Indhold
?
Valgundersøgelsen 1979 blev foretaget i oktober og november, 1979. Data er indsamlet af Gallup Markedsanalyse A/S i to omnibusser, hvoraf den ene gennemførtes i oktober 1979, umiddelbart efter folketingsvalget d. 23. oktober, mens den anden gennemførtes i november.
Undersøgelsens baggrundsoplysninger omfatter IP''s læsevaner mht. hverdagsaviser og søndagsaviser, stemmeafgivning ved folketingsvalget d. 23. oktober 1979 og stemmeintention ved et hypotetisk folketingsvalg dagen efter interviewet, ægtefælles beskæftigelse og faders erhverv, samt partitilhørsforhold.
Derudover beskæftiger undersøgelsen sig med IP''s opfattelse af, hvad der er det vigtigste politiske problem, beslutningsprocessen omkring IP''s stemmeafgivning, IP''s politiske interesse før valgkampen - specielt i radio og TV - og IP''s partipolitiske og regeringsmæssige præferencer. Desuden bliver IP bedt om at placere de politiske partier og en række organisationer på et sympatitermometer, og endelig spørges om IP''s holdning til en række synspunkter fra den politiske debat. Datamaterialet omfatter også nogle spørgsmål fra Eurobarometer-serien, der beskæftiger sig med EF-parlamentet og holdningen til Danmarks medlemskab af EF