Skabt af: Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, Thomas Clausen.

Formålet med undersøgelsen er at kortlægge det psykosociale arbejdsmiljø og trivslen blandt medarbejdere på danske dyrlægeklinikker, der er medlem af DDD.

Skabt af: Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, Peter Linde.

Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA)har som et af sine hovedformål at monitorere forhold i arbejdsmiljøet af betydning for sikkerhed og sundhed, herunder også trivsel, arbejdsevne og fastholdelse på arbejdsmarkedet. Monitoreringen skal følge udviklingen i arbejdsmiljøet over tid, samt belyse effekter af forebyggelses- og sundhedsfremmeforanstaltninger og baseres på surveys, der dækker forhold af central betydning for opfyldelsen af arbejdsmiljøstrategiens mål.

Skabt af: NFA - Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø.

Undersøgelsen er foretaget med henblik på, at udarbejde initiativer, der skal forbedre arbejdsmiljøet i dansk luftfart. I den forbindelse er arbejdsmiljøet blevet undersøgt blandt medarbejderne på 18 flyselskaber.

Skabt af: Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, Peter Linde.

Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA)har som et af sine hovedformål at monitorere forhold i arbejdsmiljøet af betydning for sikkerhed og sundhed, herunder også trivsel, arbejdsevne og fastholdelse på arbejdsmarkedet. Monitoreringen skal følge udviklingen i arbejdsmiljøet over tid, samt belyse effekter af forebyggelses- og sundhedsfremmeforanstaltninger og baseres på surveys, der dækker forhold af central betydning for opfyldelsen af arbejdsmiljøstrategiens mål

Skabt af: Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, Thomas Clausen.

Formålet med projektet var at øge viden om indsatser, der har en positiv effekt på arbejdsmiljøet på de regionale arbejdspladser og i en regional kontekst, således at forskningen kan anvendes som et fundament, som de regionale arbejdsmiljøorganisationer kan omsætte til konkrete handlinger i deres arbejdsmiljøindsatser. Projektet vil være centreret om de fem fokusområder, der er skitseret i Danske Regioners og Forhandlingsfælleskabets opdrag til projektet: 1) vold og trusler om vold, 2) anerkendelse, respekt, faglighed og tid til kerneopgaven, 3) introduktion af nyansatte og nyuddannede 4) fastholdelse og 5) forandringsprocesser.

Skabt af: Arbejdsmiljøinstituttet.

Skabt af: Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, Thomas Clausen.

Formålet er at udvikle, teste og målrette et procesværktøj, som kan bidrage til at kvalificere virksomhedernes arbejde med det psykiske arbejdsmiljø med udgangspunkt i en kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø, der er gennemført ved hjælp af NFA’s Arbejdspladsskema.

Skabt af: Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, Johnny Dyreborg.

Hovedformålet med projektet er at igangsætte og evaluere en social medie-kampagne, der kan forebygge negative handlinger blandt unge på det digitale arbejdsmarked. Med negative handlinger forstås seksuel chikane, trusler, mobning, chikane.

Skabt af: Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, Andreas Holtermann.

Projektets overordnede formål var at undersøge om en nyudviklet arbejdsmiljøindsats forbedrer industrimedarbejderes arbejdsmiljø, herunder medarbejdernes arbejdsevne og behov for restitution.

Skabt af: Arbejdsmiljøinstituttet.

Skabt af: NFA - Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø.

Formålet med AH-offshore undersøgelsen er at få et billede af, hvordan arbejdsmiljøet er på de danske offshoreanlæg til olie- og gasproduktion.

Skabt af: Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, Jan Pejtersen.

Det er projektets formål at undersøge sammenhænge mellem psykisk arbejdsmiljø og medarbejdernes produktivitet. Hvis der kan dokumenteres positive sammenhænge, vil det være en vigtig løftestang for virksomhedernes indsats for et bedre psykisk arbejdsmiljø, idet indsatsen kan begrundes med såvel sundhedsmæssige som økonomiske formål.

Skabt af: Det Nationale forskningscenter for Arbejdsmiljø(NFA), Ida E. H. Madsen.

Formålet med projektet er at udvikle redskaber,som skal hjælpe arbejdspladserne med og håndtere USO fra ledere og kollegaer gennemen systematisk og organisatorisk indsats.Projektetomfatter: · Et valideret monitoreringsredskab, som bidrager med mere nuanceret viden om USO fraledere og kollegaer· En vejledning (udarbejdet i samarbejde medudvalgte arbejdspladser) til ledere,arbejdsmiljørepræsentanter (AMR) ogtillidsrepræsentanter (TR), som skal bidrage til en systematisk og organisatorisk indsats · Et dialogspil til ledere og medarbejdere, somskal hjælpe med at italesætte USO · Business-cases, som bidrager med viden om økonomiske omkostninger og mulige besparelser ved en systematisk og organisatorisk indsats· Viden om konsekvenserne for de berørte medarbejdere og konkrete eksempler på USO.

Skabt af: NFA - DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR ARBEJDSMILJØ.

Skabt af: Charlotte Diana Nørregaard Rasmussen.

Formålet med projektet er at udvikle et redskab, der kan få danske arbejdspladser til at forbedre arbejdsmiljøet hurtigere og mere effektivt.

Skabt af: Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, Thomas Clausen.

Formålet er at undersøge forekomsten af burnout blandt Danske karkirurger og yngre læger i karkirurgisk speciallæge uddannelse og sammenhæng med udvalgte aspekter af det psykosociale arbejdsmiljø.

Skabt af: NFA - Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø.

Undersøgelsens formål er at supplere den ”Nationale Arbejdsmiljø Kohorte”. Dette i form af test af nye spørgsmål og stikprøvestrategier. Dette muliggør nye analyser af emnet. Undersøgelsen består af to dele: En stikprøve, hvor et antal medarbejdere på specifikke arbejdspladser er blevet inddraget for at kunne sammenligne arbejdspladsernes arbejdsmiljø. Derudover består studiet af en del, der specifikt beskæftiger sig med ældre på arbejdsmarkedet.

Skabt af: Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø NFA.

Arbejdstilsynet har i et strategisk partnerskab med en kommune igangsat et pilotprojekt for at styrke arbejdsmiljøindsatsen i kommunens ældrepleje. Formålet med projektet er at implementere arbejdsmiljøtiltag, der har fokus på at styrke de ansattes samarbejde med borgere og pårørende. Disse tiltag skal i sidste ende øge trivslen og motivationen blandt kommunens medarbejdere i plejegrupperne. Ydermere er formålet med pilotprojektet at få erfaring med, hvordan arbejdsmiljøtiltag kan spredes på tværs af organisationens arbejdspladser via MED-systemet. Nærværende evalueringsprojekt har til hensigt at dokumentere denne spredning på tværs af organisationens plejegrupper i kommunen. Evalueringen har både fokus på proces og effekt.

Skabt af: Thomas Clausen.

Formålet med undersøgelsen er at videreudvikle NFA''s psykosociale spørgeskema.

Skabt af: Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, Jeppe Z. N. Ajslev.

Nye teknologier under paraplybetegnelsen Virtual Design and Construction (VDC) har gjort deres indtog i den danske byggebranche, og forventes at revolutionere måderne, hvorpå bygningsarbejde planlægges, ledes og udføres. Der er en meget begrænset forskningsmæssig viden omkring VDC-teknologiernes betydning for arbejdsmiljøet, og det vides også kun i begrænset omfang, hvordan arbejdsmiljø aktuelt inddrages i arbejdet med at implementere VDC-teknologier i den danske byggebranche. Det overordnede formål med dette projekt er, at undersøge barrierer og potentialer for at VDC-teknologi kan bidrage til forbedringer af arbejdsmiljøet i byggebranchen. En af de barrierer der specifikt fokuseres på, er hvordan forskellige faggrupper i byggeorganisationen; VDC-professionelle, projekterende, byggeingeniører, arbejdsmiljøprofessionelle, byggeledere, formænd og medarbejdere, tænker arbejdsmiljøet ind i anvendelsen af VDC-teknologier. For at undersøge dette, vil det ansøgte projekt sætte fokus på teknologiernes potentialer for at bidrage til forbedringer af arbejdsmiljøet for bygningsarbejdere og på, hvordan fagidentiteter i byggeorganisationen understøtter dette. Projektet vil følge seks større byggeprojekter, hvor der gøres brug af VDC teknologien, sideløbende med et bredere workshopforløb med arbejdsmiljøprofessionelle fra forskellige byggevirksomheder. Projektet vil besvare følgende spørgsmål: 1. Hvordan inddrages arbejdsmiljø i det praktiske arbejde med VDC teknologi i de forskellige faser af byggeriet. 2. Hvilken rolle spiller fagidentiteter i byggeorganisationen for integrationen imellem arbejdsmiljø og VDC-teknologi. 3. Hvordan kan arbejdsmiljø, med udgangspunkt i erfaringer fra projektet, integreres i byggeprojekter hvor VDC teknologi indgår? – Workshopforløb med en bredere gruppe af interessenter.

Skabt af: Arbejdsmiljørådet, Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland, Beskæftigelsesregion Midtjylland, Beskæftigelsesregion Nordjylland, Beskæftigelsesregion Syddanmark, Beskæftigelsesministeriets HR, Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.

Formålet med systemet er at sikre en hurtig og effektiv sagsbehandling. Systemet vil bl.a. kunne bidrage til at løse følgende opgaver: - sikre at alt sags relevant materiale registreres og lagres elektronisk - hurtigt at finde verserende sager - hurtigt at finde afsluttet / aktiv sager, som skal genoptages - finde sager, som kan benyttes som fortilfælde - finde breve, som kan benyttes som paradigma - besvare forespørgsler uden at finde sagerne frem - kontrollere, at sagsbehandlingsfrister overholdes - kontrollere, at modtagne anmodninger og høringer besvares inden for fastsatte frister - sandsynliggøre, at post ikke er modtaget eller afsendt - at udarbejde lister og statistikker til brug ved sagsstyring, dokumentation m.v. - efterkomme anmodning om aktindsigt med den fornødne hurtighed - foretage søgning på tværs af Facetplanen

Skabt af: Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, Thomas Clausen.

International og national forskning peger på, at hospitalslægerne viser høj forekomst af stress og burnout, hvilket kan bidrage til alvorlige helbredskonsekvenser, samt har indflydelse på kvaliteten af lægernes arbejde. På baggrund af dette har NFA planer om at søge midler til et forskningsprojekt for at gennemføre en undersøgelse, hvor stress og burnout blandt hospitalslæger kortlægges, og der udvikles og afprøves tilpassede forebyggelsestiltag til at reducere stress og burnout i udvalgte hospitalsafdelinger. NFA og Dansk Karkirurgisk Selskab (DKKS) planlægger at arbejde sammen om en pilotundersøgelse blandt selskabets medlemmer for at undersøge forekomsten af og baggrunden for burnout. Formålet er at undersøge forekomsten af burnout blandt Danske karkirurger og yngre læger i karkirurgisk speciallæge uddannelse og sammenhæng med udvalgte aspekter af det psykosociale arbejdsmiljø. Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA)har som et af sine hovedformål at monitorere forhold i arbejdsmiljøet af betydning for sikkerhed og sundhed, herunder også trivsel, arbejdsevne og fastholdelse på arbejdsmarkedet. Monitoreringen skal følge udviklingen i arbejdsmiljøet over tid, samt belyse effekter af forebyggelses- og sundhedsfremmeforanstaltninger og baseres på surveys, der dækker forhold af central betydning for opfyldelsen af arbejdsmiljøstrategiens mål.

Skabt af: NFA - Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø.

Skabt af: Arbejdsmiljøinstituttet, Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø.

Skabt af: DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR ARBEJDSMILJØ.

Skabt af: Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, Jesper Kristiansen.

Det overordnede formål med evalueringen er at skabe ny viden, der kan styrke forebyggelsen og håndteringen af sygefravær på arbejdspladser i Danmark. Dette formål opnås gennem at besvare to centrale spørgsmål og tilhørende delspørgsmål: - Reduceres sygefraværet på de arbejdspladser, som sætter projekter i gang støttet af puljemidler fra sygefraværsinitiativet? Evalueringen vil i forbindelse med besvarelse af dette spørgsmål adressere følgende delspørgsmål: Er der forskel på effekterne, når man sammenligner sygefravær af forskellige periodelængder (fx korttids- og langtidssygefravær)? Er der forskel på effekterne, når man sammenligner sygefraværet på tværs af forskellige grupper, fx kommuner, region og stat, eller på tværs af projekter med forskellig forebyggelsesfokus (fx psykosocialt og fysisk arbejdsmiljø)? - I hvilken udstrækning lykkes det at skabe en sammenhængende sygefraværsindsats baseret på indsatsmodellen, og hvilke udfordringer blev mødt i processen og hvordan blev de løst? forbindelse med besvarelsen af dette spørgsmål, vil evalueringen også besvare følgende underspørgsmål: Hvilke af indsatsmodellens kerneelementer lykkedes, og hvilke lykkedes ikke, og hvorfor? Hvilke udfordringer oplever arbejdspladserne i forhold til at skabe en sammenhængende indsats på flere niveauer for at forebygge og håndtere sygefravær, og hvordan blev de løst? Hvordan integreres indsatsen for at reducere sygefraværet i det daglige arbejdsmiljø- og trivselsarbejde? Hvilken andre konsekvenser (end på sygefraværet) har igangsættelsen af en styrket sygefraværsindsats på arbejdspladsen, fx på den generelle trivsel, samarbejde, tillid, osv.?

Skabt af: NFA - Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø.

Projektets overordnede formål er at bidrage til belysning af arbejdsmiljøets betydning for fravær og udstødning fra arbejdsmarkedet blandt kvinder samt at undersøge mulighederne for at forbedre kvindernes arbejdsevne og psykiske velbefindende ved hjælp af arbejdsmiljøforbedrende interventioner på arbejdspladserne.

Skabt af: Ole H. Sørensen, Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø.

Undersøgelsen har til formål at undersøge, hvorvidt processtøttende insatser kan være med til at forbedre udførelsen af kerneopgave samt det psykosociale arbejdsmiljø og nedsætte antallet af sygedage.

Skabt af: Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, Johnny Dyreborg.

Mere end 3000 virksomheder i Danmark er blevet arbejdsmiljøcertificeret siden 1999. En stor del af disse virksomheder har siden 2005 fået enkronesmiley og er derved blevet fritaget for tilsyn. Selvom certificerede arbejdsmiljøledelsessystemer (herefter CAML) således er et udbredt virkemiddel blandt både private og offentlige virksomheder i Danmark, er vores viden om deres effekt meget begrænset. Projektets hovedformål er at opnå ny viden om effekter af CAML som kan danne grundlag for bedst muligt at anvende dette virkemiddel i den danske arbejdsmiljøindsats. I den forbindelse undersøger projektet følgende tre forskningsspørgsmål: 1) Har certificerede arbejdsmiljøledelsessystemer en effekt på danske virksomheders arbejdsmiljøarbejde? 2) Har certificerede arbejdsmiljøledelsessystemer en effekt på forekomsten af arbejdsulykker og anmeldte erhvervssygdomme i danske virksomheder? 3) Hvad har betydning for om certificerede arbejdsmiljøledelsessystemer får en positiv effekt på arbejdsmiljøarbejdet, arbejdsulykkerne og deanmeldte erhvervssygdomme?

Skabt af: Peter Hasle.

Skabt af: Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø.

Sagshåndteringssystem for Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø.

Skabt af: Vilhelm Borg.

Skabt af: NFA - DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR ARBEJDSMILJØ.

Skabt af: Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, Anette Meng.

At skabe et teoretisk og metodemæssigt grundlag for fremtidig forskning i, hvordan aktiv anvendelse af SOK-strategier i praksis kan bidrage til et bedre og længere arbejdsliv

Skabt af: NFA - Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø.

Formålet med undersøgelsen er at evaluere arbejdstilsynets Udvidet Risikobaseret Tilsyn (URT) i forhold til Risikobaseret Tilsyn (RT). Dette bliver undersøgt i branchen døgninstitutioner og hjemmepleje. Dette bliver gjort på baggrund af en effektevaluering og en procesevaluering. Der er sket opfølgninger efter 6 og 12 måneder. Herunder forsøger dette studie at finde ud af, om der er sket en stigning i antallet af påbud og skriftlige vejledninger. Derudover forsøger studiet at finde ud af, om medarbejderne oplever øget arbejdsmiljøarbejde, og om der er sket en forbedring af det psykiske og ergonomiske arbejdsmiljø. Studiet forsøger ydermere at finde ud af hvorvidt tilsynene er foretaget som planlagt, og hvordan arbejdspladsen opfatter tilsynene.

Skabt af: Hanne Lise Rasmussen.

Formålet med undersøgelsen er at klarlægge status på det psykiske arbejdsmiljø i Børn og Unge afdelingen i Århus kommune.

Skabt af: Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, Ann Dyreborg Larsen.

Dette projekt (1) afdækker udbredelsen og anvendelsen af samarbejds- og koordinerings-former på hospitaler i Region Hovedstaden og (2) analyserer effekten på klinisk kvalitet og medarbejdertrivsel. Surveyundersøgelsen af samarbejds- og koordineringsformer gennemføres blandt ledere af hospitalsenheder. Herved tilvejebringes viden om effekten af hvordan man organiserer arbejdet til gavn for patienter, medarbejdere og ledere.

Skabt af: Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø NFA.

Arbejdstilsynet har i et strategisk partnerskab med en kommune igangsat et pilotprojekt for at styrke arbejdsmiljøindsatsen i kommunens ældrepleje. Formålet med projektet er at implementere arbejdsmiljøtiltag, der har fokus på at styrke de ansattes samarbejde med borgere og pårørende. Disse tiltag skal i sidste ende øge trivslen og motivationen blandt kommunens medarbejdere i plejegrupperne. Ydermere er formålet med pilotprojektet at få erfaring med, hvordan arbejdsmiljøtiltag kan spredes på tværs af organisationens arbejdspladser via MED-systemet. Nærværende evalueringsprojekt har til hensigt at dokumentere denne spredning på tværs af organisationens plejegrupper i kommunen. Evalueringen har både fokus på proces og effekt.

Skabt af: Jan Pejtersen.

Skabt af: SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, NFA - Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø.

Skabt af: Tage Søndergaard Kristensen.

Skabt af: NFA - Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø.

Skabt af: NFA - Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø.

Formålet med undersøgelsen er at beskrive associationer mellem arbejdsmiljøvariable og sundhedsmål.

Skabt af: Louise Meinertz Jakobsen.

Undersøgelsen har til formål at undersøge de mekanismer, der påvirker sammenhængen mellem arbejdsmiljø og psykisk helbred blandt omsorgsarbejdere i ældreplejen.

Skabt af: NFA - Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø.

-

Skabt af: Finn Tüchsen.

Skabt af: Elsa Bach.

Formålet med dette projekt er at bidrage til en bedre teoretisk forståelse af lean-begrebet i forhold til det psykiske arbejdsmiljø. Herunder dets forudsætninger, implementering og anvendelsesområde, og på den praktiske side at give konkrete anvisninger, der kan omsættes til brug inden for både privat og offentlig virksomhed. Projektet skal for det første belyse den dualisme, der implicit er indbygget i konceptet og de problemstillinger det giver anledning til. Projektets andet sigte er at udvikle konkrete anvisninger på, hvorledes leankonceptet i en dansk kontekst afhængig af branchemæssige karakteristika og den konkrete kontekst kan udformes for både at skabe økonomiske resultater og forbedre det psykiske arbejdsmiljø. Dette datasæt er knyttet til baselinemålingerne

Skabt af: Elsa Bach.

Formålet med dette projekt er at bidrage til en bedre teoretisk forståelse af lean-begrebet i forhold til det psykiske arbejdsmiljø. Herunder dets forudsætninger, implementering og anvendelsesområde, og på den praktiske side at give konkrete anvisninger, der kan omsættes til brug inden for både privat og offentlig virksomhed. Projektet skal for det første belyse den dualisme, der implicit er indbygget i konceptet og de problemstillinger det giver anledning til. Projektets andet sigte er at udvikle konkrete anvisninger på, hvorledes leankonceptet i en dansk kontekst afhængig af branchemæssige karakteristika og den konkrete kontekst kan udformes for både at skabe økonomiske resultater og forbedre det psykiske arbejdsmiljø. Dette datasæt er knyttet til follow-up målingerne.

Skabt af: Ankenævnet for ATP, Arbejdsmiljørådet, Beskæftigelsesministeriet, Arbejdsretten.

F2 er et fælles arkiv for alt sagsrelevant materiale. Det anvendes til dokumentation, videndeling og journalisering.

Skabt af: Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, Andreas Holtermann.

Projektets overordnede formål er at skabe ny viden, der kan besvare to centrale spørgsmål: 1. Hvad kendetegner forløbet af fysisk nedslidning blandt ansatte i forskellige risikoerhverv med forskellige risikoprofiler? 2. Hvilke konkrete interventioner på virksomhederne kan forebygge eller reducere fysisk nedslidning i disse risikoerhverv?

Skabt af: Jørgen Møller Christiansen.

Formålet med undersøgelsen er at bidrage med viden om konsekvenser for arbejdsforhold, ansættelsesforhold og psykisk arbejdsmiljø som følge af store forandringer i teknologianvendelse, økonomiske strukturer og organisationsfomer. Det valgte område er nyhedsarbejde, da nyhedsbranchen kan ses som værende pejlemærke for udviklingen af det nye mere grænseløse arbejdsliv som følge at informationsteknologien i vidensproducerende job.

Skabt af: Ulla Møller Thomsen.

Skabt af: Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, Lars Andersen.

Recent data from the Global Burden of Disease Study shows that low-back pain continues to be a leading cause of years lived with disability. While low-back pain is multifactorial in origin, several work-related factors can contribute to it. Heavy lifting, frequent turns, twisting and bending of the back, are among the commonly reported work-related risk factors for low-back pain. These are also associated with increased risk for long-term sickness absence and early involuntary retirement from the labor market. Such physical exposures are common among workers with manual material handling as well as among healthcare workers. Healthcare workers transferring patients, e.g., nurses and nurses’ aides, are frequently experiencing back-related problems often due to injuries occurring suddenly and unexpectedly during patient transfers. Several studies show an association between patient transfer and risk of back injury, and biomechanical studies confirm the high physical loading of the back during such work. Across the European Union, healthcare workers rate their own health and safety as poorer than the rest of the working population, and qualitative interviews indicate that this negatively impacts quality of life and overall satisfaction with the job. Altogether, back injuries can lead to long-term negative physical and psychological consequences. Thus, several important reasons for preventing back injuries among healthcare workers exist. One important initiative to prevent back injuries is ensuring the consistent use of assistive devices during patient transfer. Thus, among healthcare workers in eldercare, consistent use of assistive devices is associated with a markedly decreased risk of future back injury. Likewise, involving healthcare workers and their leaders in participatory approach for improved use of assistive devices has shown to reduce the incidence of injuries to about half. However, to be successful in this endeavor, a good collaboration between colleagues as well as with the leaders is probably important. An Australian study further reported hat a “no lifting policy”—i.e., making it obligatory to use assistive devices during patient transfer—led to fewer back injury compensation claims. However, healthcare workers often face situations where the necessary assistive devices are not readily available. Knowledge about which assistive devices are commonly missing when back injuries occur may help hospitals to better plan preventive strategies. While the majority of preventive strategies at hospitals focus on ergonomic factors, improving psychosocial factors may also be important. Thus, a recent systematic review suggests that psychosocial factors such as high demands and low job control, e ort–reward imbalance, and low social support may be important risk factors for musculoskeletal disorders among healthcare workers. Several studies have also highlighted the role of good leadership as important for the health status of this population. The aim of this study was therefore to investigate physical and psychosocial work environmental risk factors for back injury during patient transfer among healthcare workers in hospitals. To encounter some of the methodological shortcomings of previous studies, e.g., recall bias and a long time between exposure and outcome, we used a repeated-measures design with questionnaires every 14 days during a year.

Skabt af: Jette Nielsen, Hermann Burr, Elsa Bach, Mogens Nord-Larsen.

Skabt af: Arbejdsmiljøinstituttet.

Skabt af: NFA - Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø.

Skabt af: NFA - DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR ARBEJDSMILJØ.

Skabt af: Birgit Aust.

Skabt af: Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, Sofie Jaspers.

Formålet med erfaringsopsamlingen er at undersøge, om virksomheder, der har modtaget oplysning, information og vejledning fra Arbejdstilsynet om seksuel chikane og andre krænkende handlinger, føler sig inspirerede og motiverede til at arbejde med forebyggelse og håndtering af disse temaer.

Skabt af: NFA - Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø.

Undersøgelsens formål er at skabe viden om under hvilke omstændigheder grænseløst arbejde fører til stress, søvnproblemer og ubalance mellem arbejde og privatliv, og under hvilke omstændigheder det fører til arbejdsglæde og overskud i privatlivet

Skabt af: Birgit Aust.

Skabt af: Jesper Florander, Karin Borg, Leo Jensen, Kirsten Møller, Svend Kreiner.

Skabt af: Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, Iben Louise Karlsen.

AVATAR-projektets formål er at skabe og formidle viden om fordele og ulemper ved brugen af apps i arbejdspladsernes trivsels- og arbejdsmiljøarbejde, samt at levere anbefalinger til god praksis på området. I projektet besvares følgende forskningsspørgsmål: 1. Hvordan vurderes apps som virkemiddel på arbejdspladser, der har implementeret dem, og hvilke erfaringer – positive som negative - har arbejdspladserne opnået i processen? 2. Påvirkes medarbejdernes trivsel og psykiske arbejdsmiljø i positiv retning, når der implementeres en app til måling af trivsel? 3. Hvilke forhold præger i praksis arbejdspladsernes tilgang til at udvælge og implementere arbejdsmiljøapps, og hvordan påvirkes forståelsen og håndtering en af arbejdsmiljøet som en konsekvens heraf?

Skabt af: Aleksander Giwercman, Niels Erik Skakkebæk Klinik for Vekst og Reproduktion, Anna-Maria Andersson, Niels Henrik Hjøllund, Jens Peter Bonde, Henrik A. Kolstad, Tina Kold Jensen.

Skabt af: Charlotte Diana Nørregaard Rasmussen, NFA.

At undersøge, hvilke konkrete MSR-arbejdsmiljøproblemer på arbejdspladsen arbejdsmiljørådgiverne har størst behov for anbefalinger om At udvikle anbefalinger; At forebygge og løse disse MSR-arbejdsmiljøproblemer, som er baseret på forskningsbaseret viden og praktiske erfaringer; At tilpasse anbefalinger; At evaluere processen, så erfaringerne fra dette projekt kan anvendes til at udvikle andre anbefainger på arbejdsmiljøområdet.

Skabt af: Beskæftigelsesministeriet, Ankenævnet for ATP, Arbejdsmiljørådet, Beskæftigelsesministeriets HR-afdeling (personalesager), Beskæftigelsesministeriets HR-afdeling (generelle sager).

F2 er et fælles arkiv for alt sagsrelevant materiale. Det anvendes til dokumentation, videndeling og journalisering.

Skabt af: Karina M. Nielsen.

Skabt af: Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø - NFA, Andreas Holtermann.

Projektet vil studere effekterne af forskellige typer af virkemidler på arbejdsmiljøområdet og samspillet mellem disse. Dette vil ske med særlig vægt på nye virkemidler, der lanceres i forbindelse med den kommende 2020-plan.

Skabt af: Karina M. Nielsen.

Skabt af: Aleksander Giwercman, Niels Erik Skakkebæk Klinik for Vekst og Reproduktion, Anna-Maria Andersson, Niels Henrik Hjøllund, Jens Peter Bonde, Henrik A. Kolstad, Tina Kold Jensen.

Skabt af: Tine Brink Henriksen, Aleksander Giwercman, Niels Erik Skakkebæk Klinik for Vekst og Reproduktion, Anna-Maria Andersson, Erik Ernst, Jørn Olsen, Niels Henrik Hjøllund, Henrik A. Kolstad, Tina Kold Jensen.

Skabt af: Tine Brink Henriksen, Aleksander Giwercman, Niels Erik Skakkebæk Klinik for Vekst og Reproduktion, Anna-Maria Andersson, Erik Ernst, Jørn Olsen, Niels Henrik Hjøllund, Jens Peter Bonde, Henrik A. Kolstad, Tina Kold Jensen.

Skabt af: Aleksander Giwercman, Niels Erik Skakkebæk Klinik for Vekst og Reproduktion, Anna-Maria Andersson, Niels Henrik Hjøllund, Jens Peter Bonde, Henrik A. Kolstad, Tina Kold Jensen.

Skabt af: Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA), Ida E. H. Madsen.

I dette projekt foretager vi en nuanceret tværsnits kortlægning af omfanget af uønsket seksuel opmærksomhed og chikane i den danske arbejdsstyrke med henblik på at opnå en bedre forståelse af problemets omfang og karakter, samt mere viden om hvor og hvilke typer af uønsket seksuel opmærksomhed og chikane der forekommer mest hyppigt og, hvordan og hvorvidt disse er blevet håndteret på arbejdspladserne. I de fleste kvantitative undersøgelser af konsekvenserne af seksuel chikane er det blevet målt med spørgsmålet: ”Har du inden for de sidste 12 måneder været udsat for seksuel chikane på din arbejdsplads?”. Seksuel chikane er dog et komplekst begreb, som anvendes om en række forskellige typer af adfærd både 1) kønskrænkende adfærd, 2) uønsket seksuel opmærksomhed og 3) seksuel tvang. Kønskrænkende adfærd kan for eksempel indebære sjofle eller nedsættende kommentarer om kvinder eller mænd, eller at man bliver udelukket fra aktiviteter på grund af ens køn. Uønsket seksuel opmærksomhed kan dreje sig om uønskede tilnærmelser eller berøringer, mens seksuel tvang kan være, at man afkræves seksuelle ’tjenester’ til gengæld for en belønning (fx ansættelse, lønforhøjelse eller forfremmelse) eller at man udsættes for deciderede overgreb, som voldtægt eller forsøg derpå. NFA har i samarbejde med Statens Institut for Folkesundhed udviklet SUSO-spørgeskemaet (Spørgeskema om Uønsket Seksuel Opmærksomhed og chikane), der spørger ind til 21 forskellige former for adfærd, der kan betegnes som seksuelt chikanerende. Disse spørgsmål kan afdække forskellige konkrete former for uønsket seksuel opmærksomhed, kønskrænkende adfærd eller seksuel tvang, arbejdstagere kan blive udsat for i arbejdssituationen. Der stilles desuden spørgsmål til hvordan disse problemstillinger er blevet håndteret. Spørgeskemaet vil i dette projekt blive udsendt til 1.000 tilfældigt udvalgte beskæftigede personer i hver af de 36 brancher.

Skabt af: Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, Birgit Aust.

Styrelsen for Undervisning og Kvalitet i Undervisningsministeriet (UVM) har ønsket at gennemføre en undersøgelse med afsæt i, at flere lærere i grundskolen rapporterer om vold og trusler fra elever. Afrapporteringen af vold og trusler er gennemført i regi af det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljøs løbende overvågning af arbejdsmiljøet blandt de erhvervsaktive i Danmark. Forekomsten af vold og trusler i arbejdsmiljøet betragtes som en af de negative faktorer, der er af stor betydning for medarbejdernes trivsel og helbred. Formålet var, at undersøgelsen ved hjælp af dels allerede indhentede data dels nye data - kvantitative såvel som kvalitative, skal tegne et billede af omfang, forekomst og karakteristika af episoder med vold og trusler fra elever rettet mod undervisningspersonalet. Derudover var formålet at belyse mulige forklaringer på udviklingen, samt undersøge hvordan vold og trusler forebygges på skolerne i dag. Undersøgelsen blev gennemført i perioden oktober 2017 – februar 2018, da der var et behov for hurtigt at skaffe viden, der kan understøtte udarbejdelsen af værktøjer og en efterfølgende dialog omkring udfordringen med en stigende grad af vold og trusler i grundskolen. Behovet for at gennemføre analysen på ganske kort tid har betydet, at det er valgt at foretage nogle afgrænsninger i omfanget af undersøgelsesgruppen og i udfoldningen af analysens resultater. Analysen har taget sit udgangspunkt i følgende tre overordnede temaer: Forekomst af chikane, trusler og vold fra eleverne mod underviserne samt undervisningspersonalets oplevelse af dette fænomen Forekomst af chikane, trusler og vold i særlige grupper og i særlige situationer Indsatser på skolerne til forebyggelse og håndtering af chikane, trusler og vold Til gennemførsel af den kvantitative og kvalitative undersøgelse blev der udviklet henholdsvis: 1. et spørgeskema og 2. tre interviewguides.

Skabt af: Ester Jensen, Birgitte Hegelund, Thomas Fløe Jensen, Hans Toft.

Skabt af: Ole Banke, Lisbeth Knudsen, Peter K. Pedersen, Helge Hvid, Peder Skov, Jørgen H. Olsen.

Skabt af: Elisabeth Borch.

Skabt af: Louise Kryspin Sørensen.

Det overordnende formål med undersøgelsen er at afdække hvilke sundhedsfremmende og forebyggende faktorer i sygeplejerskernes arbejdsliv, der har betydning for den enkeltes helbred, levealder og fastholdelse på arbejdsmarkedet.

Skabt af: Louise Kryspin Sørensen.

Det overordnende formål med undersøgelsen er at afdække hvilke sundhedsfremmende og forebyggende faktorer i sygeplejerskernes arbejdsliv, der har betydning for den enkeltes helbred, levealder og fastholdelse på arbejdsmarkedet.

Skabt af: Arbejdstilsynet, Arbejdsmiljøinstituttet.

Produktegistret er et fælles register mellem Arbejdstilsynet og Miljøstyrelsen, der har til formål at skabe et overblik over udbredelsen og brugen af farlige stoffer og materialer i Danmark.

Skabt af: Vilhelm Borg.

Det overordnende formål med undersøgelsen er at afdække hvilke sundhedsfremmende og forebyggende faktorer i sygeplejerskernes arbejdsliv, der har betydning for den enkeltes helbred, levealder og fastholdelse på arbejdsmarkedet.

Skabt af: Vilhelm Borg.

Det overordnede formål er at skabe forudsætninger for en effektiv arbejdsmiljøindsats, som kan øge rekruttering og fastholdelse af medarbejderne i social- og sundhedssektoren. Dette forskningsprojekt skal derfor undersøge, hvorfor nogle medarbejdere i ældreplejen bliver langtidssyge, får forringet helbred, forlader sektoren/bliver førtidspensioneret eller forbliver raske og arbejder i mange år.

Skabt af: Vilhelm Borg.

Det overordnede formål er at skabe forudsætninger for en effektiv arbejdsmiljøindsats, som kan øge rekruttering og fastholdelse af medarbejderne i social- og sundhedssektoren. Dette forskningsprojekt skal derfor undersøge, hvorfor nogle medarbejdere i ældreplejen bliver langtidssyge, får forringet helbred, forlader sektoren/bliver førtidspensioneret eller forbliver raske og arbejder i mange år.

Skabt af: Vilhelm Borg.

Det overordnede formål med SOSU-programmet er at skabe forudsætninger for en effektiv arbejdsmiljøindsats, som kan øge rekruttering og fastholdelse af medarbejderne i social- og sundhedssektoren. Herunder hvorfor nogle medarbejdere i ældreplejen bliver langtidssyge, får forringet helbred, forlader sektoren/bliver førtidspensioneret eller forbliver raske og arbejder i mange år.

Skabt af: Aleksander Giwercman, Niels Erik Skakkebæk Klinik for Vekst og Reproduktion, Anna-Maria Andersson, Niels Henrik Hjøllund, Jens Peter Bonde, Henrik A. Kolstad, Tina Kold Jensen.

Skabt af: Aleksander Giwercman, Niels Erik Skakkebæk Klinik for Vekst og Reproduktion, Anna-Maria Andersson, Niels Henrik Hjøllund, Jens Peter Bonde, Henrik A. Kolstad, Tina Kold Jensen.

Skabt af: Sofie Mandrup Hansen.

Der er tre formål med denne undersøgelse: 1. At vurdere i hvor høj grad leddegigt er med til, at forårsage nedsat arbejdsevne, øget sygdomsfravær, arbejdsløshed eller førtidspensionering. 2. Identificering af faktorer i arbejdsmiljøet, der kan være med til at forårsage forværring af leddegigt, nedsat arbejdsevne, øget sygdomsfravær, arbejdsløshed eller førtidspensionering. 3. Belyse, hvordan leddegigtpatienter opfatter deres sygdom og hvilke mestringstrategier patienterne bruger for at håndtere deres sygdom på arbejdspladsen. Dette bliver undersøgt ved hjælp af tre forskellige metoder. Til det første formål er der blevet anvendt en registerundersøgelse. Til det andet formål er der blevet anvendt et spørgeskema og der er blevet lavet followup to år efter. Til det tredje formål er der blevet foretaget en række interviews af leddegigtpatienter.

Skabt af: Arbejdsmiljøinstitutet.

Skabt af: Anne Helene Garde.

Formålet med undersøgelsen er at belyse positive og negative konsekvenser af forskellige metoder af selv-vagtplanlægning blandt skifteholdsarbejderne. Både overfor den ansatte og virksomheden. Den overordnede hypotese, er at selvbemandingsplanlægning giver medarbejderen mulighed for at lægge en arbejdsplan, som tilgodeser hans ellers hendes behov for restitution og privatliv og dermed fører til en forbedret trivsel, bedre psykosocialt arbejdsmiljø samt færre gener og nedsat sygefravær.Det er også muligt, at hensynet til andre faktorer f.eks. produktion og personlige økonomiske interesser betyder, at arbejdstiden bliver uhensigtsmæssig for sundheden. Hvorvidt konsekvenserne er positive eller negative menes at være afhængig af den faktiske implementering og andre forskellige forhold på såvel arbejder som virksomhedsniveau. Denne studiebeskrivelse er knyttet til baseline-runden.

Skabt af: Anne Helene Garde.

Formålet med undersøgelsen er at belyse positive og negative konsekvenser af forskellige metoder af selv-vagtplanlægning blandt skifteholdsarbejderne. Både overfor den ansatte og virksomheden. Den overordnede hypotese, er at selvbemandingsplanlægning giver medarbejderen mulighed for at lægge en arbejdsplan, som tilgodeser hans ellers hendes behov for restitution og privatliv og dermed fører til en forbedret trivsel, bedre psykosocialt arbejdsmiljø samt færre gener og nedsat sygefravær.Det er også muligt, at hensynet til andre faktorer f.eks. produktion og personlige økonomiske interesser betyder, at arbejdstiden bliver uhensigtsmæssig for sundheden. Hvorvidt konsekvenserne er positive eller negative menes at være afhængig af den faktiske implementering og andre forskellige forhold på såvel arbejder som virksomhedsniveau. Denne studiebeskrivelse er knyttet til 1.follow-up.

Skabt af: Vilhelm Borg, Louise Kryspin Sørensen.

Det overordnende formål med undersøgelsen er at afdække hvilke sundhedsfremmende og forebyggende faktorer i sygeplejerskernes arbejdsliv, der har betydning for den enkeltes helbred, levealder og fastholdelse på arbejdsmarkedet.

Skabt af: Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiløj.

Registrering af arbejdsrelaterede biologiske måleresultater foretaget af Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø.

Skabt af: Svend Kreiner, Bjarne Frøslee Ibsen.

Formålet med de tre undersøgelser er at afdække arbejdsmiljøbelastningen inden for politierhvervet.

Skabt af: Elisabeth Borch.

Skabt af: Svend Kreiner, Bjarne Frøslee Ibsen.

Formålet med de tre undersøgelser er at afdække arbejdsmiljøbelastningen inden for politierhvervet.

Skabt af: Frank Lønnberg, Tage Søndergård Kristensen.

Skabt af: Lone Wibroe.