Skabt af: Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, Peter Linde.

Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA)har som et af sine hovedformål at monitorere forhold i arbejdsmiljøet af betydning for sikkerhed og sundhed, herunder også trivsel, arbejdsevne og fastholdelse på arbejdsmarkedet. Monitoreringen skal følge udviklingen i arbejdsmiljøet over tid, samt belyse effekter af forebyggelses- og sundhedsfremmeforanstaltninger og baseres på surveys, der dækker forhold af central betydning for opfyldelsen af arbejdsmiljøstrategiens mål.

Skabt af: Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, Peter Linde.

Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA)har som et af sine hovedformål at monitorere forhold i arbejdsmiljøet af betydning for sikkerhed og sundhed, herunder også trivsel, arbejdsevne og fastholdelse på arbejdsmarkedet. Monitoreringen skal følge udviklingen i arbejdsmiljøet over tid, samt belyse effekter af forebyggelses- og sundhedsfremmeforanstaltninger og baseres på surveys, der dækker forhold af central betydning for opfyldelsen af arbejdsmiljøstrategiens mål

Skabt af: Arbejdsmiljøinstituttet.

Skabt af: Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, Thomas Clausen.

Formålet med undersøgelsen er at kortlægge det psykosociale arbejdsmiljø og trivslen blandt medarbejdere på danske dyrlægeklinikker, der er medlem af DDD.

Skabt af: Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, Thomas Clausen.

Formålet er at udvikle, teste og målrette et procesværktøj, som kan bidrage til at kvalificere virksomhedernes arbejde med det psykiske arbejdsmiljø med udgangspunkt i en kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø, der er gennemført ved hjælp af NFA’s Arbejdspladsskema.

Skabt af: NFA - Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø.

Undersøgelsen er foretaget med henblik på, at udarbejde initiativer, der skal forbedre arbejdsmiljøet i dansk luftfart. I den forbindelse er arbejdsmiljøet blevet undersøgt blandt medarbejderne på 18 flyselskaber.

Skabt af: Arbejdsmiljørådet, Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland, Beskæftigelsesregion Midtjylland, Beskæftigelsesregion Nordjylland, Beskæftigelsesregion Syddanmark, Beskæftigelsesministeriets HR, Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.

Formålet med systemet er at sikre en hurtig og effektiv sagsbehandling. Systemet vil bl.a. kunne bidrage til at løse følgende opgaver: - sikre at alt sags relevant materiale registreres og lagres elektronisk - hurtigt at finde verserende sager - hurtigt at finde afsluttet / aktiv sager, som skal genoptages - finde sager, som kan benyttes som fortilfælde - finde breve, som kan benyttes som paradigma - besvare forespørgsler uden at finde sagerne frem - kontrollere, at sagsbehandlingsfrister overholdes - kontrollere, at modtagne anmodninger og høringer besvares inden for fastsatte frister - sandsynliggøre, at post ikke er modtaget eller afsendt - at udarbejde lister og statistikker til brug ved sagsstyring, dokumentation m.v. - efterkomme anmodning om aktindsigt med den fornødne hurtighed - foretage søgning på tværs af Facetplanen

Skabt af: Beskæftigelsesministeriet, Ankenævnet for ATP, Arbejdsmiljørådet, Beskæftigelsesministeriets HR-afdeling (personalesager), Beskæftigelsesministeriets HR-afdeling (generelle sager).

F2 er et fælles arkiv for alt sagsrelevant materiale. Det anvendes til dokumentation, videndeling og journalisering.

Skabt af: Ankenævnet for ATP, Arbejdsmiljørådet, Beskæftigelsesministeriet, Arbejdsretten.

F2 er et fælles arkiv for alt sagsrelevant materiale. Det anvendes til dokumentation, videndeling og journalisering.

Skabt af: Arbejdsmiljøinstituttet, Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø.

Skabt af: Arbejdstilsynet, Arbejdsmiljøinstituttet.

Produktegistret er et fælles register mellem Arbejdstilsynet og Miljøstyrelsen, der har til formål at skabe et overblik over udbredelsen og brugen af farlige stoffer og materialer i Danmark.

Skabt af: Det Nationale forskningscenter for Arbejdsmiljø(NFA), Ida E. H. Madsen.

Formålet med projektet er at udvikle redskaber,som skal hjælpe arbejdspladserne med og håndtere USO fra ledere og kollegaer gennemen systematisk og organisatorisk indsats.Projektetomfatter: · Et valideret monitoreringsredskab, som bidrager med mere nuanceret viden om USO fraledere og kollegaer· En vejledning (udarbejdet i samarbejde medudvalgte arbejdspladser) til ledere,arbejdsmiljørepræsentanter (AMR) ogtillidsrepræsentanter (TR), som skal bidrage til en systematisk og organisatorisk indsats · Et dialogspil til ledere og medarbejdere, somskal hjælpe med at italesætte USO · Business-cases, som bidrager med viden om økonomiske omkostninger og mulige besparelser ved en systematisk og organisatorisk indsats· Viden om konsekvenserne for de berørte medarbejdere og konkrete eksempler på USO.

Skabt af: Charlotte Diana Nørregaard Rasmussen, NFA.

At undersøge, hvilke konkrete MSR-arbejdsmiljøproblemer på arbejdspladsen arbejdsmiljørådgiverne har størst behov for anbefalinger om At udvikle anbefalinger; At forebygge og løse disse MSR-arbejdsmiljøproblemer, som er baseret på forskningsbaseret viden og praktiske erfaringer; At tilpasse anbefalinger; At evaluere processen, så erfaringerne fra dette projekt kan anvendes til at udvikle andre anbefainger på arbejdsmiljøområdet.

Skabt af: Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø NFA.

Arbejdstilsynet har i et strategisk partnerskab med en kommune igangsat et pilotprojekt for at styrke arbejdsmiljøindsatsen i kommunens ældrepleje. Formålet med projektet er at implementere arbejdsmiljøtiltag, der har fokus på at styrke de ansattes samarbejde med borgere og pårørende. Disse tiltag skal i sidste ende øge trivslen og motivationen blandt kommunens medarbejdere i plejegrupperne. Ydermere er formålet med pilotprojektet at få erfaring med, hvordan arbejdsmiljøtiltag kan spredes på tværs af organisationens arbejdspladser via MED-systemet. Nærværende evalueringsprojekt har til hensigt at dokumentere denne spredning på tværs af organisationens plejegrupper i kommunen. Evalueringen har både fokus på proces og effekt.

Skabt af: Arbejdsmiljøinstituttet.

Skabt af: Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, Johnny Dyreborg.

Mere end 3000 virksomheder i Danmark er blevet arbejdsmiljøcertificeret siden 1999. En stor del af disse virksomheder har siden 2005 fået enkronesmiley og er derved blevet fritaget for tilsyn. Selvom certificerede arbejdsmiljøledelsessystemer (herefter CAML) således er et udbredt virkemiddel blandt både private og offentlige virksomheder i Danmark, er vores viden om deres effekt meget begrænset. Projektets hovedformål er at opnå ny viden om effekter af CAML som kan danne grundlag for bedst muligt at anvende dette virkemiddel i den danske arbejdsmiljøindsats. I den forbindelse undersøger projektet følgende tre forskningsspørgsmål: 1) Har certificerede arbejdsmiljøledelsessystemer en effekt på danske virksomheders arbejdsmiljøarbejde? 2) Har certificerede arbejdsmiljøledelsessystemer en effekt på forekomsten af arbejdsulykker og anmeldte erhvervssygdomme i danske virksomheder? 3) Hvad har betydning for om certificerede arbejdsmiljøledelsessystemer får en positiv effekt på arbejdsmiljøarbejdet, arbejdsulykkerne og deanmeldte erhvervssygdomme?

Skabt af: Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, Thomas Clausen.

Formålet er at undersøge forekomsten af burnout blandt Danske karkirurger og yngre læger i karkirurgisk speciallæge uddannelse og sammenhæng med udvalgte aspekter af det psykosociale arbejdsmiljø.

Skabt af: Rasmus Conradsen.

Skabt af: NFA - DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR ARBEJDSMILJØ.

Skabt af: Charlotte Diana Nørregaard Rasmussen.

Formålet med projektet er at udvikle et redskab, der kan få danske arbejdspladser til at forbedre arbejdsmiljøet hurtigere og mere effektivt.

Skabt af: Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, Andreas Holtermann.

Projektets overordnede formål var at undersøge om en nyudviklet arbejdsmiljøindsats forbedrer industrimedarbejderes arbejdsmiljø, herunder medarbejdernes arbejdsevne og behov for restitution.

Skabt af: AKF - Anvendt KommunalForskning.

Formålet med undersøgelsen er at vise, hvilke arbejdsmæssige værdier, der dominerer på kommunale og regionale arbejdssteder, samt at undersøge hvad der driver (motiverer) ansatte på samme arbejdsplads.

Skabt af: Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, Ann Dyreborg Larsen.

Dette projekt (1) afdækker udbredelsen og anvendelsen af samarbejds- og koordinerings-former på hospitaler i Region Hovedstaden og (2) analyserer effekten på klinisk kvalitet og medarbejdertrivsel. Surveyundersøgelsen af samarbejds- og koordineringsformer gennemføres blandt ledere af hospitalsenheder. Herved tilvejebringes viden om effekten af hvordan man organiserer arbejdet til gavn for patienter, medarbejdere og ledere.

Skabt af: Arbejds- og Miljømedicinsk Afdeling, Bispebjerg og Frederiksberg Hospital, Luise Mølenberg Begtrup.

Projektets overordnede formål var at undersøge, om undervisning af ledere i Aktiv Gravidpolitik, hvor arbejdet forsøges tilpasset den gravides behov, nedsætter det graviditetsrelaterede fravær. Delformål Derudover ønskede vi at undersøge 1) i hvilken grad man ved undervisning af ledere får implementeret Aktiv Gravidpolitik på arbejdspladsen. 2) om en Aktiv Gravidpolitik medfører større tryghed og tilfredshed blandt de gravide medarbejdere, og om effekten er størst blandt medarbejdere, der har meget stående/gående arbejde, hyppige løft, mange nattevagter og lav indflydelse. 3) om indførelse af Aktiv Gravidpolitik på en arbejdsplads er effektiv i forhold til omkostningerne. På grund af lav responsrate på spørgeskemaer og deraf mindre datamængde end forventet, var vi ikke i stand til at undersøge hele delformål 2.

Skabt af: Arbejdsmiljøinstituttet.

Skabt af: Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, Anette Meng.

At skabe et teoretisk og metodemæssigt grundlag for fremtidig forskning i, hvordan aktiv anvendelse af SOK-strategier i praksis kan bidrage til et bedre og længere arbejdsliv

Skabt af: Emmett Caraker.

Formålet med undersøgelsen er at se Arbejdsliv og Politik i et Lønmodtagerperspektiv (APL I) for derved at kunne identificere de vilkår, erfaringer, interesser og værdier, som medlemmerne knytter til deres arbejde, både i relation til de direkte arbejdspladsrelaterede forhold og fagforeningen men også til velfærdsstatens forskellige serviceydelser og demokratiske indretninger.

Skabt af: NFA - Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø.

Undersøgelsens formål er at supplere den ”Nationale Arbejdsmiljø Kohorte”. Dette i form af test af nye spørgsmål og stikprøvestrategier. Dette muliggør nye analyser af emnet. Undersøgelsen består af to dele: En stikprøve, hvor et antal medarbejdere på specifikke arbejdspladser er blevet inddraget for at kunne sammenligne arbejdspladsernes arbejdsmiljø. Derudover består studiet af en del, der specifikt beskæftiger sig med ældre på arbejdsmarkedet.

Skabt af: Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø NFA.

Arbejdstilsynet har i et strategisk partnerskab med en kommune igangsat et pilotprojekt for at styrke arbejdsmiljøindsatsen i kommunens ældrepleje. Formålet med projektet er at implementere arbejdsmiljøtiltag, der har fokus på at styrke de ansattes samarbejde med borgere og pårørende. Disse tiltag skal i sidste ende øge trivslen og motivationen blandt kommunens medarbejdere i plejegrupperne. Ydermere er formålet med pilotprojektet at få erfaring med, hvordan arbejdsmiljøtiltag kan spredes på tværs af organisationens arbejdspladser via MED-systemet. Nærværende evalueringsprojekt har til hensigt at dokumentere denne spredning på tværs af organisationens plejegrupper i kommunen. Evalueringen har både fokus på proces og effekt.

Skabt af: Jan Pejtersen.

Skabt af: Ole H. Sørensen, Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø.

Undersøgelsen har til formål at undersøge, hvorvidt processtøttende insatser kan være med til at forbedre udførelsen af kerneopgave samt det psykosociale arbejdsmiljø og nedsætte antallet af sygedage.

Skabt af: Carl Nørregaard, David Bunnage.

Skabt af: Ulla Møller Thomsen.

Skabt af: Hanne Lise Rasmussen.

Formålet med undersøgelsen er at klarlægge status på det psykiske arbejdsmiljø i Børn og Unge afdelingen i Århus kommune.

Skabt af: NFA - DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR ARBEJDSMILJØ.

Skabt af: Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø.

Sagshåndteringssystem for Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø.

Skabt af: Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, Sofie Jaspers.

Formålet med erfaringsopsamlingen er at undersøge, om virksomheder, der har modtaget oplysning, information og vejledning fra Arbejdstilsynet om seksuel chikane og andre krænkende handlinger, føler sig inspirerede og motiverede til at arbejde med forebyggelse og håndtering af disse temaer.

Skabt af: Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, Thomas Clausen.

International og national forskning peger på, at hospitalslægerne viser høj forekomst af stress og burnout, hvilket kan bidrage til alvorlige helbredskonsekvenser, samt har indflydelse på kvaliteten af lægernes arbejde. På baggrund af dette har NFA planer om at søge midler til et forskningsprojekt for at gennemføre en undersøgelse, hvor stress og burnout blandt hospitalslæger kortlægges, og der udvikles og afprøves tilpassede forebyggelsestiltag til at reducere stress og burnout i udvalgte hospitalsafdelinger. NFA og Dansk Karkirurgisk Selskab (DKKS) planlægger at arbejde sammen om en pilotundersøgelse blandt selskabets medlemmer for at undersøge forekomsten af og baggrunden for burnout. Formålet er at undersøge forekomsten af burnout blandt Danske karkirurger og yngre læger i karkirurgisk speciallæge uddannelse og sammenhæng med udvalgte aspekter af det psykosociale arbejdsmiljø. Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA)har som et af sine hovedformål at monitorere forhold i arbejdsmiljøet af betydning for sikkerhed og sundhed, herunder også trivsel, arbejdsevne og fastholdelse på arbejdsmarkedet. Monitoreringen skal følge udviklingen i arbejdsmiljøet over tid, samt belyse effekter af forebyggelses- og sundhedsfremmeforanstaltninger og baseres på surveys, der dækker forhold af central betydning for opfyldelsen af arbejdsmiljøstrategiens mål.

Skabt af: Steen Scheuer.

Skabt af: Vilhelm Borg.

Det overordnende formål med undersøgelsen er at afdække hvilke sundhedsfremmende og forebyggende faktorer i sygeplejerskernes arbejdsliv, der har betydning for den enkeltes helbred, levealder og fastholdelse på arbejdsmarkedet.

Skabt af: Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, Jan Pejtersen.

Det er projektets formål at undersøge sammenhænge mellem psykisk arbejdsmiljø og medarbejdernes produktivitet. Hvis der kan dokumenteres positive sammenhænge, vil det være en vigtig løftestang for virksomhedernes indsats for et bedre psykisk arbejdsmiljø, idet indsatsen kan begrundes med såvel sundhedsmæssige som økonomiske formål.

Skabt af: Peter Hasle.

Skabt af: SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd.

Undersøgelsen handler om virksomhedernes sociale engagement i forhold til rummelighed på arbejdspladsen.

Skabt af: Louise Kryspin Sørensen.

Det overordnende formål med undersøgelsen er at afdække hvilke sundhedsfremmende og forebyggende faktorer i sygeplejerskernes arbejdsliv, der har betydning for den enkeltes helbred, levealder og fastholdelse på arbejdsmarkedet.

Skabt af: Louise Kryspin Sørensen.

Det overordnende formål med undersøgelsen er at afdække hvilke sundhedsfremmende og forebyggende faktorer i sygeplejerskernes arbejdsliv, der har betydning for den enkeltes helbred, levealder og fastholdelse på arbejdsmarkedet.

Skabt af: Tage Søndergaard Kristensen.

Skabt af: SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd.

Skabt af: Aleksander Giwercman, Niels Erik Skakkebæk Klinik for Vekst og Reproduktion, Anna-Maria Andersson, Niels Henrik Hjøllund, Jens Peter Bonde, Henrik A. Kolstad, Tina Kold Jensen.

Skabt af: NFA - Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø.

Formålet med AH-offshore undersøgelsen er at få et billede af, hvordan arbejdsmiljøet er på de danske offshoreanlæg til olie- og gasproduktion.

Skabt af: Vilhelm Borg, Louise Kryspin Sørensen.

Det overordnende formål med undersøgelsen er at afdække hvilke sundhedsfremmende og forebyggende faktorer i sygeplejerskernes arbejdsliv, der har betydning for den enkeltes helbred, levealder og fastholdelse på arbejdsmarkedet.

Skabt af: Aleksander Giwercman, Niels Erik Skakkebæk Klinik for Vekst og Reproduktion, Anna-Maria Andersson, Niels Henrik Hjøllund, Jens Peter Bonde, Henrik A. Kolstad, Tina Kold Jensen.

Skabt af: Tine Brink Henriksen, Aleksander Giwercman, Niels Erik Skakkebæk Klinik for Vekst og Reproduktion, Anna-Maria Andersson, Erik Ernst, Jørn Olsen, Niels Henrik Hjøllund, Jens Peter Bonde, Henrik A. Kolstad, Tina Kold Jensen.

Skabt af: Arbejdsmiljøinstitutet.

Skabt af: Carl Nørregaard, Inge Mærkedahl, Hans Dankert, David Bunnage, Elisabeth Grüner.

Undersøgelsen har til formål at tilvejebringe oplysninger til en statistisk og videnskabelig belysning af bedriftssundhedstjenesteordningens opgaver, omkostninger, nyttevirkning, bemandingsaspekter og samarbejdsrelationer, der skal danne grundlag for den

Skabt af: Tage Søndergaard Kristensen.

Skabt af: Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiløj.

Registrering af arbejdsrelaterede biologiske måleresultater foretaget af Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø.

Skabt af: Jesper Florander, Karin Borg, Leo Jensen, Kirsten Møller, Svend Kreiner.

Skabt af: Thomas Clausen.

Formålet med undersøgelsen er at videreudvikle NFA''s psykosociale spørgeskema.

Skabt af: Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø - NFA, Andreas Holtermann.

Projektet vil studere effekterne af forskellige typer af virkemidler på arbejdsmiljøområdet og samspillet mellem disse. Dette vil ske med særlig vægt på nye virkemidler, der lanceres i forbindelse med den kommende 2020-plan.

Skabt af: Elsa Bach.

Formålet med dette projekt er at bidrage til en bedre teoretisk forståelse af lean-begrebet i forhold til det psykiske arbejdsmiljø. Herunder dets forudsætninger, implementering og anvendelsesområde, og på den praktiske side at give konkrete anvisninger, der kan omsættes til brug inden for både privat og offentlig virksomhed. Projektet skal for det første belyse den dualisme, der implicit er indbygget i konceptet og de problemstillinger det giver anledning til. Projektets andet sigte er at udvikle konkrete anvisninger på, hvorledes leankonceptet i en dansk kontekst afhængig af branchemæssige karakteristika og den konkrete kontekst kan udformes for både at skabe økonomiske resultater og forbedre det psykiske arbejdsmiljø. Dette datasæt er knyttet til follow-up målingerne.

Skabt af: Elsa Bach.

Formålet med dette projekt er at bidrage til en bedre teoretisk forståelse af lean-begrebet i forhold til det psykiske arbejdsmiljø. Herunder dets forudsætninger, implementering og anvendelsesområde, og på den praktiske side at give konkrete anvisninger, der kan omsættes til brug inden for både privat og offentlig virksomhed. Projektet skal for det første belyse den dualisme, der implicit er indbygget i konceptet og de problemstillinger det giver anledning til. Projektets andet sigte er at udvikle konkrete anvisninger på, hvorledes leankonceptet i en dansk kontekst afhængig af branchemæssige karakteristika og den konkrete kontekst kan udformes for både at skabe økonomiske resultater og forbedre det psykiske arbejdsmiljø. Dette datasæt er knyttet til baselinemålingerne

Skabt af: Sigurd Mikkelsen.

Skabt af: Ole Svane, K. W. Redder, Poul Westergård.

Skabt af: Finn Tüchsen.

Skabt af: Tine Brink Henriksen, Aleksander Giwercman, Niels Erik Skakkebæk Klinik for Vekst og Reproduktion, Anna-Maria Andersson, Erik Ernst, Jørn Olsen, Niels Henrik Hjøllund, Henrik A. Kolstad, Tina Kold Jensen.

Skabt af: Aleksander Giwercman, Niels Erik Skakkebæk Klinik for Vekst og Reproduktion, Anna-Maria Andersson, Niels Henrik Hjøllund, Jens Peter Bonde, Henrik A. Kolstad, Tina Kold Jensen.

Skabt af: Lis Raabæk Olsen.

Skabt af: Ole H. Sørensen.

Undersøgelsen formål er at undersøge hvordan arbejdsmiljøet er for videnarbejdere og den evt. påvirkning ved et interventionsstudie.

Skabt af: Birgit Aust.

Skabt af: Anna-Maija Lehto, Timo Kolu, Anders Wikman, Arne Faye, Elsa Bach.

Skabt af: Social - og Boligstyrelsen.

Evalueringen af de reviderede magtanvendelsesregler er ét ud af tre delelementer under Opfølgning af revision af magtanvendelsesreglerne i aftalegrundlaget for satspuljen 2019. Evalueringens overordnede formål er at skabe viden om konsekvenserne af lovændringen, herunder i hvilket omfang de reviderede regler for magtanvendelse er implementeret, samt om de nye regler opfylder deres formål. Evalueringen skal bidrage til at skabe grundlag for en politisk opfølgning på regelændringerne ved at undersøge: 1) udviklingen i indberetningen af magtanvendelser, 2) i hvor høj grad de ændrede regler er kendte og bruges af ledere og medarbejdere, 3) hvilke konsekvenser regelændringerne har haft for borgere og personale og 4) erfaringerne med det nyoprettede råd; Rådet for Tryghedsskabende Velfærdsteknologi (kaldet Rådet).

Skabt af: Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, Jeppe Z. N. Ajslev.

Nye teknologier under paraplybetegnelsen Virtual Design and Construction (VDC) har gjort deres indtog i den danske byggebranche, og forventes at revolutionere måderne, hvorpå bygningsarbejde planlægges, ledes og udføres. Der er en meget begrænset forskningsmæssig viden omkring VDC-teknologiernes betydning for arbejdsmiljøet, og det vides også kun i begrænset omfang, hvordan arbejdsmiljø aktuelt inddrages i arbejdet med at implementere VDC-teknologier i den danske byggebranche. Det overordnede formål med dette projekt er, at undersøge barrierer og potentialer for at VDC-teknologi kan bidrage til forbedringer af arbejdsmiljøet i byggebranchen. En af de barrierer der specifikt fokuseres på, er hvordan forskellige faggrupper i byggeorganisationen; VDC-professionelle, projekterende, byggeingeniører, arbejdsmiljøprofessionelle, byggeledere, formænd og medarbejdere, tænker arbejdsmiljøet ind i anvendelsen af VDC-teknologier. For at undersøge dette, vil det ansøgte projekt sætte fokus på teknologiernes potentialer for at bidrage til forbedringer af arbejdsmiljøet for bygningsarbejdere og på, hvordan fagidentiteter i byggeorganisationen understøtter dette. Projektet vil følge seks større byggeprojekter, hvor der gøres brug af VDC teknologien, sideløbende med et bredere workshopforløb med arbejdsmiljøprofessionelle fra forskellige byggevirksomheder. Projektet vil besvare følgende spørgsmål: 1. Hvordan inddrages arbejdsmiljø i det praktiske arbejde med VDC teknologi i de forskellige faser af byggeriet. 2. Hvilken rolle spiller fagidentiteter i byggeorganisationen for integrationen imellem arbejdsmiljø og VDC-teknologi. 3. Hvordan kan arbejdsmiljø, med udgangspunkt i erfaringer fra projektet, integreres i byggeprojekter hvor VDC teknologi indgår? – Workshopforløb med en bredere gruppe af interessenter.

Skabt af: Merete Thomassen.

Skabt af: Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø.

Skabt af: DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR ARBEJDSMILJØ.

Skabt af: Birgit Aust.

Skabt af: Elisabeth Borch.

Skabt af: Svend Kreiner, Bjarne Frøslee Ibsen.

Formålet med de tre undersøgelser er at afdække arbejdsmiljøbelastningen inden for politierhvervet.

Skabt af: Lisbeth Paludan, Peter Laursen, Bo Netterstrøm.

Skabt af: Louise Meinertz Jakobsen.

Undersøgelsen har til formål at undersøge de mekanismer, der påvirker sammenhængen mellem arbejdsmiljø og psykisk helbred blandt omsorgsarbejdere i ældreplejen.

Skabt af: NFA - Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø.

Skabt af: Vilhelm Borg.

Skabt af: SONAR.

Skabt af: Steen Sauerberg.

Skabt af: Merete Osler.

Skabt af: Arbejdstilsynet, Arbejdsmiljørådet.

Skabt af: Svend Kreiner, Bjarne Frøslee Ibsen.

Formålet med de tre undersøgelser er at afdække arbejdsmiljøbelastningen inden for politierhvervet.

Skabt af: Hans Jørgen Nielsen, Steen Sauerberg, Torben Worre, Jørgen Goul Andersen, Jens Hoff.

Skabt af: SONAR.

Skabt af: NFA - Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø.

Skabt af: NFA - Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø.

Skabt af: NFA - DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR ARBEJDSMILJØ.

Skabt af: NFA - Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø.

Formålet med undersøgelsen er at evaluere arbejdstilsynets Udvidet Risikobaseret Tilsyn (URT) i forhold til Risikobaseret Tilsyn (RT). Dette bliver undersøgt i branchen døgninstitutioner og hjemmepleje. Dette bliver gjort på baggrund af en effektevaluering og en procesevaluering. Der er sket opfølgninger efter 6 og 12 måneder. Herunder forsøger dette studie at finde ud af, om der er sket en stigning i antallet af påbud og skriftlige vejledninger. Derudover forsøger studiet at finde ud af, om medarbejderne oplever øget arbejdsmiljøarbejde, og om der er sket en forbedring af det psykiske og ergonomiske arbejdsmiljø. Studiet forsøger ydermere at finde ud af hvorvidt tilsynene er foretaget som planlagt, og hvordan arbejdspladsen opfatter tilsynene.

Skabt af: NFA - Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø.

Formålet med denne undersøgelse var at estimere risikoen for cancer, specielt lungecancer, blandt arbejdere, som har været udsat for cobaltaluminatspinel, den underglacering, der blev anvendt på danske porcelænsfabrikker.

Skabt af: NFA - Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø.

Undersøgelsens formål er at skabe viden om under hvilke omstændigheder grænseløst arbejde fører til stress, søvnproblemer og ubalance mellem arbejde og privatliv, og under hvilke omstændigheder det fører til arbejdsglæde og overskud i privatlivet

Skabt af: NFA - Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø.

Projektets hovedformål var at klarlægge de optimale forhold mellem arbejde, tempo og pausetider for dermed at forebygge en stigning af de fysiske og psykiske belastninger hos slagteriarbejdere.

Skabt af: NFA - Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø.

Skabt af: NFA - Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø.

undersøgelsen vurderer relationen imellem luftforurening og kræft hos transportarbejdere i storkøbenhavn.