Skabt af: Jonna Gintberg Jensen - Århus Universitet.

Formålet med undersøgelsen udsprang af en iagttagelse af klinisk praksis ift. til patienter med akromegali. det var også sparsomt hvad der var dokumenteret i sygeplejejournalen om denne patientgruppe.

Skabt af: Sundhedsstyrelsen.

Skabt af: Sundhedsstyrelsen.

Skabt af: Sundhedsstyrelsen.

Skabt af: Sundhedsstyrelsen.

Skabt af: Sundhedsstyrelsen.

Skabt af: Sundhedsstyrelsen, Sundhedsdatastyrelsen.

Offentlige sengepladser: Opgørelsen af sengepladser og belægningsprocenter bruges til at beregne forskellige mål for belægningen på en given afdeling. Private sengepladser: bliver brugt til statistikdannelse til bl.a. OECD, Nomesco og Eurostat. Desuden har Indenrigs- og Sundhedsministeriet af og til brug for at kende kapaciteten i Danmark på området.

Skabt af: Statens Serum Institut.

Skabt af: Statens Serum Institut.

Skabt af: Statens Serum Institut.

Skabt af: Statens Serum Institut.

Skabt af: Statens Serum Institut.

Skabt af: Statens Serum Institut.

Skabt af: Statens Serum Institut.

Skabt af: Statens Serum Institut.

Skabt af: Statens Serum Institut.

Skabt af: Statens Serum Institut.

Skabt af: Statens Serum Institut.

Skabt af: Statens Serum Institut.

Skabt af: Statens Serum Institut.

Skabt af: Statens Serum Institut.

Skabt af: Danmarks Statistik.

Formålet med sygehusbenyttelsesstatistikken er at belyse sammenhængen mellem sociale forhold og indlæggelser hhv. ambulante behandlinger på offentlige somatiske sygehuse. Statistikken blev første gang udarbejdet for året 1990. Siden er der løbende sket udvidelser af indholdet i statistikken, bl.a. er der fra og med året 1994 suppleret med en række nye oplysninger på familieniveau. Fra og med 1999 er statistikken suppleret med oplysninger om herkomst. Fra 2006 er indlæggelserne suppleret med ambulante behandlinger. Brugere er kommuner, regioner, ministerier, organisationer, private virksomheder og privatpersoner. Anvendelsesområder er offentlige planlægningsformål, forskning og offentlig debat.

Skabt af: Danmarks Statistik.

Formålet med sygehusbenyttelsesstatistikken er at belyse sammenhængen mellem sociale forhold og indlæggelser hhv. ambulante behandlinger på offentlige somatiske sygehuse. Statistikken blev første gang udarbejdet for året 1990. Siden er der løbende sket udvidelser af indholdet i statistikken, bl.a. er der fra og med året 1994 suppleret med en række nye oplysninger på familieniveau. Fra og med 1999 er statistikken suppleret med oplysninger om herkomst. Fra 2006 er indlæggelserne suppleret med ambulante behandlinger. Brugere er kommuner, regioner, ministerier, organisationer, private virksomheder og privatpersoner. Anvendelsesområder er offentlige planlægningsformål, forskning og offentlig debat.

Skabt af: Danmarks Statistik.

Formålet med sygehusbenyttelsesstatistikken er at belyse sammenhængen mellem sociale forhold og indlæggelser hhv. ambulante behandlinger på offentlige somatiske sygehuse. Statistikken blev første gang udarbejdet for året 1990. Siden er der løbende sket udvidelser af indholdet i statistikken, bl.a. er der fra og med året 1994 suppleret med en række nye oplysninger på familieniveau. Fra og med 1999 er statistikken suppleret med oplysninger om herkomst. Fra 2006 er indlæggelserne suppleret med ambulante behandlinger. Brugere er kommuner, regioner, ministerier, organisationer, private virksomheder og privatpersoner. Anvendelsesområder er offentlige planlægningsformål, forskning og offentlig debat.

Skabt af: Danmarks Statistik.

Formålet med sygehusbenyttelsesstatistikken er at belyse sammenhængen mellem sociale forhold og indlæggelser hhv. ambulante behandlinger på offentlige somatiske sygehuse. Statistikken blev første gang udarbejdet for året 1990. Siden er der løbende sket udvidelser af indholdet i statistikken, bl.a. er der fra og med året 1994 suppleret med en række nye oplysninger på familieniveau. Fra og med 1999 er statistikken suppleret med oplysninger om herkomst. Fra 2006 er indlæggelserne suppleret med ambulante behandlinger. Brugere er kommuner, regioner, ministerier, organisationer, private virksomheder og privatpersoner. Anvendelsesområder er offentlige planlægningsformål, forskning og offentlig debat.

Skabt af: Danmarks Statistik.

Formålet med sygehusbenyttelsesstatistikken er at belyse sammenhængen mellem sociale forhold og indlæggelser hhv. ambulante behandlinger på offentlige somatiske sygehuse. Statistikken blev første gang udarbejdet for året 1990. Siden er der løbende sket udvidelser af indholdet i statistikken, bl.a. er der fra og med året 1994 suppleret med en række nye oplysninger på familieniveau. Fra og med 1999 er statistikken suppleret med oplysninger om herkomst. Fra 2006 er indlæggelserne suppleret med ambulante behandlinger. Brugere er kommuner, regioner, ministerier, organisationer, private virksomheder og privatpersoner. Anvendelsesområder er offentlige planlægningsformål, forskning og offentlig debat.

Skabt af: Danmarks Statistik.

Formålet med sygehusbenyttelsesstatistikken er at belyse sammenhængen mellem sociale forhold og indlæggelser hhv. ambulante behandlinger på offentlige somatiske sygehuse. Statistikken blev første gang udarbejdet for året 1990. Siden er der løbende sket udvidelser af indholdet i statistikken, bl.a. er der fra og med året 1994 suppleret med en række nye oplysninger på familieniveau. Fra og med 1999 er statistikken suppleret med oplysninger om herkomst. Fra 2006 er indlæggelserne suppleret med ambulante behandlinger. Brugere er kommuner, regioner, ministerier, organisationer, private virksomheder og privatpersoner. Anvendelsesområder er offentlige planlægningsformål, forskning og offentlig debat.

Skabt af: Sundhedsstyrelsen.

Skabt af: Sundhedsstyrelsen.

Skabt af: Sundhedsstyrelsen.

Skabt af: Sundhedsstyrelsen.

Skabt af: Sundhedsstyrelsen.

Skabt af: Sundhedsstyrelsen.

Skabt af: Hjerteforeningen, Danmarks Lungeforening, Kræftens Bekæmpelse, TNS Gallup A/S, Sundhedsstyrelsen.

Formålet med monitorering af danskernes rygevaner 1999 er at give en aktuel status på danskernes rygevaner, rygestop-adfærd og holdninger til passiv rygning. Desuden afdækker undersøgelsen forhold vedrørende rygeregler, holdninger og kendskab til rygning og rygningens skadelige effekter. Undersøgelsen er en gentagelse af de tidligere undersøgelser med enkelte nye spørgsmål.

Skabt af: Hjerteforeningen, Danmarks Lungeforening, Kræftens Bekæmpelse, TNS Gallup A/S, Sundhedsstyrelsen.

Formålet med monitorering af danskernes rygevaner 2000 er at give en aktuel status på danskernes rygevaner, rygestop-adfærd og holdninger til passiv rygning. Desuden afdækker undersøgelsen forhold vedrørende rygeregler, holdninger og kendskab til rygning og rygningens skadelige effekter. Undersøgelsen er en gentagelse af de tidligere undersøgelser med enkelte nye spørgsmål.

Skabt af: Sundhedsstyrelsen.

Skabt af: Niels Kristian Rasmussen, Margit Velsing Groth, Søren Rask Bredkjær, Mette Madsen.

Skabt af: Danmarks Statistik.

Formålet med sygehusbenyttelsesstatistikken er at belyse sammenhængen mellem sociale forhold og indlæggelser på sygehuse. Statistikken blev første gang udarbejdet for året 1990. Siden er der løbende sket udvidelser af indholdet i statistikken, bl.a. er der fra og med året 1994 suppleret med en række nye oplysninger på familieniveau. Fra og med 1999 er statistikken suppleret med oplysninger om herkomst. Brugere er kommuner, regioner, ministerier, organisationer, private virksomheder og privatpersoner. Anvendelsesområder er offentlige planlægningsformål, forskning og offentlig debat.

Skabt af: Danmarks Statistik.

Formålet med sygehusbenyttelsesstatistikken er at belyse sammenhængen mellem sociale forhold og indlæggelser på sygehuse. Statistikken blev første gang udarbejdet for året 1990. Siden er der løbende sket udvidelser af indholdet i statistikken, bl.a. er der fra og med året 1994 suppleret med en række nye oplysninger på familieniveau. Fra og med 1999 er statistikken suppleret med oplysninger om herkomst. Brugere er kommuner, regioner, ministerier, organisationer, private virksomheder og privatpersoner. Anvendelsesområder er offentlige planlægningsformål, forskning og offentlig debat.

Skabt af: Danmarks Statistik.

Formålet med sygehusbenyttelsesstatistikken er at belyse sammenhængen mellem sociale forhold og indlæggelser på sygehuse. Statistikken blev første gang udarbejdet for året 1990. Siden er der løbende sket udvidelser af indholdet i statistikken, bl.a. er der fra og med året 1994 suppleret med en række nye oplysninger på familieniveau. Fra og med 1999 er statistikken suppleret med oplysninger om herkomst. Brugere er kommuner, regioner, ministerier, organisationer, private virksomheder og privatpersoner. Anvendelsesområder er offentlige planlægningsformål, forskning og offentlig debat.

Skabt af: Danmarks Statistik.

Formålet med sygehusbenyttelsesstatistikken er at belyse sammenhængen mellem sociale forhold og indlæggelser på sygehuse. Statistikken blev første gang udarbejdet for året 1990. Siden er der løbende sket udvidelser af indholdet i statistikken, bl.a. er der fra og med året 1994 suppleret med en række nye oplysninger på familieniveau. Fra og med 1999 er statistikken suppleret med oplysninger om herkomst. Brugere er kommuner, regioner, ministerier, organisationer, private virksomheder og privatpersoner. Anvendelsesområder er offentlige planlægningsformål, forskning og offentlig debat.

Skabt af: Danmarks Statistik.

Formålet med sygehusbenyttelsesstatistikken er at belyse sammenhængen mellem sociale forhold og indlæggelser på sygehuse. Statistikken blev første gang udarbejdet for året 1990. Siden er der løbende sket udvidelser af indholdet i statistikken, bl.a. er der fra og med året 1994 suppleret med en række nye oplysninger på familieniveau. Fra og med 1999 er statistikken suppleret med oplysninger om herkomst. Brugere er kommuner, regioner, ministerier, organisationer, private virksomheder og privatpersoner. Anvendelsesområder er offentlige planlægningsformål, forskning og offentlig debat.

Skabt af: Danmarks Statistik.

Formålet med sygehusbenyttelsesstatistikken er at belyse sammenhængen mellem sociale forhold og indlæggelser på sygehuse. Statistikken blev første gang udarbejdet for året 1990. Siden er der løbende sket udvidelser af indholdet i statistikken, bl.a. er der fra og med året 1994 suppleret med en række nye oplysninger på familieniveau. Fra og med 1999 er statistikken suppleret med oplysninger om herkomst. Brugere er kommuner, regioner, ministerier, organisationer, private virksomheder og privatpersoner. Anvendelsesområder er offentlige planlægningsformål, forskning og offentlig debat.

Skabt af: Danmarks Statistik.

Formålet med sygehusbenyttelsesstatistikken er at belyse sammenhængen mellem sociale forhold og indlæggelser på sygehuse. Statistikken blev første gang udarbejdet for året 1990. Siden er der løbende sket udvidelser af indholdet i statistikken, bl.a. er der fra og med året 1994 suppleret med en række nye oplysninger på familieniveau. Fra og med 1999 er statistikken suppleret med oplysninger om herkomst. Brugere er kommuner, regioner, ministerier, organisationer, private virksomheder og privatpersoner. Anvendelsesområder er offentlige planlægningsformål, forskning og offentlig debat.

Skabt af: Danmarks Statistik.

Formålet med sygehusbenyttelsesstatistikken er at belyse sammenhængen mellem sociale forhold og indlæggelser på sygehuse. Statistikken blev første gang udarbejdet for året 1990. Siden er der løbende sket udvidelser af indholdet i statistikken, bl.a. er der fra og med året 1994 suppleret med en række nye oplysninger på familieniveau. Fra og med 1999 er statistikken suppleret med oplysninger om herkomst. Brugere er kommuner, regioner, ministerier, organisationer, private virksomheder og privatpersoner. Anvendelsesområder er offentlige planlægningsformål, forskning og offentlig debat.

Skabt af: Lægemiddelstyrelsen, Sundhedsstyrelsen.

Sagsbehandlingssystem i Lægemiddelstyrelsen til håndtering af ansøgninger om udleveringstilladelser fra læger, tandlæger og dyrlæger til at de kan behandle deres patienter med ikke-markedsførte lægemidler. Der kan søges om tilladelse til at behandle en enkelt patient/dyrebesætning eller en gruppe af patienter med en nærmere specificeret diagnose/indikation.

Skabt af: Sundhedsstyrelsen.

Skabt af: Sundhedsstyrelsen.

Skabt af: Sundhedsstyrelsen.

Skabt af: Sundhedsstyrelsen.

Skabt af: Sundhedsstyrelsen.

Skabt af: Sundhedsstyrelsen.

Skabt af: Danmarks Statistik.

Skabt af: Poul Erik Mouritzen.

Formålet med projektet ''Evaluering af den politiske styringsmodel i de fem regioner 2006-2009'' er at foretage en teoribaseret evaluering af regionernes nye styreform, den såkaldte rådsmodel.

Skabt af: Aabenraa Sygehus.

Registrering af sager og dokumenter i Aabenraa Sygehus

Skabt af: Sundhedsstyrelsen, Statens Serum Institut, Sundhedsdatastyrelsen.

Dødsattesten er et juridisk dokument, der indeholder de formelle oplysninger til identifikation af afdøde, lægens erklæring om at døden er indtruffet. Derudover indeholder dødsattesten de medicinske oplysninger om dødsfaldet. Den elektroniske dødsattest er elektronisk indberettede dødsattester, som erstattede tidligere dødsattester på papirblanketter. Dødsattester skulle indberettes elektronisk siden 2007. For perioden 2002-2006 er dødsattester efterfølgende blevet indtastet og findes for en stor del også i denne arkiveringsversion. Nogle dødsattester blev fortsat indsendt på papir. For denne periode findes de i digitaliseret i form i følgende afleveringer: AVID.SA.20861 (1997-2001) og AVID.SA.20862 (2002-2019). Tidligere periode findes i AVID.SA.20321 (1993-1997).

Skabt af: Lotte Bøgh Andersen.

At undersøge brugen og udbredelsen af økonomiske incitamenter på de danske sygehuse.

Skabt af: Fyns Amtskommune.

Skabt af: Sundhedsstyrelsen.

Skabt af: Observa.

Skabt af: Statens Serum Institut.

Der er tale om et sygdomsovervågningsregister. Formålet er at overvåge bakterielle tarminfektioner i Danmark med henblik på at reducere deres forekomst. Formålet med overvågning er blandt andet at kunne opdage sygdomsudbrud, vurdere tendenser og udvikling over tid, vurdere og bestemme effekt af forebyggende tiltag (som fx bakteriereducerende interventioner i husdyrsektoren), opdage ændringer i de patogene bakterier (som fx øget resistens over for antibiotika), bestemme sygdomsbyrden som følge af de forskellige infektioner og dermed prioritere forebyggelse og kontrol og også at være i stand til at rejse forskningsspørgsmål og -hypoteser om smitsomme sygdomme.

Skabt af: Statens Serum Institut, Sundhedsdatastyrelsen.

a) Danne grundlag for Sundhedsdatastyrelsens løbende sygehusstatistik b) Forsyne de myndigheder, der er ansvarlig for sygehusplanlægningen med det nødvendige beslutningsgrundlag Indgå som grundmateriale i forbindelse med overvågning af hyppigheden af forskellige sygdomme og behandlinger.

Skabt af: Sundhedsstyrelsen.

Skabt af: Sundhedsstyrelsen.

Skabt af: Sundhedsstyrelsen.

Skabt af: Sundhedsstyrelsen.

Skabt af: Statens Serum Institut.

Danne grundlag for flere af de nationale sundhedsregistre samt løbende at følge aktiviteten på de enkelte sygehuse. Derudover forsynes de myndigheder, der er ansvarlige for sygehusplanlægningen med det nødvendige beslutningsgrundlag samt indgå som grundmateriale i forbindelse med overvågning af hyppigheden af forskellige sygdomme og behandlinger.

Skabt af: Sundhedsstyrelsen.

Danne grundlag for flere af de nationale sundhedsregistre samt løbende at følge aktiviteten på de enkelte sygehuse. Derudover forsynes de myndigheder, der er ansvarlige for sygehusplanlægningen med det nødvendige beslutningsgrundlag samt indgå som grundmateriale i forbindelse med overvågning af hyppigheden af forskellige sygdomme og behandlinger.

Skabt af: Sundhedsdatastyrelsen, Sundhedsstyrelsen, Statens Serum Institut.

Oplysninger om forventede ventetider på de mest almindelige ikke-akutte behandlinger og undersøgelser på private og offentlige sygehuse bliver indberettet i NIV og vist for borgere, patientvejledere med videre på www.venteinfo.dk for at understøtte frit sygehusvalg samt udvidet frit sygehusvalg, hvor borgere kan vælge privat sygehus.

Skabt af: Hjerteforeningen, Danmarks Lungeforening, Kræftens Bekæmpelse, TNS Gallup A/S, Sundhedsstyrelsen.

Formålet med monitorering af danskernes rygevaner 1998 er at give en aktuel status på danskernes rygevaner, rygestop-adfærd og holdninger til passiv rygning. Desuden afdækker undersøgelsen forhold vedrørende rygeregler, holdninger og kendskab til rygning og rygningens skadelige effekter. Undersøgelsen er en gentagelse af de tidligere undersøgelser med enkelte nye spørgsmål.

Skabt af: Charlotte Abrahamsen.

Formålet med studiet er at undersøge alle relevante faggruppers forandringsparathed i forbindelse med oprettelsen af orto-geriatrisk afsnit på Kolding Sygehus. Dette undersøges ved hjælp af et spørgeskema. Spørgeskemaet er sendt ud inden interventionen.

Skabt af: Region Hovedstaden, Region Sjælland, Region Syddanmark, Region Midtjylland, Region Nordjylland.

Forskningsprojektet Aktiv Patientstøtte (APS) løb i perioden fra 2017 – 2019, og blev udviklet i samarbejde mellem regionerne på baggrund af svenske erfaringer. 1 % af danskerne bruger det, der svarer til 30 % af de regionale sundhedsudgifter. I Aktiv Patientstøtte arbejdede man med at reducere det tal ved at tilbyde et forløb på seks til ni måneder, hvor der er fokus på at mestre sin egen sygdom og øge sin livskvalitet

Skabt af: Ester Jensen, Axel Skytthe Det Danske Tvillingregister, Klaus Stagis Hansen.

Skabt af: Sundhedsdatastyrelsen.

Oplysninger om forventede ventetider på de mest almindelige ikke-akutte behandlinger og undersøgelser på private og offentlige sygehuse bliver indberettet i NIV og vist for borgere, patientvejledere med videre på www.mitsygehusvalg.dk (tidligere www.venteinfo.dk) for at understøtte frit sygehusvalg samt udvidet frit sygehusvalg, hvor borgere kan vælge privat sygehus.

Skabt af: Lise Togeby.

Skabt af: Claus Duedal Pedersen.

Skabt af: Kasper Møller Hansen, Det Samfundsvidenskabelige Fakultet KU, Rune Stubager, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet.

Det Danske Valgprojekt har gennemført landsdækkende repræsentative vælgerundersøgelser efter hvert folketingsvalg siden 1971. Hovedformålet med undersøgelserne er at afdække de væsentligste årsager til, at vælgerne stemmer, som de gør.

Skabt af: Sundhedsdatastyrelsen.

Registeret bruges til at beskrive fødsler i Danmark som en af de centrale, nationale sundhedsindikatorer. Herudover bidrager registeret med data til medicinsk forskning.

Skabt af: Region Syddanmark.

Skabt af: Claus Duedal Pedersen.

Skabt af: Arbejds- og Miljømedicinsk Afdeling, Bispebjerg og Frederiksberg Hospital, Luise Mølenberg Begtrup.

Projektets overordnede formål var at undersøge, om undervisning af ledere i Aktiv Gravidpolitik, hvor arbejdet forsøges tilpasset den gravides behov, nedsætter det graviditetsrelaterede fravær. Delformål Derudover ønskede vi at undersøge 1) i hvilken grad man ved undervisning af ledere får implementeret Aktiv Gravidpolitik på arbejdspladsen. 2) om en Aktiv Gravidpolitik medfører større tryghed og tilfredshed blandt de gravide medarbejdere, og om effekten er størst blandt medarbejdere, der har meget stående/gående arbejde, hyppige løft, mange nattevagter og lav indflydelse. 3) om indførelse af Aktiv Gravidpolitik på en arbejdsplads er effektiv i forhold til omkostningerne. På grund af lav responsrate på spørgeskemaer og deraf mindre datamængde end forventet, var vi ikke i stand til at undersøge hele delformål 2.

Skabt af: Sundhedsstyrelsen, Statens Serum Institut, Sundhedsdatastyrelsen.

Den 1. januar 2007 trådte strukturreformen i kraft. Som en følge overtog kommunerne ansvaret for almen genoptræning til personer, efter udskrivning fra sygehus. Dette fremgår af Sundhedslovens §140. For at kunne danne et overblik over aktiviteten, blev det besluttet at monitorere den kommunale genoptræning. Derfor har det - som et led i monitoreringen - siden 1. januar 2007 været obligatorisk for kommunerne at indberette disse genoptræningsydelser til Sundhedsstyrelsen/Statens Serum Institut/Sundhedsdatastyrelsen

Skabt af: Sundhedsdatastyrelsen.

Den 1. januar 2007 trådte strukturreformen i kraft. Som en følge overtog kommunerne ansvaret for almen genoptræning til personer, efter udskrivning fra sygehus. Dette fremgår af Sundhedslovens §140. For at kunne danne et overblik over aktiviteten, blev det besluttet at monitorere den kommunale genoptræning. Derfor har det - som et led i monitoreringen - siden 1. januar 2007 været obligatorisk for kommunerne at indberette disse genoptræningsydelser til Sundhedsstyrelsen/Statens Serum Institut/Sundhedsdatastyrelsen

Skabt af: Hjerteforeningen, Danmarks Lungeforening, Kræftens Bekæmpelse, TNS Gallup A/S, Sundhedsstyrelsen.

Formålet med monitorering af danskernes rygevaner 2001 er at give en aktuel status på danskernes rygevaner, rygestop-adfærd og holdninger til passiv rygning. Desuden afdækker undersøgelsen forhold vedrørende rygeregler, holdninger og kendskab til rygning og rygningens skadelige effekter. Undersøgelsen er en gentagelse af de tidligere undersøgelser med enkelte nye spørgsmål.

Skabt af: Direktoratet for Social Sikring og Bistand.

Skabt af: Odense Universitetshospital, Nana Hyldig, Aarhus Universitetshospital, Per Ovesen, Esbjerg Sygehus, Mette Ibsen, Hvidover Hospital, Christina Rørbye, Kolding Sygehus. Lene Heidemann.

Formålet med projektet var at undersøge, om vi kunne reducere risikoen for sårinfektion hos ekstremt overvægtige kvinder (BMI ≥30) der fødte ved kejsersnit. Kvinderne blev randomiseret til en almindelig steril bandage eller en vakuumbandage, der blev påsat over kejsersnitssåret umiddelbart efter kejsersnitsoperationen. Bandagen var på tidspunktet for opstart af projektet en relativ ny (CE godkendt) form for vakuumbehandling.. Bandagen anvender undertryk til at fjerne væske og inficeret materiale fra såret samtidig med at undertrykket stimulerer til øget blodgennemstrømningen til sårkanterne. Da vakuumbandagen er relativ dyr sammenlignet med en standard bandage udførte vi sideløbende en en økonomisk evaluering, hvor vi undersøgte om behandlingen er omkostningseffektiv i forhold til den nuværende behandling. I den økonomiske analyses indsamlede vi informationer om ressourceforbrug og sammenligne med de opnåede sundhedsgevinster.

Skabt af: Lise Togeby.

Skabt af: Sundhedsstyrelsen.

Skabt af: Lise Togeby.

Skabt af: Hadsten Kommune, Randers Kommune, Århus Amtskommune, Århus Kommune.

Skabt af: Dansk Epilepsiforening.

Skabt af: Lise Togeby.

Skabt af: Hjerteforeningen, Danmarks Lungeforening, Kræftens Bekæmpelse, TNS Gallup A/S, Sundhedsstyrelsen.

Formålet med monitorering af danskernes rygevaner 2002 er at give en aktuel status på danskernes rygevaner, rygestop-adfærd og holdninger til passiv rygning. Desuden afdækker undersøgelsen forhold vedrørende rygeregler, holdninger og kendskab til rygning og rygningens skadelige effekter. Undersøgelsen er en gentagelse af de tidligere undersøgelser med enkelte nye spørgsmål.

Skabt af: Observa.

Skabt af: Roskilde Sygehus.

Dokumentation for sygdoms- og behandlingsforløb for patienter på Roskilde Sygehus:

Skabt af: TNS Gallup.

Skabt af: Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed KAS Glostrup.

Formålet med studiet er at undersøge forekomsten af forskellige problemer med sundheden. Studiet undersøger forskellige kohorter og forekomsten af forskellige sundhedsproblemer. Kohorterne er bestemt ud fra éns fødselsår. Kohorterne deltager i forskellige undersøgelser, hvor der er fokus på en eller flere specifikke sygdomme, sundhedsmæssige problemer og psykiske problemer. Dette bliver gjort ved hjælp af spørgeskemaer, kliniske undersøgelser og interviews.

Skabt af: SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd.

Skabt af: Jens M. Lauritsen.

Skabt af: Henrik Ullum, Rigshospitalet, Lise Wegner Thørner, Rigshospitalet.

Det Danske Bloddonor Kohorte er et forskningsprojekt, der skal virke til gavn både for bloddonorer og danske patienter i bekæmpelsen af sygdomme. Der forskes i bloddonorers blod, som undersøges for biologiske markører, der kan forklare eller forudsige sygdomme. Forskningen er baseret på frivillig deltagelse af danske bloddonorer.