt af: Poul Erik Mouritzen.

-

Skabt af: Poul Erik Mouritzen.

Formålet med programmet er at opnå viden om rekrutteringsprocessen, dvs. den proces, der går forud for og er bestemmende for opnåelsen af politiske og administrative lederpositioner i kommunerne.

Skabt af: Poul Erik Mouritzen.

Skabt af: Poul Erik Mouritzen.

Skabt af: Vilhelm Borg.

Projektets overordnede formål er i gennem forskning at skabe viden, der kan bidrage til, at arbejdet som social- og sundhedshjælper og assistent (SOSU) bliver mere attraktivt med henblik på • at reducere fravær, førtidig tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet og antallet af medarbejdere der forlader branchen, samt • at øge rekrutteringen til branchen, og • at forbedre arbejdsmiljø, kvalitet af plejen, helbred og velbefindende for SOSU-medarbejdere. Der etableres en kohorte af arbejdende inden for den kommunale og amtslige ældrepleje. Kohorten vil komme til at bestå af SOSU-hjælpere og –assistenter (der udgør den største del af SOSU-medarbejdere) samt af de andre faggrupper, der arbejder inden for de deltagende arbejdspladser.

Skabt af: Poul Erik Mouritzen.

Skabt af: Peter Lange, Jørgen Nyboe, Gorm Boje Jensen, Merete Appleyard.

Undersøgelsens hovedformål er følgende: 1. Måling af sygdomshyppighed - prævalens og incidens af iskæmisk hjertesygdom. 2. Måling og beskrivelse af sundhedsrelateret adfærd og risikofaktorer (determinanter) - bredt defineret, omfattende biologiske, psykologiske og sociale variable som potentielt er af betydning for iskæmisk hjertesygdom. 3. Longitudinel evaluering af de undersøgte risikovariable med henblik på analyse af iskæmisk hjertesygdoms årsagssammenhænge, med det overordnede mål at bidrage til et rationelt grundlag for forebyggelse og behandling. 4. Skabe og vedligeholde en database, som muliggør rekruttering af kontrolmaterialer og kliniske materialer. 5. Den tredie Østerbroundersøgelse danner basis for en række associerede epidemiologiske projekter uden for den kardiovaskulære epidemiologi

Skabt af: Peter Lange, Jørgen Nyboe, Gorm Boje Jensen, Merete Appleyard.

Undersøgelsens hovedformål er følgende: 1. Måling af sygdomshyppighed - prævalens og incidens af iskæmisk hjertesygdom. 2. Måling og beskrivelse af sundhedsrelateret adfærd og risikofaktorer (determinanter) - bredt defineret, omfattende biologiske, psykologiske og sociale variable som potentielt er af betydning for iskæmisk hjertesygdom. 3. Longitudinel evaluering af de undersøgte risikovariable med henblik på analyse af iskæmisk hjertesygdoms årsagssammenhænge, med det overordnede mål at bidrage til et rationelt grundlag for forebyggelse og behandling. 4. Skabe og vedligeholde en database, som muliggør rekruttering af kontrolmaterialer og kliniske materialer. 5. Den tredie Østerbroundersøgelse danner basis for en række associerede epidemiologiske projekter uden for den kardiovaskulære epidemiologi

Skabt af: Peter Lange, Jørgen Nyboe, Gorm Boje Jensen, Merete Appleyard.

Undersøgelsens hovedformål er følgende: 1. Måling af sygdomshyppighed - prævalens og incidens af iskæmisk hjertesygdom. 2. Måling og beskrivelse af sundhedsrelateret adfærd og risikofaktorer (determinanter) - bredt defineret, omfattende biologiske, psykologiske og sociale variable som potentielt er af betydning for iskæmisk hjertesygdom. 3. Longitudinel evaluering af de undersøgte risikovariable med henblik på analyse af iskæmisk hjertesygdoms årsagssammenhænge, med det overordnede mål at bidrage til et rationelt grundlag for forebyggelse og behandling. 4. Skabe og vedligeholde en database, som muliggør rekruttering af kontrolmaterialer og kliniske materialer. 5. Den tredie Østerbroundersøgelse danner basis for en række associerede epidemiologiske projekter uden for den kardiovaskulære epidemiologi